Det spøger på Gram Slot – endnu mere (2)

Vi fik hvis rigeligt med spøgelser i første afdeling, så her koncentrerer vi os med den sande historie. Gården var tidlig befæstet, den lå dengang mod nordvest. De holstenske grever tog magten. I Ribe blev man uvenner med Gram. Man forsøgte at føre en bande hertil. Men lederen blev dræbt. Limbek-slægten kom til Gram, de endte med at gå over til fjenden. Så kom adelslægten Bjørnsen Bjørn fra Fyn. Ditlev Rantzau forandrede en masse. Frederik den Anden forhindrede storopkøb fra de holstenske grever. Buchwald-slægten ankom. En interessant ejer var von Podewils. Hans Schack overtog et forfaldent gods og foretog storkøb. Gram konkurrerede med Møgeltønder. Så var det den energiske grevinde Anna Sophie. Og så sad ”Den onde Grevinde” i enkesædet i 41 år. Hun købte stort ind. Og bønderne var ikke glade for hende. Grev Schack sagde nej til Amalienborg. Bøndernes kår ændrede sig. Så blev interessen for Gram større. Der blev aktieselskab i 1945. Nu er der økologisk landbrug, hotel og restaurant. Nu er det tusindvis af gæster. Så var der en slotskro fra 1673. Og der skulle være chance for et spøgelse.

 

Gården var befæstet

Ifølge kong Valdemars jordebog er det dokumenteret at der i egnen omkring Gram i begyndelsen af 1230erne befandt sig en større landejendom. Denne ejendom var kongens private. Den var ansat til at være 10 mark guld værd. Og det svarer vel til 3-4 almindelige bøndergårde.

Denne fædrene gård indgik i kronegodset. Gården lå på et strategisk vigtigt sted ved et overgangssted over et åløb. Dette har sikkert ført til at gården/borgen/slottet hurtigt var befæstet.

 

Tre kilometer mod nordvest

Dengang lå gården cirka tre kilometer længere mod nordvest. Her ses endnu det gamle og medtagende voldsted, der har båret det ældste befæstede Gram. Voldstedet ligger vanskeligt tilgængeligt i den sydvestlige udkant af Gram Storskov ude i Hornbæk eng, som en rundagtig lav forhøjning, kun få kilometer fra den gamle alfavej.

 

De holstenske grever havde magten

De sønderjyske hertuger sad i perioder af 1200-årene på Gram, og 1317 gav kongen afkald på hele det sønderjyske kronegods. Der nævnes i 1347 en Jonas Iversen Vind af Gram som formodentlig har været foged på gården, måske for de holstenske grever. På det tidspunkt havde de næsten hele den jyske halvø i deres hænder.

 

Forsøgte at føre bande til Gram

Den kendte Erland Kalv skulle på et tidspunkt have haft stedet i forlening. Han sad i hvert fald i 1372 på Riberhus som de holstenske grevers repræsentant. Åbenbart var der opstået en fejde, for Ribe-borgerne besluttede på byting, at ingen fra denne ”Stad” måtte føre varer til Gram.

En indvandret rhinlænder forsøgte, at føre en bande til Gram, men blev dræbt. Det interessante er, at det han førte med dig, var en blanding af svovl og salpeter også kaldet ”bøsseskrud”. Dette er nok en af de ældste beretninger, som vi kender om krudtets anvendelse i Danmark.

Gram må på det tidspunkt have været forsynet med ildvåben. Det må have været stærkt befæstet siden Riberhus betragtede det som en modstander.

 

Limbek-slægten til Gram

Det må antages, at kong Valdemar Atterdag, i al fald en del af sin regeringstid har haft Gram til hånde. Men efter hans død kom kontrollen med det til holstenerne. Hertug Gerhard den Sjette kunne i 1394 overlade Gram herred som pantelen til den mægtige Henneke Limbek til Tørning, som allerede tidligere synes at have fået selve Gram borg.

I begyndelsen havde han borgen som pant. Men det endte med, at han og hans søn, der også havde haft del i pantet, blev ejere af det.

