Dengang i Aabenraa

Vi tager en tur tilbage i Aabenraa. Vi vandrer rundt i de gamle gader, og redaktøren tillader sig nogle sidespring. Og tænk kirken skulle rives ned. Ja portene blev lukket når der var gudstjeneste.  Folk skulle selv hente deres post i Toldsted. Det blev lavet om. Men det skulle man så betale for. Det var kamp mellem dansk og tysk. Vejen syd på, var kun åben om sommeren. Så var det jo godt, at man havde Hærvejen. Så skal vi da også lige have Achton Friis flotte ord om Brundlund Slot. Man fik tørlagt Kilen, men så fandt man alligevel ud af, at ligge en havn her.

 

De Slesvig – Holstenske faner i Aabenraa

Aabenraa har ofte været midtpunktet i de nationale kampe, der er foregået i Sønderjylland. Slesvig – Holstenerne satte deres præg på byen. I 1840erne blev der fejret vest for byen ved Hundeklemmen. Og her vejrede de Slesvig – Holstenske faner igen.

Her var det så, at Frederik Fischer forsvarede danskheden med sit blad, Freja. Og tænk i 1867 kunne man mønstre 516 danske mod 471 tyske stemmer. Men siden gik det nedad for danskheden. Fortyskningen blev sat ind. Og nu var det så H.P. Hanssen og hans blad Hejmdal, der forsvarede danskheden.

 

På Folkehjem

Jo, nu var det på Folkehjem, de danske møder blev afholdt. Det var også her Sprogforeningen blev dannet i 1880.

Det er helt speciel ære, at holde tale på Folkehjem, selv om man skulle finde sig i, at der blev diskuteret, om ham der Uwe var medlem eller ej. Men nu var det jo sådan, at det var DSU, der havde inviteret. Men det var sjovt at holde 1. maj tale her.

Men skulle vi ikke tage en tur gennem Aabenraa en stille sommeraften i det 18. århundrede.

 

Forbindelsen syd på gik over Toldsted

Byens vigtigste forbindelse med den store omverden gik over Toldsted, hvor vejen blev forenet med den gamle Hærvej eller Oksevej. Denne var hovedtrafikåren for både Nørrejylland og Sønderjylland.

Også postforbindelsen med Omverdenen gik over Toldsted. Har måtte aabenraaerne hente deres breve indtil 1729, da den første kongelige postmester i Aabenraa blev ansat.

 

Fra 1764 direkte post til Aabenraa

Først i 1764 blev dette forhold ændret, da det blev bestemt, at posten skulle gå ind over Aabenraa. Den drejede af ved Rødekro, en af de mange kroer langs den gamle Oksevej. Posten fortsatte over Brunde og Skedebjerg til Aabenraa, og derfra videre til Flensborg. I forbindelse med denne omlægning skete der en stor forbedring og udvidelse sted af vejen syd for Aabenraa.

Først ca. 40 år senere blev ruten lagt således, at der var direkte postforbindelse til og fra Haderslev over Diemen, idet denne vej blev betydelig forbedret. Det kostede mange penge, og fra 1805 skulle der derfor betales en mindre afgift på postkontorerne i de to byer, når der blev kørt post ad denne vej.

 

Vejen syd på var dårlig

Vejen sydpå til Flensborg er af gammel oprindelse. I ældre tid var den meget dårlig og kun farbar om sommeren. Ofte måtte den renses for opdreven tang. Ved Skelbækken var der en bom, som blev sænket, når vandet brød ind over vejen. De rejsende måtte så en omvej ind over Sønderskoven. For at gøre vejen nogenlunde farbar havde man meget tidlig måtte lægge en stenbro eller stenbrolægning på den. Ud mod havet blev den beskyttet af et plankeværk.

 

Portene var lukket ved gudstjeneste

Ved de to broer ved Nørre – og Sønderport var der fra gammel tid bomme, som skulle hindre uønsket trafik.

