En avis fra Haderslev

Dette er historien om Nordslesvigsk Tidende, der levede i 2 ¼ år. Jo der var oprør i Haderslev. Fem blade var det dengang i Nordslesvig. Hertugen af Augustenborg forsøgte at redde to af dem. Nordslesvigsk Tidende udkommer. Latinskolen leverer to af redaktørerne. Men ellers gemte redaktionen sig ”Bag Sandhedens Slør” Redaktør Koch vente atter hjem, men måtte afsted igen. Vi skal se en prøve på datidens kulørte sprog. Ny redaktør flygter ud af byen fordi general Rye er ankommet. Dr. Michelsen er redaktør for tredje gang, men ikke ret længe. Han går lidt for meget i selvsving efter ”Slaget ved Fredericia”. Koch måtte blive i København og endelig kunne han komme hjem bestandig. Men han måtte for fjerde gang ansøge om tilladelse til at drive Lyna – trykkeriet. Jo der skete sandelig noget under Den Første Slesvigske Krig i Haderslev.

 

Fem blade i Nordslesvig

Det var midt i 1840erne fem blade i Nordslesvig. Det var 2 danske og 3 Slesvig – Holstenske. Luna var allerede begyndt at udkomme i 1797 i Haderslev. I de første 40 år af dets tilværelse udkom det på tysk. Fra 1839 fik det et dansk følgeblad. Senere blev hovedparten af bladet skrevet på dansk.

Sønderborger Ugeblad’ s tyske udgave begyndte i 1825. Den danske udgave kom i 1832. Endelig udkom der i Tønder et lille ret ubetydeligt ”Intelligenzblatt”.

 

De to bedst læste

De to danske blade ”Dannevirke” i Haderslev og Apenrader Ugeblad var begyndt at udkomme 1838 og 1839. De var snart blevet de mest læste. Allerede her i midten af 1840erne havde de Slesvig – Holstenske blade ondt ved at klare sig i kappestriden.

 

Hertugen af Augustenborg forsøgte at redde bladene

Hertugen af Augustenborg prøvede forgæves at holde Lyna og Sønderborgbladet oppe. Men regningerne blev efterhånden for store. Dannevirke meddelte skadefro ved nytårstid 1847, at Lynas abonnenter:

• At Lyna’ s Abonnenter ”udgør efter en nøjagtig Undersøgelse kun 3 Mand

Et par måneder efter gik Sønderborger Ugeavis ind. I november samme år købte Peter Christian Koch, Dannevirkes redaktør Lyna, der fra nytår 1848 atter kom på tysk. Jo men med dansk indhold. Nu var der kun tre blade i Nordslesvig. De Slesvig – Holstenske blade var forsvundet på nær det lille tønderske ”Intelligenzblatt”

 

Oprør i Haderslev

Men herligheden varede ikke ret længe. Den sidste lørdag i marts blev det kendt i Haderslev at oprøret var brudt ud. Samme dag dannede fremtrædende Slesvig – Holstenske borgere en provisorisk regering for byen, og den første egentlig regeringshandling var at storme hen og forsegle Dannevirkes presse.

I nattens løb vågnede byens danske borgerskab til dåd og dagen efter væltede den nye regering. Byens gamle styre genrejstes og seglene på Kochs presse blev fjernet. Det var så nogenlunde fred i lejren en måneds tid.

Men efter slaget ved Slesvig den 23. april gik man igen løs på Dannevirkes trykkeri. Koch var imidlertid allerede på vej til Kolding med en del af sine maskiner. Dengang havde man ikke sådan noget moderne som en rotationspresse. Heldigvis for Slesvig – Holstenerne havde Koch jo endnu et trykkeri, nemlig Lyna.

 

Nordslesvigsk Tidende udkommer

Og dette blev ikke forseglet. Tværtimod blev det taget i brug. På trykkeriet arbejdede en dygtig og smart typograf, C.E. basse fra Bonn. Han var villig til øjeblikkeligt at starte et nyt blad redigeret efter de nye magthavers ønske.

 

Bag Sandhedens Slør

Det udkom straks og havde fået navnet Nordslesvigsk Tidende. Redaktionen forblev i det skjulte under betegnelsen ”Sandhedens Slør”. Men man kunne dog gennem sløret skimte en af Latinskolens lærere, endda selveste subrektor Dr. Michelsen.

Det var ikke første gang, Latinskolen leverede redaktør til et Slesvig – Holstensk blad, og det blev heller ikke sidste.