Henneke Limbek var søn af Valdemar Atterdags drost Claus Limbek. Ligesom denne var han udpræget politisk opportunist. Som hertugens mand fulgte han ham på togtet til Ditmarsken og faldt her ved herrens side i 1404. Henneke Limbek holdt mest til på Tørning. Gram lod han styre af fogeder, som den 1398 nævnte Henrik Raspe.

I 1399 skrives Henneke Limbek dog i to skøder ”til Gram”, hvad der tyder på, at han også til tider har slået sig ned her. Sønnen Claus Limbek den Yngre, der overtog Gram, slægtede sin fader og farfader på. Også han fulgte skiftende politiske linjer, snart med, snart mod kong Erik af Pommern. Til slut lod kongen ham stævne for forræderi for sit råd ved stævning på Gram herreds ting og foran hans brofjæl på Tørring, da han ikke kom, stævnedes han for anden gang for rådet.

 

Limbek gik over til fjenden

Men nu gik Claus Limbek åbenlyst over til holstenerne, idet han 1421 af hertug Henrik, mod at erlægge 2.500 mark, fik livsbrev på fire herreder, der lå til Tørning, det såkaldte Tørning len. Deri lå en anerkendelse af greverne som hertuger af Slesvig.

Bruddet med kongen kunne nu ikke mere heles. Han måtte forsvare sig på Tørning mod kongens hære. Claus Limbek må være død få år efter, da Tørning len 1428 mod en pantesum på 4.550 mark af hertugerne Gerhard og Adolf overdroges til Henrik Ahlefeldt, der var gift med hans storesøster Catharine.

Da Claus Limbek var død, vistnok uden at efterlade sig børn er Gram gledet ud af slægtens hånd. Det blev dog næppe Henrik Ahlefeldt til Tørning, der kom til at Gram, hvad man kunne have ventet som følge af svogerskabet med Claus Limbek.

 

Adelslægten Bjørnsen Bjørn

Få år efter, at den sidste Limbek var død, er det Joakim Bjørnsen Bjørn af den kendte fynske adelsslægt og vistnok søn af dronning Margrethes tro mand, ridderen Bjørn Olufsen Bjørn, der sidder som herre på gården. Efter hans død ca. 1467 kom Gram med hans datter Sophie Tielluf (Ditlev) Reventlow af denne slægts gamle holstenske linje, der nu i henved 100 år skulle hæve besiddelsen af den, søn efter fader.

 

Frederik den Anden forhindrede grevernes magt

I årene op mod reformationstiden, da stordriften i landbruget begyndte at tage fart, var den gamle Farrisskov omspændt af adelsgårde, hvis besiddere var af holstensk adel og gjorde sig alle anstrengelser for at danne enemærkeejendomme ved og i skoven. Man fulgte mulig et bestemt mål, hvorefter der skulle dannes et beherskende godsdistrikt i Nordslesvig, svarende til Svans og Dänischwold. Men dette blev dog forpurret ved Frederik den Andens godskøb, der reducerede adelsgårdene til kongelige ladegårde. Kun Gram undgik denne skæbne.

 

Ditlev Reventlow

Ditlev Reventlow var en virksom politiker og en energisk godssamler. Efter hans død arvedes Gram af hans søn, Joachim Reventlow, der døde 1519 og efterfulgtes af sønnen Johan (død 1563). Fra disse ejers tid oplyses bl.a., at da der i 1543 blev udskrevet en skat på adelen, måtte Grams ejer skatte af 100 fæstebønder. Den sidste Reventlow efterlod sig kun døtre, og Gram kom nu i hænderne på svigersønnen Ditlev Buchwald til Pronstorf i Holsten.

Fra hans ejertid er der bevaret mere fyldige oplysninger om forholdene på godset end tidligere. Der findes således en opgivelse til kongen vedrørende godset af 1585, udarbejdet af skriveren, Jørgen Spyker. Vi får heraf at vide, at der på selve hovedgården kunne staldfodres 150 okser og 50 køer foruden heste, ungkvæg og får. I skovene kunne der fedes omkring 1.000 oldersvin.