I den senere tid var der dog kun lukket under gudstjenester på søn – og helligdage, og når der skulle være kvæg – og hestemarked i byen. Man måtte da betale en lille afgift for at komme gennem bommene.

Det var vægternes opgave at holde styr på dette. Til gengæld fik de også indtægterne. En tredje bom fandtes ved vejen, der førte op til Kolstrup, der dengang ikke hørte med til byen. De nyere bomhuse på Ndr. Chausse og Sdr. Chausse fra 1850erne. Det forlyder, at de penge, der også kom ind her, skulle bruges til at betale nye og dyrere Chausseer med.

Så er det hvis på tide, at vi kan starte vores egentlige vandring tilbage i tiden.

 

Kolonihaverne

Vi starter på den gamle Tøndervej. Denne gik tidligere nord om Saltbjerg. Syd for denne lå en mark, der hed Biskoppens Enemark. Denne er antagelig et minde om Bispegård Hessel. Gennem Hjelmskov kan man ind til Hjelmkoblerne, hvor kolonihaverne ligger. Disse haver er oprindelig anlagt 1830 – 31, og var oprindelig beregnet for fattigfolk.

Egentlig skulle de have ligget i udkanten af Nørreskoven, oppe på Galgebakken (Galgebjerg). Her havde byen fået tre tønder land af Kronen som erstatning for den græsningsret, man tidligere havde haft i Nørre – og Sønderskoven.

Her oppe på Galgebakken havde Steen og jeg planer om at indrette en piratradiostation. Man kan så sige, at Steen fik gjort noget ud af denne drøm. Han oprettede Radio Mojn.

Haverne blev en stor succes. I løbet af et par år havde man inddraget en del jord. I 1833 var der allerede 39 havedyrkere herude. De havde i alt dyrket 396 tønder kartofler, 17 tønder roer og kålrabi, 8 tønder gulerødder, 1.336 stykker hvidkål og 3.380 grønkål.

 

Det smukke slot

Fortsætter vi nu ad vejen, kommer vi forbi den gamle Ladegaard til Brundlund Slot. Den brændte i 1686, og synes ikke at være blevet genopført. Og slottet har vi beskæftiget os med flere gange. Men skal vi ikke lige citere Achton Friis: ”De Jyders Land”.

• Oprindelig opført af Dronning Margrethe, nu amtmandsbolig, men med Omgivelser saa eventyrlige, som var det en Tornerose, der sov bage dets Mure, og ikke en Amtmand. Slottet med dets Omgivelser danner Klimaksen af hele Egnens Skønhed. Det skulle ses sydfra over Engene med det græssende Kvæg, disse Engflader, der danner Fjordens Fortsættelse og er lige så jævne som dets Vandspejl. Et mere fint kultiveret dansk Landskab findes ikke. Frodighed og Velplejethed præger det og de omgivende Skove, Bakkens kraftige Fald mod Fjorde og Enge og de rige Agre.

 

Vi bidrog da til underholdningen

Og her må undertegnede igen engang undskylde. For her besteg undertegnede med gæster de meget eftertragtede VIP – pladser til en tattoo bag ved slottet. Det betød, at en række VIP – gæster måtte gå forgæves. De havde fået sendt en indbydelse. Men nu mente undertegnede godt nok, at jeg også hørte til her, som HK – formand. Det var sikkert bare en fejl, at jeg ikke havde modtaget indbydelsen.

Vi bidrog da også til underholdningen, idet Peter Rasmus på 3 – 4 år løb ind på selve pladsen og marcherede i takt med diverse orkestre. Selvfølgelig gav undertegnede da også hånd til politimester Bøving og borgmester Camma Larsen Ledet. Men nu var det tydeligt, at sidstnævnte bedre kunne lide min kone, Hanne, end mig. Hanne havde brugt hende i en film til TV – Syd, og jeg havde kritiseret hende i forbindelse med, at Aabenraa skulle være forsøgs – by i forbindelse med den ny teknologi. Jeg syntes hun tænkte for meget i rationalisering frem for at frigøre medarbejdere til kreativ service.

