En Amagerdrengs oplevelser

Amager – historie fra omkring 1900 – 1912. Det lignede Lægeforeningens boliger på Østerbro. Stadsstuen blev næsten ikke brugt. Pas på – gæs. Ugelønnen var på 12 kr. Artilleri kom i fuld galop. Landelige omgivelser med lav bebyggelse. Masser af ildebrande. Arbejderne Forsamlingsbygning, Røde Kro og Vennelyst. Vi kigger på transportmidlerne i 1900. Sundholm kom bag trådgitter. Flypionererne på Kløvermarken. Her landede Graf Zeppelin også. Lærerplads på B&W. En lille opstrammer om morgenen. M/S Selandia skulle repareres. Respekt for ”den lange ” driftsbestyrer. På tegnestuen sagde man De.

 

Det lignede Lægeforeningens Boliger på Østerbro

Dengang i 1893 hed det endnu Nygade, i dag er det Sverrigsgade. Stedet hørte til Sundbyvester Sogn. Og egentlig lignede kvarteret Lægeforeningens Boliger på Østerbro.

Køkkenet var lille uden gas eller indlagt vand. Vandet måtte hentes fra en vandhane henne op hjørnet. Det var ”Københavnervand”. Det var blødere end det man fik fra posten nede i gården.

 

Stadsstuen blev næsten ikke brugt

I stuen mod haven (syd) stod en dobbeltseng – en barneseng – et skab – en kommode med hvidskuret bord oh fire stole. Her sov, spiste og opholdt man sig.

I den tilstødende stue – stadsstuen – fandtes røde klunkemøbler – en sofa – to lænestole – et ovalt mahognibord og et konsolskab med et stort spejl. Denne stue blev kun benyttet, når der var besøg af familien.

 

Pas på gæs

En af de begivenheder som man aldrig glemmer, er en stor flok gæs med en meget aggressiv gasse der kom vraltende hver aften hjem fra Fælleden. Denne gasse kun godt finde på at nappe folk så eftertryggelig i ens bag. Havde man en gang oplevet dette var det med at komme væk, når man hørte at de var på vej.

 

Langt mellem lygterne

Stedet her omkring Nygade var en stille idyl uden nogen form for trafik. Der var åbne rendestene, belysningen af gaden skete fra lygter med tranlamper, anbragt med store mellemrum. De blev dog ikke tændt i de lyse nætter.

Nu var det heldig, hvis man kunne flytte til en større lejlighed i samme gade. Til en opgang var der seks lejligheder. Der hørte en legegård til og en lille have, som børnene dog ikke måtte lege i.

 

Ugeløn på 12 kr.

En arbejdsmand på Holmen løn var på ca. 12 kr. Men når far kom hjem med resterne om lørdagen var vejen næppe bred nok. Konen måtte derfor vaske for fremmede og tjente vel 2 kr. for 8 – 10 timers slid. De store børn arbejdede i Skråtobaksfabrikken i Prinsessegade.

På Bådsmandsstrædes artillerikasserne kunne man dengang for 25 øre købe 8 punds kommisbrød hos basserne, som vist fik meget af fortæringen sendt hjemmefra.

 

Artilleri i fuld galop

Men der var penge at tjene på Fælleden til eksercerpladsen, som hørte til Artillerivejens Kasserne. Man kunne tjene 2 øre ved at samle madpapir efter soldaternes frokost. Dette soldaterliv var meget interessant for knægtene. Det var især, når de skød med kanonerne fra ”Faste Batteri”. Men det var også sjovt at se, når den hestetrukne artilleri i strakt galop stormede ud over selve den vidtstrakte Amager Fælled.

Beboerne, der boede her i Nygade (Sverigesgade) var jævne folk, arbejder, håndværkere, formænd m.m. Lørdagsbranderne forekom længe efter, at børnene var lagt i seng efter behørig aftenbøn.

Slagsmål var der mere af i sidegaderne inde på Christianshavn.

 

Landelige omgivelser med lave bygninger

Det var endnu ret landelige omgivelser. Mange af husene på Amagerbrogade var lave 1. og 2. etagers ejendomme. Det var først efter indlemmelsen i København, at der kom fart i byggeriet af de store karreer f.eks. Sundbyholm ved Norgesgade – Syven – Sundborg ved Frankrigsgade.

I mange år var vejen fra Volden og ud til Frelserens Kirkegård en allé med store kastanjetræer og dybe grøfter på den østlige side. Her lå et stort blomstergartneri samt Holmblads palæagtige hus – det som senere blev hovedsæde for Amagerbanken.