Hertil kom den noget mindre gård Nybøl, som hørte til godset, samt de underliggende fæstegårde (ca. 80 helgårde) og en del kådnere. Endvidere lå der en mølle og en kro på godset.

 

Buchwald – slægten

Ditlev Buchwalds yngre sønner fik overladt Gram som deres fædrene arv. Ved den lejlighed blev Nybøl udskilt som selvstændig ejendom. Det var en deling, der medførte mange og lange stridigheder mellem de to gårdes ejere. Hvem af sønnerne, der fra første færd fik Gram, er ikke helt klart. Men fra 1585 er ejeren i al fald Christoffer Buchwald, der skal have haft tilnavnet ”den Lange”.

I tidsrummet 1585-1630 skete der meget væsentlige landøkonomiske forbedringer på Gram. Hovedgårdsjorden blev tre- eller firedobbelt. Kobbelbrug og hollænderi blev indført. Christoffer Buchwald blev i 1614 efterfulgt af sin søn Ditlev Buchwald, under hvem Gram blev stærkt forgældet.

 

Von Podewils – interessant eventyrer

Han solgte (vist nok i året 1638) godset til Christian den Fjerde. Han overlod det kort tid efter til den mærkelige eventyrer Dionysius von Podewils, der havde været gift med Christoffer Buchwalds datter Anne von Podewils.

Men denne eventyrer var unægtelig nok Grams mest interessante ejer siden Limbek’ ernes dage. Han var født i 1590 i Pommern af adelig slægt. I sine unge dage havde han besøgt mange fremmede universiteter. Siden havde han strejfet rundt i Europa. I en alder af 26 år kom han som hofmarskal i tjeneste hos Hertug Hans den Yngre af Sønderborg, 2 år efter hos Hertug Adolf af Gottorp. Senere også hos den gottorpske hertug Frederik den Tredje.

På den tid lærte Christian den Fjerde ham at kende og satte pris på ham. I 1634 blev han hofmarskal hos den udvalgte prins, hvor han fik det delikate hverv at ordne dennes ægteskab med prinsesse Magdalene Sibylle. Det må have været i denne periode af hans liv, han blev ejer af sin første hustrus fædrenegård Gram.

Cirka 1641 opgav han sit job hos kronprinseparret. Fra nu af til sin død var han i kongens tjeneste. Han var en stærk benyttet diplomatisk forhandler. En af hans ledende politiske tanker synes at have været at udvirke forståelse mellem kongen og de gottorpske hertuger. Forholdet til den udvalgte prins var stadig det bedste. På en rejse med denne døde han i 1647 i Dresden.

Han efterlod sin hustru fra andet ægteskab, Cathrine Hedvig Ahlefeldt fra Søgård (død 1680). På Gram havde han indrettet sig hyggeligt og bekvemt. Han samlede sig i sit hjem et udmærket bibliotek, der dog i 1644 blev ødelagt af svenskerne. Hærgningerne på godset påvirkede i den grad Podewils i forvejen dårlige økonomi.

 

Tvangsauktion i 1664

Hans søn af andet ægteskab, Gregers von Podewils, var kun et lille barn ved faderens død. Slægten måtte ved tvangsauktion den 25. januar 1664 sælge Gram til rigsgreve Christoffer Rantzau. Men denne overdrog det allerede næste dag til rigsfeltherre Hans Schack til Møgeltønder.

 

Hans Schacks overtagelse

Med Hans Schacks overtagelse af Gram indledes en helt ny strålende periode i den gamle gårds historie. For denne energiske godssamler og kloge administrator, hvis historie vi flere gange har beskrevet i historier fra Schackenborg. Schack betragtede Gram for lille. Han tilkøbte straks en del mere eller mindre øde bøndergods. Han indledte også forhandlinger med Frederik den tredje angående købet af et større antal gårde og huse i Haderslev amt, der tilhørte kronen. Det lå spredt mellem Grams eget bøndergods.

