Det tørstige Tønder

Engang var der 80 værtshuse i Tønder. Et værtshus for hver 49. indbygger. Man kunne måske nå toget med Æ Punch Sti.  Værtshuse i min ungdom. De stakkels to bryggerier. Vi skal tilbage til 18667. Store udvidelser i 1913. Man fik ikke mange råvarer under krigen. Pludselig kom der stærke øl fra Danmark. Tørstige tøndringer blev opfordret til at støtte bryggerierne. Tønder Margarinefabrik. Bryggeriet lukkede i 1953. Kvalitetsøl fra Victoria fik mange priser. Var bogholderen uduelig? Bürgerlisches Brauhaus. Eksisterede til 1914.

 

Engang var der 80 værtshuse i Tønder

I 1890erne havde Tønder et væld af bryggerier og brænderier. Restauratørerne udgjorde den største erhvervsgruppe. På et tidspunkt havde Tønder 80 værtshuse.

 

Et værtshus for hver 49. indbygger

I 1925 havde Tønder endnu 32 hoteller og gæstgiverier samt yderligere 9 restauranter og pensionater. Men tænk engang Tønder blev omtalt i en brasiliansk avis, fordi byen havde verdensrekord i antallet af værtshuse pr. indbygger. Jo Tønder havde et værtshus pr. 49 indbygger.

 

Man kunne måske nå toget med Æ Punch Sti

Det var også i de gode gamle dage, at man havde Æ Punch Sti. Når man samtidig skulle styre sin brandert og nå det sidste tog, så var denne sti meget praktisk.

Det var især på markedsdage, hvor mange almindelige beboelser blev indrettet til værtshus.

 

Værtshuse i min ungdom

Men sådan er det nu ikke mere. Allerede, da undertegnede for nu 55 år siden fraflyttede byen var der ikke mange værtshuse tilbage. Hvor mange, der er nu, ved jeg desværre ikke.

Dengang var der Carl Skomager og endnu en bodega i Østergade. Der var Hagges og så en i begyndelsen af Strucksalle. Og så var der selvfølgelig familien Brodersens stamværtshuse Skibbroen og ”Halle” (Centralhalle). En overgang var det også Slusen under Tønderhus og et sted i Vestergade, som jeg ikke kan huske navnet på længere.

Ja så var det jo også Æ Klev og Nørbys Hotel i Skærbæk.

Når vi var hjemme på besøg, kørte vi da også til Aventoft. Her skiftede vi mellem tre steder. Og der faldt brænde, hvis vi ikke var hjemme kl. 12.30 søndag middag til krebinetterne. Det var også i Aventoft, vi skulle bestå vores manddomsprøve – nemlig at drikke ”Æ Støvl”. Og her skulle man så huske at dreje ”støvlen” ellers ville øllet skvulpe over.

 

De sidste to bryggerier

Det man husker, er de to bryggerier – Tonderne Victoriabrauerei Strucksalle og det gamle Aktie Bryggeri Østergade, der var oprettet i 1888. Det gamle ”Aktie Bryggeri” lå på hjørnet af Østergade og Nørregade. I dag er den gamle industribygning omdannet til boliger.

 

Vi skal tilbage til 1866

Se sådan står der i nogle kilder, men vi skal faktisk tilbage til 1866, da P. Poulsen grundlagde et hvidtølsbryggeri i Tønder. Han havde to sønner, hvoraf den ene blev uddannet som brygger i Schweiz. Da dette kom hjem til Tønder i 1869 påbegyndtes fremstillingen af bajersk øl.

I 1872 solgte Poulsen bryggeriet til Gustav Werther fra Halle, der drev bryggeriet til 1888 på hvilket tidspunkt det blev omdannet til et aktieselskab under navnet ”Tondernsche Actien Brauerei Gesellschaft, vorm. Werther.

 

Store udvidelser i 1913

Det kneb med at blive enig om salgsprisen. Men det lykkedes til sidst med penge fra Fuglsang. Man startede med en kapital på 131.000 mark.

Werther, der selv var hovedaktionær, var nu en ældre mand og tilmed noget svagelig. Han solgte derfor sin aktiepost til W. Neven, der på dette tidspunkt var brygmester på Victoria Bryggeriet.

Bryggeriet, der allerede under Werthers ledelse var i god fremgang, øgede nu i de følgende år med W. Neven som direktør sin omsætning betydelig. Særlig i 1913 skete der store udvidelser.

Der blev bygget et nyt bryghus med fuldstændig nyt og moderne inventar, indlagt ny dampkedel, dampmaskine og køleanlæg. Der blev foretaget udvidelser af gær – og lagerkælder.

 

Man fik ikke mange råvarer

Denne udvidelse og om-forandring nåede lige at blive færdig til krigen udbrød i august 1914. I de bevægende krigsår gik det op og ned med bryggeriets drift, alt eftersom det lykkedes at få råvarer tildelt eller ikke. Der var god brug for alt øl, der kunne skaffes. Men råvarerne blev kun stillet til rådighed i meget små mængder. Derfor måtte øllets styrke sættes meget langt ned. Regeringen bestemte, hvor stærkt øllet måtte være. Det gjaldt om at få så mange hektoliter ud af brygmaterialet som muligt.

 

Pludselig kom den stærke øl fra Danmark

For den sønderjyske befolkning var det kun tale om Ersatz. Man længtes efter den kraftige danske øl. Og lige så snart indlemmelsen fandt sted, sendtes der masser af øl til Sønderjylland. Denne konkurrence kunne bryggeriet ikke hamle op med.