 

Masser af ildebrande

På den modsatte side lå nogle store tømmerpladser, som af og til brændte under stor tilstrømning af tilskuere. Det tjente de omkringliggende beværtninger og forlystelser også på.

Herude lå også Vennelyst Varieté, som senere blev til White Star.

Ved sådanne brande kom der selvfølgelig slukningstog fra København. Det lokale brandværn var ikke meget bevendt. Sognets håndbetjente sprøjte var anbragt i et skur på Brigadevej.

I bydelen øst for Amagerbrogade fandtes mange gamle stråtækte rønner og en overgang var det almindeligt, at der hver lørdag aften gik en op i luer. Så trådte det lokale brandvæsen i funktion, Man klemtede med kirkeklokkerne i Sundby kirke. En dertil bestikket beboer i sidegaderne for ud og fløjtede. En hest – muligvis en droskehest – blev trukket hen til sprøjten og spændt for. Så gik det ellers i luntetrav til brandstedet, hvor man som regel kun nåede at slukke ulmende gløder fra det nedbrændte hus. Men sådanne brande var store begivenheder for befolkningen som med liv og lyst deltog i slukningsarbejdet.

 

Forlystelsesstedet Vennelyst

På Vennelyst var et orkester. Det bestod af klaver – violin og janitshar, det vil sige en musiker som betjente et horn, bækken og trommerne. Om vinteren var der varietéforestillinger i en træbygning med en scene og bagvedliggende garderobe – en til mænd og en til kvinder.

Salen kunne vel rumme 250 – 300 gæster. Ud mod Alléen lå restauranten, som var åben hele dagen og til kl. 1 om natten. Efter forestillingen, der bestod af sangerinde og dansenumre. Ja så var der også små sketches.

Derefter fortsatte mange af gæsterne i restauranten. Det var også velset, at musikkerne og de optrædende blandede sig med gæsterne. Det stimulerede omsætningen.

 

En lort til – kan ikke gøre noget

Den senere meget kendte skuespiller, Oscar Stribolt startede sin karriere i Vennelyst. Han havde en udmærket sangstemme. Om dagen arbejdede han som smedesvend på en renovationsstation længere nede af Kløvermarksvej. Her afleverede hver nat de såkaldte natmænd byens latrinspande. Indholdet blev så pumpet ud i Øresund.

Det fortælles, at en mand, som var kommet for sent til sidste sporvogn, prajede kusken og spurgte, om han måtte køre med ud på Østerbro. Svaret lød:

• Hop bare op, en lort mere eller mindre kan ikke gøre noget.

Om sommeren blev der spillet på en separat scene i haven, mens publikum sad i det fri eller i lysthuse langs siderne i haven. Der kunne man så søge ind i tilfælde af regnvejr.

 

Arbejdernes Forsamlingsbygning

Publikum bestod af ”borgerskabet” fra Christianshavn og Sundbyerne. Men der kom også folk fra byen, som i de frie og luftige omgivelser medbragte madkurve og kun købte drikkevarerne og fik kaffe på maskine. At man ofte på bunden af kaffekoppen fandt en død kakerlak vakte sjældent større opmærksomhed.

Men altså ”borgerskabet” holdt til i Vennelyst, var det ved siden af beliggende traktørsted ”Arbejdernes Forsamlingsbygning” tilholdssted for selve arbejderpublikummet, Det kaldtes ”Slæven”. Det var formodentlig, fordi man på balaftener under danse smed slæverne – altså træskoene – og dansede på strømpesokkerne.

Det var dengang skarpt skel mellem arbejderne og borgerskabet, som de handlende – funktionærer – lærerne – etc. Og mellem disse og de højstbeskattede var der igen en vis afstand. Det var folk med en skattepligtig indtægt på over 4.000 kr. om året.

Det var også forskel på kædedragten. De mere velstillede optrådte gerne i diplomatfrakke eller i jaket med stribede benklæder – og oftest med høj hat.

 

Transportmidlerne omkring 1900

Cyklen var før 1900 et ret sjældent befordringsmiddel. Folk dengang gik eller kørte med de hestetrukne sporvogne. En tur fra Sundby til Christianshavns Torv kostede 5 øre, og til Højbro Plads 10 øre. Derfra kunne man så stige om til vogne, der kørte mod Østerbro og Vesterbro.

