Det er blevet lettere at være slægtsforsker. Det digitale kildevæld er enormt. Nu er mange links samlet et sted. Vi får talrige opfordringer til at hjælpe. men selv om det er blevet meget lettere, så tager slægtsforskning masser af tid. Og den tid har vi desværre ikke her på siden.
Et slaraffenland
Nettet er et slaraffenland for Danmarks anslåede 40.000 slægtsforskere. Der findes masser af websteder, hvor slægtsforskere i ro og fred kan jage aner. Ved at indtaste oldemors navn i f.eks. Dansk Demografisk Database. myldrer det frem med oplysninger om hendes bopæl, fødselsdag, fødested, stilling, indtægt, børneflok, mand og forældre.
Krumbøjede bag skærmen
I gamle dage, dvs. før år 2003, måtte jægeren rejse land og rige rundt for at finde relevante sogne – kirkebøger og folketællinger. I dag sidder folk krumbøjede, stillesiddende og skeløjede der bag skærmen. De higer og søger i f.eks. nettes kirkebøger.
Et vildnis
Nettet er også et vildnis. De mange uensartede websteder gør jagten på aner noget uoverskuelig. Hvor skal man begynde – og får man vendt alle sten. I den forbindelse opstod ideen at opbygge et værktøj, der hjælper med at finde vej.
Et sandt kildevæld
Værktøjerne har som formål at fungere som gratis søgetjeneste for slægtsforskere og andre historisk interesserede i form af digitalt kildevæld – i Sønderjylland
endda på sogne niveau! Med andre ord effektivisere jagten på anerne
De fleste finder aner tilbage til 1700 – tallet. Værktøjet giver nem adgang til digitale databaser såsom kirkebøger, folketællinger, gravstensarkiver samt links til lokalhistoriske foreninger.
og få adgang til et kildevæld for det enkelte sogn eller amt.
Kød på skelettet
Man kan benytte værktøjet til at gå i dybden med forskning, populært beskrevet at få kød på skelettet. Kødet kan bestå af vidt forskellige emner såsom historiske begivenheder, forskellen på rig og fattig, børnedødelighed, glemte erhverv – alt sammen emner, hvor indplacering af egne aner forøger historie-bevidstheden markant.
Stærkt vanedannende
Måske burde denne artikel indeholde en advarsel, for slægtsforskning er stærkt tidskrævende og vanedannende – om end det sjældent er noget folk praler med ved middagsselskaber.
Jeg interesserer mig mere for de levende end de døde, er et argument, der ofte fremsættes, men mon ikke forståelsen for de levende forøges ved større kendskab til de døde. For den måde
vi stille spørgsmål til og fortolker fortiden på, hænger ofte sammen med, hvordan vi forstår vores nutid, og med hvilken fremtid vi ønsker os.
Kommentarer fra Redaktøren
Netop på dengang.dk får vi ofte stillet spørgsmål, der har med slægtsforskning at gøre. Og i boghandelen, hvor den aldrende redaktør har sin gang, bliver der ofte spurgt til lærerbøger om slægtsforskning. Vi får talrige opfordringer til at hjælpe vores læsere med slægtsforskning. Men selv om det er blevet lettere, så tager det stadig lang tid. Og den tid har vi desværre ikke mere.
Familierabat
Selv fandt familien Brodersen, at vi var i familie med en værtshusholder i grænsebyen Aventoft. Her kom vi ofte til Frühshoppen – søndag formiddag i kirketiden. Min afdøde storebror fandt det passende at indkassere familie-rabatten en gang for alle. Han fik en gratis aften med alt betalt.
Fandt et foto af tip – oldefar
En læser fra Vejle spurgte efter en person som var anført under artiklen Benne Blitz og andre øgenavne i Tønder. (Originaler i Tønder) Jeg vidste, at han havde været restauratør
på Schweitzerhalle i Tønder. Jeg vidste også, at han havde været formand for den lokale ringriderforening. Og i det tidspunkt var der udkommet en bog om denne forening. På den måde kunne jeg fremskaffe et foto af læserens tip – oldefar.
En hollandsk ane i Sønderjylland
En dag kom en kunde ind i butikken med et hollandsk klingende navn, som jeg genkendte fra en af de artikler som jeg skrev om Tønder. Har du familie i Sønderjylland?, spurgte jeg nysgerrig. Hvor jeg vidste det fra, svarede hun forbavset. Hun havde forgæves forsøgt at finde oplysninger. Det kunne jeg så hjælpe hende med. Hun blev meget taknemmelig.
En italiensk familie i Tønder
En læser med et italiensk klingende navn havde aner i Tønder. Jeg var stødt på navnet i forskellige sammenhænge. Men min gode ven i Tønder – Ib Hansen – en sand mester i slægtsforskning – fandt yderst interessante ting. Det kunne have blevet en meget interessant artikel, takket være Ib’ s store efterforskning. Men vi lovede ikke at bringe historien. Vores læser mente, at det ville skade hendes familie.
Mand og kone i familie
Og den samme Ib fandt ud af, at han faktisk var i familie med sin kone. Det fandt han ud af via snørklende omveje. Læs artiklen under Tønder – Hjælp min kone og mig er i familie.
Gå nu i gang
Kære læsere gå bare i gang. Men vi kan ikke desværre ikke hjælpe
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
Redigeret 15.11.2021