 

Redaktør Koch vente atter hjem

Men lykken skiftede hurtigt i disse tider. Efter slaget ved Dybbøl sidst i maj måtte Nordslesvigsk Tidende gå ind efter at have leveret 7 numre. Og Koch, som nu vendte tilbage til Haderslev kunne sætte følgende noget ondskabsfulde eftermæle over den så hastigt afdøde Tidende:

• I øvrigt havde bladet en anbefalende egenskab, nemlig at det blev folk tilsendt uden at være bestilt og altså uden at være betalt.

 

Koch måtte atter afsted

Det var nu lovlig tidligt, Koch hoverede. Blot endnu en måned senere måtte han i stor hast forlade Haderslev. Denne gang havde han ikke tid til at tage trykkemaskinen med. Han søgte til København og herfra udgik Dannevirke fra slutningen af august 1848 til midten af september 1849. Men ”det er nu en anden historie” som H.C. Andersen siger.

Knap var Koch forsvundet fra Haderslev før ”Nordslesvigsk Tidende” dukkede op på ny. Og denne gang var sløret lettet. Dr. Michelsen trådte åbenlyst frem som bladets redaktør. Bladets retning var også den samme.

 

Datidens kulørte sprog

I en skrivelse til ”Dannevirke” fortælles i datidens temmelig kulørte sprog at:

• Nordslesvigsk tidende på sin bornerte og væmmelig sleske mådeopfordrer os, især bønderne til endelig at erklære, at vi vil fortsætte med at være Slesvigere og ikke på nogen måde forvandles til Nørrejyder.

Bladet led under forskellige indre besværligheder. Ved nytår måtte Dr. Michelsen trække sig tilbage. Men Latinskolen kunne straks levere en ny redaktør som Julin Fabricius. Han måtte dog også snart fortrække. Men det skyldtes general Ryes indtog i byen hen på foråret.

 

Ny redaktør flygter fra byen

Dr. Julien Fabricius flygtede bort fra byen. Han kom først tilbage, da Rye måtte drage mod nord. Men da var Nordslesvigsk Tidende igen begyndt at udgå. Dr. Michelsen havde snuppet redaktionen for næsen af sin medlærer. Naturligvis følte Dr. Julien Fabricius sig noget brøstholden over den behandling. Få dage efter kunne læserne læse denne mærkelige erklæring i bladet:

• Til Abonnenterne af Nordslesvigsk Tidende!
• Jeg tror at være læserne af denne Tidendes forklaring skyldig om grunden, hvorfor dette blad ej længere udkommer under min redaktion. Jeg som så mange andre af denne bys indbyggere anså det som en nødvendig hed at forlade egnen for nogen tid. Ingen kunne garantere min personlige sikkerhed.
• Ved min hjemkomst fandt jeg redaktionen af ”Nordslesvigsk Tidende” i min kollega Hr. Michelsens hænder. Uagtet han står som ansvarlig midlertidig redaktør, forklarede han mig ikke desto mindre, at redaktionen i fremtiden vil blive varetaget af ham.
• Fra højeste sted er min fyring dikteret. Fædrelandets sag har fået en anden talsmand
• Haderslev den 18. april 1849
• Julien-Fabricius

 

Dr. Michelsen – redaktør for tredje gang

Dr. Michelsen kunne for tredje gang sætte sig til rette i redaktørstolen. Hvis ikke andet var kommet i vejen, kunne han måske have fået lov til at sidde der længe. Men sådan skulle det ikke være.

Efter våbenstilstanden var krigen udbrudt på ny i foråret 1849. I begyndelsen gik det godt for Slesvig – Holstenerne. Nordslesvigsk Tidende kunne leve højt på sejrsberetningerne. Men alt får en ende i denne verden. Det gjorde sejrene i Nordslesvigsk Tidende også. Den sidste af dem kostede endda Dr. Michelsen hans redaktørplads.

 

Slaget ved Fredericia

Den Slesvig – Holstenske hær havde lejret sig om Fredericia. De forberedte sig nu til at storme fæstningen. Men inden det kom så vidt, var den danske hær blevet stærk nok til at gøre udfald. Den 6. juli stod Fredericia-slaget. Dagen efter indeholdt Nordslesvigsk Tidende følgende sejrsmelding:

• I går har det atter været en dag, som man aldrig glemmer i Slesvig – Holstens historie. Det er en dag med blivende følger. Man så tydeligt at danskerne er Slesvig – Holstenernes dødsfjende. Hvordan skal de i fremtiden leve i politisk fællesskab?
• Den 29. juni var Fredericias indeslutning fuldendt ved anlæggelse af to batterier tæt ved stranden nord for fæstningen. Nu gjaldt det fæstningen. Snart var vejen fra Fyn til Fredericia helt afskåret.
• Et blodigt hoved-slag fulgte – langt mere blodigt end hidtil. Slesvig – Holsten beholdt sejrspladsen.
• Den 6. juli om morgenen kl. 2 faldt danskerne ud af fæstningen. Store dele af de danske styrker havde trukket sig nord på mod Vejle. Danskerne måtte se, hvordan det var at kæmpe mod sin dødsfjende.
• Slesvig – Holsteneren vil være fri, selv om det vil koste meget blod. Og Slesvig – Holsten beholdt sejrspladsen.