Men på denne måde, var det hvis ingen, der lagde mærke til, at det var mig, der var skurken. Vi havde en særdeles festlig aften.

 

Gennem Slotsgade

Slotsmøllen hed i ældre tid, Borgmøllen, er oprindelig bygget som brotårn forsynet med Skydeskaar. I 1535 omtales den som Mølle.

Fra Slotsmøllen går vejen ind gennem Slotsgade. Gaden hørte ikke med til byen, men var underlagt Aabenraa Amt. Det var et forhold som vakte stor uvilje hos byens borgere. På enhver tænkelig måde forsøgte de at hindre gadens beboere i at drive handel og håndværk. Først i 1861 blev problemet løst ved Slotsgades indlemmelse i byen.

Vi forlader nu Slotsgade, og kommer ind i selve byen. Byens sydlige grænse var i gammel tid, Sønderport.

 

Masser af fisk

Fiskergade må sikkert betragtes som en af de ældste gader, idet byens første indbyggere især ernærede sig ved fiskeri. Jo gennem århundreder var det byens vigtigste ernæringskilde. I løbet af det 18. århundrede var det dog stærkt aftagende.

Af særlig vigtighed var det udstrakte makrelfiskeri, hvilket også fremgår af byvåbnet. Fra de ældste tider fører våbnet tre makreller i sit skjold. Men i nogle våbner, svømmer den ene makrel dog den forkerte vej. Dette uautoriserede skjold var det hvis en del tysksindede, der brugte.

 

Gilder

Fiskergades fortsættelse hedder Gildegade. Det ejendommelige navn skyldes, at der var mange gilder, der har haft tilknytning hertil. Gilderne var selskabelige sammenslutninger med et vist religiøst præg. De spillede en betydelig rolle i Middelalderen. Således havde Gildebrødrene en forpligtelse til at hjælpe hinanden i alle livets forhold.

På en måde var de forløbere for håndværker – lavene og borgerlige Skyttegilder. Aabenraa havde mindst to middelagtige gilder, St. Knuds Gilde og St. Nicolai Gilde. Den sidste var karakteristisk nok indviet til Fiskernes Skytsengel.

Vest for Gildegade blev der omkring 1760 fundet en del menneskeknogler i jorden, hvilket betyder, at der her har været en kirkegård. Da man i gammel tid altid havde kirkegårde rundt om kirkerne, synes dette fund at vise byens ældste kirke, St. Knuds Kirke.

 

Forbedringer ved havnen

Skibbrogade, der i ældre tid kaldtes Østergade, førte lige ned til byens havn, hvis man tør bruge dette udtryk. Besejlingsforholdene var endnu et stykke tid ind i det 18. århundrede meget vanskelige, da skibene ikke kunne gå helt ind til Skibbroen, men måtte ligge på reden ved pæle. Men disse pæle rådnede ret hurtig, og det skete ikke så sjældent skete det, at et skib var ved at gå til, fordi det rev sig løs fra sine fortøjninger.

Sidst i 1740erne tog man fat på at forbedre havnen. Der blev bygget en ny mole nord for den gamle. Imellem de to moler blev der udgravet en kanal, så at selv ret store skibe kunne gå derind.

Nu var der så pludselig plads til 100 – 140 skibe. Byens skibsfart var vokset med eksplosiv kraft. Det var blevet byens vigtigste næringsvej. Og det satte i den grad præg på byen. Nu kunne man pludselig møde aabenraaer og løjtninger i fjerne verdenshavne.

I 1895 anlagde man en ny havn syd for den gamle. Den fik officielt navnet Prins Heinrichs Havn. Efter Genforeningen skete der en opblomstring af økonomien, så derfor byggede man et nyt havneanlæg i Kilen. Dette blev indviet i 1925.