Ved indlemmelsen i Danmark i 1920 mistede bryggeriet også sin kundekreds syd for grænsen og måtte træde i likvidation. Ja bryggeriet havde mistet 60 pct. af sin kundekreds. I 1921 blev bryggeriet genoplivet under navnet Tønder Aktiebryggeri. Blandt initiativtagerne til dette var bryggeridirektør Neven, rådmand Bader, borgmester Olufsen, seminarielærer Claus Eskildsen, bankdirektør Andresen, gæstgiver Witzke, købmand Jens Peter Petersen og apoteker Toft. Alle disse fik enten plads i bestyrelsen eller i Tilsynsrådet.

 

Tørstige tøndringer blev opfordret til at støtte bryggeriet

Direktør for virksomheden blev P. Nielsen, der kom fra Nørresundby. Bryggeriet havde en kapacitet på 15.000 hektoliter, som man ville bruge til fremstilling af virksomhedens specialitet – pilsnerøl. Hertil kom husholdnings-øl, malt – og dobbeltøl samt mineralvand.

I annoncer blev det slået på, at de tørstende tøndringer skulle støtte den lokale industri. Det gjorde de sandelig også i den grad. I flere år gav det et pænt overskud, som udløste 5 % til aktionærerne. Men det var ikke nogen særlig betydning for beskæftigelsen i byen. I anden halvdel af 1920erne var der kun 10 ansatte.

 

Tønder Margarinefabrik

Det samme var tilfældet med Tønder Margarinefabrik, der var et barn af bryggeriet. For at udnytte den ledige plads i baghuset, blev dette udnyttet til Margarinefabrik. I oktober 1924 blev den forevist for den lokale presse.

En journalist fra Vestslesvigsk Tidende hæftede sig ved:

• Den til yderste gennemførte renlighed. Til eksempel kan det nævnes at ikke en finger kommer i berøring med margarinen, før denne er indpakket i papir. Selv denne pakning foregår mekanisk. Fabrikslokalet er helt adskilt fra bryggeriet, og det fører kun en dør ind til lokalet hvor margarinen tilvirkes. Noget mere renligt og indbydende af en fabrik at være, kan man i det hele taget vanskeligt tænke sig, og det kan roligt siges, at har man først set, hvorledes margarinen laves, spiser man produktet med endnu bedre appetit, end man ellers gør.

 

Bryggeriet lukkede i 1953

Efter en vanskelig start gik det fremad. I anden halvdel af 1920erne beskæftigede fabrikken 10 mand. På grund af krigen blev produktionen mere eller mindre indstillet og afløst af en beskeden sodavandsaftapning, der kunne klares af et par ansatte.

Tønder Aktiebryggeri lukkede i 1953 uden større dramatik og en æra var slut i Tønder som ølbrygger by.

 

Kvalitetsøl fra Victoria fik mange priser

Men se ude på Strucksalle boede vi lige over for et tidligere bryggeri. Det startede i 1888 som Tondernsche Victoriabrauerei, som en ny konkurrent til Actien Braueriei i Østergade. Victoria – øllet fik aldrig fodfæste på markederne i og uden for Tønder og Vestslesvig. Man kan så undre sig over det store antal værtshuse i Tønder.

Vi boede et par år lige over for. Det var nogle prominente borgere, der havde startet det. Og startkapitalen var på 150.000 mark. Man ville fremstille:

• Eines reine, gesunde, wohlscheckendes Bieres

Og det var ikke noget galt med kvaliteten. Få måneder efter starten indkasserede man en førstepræmie på en udstilling i Hamborg. I 1892 blev det til en guldmedalje i Nice i Frankrig. Året efter blev det til en guldmedalje på en udstilling i London.

 

Bogholderens uduelighed?

Flere gange havde man forsøgt at fusionere med Aktie-bryggeriet.

I 1900 begyndte det at gå dårligt. Man sagde, at grunden til underskuddet på 250.000 mark var grundet ”Bogholderens uduelighed”. Men kan det nu passe? I 1903 gik det konkurs.

Victorias dødskamp havde strakt sig over 12 – 15 år.

 

Bürgerliches Brauhaus

Et konsortium af lokale købmænd i spidsen købte bygningerne og ændrede navnet til ”Bürgerliches Brauhaus. Det var Ernst Chr. Klüwe, der stod i spidsen. Prisen var 207.000 mark.

I starten af 1907 blev Victoria-bryggeriet atter solgt og to år senere tvangssolgt til bagermester Weidmann i Koburg for kun 106.000 mark. Man forsøgte også med forsøg med marmelade og konserves. Det gik bare ikke.

 

Eksisterede til 1914

Det eksisterede til 1914, hvor bryggeriet endelig gik nedenom og hjem.

Man skulle tro, at to bryggerier på en gang i den tid i landsdelens mindste købstad var mindst en for mange. Victoria havde i 1900 – 15 ansatte. Gennem det meste af tiden havde Victoria bryggeriet økonomiske problemer.

Derefter blev bygningen brugt til kornlager. En kort overgang var der også vandrehjem i en del af bygningerne.

Byggeriet blev i 1937 solgt til Karl Bachmann, Bachmanns Vandmølle. De ejede det indtil 1991, hvor det blev omdannet til boliger.

I dag ligger boligkomplekset Bryggergården på stedet.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• toenderstier.dk
• Carl Jacobsen: Dansk Bryggeri – Stat
• Leif Hansen Nissen: Ad Industriens vej
• Vestslesvigsk Tidende

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.130 artikler
• Under Tønder finder du 357 artikler
• Værtinde på Humlekærren
• På Marked i Tønder
• Det nye kvægmarked i Tønder
• Da kroen Altona ved Tønder brændte
• Humlekærren i Tønder