Vi har skåret lidt i teksten og enkeltheder vil vi spare læseren for.

 

Koch måtte blive i København

Det blev bladets meningsfælder for meget. De mente at redaktøren havde været fuld, da han skrev sejrsberetningen. Kort efter trak Michelsen fra hvervet som redaktør. Men Nordslesvigsk Tidende fortsatte med at udkomme.

Ja Koch skrev endog i Dannevirke, at bladet var blevet den ny regerings officielle avis og at Dannevirkes forflyttelse tilbage til Haderslev syntes at være unødvendig.

Man kan måske godt forstå Kochs bitterhed. Der var igen sluttet våbenstilstand. En regeringskommission havde overtaget styret i Nordslesvig, men Koch måtte stadig tage til København, mens Nordslesvigsk Tidende kunne udgå fra Haderslev og tilmed blive trykt på Kochs eget trykkeri.

 

Fjerde gang er lykkens gang

Men endelig i september slap Koch hjem igen efter næsten 15 måneders fravær. Nu kom Nordslesvigsk Tidende i forlegenhed. Koch ejede jo begge byens trykkerier efter at han havde købt Luna.

Det var rigtig nok den lille hage ved. At handelen skulle stadfæstes af regeringen på Gottorp, og det var den ikke blevet. Den første ansøgning forsvandt sporløst i regeringskontorerne. Den næste fik han svar på, men det var fra den provisoriske regering, og det var et afslag.

Nu efter hjemkomsten sendte han en ny ansøgning afsted. Denne gang til den nye Fællesregering som styrede landet under våbenstilstanden. Men det blev også mødt med et afslag.

Først da Koch selv sammen med Lyras forhenværende ejer H. Seneberg mødte med den 4. ansøgning, blev den endelig bevilliget. Det var den 12. december 1849 – to år efter at handelen var afsluttet.

 

Nordslesvigsk Tidende levede i 2 ¼ år

Det begyndte nu at se sort ud for Nordslesvigsk Tidende. Men bladets udgiver C.E. Basse havde en trumf i baghånden. Det var et privilegium udstedt af den Slesvig – Holstenske regering på Gottorp, der gav ham ret til at oprette eget trykkeri og udgive et blad med navnet Nordslesvigsk Tidende.

Bladets venner skød nu i hast 4.000 Rigsdaler sammen og takket være dem kunne bladet fortsætte. Fra 1850 fik det en ny redaktør M. Schultz. Det var hvis nok den samme, som havde ledet Lyra. Men han fratrådte snart igen.

Nu overtog udgiveren selv redaktionen. Nogen rigtig fart i foretagendet kom der dog ikke, skønt rygtet gik på at det fik betydelige pengegaver fra det Slesvig – Holstenske Ridderskab. Sikkert er det dog at bladet kun fandt få læsere og ingen abonnenter.

Den 10. juli 1850 kom bladets sidste nummer. Nordslesvigsk Tidende havde kun oplevet 2 ¼ år. Disse havde dog været bevægede.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sprogforeningens Almanak

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.899 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 147 artikler
• Under Sønderjylland finder du 227 artikler

 

• Slesvig – Holstenisme – et flag og en sang
• En kejser i Haderslev
• At sejle på Haderslev Fjord
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden (Magrethebroen)
• Boghandlere i Haderslev
• Hos apoteker Collenberg i Haderslev
• Byen med de mange jernbanestationer
• Haderslev Skomagerlav
• Turen går til Haderslev i 1900 – tallet
• Der var gang i Haderslev
• Katastrofen på Haderslev dam
• Da Skrydstrup fik en flyveplads (Fliegerhorst Hadersleben)
• Haderslev under Første verdenskrig
• Haderslev 1917 – 1918
• Haderslevs historie (3)
• En skarpretter fra Haderslev
• Et apotek i Haderslev
• Handel og søfart (2)
• Haderslev i begyndelsen (1)