Til Nørrebro kom man gennem Købmagergade med en omnibus, som var en skrækkelig rumlekasse med jernbeslåede hjul, der lavede en farlig støj, når den kørte på gader med stenbrosbelægning. Man kunne også komme med en elektrisk drevet sporvogn fra Kongens Nytorv til Nørrebro. Den kaldtes syrevognen, fordi elkraften skabtes fra syrebatterier under vognen. Osen fra disse trængte undertiden op i vognen og gjorde folk syge.

Endelig havde man hestedroskerne. Det var en stor oplevelse for børnene. Når man så kørte med den mod Amager blev man stoppet ved ”Bommen” – som var anlagt ved ”Syven” Der skulle man så betale 2 eller 4 øre i bompenge.

Alle køretøjer – undtagen sporvognene – måtte betale bompenge. Det var især Amagerbønderne, som kørte på Torvet måtte bløde op med 5 eller 10 øre. Det var mange penge dengang.

 

En lang vandretur for en musiker

Dengang fik man 6 – 7 kr. om ugen i aldersrente. Så kunne man tjene 2 kr. om ugen ved at bære en tung posttaske fra Christianshavns Torv hen til posthuset i Strandgade. Dagvognen fra Dragør havde den med. Men den kørte kun til torvet. Endnu i halvfemserne solgte amagerne deres varer fra dette tov.

Hestene blev opstillet i stalde i nærheden.

Musikkerne dengang var for resten samtidig militærmusikere. Det var nu en meget beskeden løn som de fik. En trompeter, der var stationeret i Helsingør spillede også på danseestraden i Grøndalshuset i Charlottenlund om søndagen. Han spadserede frem og tilbage og måtte stille til tjeneste mandag morgen kl. 6.

 

Sundholm bag trådgitre

Arbejdstiden var på fabrikker og i håndværket fra kl. 6 om morgenen til kl. 17 eller 18. Det var derfor almindeligt, når manden kom hjem fra arbejdet og havde spist, lagde han sig på sofaen. Der blev han liggende til han skulle i seng.

Der fandtes ikke så meget kulturelt liv. Ud over de små skillingsviser til 2 øre kunne man læse Folkets Avis – aftenbladet m.m. Men det var nu begrænset, hvad folk læste. Mange børn måtte i en tidlig alder hjælpe til som for eksempel mælkedrenge – bydrenge m.m. Pigerne måtte hjælpe til ved at passe på mindre søskende. Det var ikke ualmindeligt at folk havde 8 – 10 børn, og at moderen gik på arbejde.

I 1902 blev bydelen indlemmet i København, og i 1908 flyttede Ladegården til Sundholm. Stedet var omgivet af dybe grave og høje trådgitre,

 

Bedre folks børn gik i private – realskoler

Bedre folks børn gik i private – realskoler, hvor man betalte skolepenge. Så var der kommuneskoler, der var delt op i friskoler og kroneskoler. Her betalte man 1 kr. om måneden i skolepenge. En af disse var Prinsessegades Skole. Undervisningen for piger var fra kl. 8 – 13 og for drenge 13 – 18.

Det var heldigvis ikke alle lærer, der brugte spanskrør.

I 1905 kunne de 25 dygtigste elever i kommuneskolen blive optaget i Kommunens Belønningsskole i Lille Istedgade.

Der var mindst en dansk og en tysk stil hver uge. Om sommeren blev der svømmet nede i Gasværkshavnen på den kommunale. Om vinteren var der masser af gymnastik i skolen.

 

Flyvepionererne på Kløvermarken

Mangen en sommerdag gik turen til Kløvermarken. Man ville se flyvepionererne. Det var spinkle lavet af cykelrør og sækkelærred. Det var dengang, da Robert Svendsen fløj over Sundet. Så var det Alfred Nervøs flyvning ind over byen og rundt om rådhustårnet.

 

Røde Kro

Ja herude lå også Røde Kro. Det var et rigtigt teater med faste skuespillere og et repertoire bestående af lystspil, farcer og især revy. Det var noget af en københavner – begivenhed, når der var premiere på den årlige begivenhed. Røde kro var også et serverings – teater.

 

Ud med telegrammer – 3 kr.

Man kunne nu også som knægt tjene penge på andre måder. Man kunne få et job som bud i en aviskiosk. Hver morgen skulle man udbringe aviser og telegrammer. Så kunne man tjene 3 kr. om ugen. Det med at udbringe telegrammer var mest basseret på drikkepenge. Og det var de fattige, der gav mest.