 

Storkøb fra Hans Schacks side

Allerede i 1664 køber han så for 5.370 Rdl. 68 gårde og huse, der siden gik under navnet Ny Gram, og hvis beboere ikke, som godsets gamle beboere, blev livegne. Men gårdene var efter krigene i elendig forfatning. Kun en hovedrig mand som Schack havde evne til at få godset på benene igen. Godset var nu omtrent fordoblet, og det var langt bedre afrundet end tidligere. Senere 1673 skænkede Christian den Femte rigsfeltherren Gram og Fole kirker med al kirkernes årlige indkomst, der dog var såre ringe, samt kaldsretten.

 

Godset var en ussel tilstand

Som vi hørte i første afdeling af vores lille miniserie var Gram i en ussel tilstand, da Hans Schack overtog ejendommen. Allerede dengang var Gram for længst flyttet fra det gamle voldsted. I østre fløj af det nuværende trefløjede borggårdsanlæg på holmen i mølledammen er der rester af en bygning i sengotisk teknik og stil. Gården må senest i middelalderen s slutning og antagelig i Rewentlow’ernes tid være flyttet til sin nuværende plads.

Dette gamle hus er imidlertid noget over midten af det 16. århundrede blevet ombygget, derom vidner yngre murværk og nordgavlens rundblændinger og rundbuefrise. Det er sikkert sket i Buchwald’ernes tid.

 

Gram konkurrerede med Schackenborg

Siden da var gården ødelagt i Torstenssonsfejden, og man forstår, at rigsfeltherren ønskede at have en ordentlig bolig på Gram, selv om han ikke opholdt sig her ret tit. Han byggede den nu stærkt ændrede søndre fløj med to karnapper på ydersiden mod åen. Han og hans hustrus våbener i sandsten er indmurede i den senere ændrede gårdfacade. 1676 døde feltherren og efterfulgtes af sin søn Otto Didrik, lensgreve til Schackenborg (død 1683). Men som vi hørte i første del, så gik feltherren igen.

Gram konkurrerede på en hvis måde med grevskabets hovedsæde Schackenborg. Det var en mere hyggelig og langt mere idyllisk beliggende bolig. Flere af lensgreverne har opholdt sig meget på Gram. Og det blev altid benyttet som enkesæde.

 

Åndslivlige og energiske Grevinde Sophie Dorthea

Her boede efter 1683 den første lensgrave Otto Didrik Schacks enke, den åndslivlige og energiske Sophie Dorothea, født Marschalck.

Hun stod kongehusets forskellige medlemmer, særlig kvinderne, venskabeligt nær, og det manglede ikke på lokkende tilbud fra den store verden. Kurfyrstinden af Hannover ville i 1702 meget gerne have knyttet hende til sit hof, men først to år efter opgiver hun sit fredelige liv på Gram og bliver overhofmesterinde hos enkedronning Charlotte Amalie.

Den ”fine, raisonable” grevinde elskede Gram og gjorde meget for at forskønne stedet. Mest interesserede hun sig, i disse havekunstens store tider, for haven, som hun har omlagt, udvidet og prydet med alleer, terrasseanlæg og vandkunster af alle slags, ja et helt vandfald i flere afsæt i tidens smag.

For enden af midteralleen byggede hun ”på italiensk vis” en salon med tilhørende grotte. Til venstre for indgangen til haven lå køkkenhaven. Igennem denne førte en allé til en lille lund med herlige spadseregange.

I slotssøen havde grevinden en robåd, så stor, at et spisebord til 20 personer mageligt fandt plads. Vort kendskab til Grams haveanlæg og mærkværdigheder skylder vi en begejstret skildring af en intelligent rejsende, den engelske gesandt Vernon, der i 1702 besøgte Gram.

Men er han fuld af beundring for haven, hvor han har fundet de skønneste promenader, han nogensinde mindes at have set, er han ikke mindre begejstret for dets herskerinde. Enkegrevinden levede ikke længe efter, at være flyttet til København. Her døde hun 1707, kun 51 år gammel. Den ældste søn, Hans Schack den Yngre blev ejer, men tre år efter døde lensgrevinden i barselseng på Gram efter at have født den vordende lensgreve Otto Didrik til verden.

