Der var gang i den – på Fælleden (Nør.LIV 14)
Her er vores 14. bidrag til Ugeavisen NørrebroLIV. Vi kigger på noget af det, der skete ude på Fælleden. Markmanden havde store problemer. Det var her, at Struensees hoved faldt. Her var hestevæddeløb. Og så var det også Maja Robinson, der viste bart for lidt håndøre. Det var herude at arbejderne kæmpede i 1880erne. Men det var også galt i 1934.
Markmandens store problemer
Vi har allerede hørt om arbejdernes kamp, men der var mange andre der kæmpede herude på Fælleden. En af disse var markmand eller markfoged Holger Dønneke. Han boede på det sted, hvor Nørrebrogade 88 ligger i dag. Han lagde muligvis navn til vandhullet Holger Danskes Briller ud mod Jagtvejen. Markmanden kunne konstatere, at militæret efterhånden fik ejerfornemmelser herude.
I 1679 holdt militæret for første gang mønstring herude. Og i 1710 kæmpede 15.000 soldater i fire uger på Fælleden. Her var blevet alt for mange selvgravede huller til markmandens store fortrydelse.
I 1716 lå her en russisk hær på 30.000 mand på lejr. I første omgang var der ingen fare for københavnerne. Men soldaterne begyndte at stjæle i de få bebyggelser, der var på Nørrebro. Zar Peter skulle have boet på Blågården, men det blev der sagt nej til. Meningen var at russerne skulle have hjulpet danskerne med at erobre Skåne. Men Zaren blev sur og rejste hjem med sin store hær, og københavnerne åndede lettet op.
Struensees hoved falder
Ja og så blev der i 1770 – 72 foranstaltet hesteløb på Fælleden, ansporet af Struensee, der interesserede sig meget for hestesport. Dengang vidste han ikke, at her skulle hans hoved senere rulle. Det var i 1772. Og det var den 27 – årige bøddel Gottschalck Mühlhausen, der stod for det. Denne bøddel var kendt for ikke altid at ramme. Rygterne sagde, at han var meget drikfældig.
Struensee havde set sig varm på dronningen, men det var nok fordi, at adelen følte truet, at han skulle af med hovedet. General von Eickstedet havde udkommanderet 4.000 matroser, og 1.200 fra infanteriet var her også for at holde styr på de 30.000 tilskuer, der skulle opleve det makabre skue.
Efter den store brand i 1795 blev fælleden brugt til teltlejr for de husvilde.
Stadens sandgrave blev brugt til skydeøvelser, og elever fra Hærens militære højskole. Der var også andre, der holdt øvelser herude. Og så var der fest, skønne uniformer og musik i spidsen. Mest populært var det, når Borgvæbningen var herude. Så fulgte koner, børn og kærrester med. Efter øvelserne var druk og hor. Mangen en tapper soldat er faldet ned i den store afvandings og afføringskanal langs Blegdamsvejen.
Og gadedrengene havde det herligt. De fandt altid krudt, som de kunne bruge inde i staden. De stakkels menige havde svært ved at genfinde deres kompagni og holde sig på benene. Og sønnen fik lov til holde fars gevær i marchen på vej hjem.
I 1847 var der næsten kun mos tilbage på Fælleden. Slotsgartner Rothes plan, gik ud på, at militæret skulle have meget mindre plads. Men efter forhandlinger med krigsministeriet blev der kundgjort, at de ikke kunne undvære en eneste centimeter.
I 1857 måtte politiet tage sig af kreaturerne. Politiinspektør Brædstrup skrev til Magistraten i slutningen af juli at han antog at kreaturerne sultede på grund af vedvarende tørke. Man antog, at 1.100 kreaturer på dette tidspunkt ”græssede” på Fælleden.
Atter engang hestevæddeløb
Nu var det ikke kun militæret, der ødelagde jorden. Selskabet til hesteavlens Fremme havde i 1832 fået lov til holde væddeløb på Fælleden, med et andragende om at gentage dette blev afslået i 1833.
Man forsøgte igen i 1840. Nu var der en særlig omstændighed. Christian den Ottende skulle krones, og Selskabet bad Magistraten at foreligge sagen for denne. Og det kan godt være at Magistraten gav deres tilladelse. Det var en sejr. Nu kunne man hvert år afholde hestevæddeløb med eller uden kongelig bevågenhed.
I slutningen af 1800-tallet græssede droske-vognmændenes heste her. I sommermånederne var Fælleden et yndet opholdssted for kvarterets børn. Her blev også afholdt gadekampe. Og det kunne gå ret barsk for sig blandt Nørrebros gadebander. Men når politiet kom, ja så gik man sammen mod politiet.
Næsten 2.000 mennesker var mødt op på Nørre Fælled i 1889 for at høre hr. Huth tale om håndspålæggelse, der fremkaldte varmefornemmelsens indflydelse. Derefter talte magnetisør Nielsen om magnetismen. Han krævede kvaksalverloven ophævet. Hrt. Bruhn påviste, at læger, der gav forkert medicin, er en værre kvaksalver end den mand, der helbreder ved håndspålæggelse og strygning.
Maja Robinson viser bart
Herude befandt Fælledbisserne sig også. Ja egentlig startede de ude i Lersøen. Jo det var en flok stærkt alkoholiserede personer. Her forekom ofte slagsmål. Godtfolks passage over fællederne ved aftentide var absolut ikke uden risiko. Maja Robinson var dronningen herude. Man sagde om hende, at hun havde været gift med en australsk læge. Hver måned fik hun tilsendt penge, og disse blev med det samme investeret i flydende kost. Hun havde været usædvanlig smuk. Hun gik da også rundt med et billede af sig selv fra dengang indtil det var slidt op.
Når hun blev anholdt af politiet kunne hun finde på at trække al tøjet af. Det fik så betjentene til at blive røde i hovedet. Men mindre kunne også gøre det. Ved Holger Danske’ s Briller kunne raske ungersvende se hende løfte op i kjolen for 5 øre.
I al stilfærdighed plantede bormester Jensen i 1909 det første træ i Fælledparken. Borgmesteren kom kørende på en cykel, netop som regnen brød ud i stride strømme. Efter at have kastet muld på det første træ udtalte borgmester Jensen håbet om Fælledparkens trivsel, hvorpå han satte sig op på sin cykel og kørte bort. Højtideligheden var forbi.
Ja det var sandelig ikke kun det berømte arbejderslag i 1880erne på Fælleden. Kommunister og strejkende søfolk lavede i 1934 ballade. Mødet var egentlig blevet forbudt. Men en stor menneskemængde havde forsamlet sig. Da talerne begyndte at udfolde sig, huggede det ridende politi til. Angrebet mødtes med modangreb. Det ridende politi blev mødt med sten. Men så kom politiassistent Tværmoes med et halvt hundrede mand til slagmarken. Betjentene havde smurt stavene ind i grøn sæbe, for at urostifterne ikke skulle få fat i dem. Det udviklede sig til et regulært slag. Kommunister blev slået på flugt. På kommunisternes kontor i Blågårdsgad og Arbejderbladets redaktion arresteredes folketingsmedlemmerne Aksel Larsen og Munch – Petersen.
- På www.dengang.dk kan du læse 248 artikler om det Gamle Nørrebro.