 

Lærerplads på B&W

Hvis man var heldig kunne man få en lærerplads hos B&W, men så skulle man også have forbindelserne i orden. En larmende inferno stod imod en. Kvælende gul røg steg op gennem aftrækshætterne. Fra de mellemstore ovne, som var nødtørftigt lukkede med ildfaste hejselemme strålede kaskader af ild og gnister, mens smede prøvede de større og mindre dampkamre. Som anvendes til smeltning af skrueaksler og krumtapaksler. Disse blev opvarmet i store ovne, som opfyredes med generatorgas.

Samtidig med oplæring skulle man passe sin aftenskole.

Det var meget ofte sveddryppende mænd, der arbejdede her. Dengang var der ikke kantine hos B&W. Det var ikke noget med, at man vaskede hænder før man spiste. De blev tørret af i en tot tvist. Det var et vaskerum, hvor man om aftenen vaskede sig i lange trug med koldt vand – dog rindende.

 

En lille opstrammer om morgenen

Når arbejderne om morgenen, dengang før kl. 6 stævnede mod fabrikken skulle de i Torvegade forbi en lang række morgenbeværtninger, som udskænkede mælketoddyer – eller en ”Rund”. De kostede pr. stk. fra 2 til 4 øre. Mange begyndte dagen på denne måde muligvis fordi man virkelig trængte til en opstrammer, som kunne varme de indre organer og sætte blodet lidt i cirkulation. Men kom jo ikke fra en lun centralopvarmet lejlighed.

 

Da Graf Zeppelin landede på Kløvermarken

En dag i 1912 lukkede virksomheden allerede kl. 12. Hvorfor? Jo, det var for at alle kunne få muligheden for at se Graf Zeppelin svæve ind over København. Det var et imponerende syn at se denne kæmpe cigar let og elegant manøvrere ud til Kløvermarken.

 

M/S Selandia til reparation

Det var også en interessant begivenhed, at M/S Selandia gik ud på sin jomfrurejse drevet af verdens første reversible skibsdieselmotorer. Det var en mægtig reklame for B&W. Skibet havde to hovedmotorer med hver 6 cylindre. Skibet kom både ud og hjem ved egen kraft om end med besvær. Det var kun få cylindre, der var i drift, da man lagde til kaj. Motorerne blev fuldkommen splittet af og sendt ind på Christianshavn for reparation og udskiftning.

 

Respekt for ”den lange” driftsbestyrer

Fabrikken på Christianshavn blev ledet af en driftsbestyrer, som i daglig tale kun blev benævnt som ”den lange”. Det var en meget myndig herre. Han gik hver dag en tur gennem alle værksteder og havde et uhyre skarpt blik for den mindste uregelmæssighed.

Hans bowlerhat var anbragt ned over panden, så han lige kunne se under hatteskyggen. Når han forlod driftskontoret, gik det som en løbeild gennem alle værkstederne:

• Den Lange kommer.

Så fløj værkførere og formænd ud af deres bure – som kontorerne kaldtes. Alle arbejderne udviste en energi og aktivitet, som ellers var mere behersket. På hans vandring strøg alle han kom forbi huen eller kasketten, mens han aldrig selv tilkendegav, at han havde bemærket vedkommende.

Jo det var en mand, der var respekt om. Hvis han opdagede at noget var galt, kaldte han med pegefingeren på den nærmest stående og befalede:

• Hent mester ditten og datten

Og så kan det nok være, at vedkommende fik læst og påskrevet. Når ”den lange” så var gået, fik den eventuelle synder en endnu kraftigere skylle. Hvis det var muligt, blev skideballen videregivet nedefter som hakkeloven foreskriver.

 

I Tegnestuen sagde man ”De”

Var man så heldig at komme op i tegnestuen, ja så skulle man have helt andet tøj på, og så blev man tituleret med De. Hver eneste rør med haner, ventiller, forgreninger, aftapninger, udluftninger m.m. som fandtes i et skib, blev tegnet op på ofte meter lange tegnepapirer og med forskellige farver for de respektive anvendelser.

Med dette besøg hos B&W forlader vi Christianshavn for denne gang, men vi kommer snart igen

 

Kilde:

• Diverse artikler på dengang.dk
• Litteratur Amager (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Her på www.dengang.dk har vi 160 artikler fra København herunder disse fra Amager:

• Christianshavn fra A til Å
• Christianshavn for længe siden
• Gamle Huse på Christianshavn
• Anekdoter fra det gamle Christianshavn
• Christianshavn – dengang
• Er Amagerbønderne slet ikke fra Holland
• Amager fra A til Å
• Dragør og Store Magleby – dengang
• Lodsen fra Dragør
• Amager for længe siden
• Da Dragør blev badeby