 

Grevinde Anna Sophie tog fat

Det blev dog Anna Sophie født Rantzau, lensgreve Hans Schacks anden hustru, der i sin enkestand efter 1719 mere end nogen anden skulle kaste glans over Gram. Det var hende, der skilte Gram fra lensgreveskabet ved 1736 at købe det af sin stedsøn, lensgreven på Schackenborg. Med iver tog hun sig af gård og gods. Hans Schacks gamle søndre fløj ombyggede hun indvendig gennemgribende og gav anlægget den skikkelse, det har bevaret til vore dage.

Udvendig blev hovedfløjen helt moderniseret, idet der mod gården til erstatning for det oprindelige trappetårn blev opført noget helt andet. Det er sikkert også hende, der byggede det store vestre hus, vistnok i begyndelsen af 1750erne. Også den store lade skulle hun have ladet bygge. Også den trefløjede ladegård nord for åen skyldes hende. Fra hendes tid stammer sandsynligvis den prægtige fyrreplantning i parken – Danmarks ældste fyrretræer.

 

I enkesædet i 41 år

Efter sigende skulle hun have været hård over for bønderne. Måske er det derfor vi hører så mange barske sagn om hende. Og jo, det er også hende, der spøger på Gram Slot. Men alt dette kunne du læse i vores første del.

I en alder af kun 30 år var grevinden blevet enke. Hun udfoldede sig i den grad de næste 41 år. Hun var tidlig forældreløs og meget formuende. Hun lærte selvstændighed og evne til at forstå sig på realiteter og penge. Hun blev et af det 18. århundredes største godssamlere.

Samme år, som hun blev ejer af Gram, erhvervede hun af admiral C.C. Gabel, som hun oprindelig havde bestemt sin universalarving, men som hun senere blev uvenner med, de sjællandske godser. Giesegaard, Spanager og Ottestrup.

 

Grevinden købte stort ind

I 1752 købte hun efter etatsråd Niels Foss Juellund og to år efter af justitsråd Koch Nybøl, som således igen blev forenet med Gram. I hovedstaden købte hun både det nuværende Thottske Palæ og et af palæerne på Amalienborg, hvor hun fuldførte det af etatsråd Løvenskiold påbegyndte palæ det nuværende Christian den Niendes palæ. Også i Ribe erhvervede hun en gård.

Den meget energiske dame stillede som skrevet store krav til sine bønder, som hun bebyrdede med hoveriarbejde. Bønderne holdt på deres ret og nedlagde ofte arbejdet. Grevinden anvendte økonomiske og retslige magtmidler.

 

Grev Schack sagde nej til Amalienborg

I de sidste år ville hun gerne skille sig af med sine sønderjyske gårde og solgte 1759 dem begge til sin stedsøns søn, lensgreve Hans Schack, som hun ønskede skulle overtage palæet på Amalienborg. Det erklærede greven dog, at han aldeles ikke havde råd til. Men den gamle dame tog ham det højst unådigt op og tilbød at købe begge godser for 110.000 daler:

• Han profiterer på købet. 30.000 daler i rede penge uden ringe udgift, hazard og møje. Godserne Gram og Nybøl har han ingenlunde nødig for derved at sætte sig i gæld, men et hotel må han have efter de grevelige privilegier.

Til sidst føjede greven sig, overlod grevinden godserne igen og overtog palæet. Men den gamle frue havde svært ved at glemme. Få dage før sin død den 28. september 1760 udfærdigede hun et testamente, der bestemte, at samtlige hendes godser i Sønderjylland og på Sjælland skulle arves af en broder af lensgreven, kammerjunker, greve Frederik Christian Schack (født 1736). Testamentet bestemte ydermere, at hvis han døde uden at efterlade sig livsarvinger, skulle godserne på Sjælland tilfalde Frederiks Hospital. Gram og Nybøl skulle tilfalde Ribe Hospital. De skulle under ingen omstændigheder tilfalde broderen på Schackenborg.

 

En stor skattebyrde

Grev Frederik Christian Schack var meget forgældet. Arven kom derfor som en glædelig overraskelse. Indtil alt gæld var betalt blev godset administreret af etatsråd Jacob Barchmann og byskriver Birch.

Selve Gramgaard blev i 1761 forpagtet bort til Peter Tramm fra Sandbæk i Kappel. Det viste sig at være en meget dygtig mand, som prompte svarede sine forpagtningsafgifter. Men han var nu særdeles hård over for hoveribønderne.

Men det lykkedes alligevel ikke rigtigt at få gælden sådan nogenlunde ud af verden. Måske var det fordi, at der dengang var lagt en overordentlig stor skattebyrde over for alle samfundslag dengang grundet krigsfare.

I 1773 udløb Tramms kontrakt. Greven overtog nu selv Grams drift. Men da han var bortrejst ledede han det indirekte gennem en inspektør. En speciel interesse ofrede han dog på haven til hvis pasning, der blev indkaldt udenlandske gartnere.

 

Bøndernes kår ændrede sig

I denne tid ændredes Grams bønders kår på en afgørende måde. Af disse boede størsteparten i Gram sogn ”gammelgrammer” og ”nygrammere”. Hertil kom en del strøgods i Fole, Rødding, Hygum, Øster Linnet og Nustrup sogne.

Mellem bønderne og greven oprettedes i 1774 en kontrakt, der dels tog sigte på en nedsættelse af hoveriet (mod betaling) såvel for ”trælbønderne” (de hoverigørende) som for ”fribønderne”, dels på en afløsning af trælbøndernes naturalier-afgifter med pengeafgifter og en ændring af betalingsterminerne.

En mængde trælbønder blev arvefæstere og udskiftningen tog fart. Er forsøg fra grevens side at arrangere tiendeafløsning blev derimod ikke en stor succes. Da Schack havde truffet aftalerne med bønderne, bortforpagtede han igen både Gram og Nybøl. Men det var på en lidt anden måde end tidligere. Det skete en opdeling af Grams marker i parceller, som hver blev forpagtet bort til sin forpagter.

 

Greven flyttede til Giesegaard

I 1777 blev Giesegaard den fortrukne ejendom for greven Gram er i den følgende tid meget tilknyttet Giesegaard. I 1790 døde grev Frederik Chr. Schack. Indtil 1798 blev hans godser administreret for den umyndige arving af hans enke Ida Schack, født Scheel Bille og major Rosenkrantz.

Den sidste var en meget sparsommelig mand, der indskrænkede udgifterne til godsdriften hvor han kunne. Derefter blev Grev Knud Bille Schack myndig og overtog stamhuset. I stor del af denne tid, var Gram bortforpagtet. Til bønderne på dette gods kom han i modsætningsforhold, da han forsøgte at få reguleret deres afgifter efter den stedfundne prisstigning.

 

Forbedringer på Gram

På Gram skete der for øvrigt i hans tid en række forbedringer. Der indførtes brak og nye afgrøder som hvede og kløver. Desuden blev afvandingsforholdene forbedret. Også studefedning tager i disse år et nyt opsving på godset. Ja det bliver en af godsets vigtigste indtægtskilder. Forpagtergården Billelund blev oprettet i forbindelse med udskiftningen af skovfællesskabet.

Efter grev Knud Bille Schacks død i 1821 gik stamhuset over til hans søstersøn Henrik Adolf Brockenhuus. Året efter blev han optaget i grevestanden under navnet Brockenhuus-Schack. Hans godser var dog under privat administration. Gram blev således i hele hans tid ledet af amtmand, kammerherre G.H.E. von Krogh. Han var en dygtig mand. Men han blev særdeles upopulær på egnen på grund af sit slesvig-holstenske sindelag. I 1848 var hans dage på godset således talte.

Året før var Grev Henrik Adolf død. Grev Knud Bille Ludvig Anton Brockenhuus-Schack overtog stamhuset. Under ham hævedes administrationen. Han gennemførte frasalget af fæstegodset under Gram.

 

Teglværk og forbedringer

I øvrigt skete der under ham store forbedringer på godset. Der blev anlagt et teglværk. Og skovdriften blev rationaliseret. Både K.B. Brockenhuus-Schack og hans efterfølgere fra 1892, sønnen Grev Adolf Ludvig Brockenhuus-Schack (død 1938) fik ved deres nationale eksempel stor betydning for egnen i disse trange år for landsdelen. Gram gods blev et centrum for danskheden.

 

Interessen for Gram blev større

Grev Adolf Ludvig fortsatte sin fars forbedringer af godsdriften. I 1905-1906 lod han slottet grundig restaurere. Haveanlægget på slotsholmen blev omlagt. Grev Adolf Ludvig, der var kammerherre og hofjægermester interesserede sig i det hele taget mere for Gram end hans forgængere havde gjort. Slottet blev under ham taget i brug i langt videre udstrækning end før. De forskellige gårde under godset blev fortsat drevet af forpagtere.

I 1919 overgik grevens sønderjyske godser i henhold til den nye tyske lenslov til frit eje. Ved Genforeningen stemte så godt som alle i Gram Godskommune dansk.

I 1938 blev slottet, Gramgaards bygninger, søen og en del af Lunden, i alt ca. 55 tdr. land frivilligt naturfredet. I 1940 overtog sønnen, hofjægermester, Greve Knud Henrik Otto Brockenhuus-Schack (død 1949) Gram og Nybøl godser.

 

Aktieselskab

I 1945 blev det hele omdannet til et aktieselskab, der senere blev bestyret af fættersønnen Greve Jens Knud Bille Brockenhuus-Schack, der i 1963 blev gift med Susanne Grandjean til Vennerslund.

I 1949 blev ved arvefaldet afslået 190 tdr. land, hvoraf der blev dannet syv husmandsbrug og fire tillægsparceller. I 1961 blev ”Gram Cotel” oprettet som en fælles gennemmekaniseret løsdriftsstald for 250-300 køer fra Gramsgaard, Nybølgaard og Billeslund.

Cotellet bestod af tre aluminiums-beklædte haller, hvortil var tilsluttet seks 15 meter høje silotårne. En brand hærgede i juni 1965 den store gamle ladegård og ulykkeligvis brændte også den særprægede østre længe, der muligvis stammede fra rigsfeltherren i 1660erne.

Slotskroen stammer fra 1714 og udgør sammen med de andre gamle bygninger en køn og stemningsfuld ramme om det gamle slot.

 

Økologisk landbrug/Hotel/Restauration

I 2007 overtog Sanne og Svend Brodersen stedet. De har skabt virksomheden Gram Slot. Den drives som en alsidig virksomhed med økologisk landbrug, hotel og restauration, kulturelle arrangementer. Her er koncerter og rundvisninger og meget mere. Bygningerne er blevet istandsat og slotsparken er renoveret.

Ja der er masser at fortælle på rundvisningerne. Vi har fortalt noget af det i to artikler. Her er en fantastisk historie og kulturarv. Jo det er en god kulisse for bryllupper, konferencer m.m.

Svend Brodersen havde en gård i Sønder Bjert og var byrådsmedlem i Kolding Kommune. Gram og Nybøl Godser blev overtaget for 90 millioner kroner. Der blev oprettet som et aktieselskab, hvor Svend og Sanne Brodersen har 51 pct. af ejerandelene. Investeringsselskabet Nilbeth (Niels Nygaard) havde en andel på 51 pct.

Nu har det sikkert ikke gjort skade, at Svend Brodersen også har en kandidatgrad i økonomi og gode bankforbindelser. Herregården/slottet er blevet et kulturelt og erhvervsmæssigt fyrtårn. Her er kostalden blevet restaureret og nyindrettet. Den kæmpestore, holstenske lade er blevet til messe- og konferencecenter. Og det er spændene i denne arkitektur, som findes her. Jo, der er både middelalder, renæssance og barok. Ja regionale særtræk er der både fra Sønderjylland, Vestslesvig og Frisland.

 

Tusindvis af gæster

Adgang forbudt-skiltene blev skiftet ud med Velkommen til. I dag er 30 mand beskæftiget på Gram Slot. Ja man kan vel nærmest i dag kalde det for en moderne økologisk landbrugs- og oplevelsescenter. Og der er tusindvis af gæster. Der er havemesser, julemesser og energimesser.

Stedet vises frem, hvis Danmark har besøg fra EU ja hele verden, der gerne vil se noget andet. Og hvordan omlægger man lige et stort landbrug med 1.200 hektar og 250 malkekøer til moderne økologisk drift.

Ja her er selvfølgelig også gårdbutik og café, hvor Gram Slot sælger egne og lokalt producerede varer.

Og i 2010 overtog Rema 1000 47 pct. Dermed har koncernen sikret sig leverancer fra det økologiske landbrug.

 

Der er chance for at møde et spøgelse

Ja og om det spøger endnu på Gram Slot? Ja det gør det nok. En clairvoiant kunne fortælle, at en sjakbajs gik igen. Hun var med på en ghostwalk. Måske dukker alle dem, som vi har fortalt om i første del op igen under disse ”walks”. Der er sikkert mange hemmeligheder på slottet.

Knirkende loftsrum, skjulte trapper og skummelt oplyste kældergange skal man ved midnatstid tage sig i agt for. Jo der er over 60 værelser og 12 toiletter.

 

Slotskro fra 1673

Mange adelsfamilier har været her. Og vi skal da heller ikke glemme de to stolte kroer. Slotskroen er ældst, ja den er fra 1673. Efter en brand genopførte greve Hans Schack den Anden kroen i 1714. Driften fortsatte under Gram Gods og senere med skiftende ejere.

 

Kilde: (Artikel 1 + 2)

• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Trap Danmark
• Caroline E. Andersen: Grams Historie
• Sprogforeningens Almanak
• Evald Tang Kristensen: Danske Sagn
• Danske Slotte og Herregårde bd. 4
• Emil Lund: Sagn og skildringer fra Gram-egnen
• Thorvald Møller: Paa Strejftog i Amtet
• Danmarks Slotte og Herregårde bd. 16: Sønderjylland

 

Hvis du vil vide mere: Om Adel, Slotte og Herregårde, Se her på www.dengang.dk:

• Det spøger på Gram Slot (1)
• En adelsslægt fra Aabenraa
• Historien om adelsslægten Akeleye 1-9
• De sidste hertuger i Augustenborg
• Brundlund Slot
• Gråsten – en flig af historien
• Ahlefeldt-fra Søgård til Fald
• Ahlefeldt og Søgård
• Hansen og hans bygninger (Brundlund Slot)
• Hertugen af Tønder
• En adelsbolig Tørring
• Dengang-på Sønderborg Slot
• Haderslev – historie (3)
• Et apotek i Haderslev
• Haderslev- Handel og Søfart
• Sønderborg – i begyndelsen (1)
• Dengang – på Sønderborg Slot
• Øst for Tønder
• Tønderhus, Slot, Borg og Fæstning
• En amtsmandsbolig i Tønder
• Det gamle Tønder
• Trøjborg Slot, nord for Tønder
• Trøjborg, den fjerde historie
• Adel – og Storgårde i Tønder Amt
• Slottet Duborg i Flensborg
• Bjolderup, Bolderslev, Snubbe og Urne
• Amalienborg
• Oprør i Møgeltønder
• Schackenborg i Møgeltønder
• Caspar von Saldern – hvem var han?
• Kogsbøl – ved Emmerlev
• Overinspektør på Schackenborg
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
• Møgeltønder dengang
• Solvig – en herredsgård i Slogs Herred
• Gårde og mennesker i Bov Sogn
• Magrethe den Første og Sønderjylland
• De Kongerigske enklaver i Sønderjylland
• Avlsgården Grøngård – endnu mere (2)
• Grøngård – det forsvundne jagtslot
• Hvor ligger Tumbøl?
• Bønder- syd for Aabenraa
• Kirker-syd for Aabenraa
• Et slot i Løgumkloster
• Mysteriet i Ensted og mange flere