 

Skibsbyggeri fra 1750

Nede ved havnen lå fra gammel tid skibsbyggerierne. Allerede i det 17. århundrede blev der bygget skibe i Aabenraa. Men det var da først i det 18. århundrede at det for alvor tog fat. Højdepunktet blev opnået i midten af det følgende århundrede, da de store skibsbyggerdynastier Paulsen, Andersen og Michelsen prægede byens økonomiske og sociale liv. Det ældste af værfterne var det Paulsenske, som var grundlagt omkring 1750 af Jacob Paulsen, der var indvandret fra Kappel. De to andre værfter var af meget senere dato, oprettet 1831 og 1841 af nordmanden, Thorkild Andersen og Mads Michelsen.

 

Den forkerte forklaring

Fra Skibbroen gik der en sti, Madestien hen til Nørreport. Bag ved teatret førte der allerede i 1769 en sti op til Nørretorv – Rebeccagangen. Dette navns oprindelse er usikker. Man kunne gætte på, at gangen var opkaldt efter Provst Bargums datter, Maren Rebecca, der var gift med Hans Bruhn på Straagaard og moder til stormatadoren Jørgen Bruhn. Men stop lige. Hun blev først født 1758.

 

En tørlægning af Kilen

Hele området nord for Skibbroen og øst for Madestien var i ældre tid en havbugt, kaldet Purrekilen eller blot Kilen. Vanden var her så lavt, at man ikke kunne sejle her ved dagligt vande, selv ikke med en lille båd.

Allerede i 1771 og 1785 opstod der planer om at tørlægge Kilen. Men først i 1832 lykkedes det at få dæmningen fra Skibbroen over til Lindsnakke bygget færdig. I 1850erne blev Kilen endelig tørlagt. Det var underligt, at man 70 år senere kunne anlægge en havn netop på dette sted.

 

Fysikus Dr. Neuber

Som vi også tidligere har berettet om, så blev der i 1820 på Lindsnakke bygget et stort kursted. Ophavsmanden var den meget aktive fysikus, Dr. Neuber. Allerede i 1813 havde borgere bygget et badehus. Denne ide blev videreført af Neuber året efter. Han byggede et større og flottere badehus ved havnen.

Men dette var langt fra nok. En stor og imponerende bygning til de mange badegæster, som man håbede ville dukke op, skulle der til. Og da det stod færdigt, foregik indvielsen med pomp og pragt. I den følgende tid var der her liv og glade dage. Om søndagen var der enten koncert eller bal på Frederikslyst, som stedet kom til at hedde. Ja det var opkaldt efter Kong Frederik den Sjette, som også selv bidrog med et klækkeligt beløb.

Dr. Neuber var en meget tysk orienteret person, som senere blev en af Frederik Fischers bitreste modstandere. Men på denne tid følte tyskerne sig endnu som den danske konges loyale undersåtter.

Ak og ve i 1827 var eventyret allerede forbi. Magistaten købte ejendommen for at bruge stenene til opførelsen af det nye rådhus.

 

Jørgensgaard

Jørgensgaard havde fået navn efter en St. Jørgensgaard, et hospital for syge især spedalske, som lå her i Middelalderen. Det blev efter reformationen inddraget under Kronen og dets jorder lagt under Brundlund Slot.

 

Ramsherred

Fra Madestien og Nørreport går vi igen op gennem byen ad Ramsherred. Dette gadenavn findes ofte i danske købstæder og bruges overalt om forstæder, som oprindelig havde ligget uden for den egentlig by. Navnet havde en biklang og foragt, fordi det næsten altid var fattigfolk eller tyvepak og andet rak, der boede her. Ganske det samme forhold har gjort sig gældende i Aabenraa.

Ramsherred er en af de nyere gader, som først er blevet bebygget i løbet af det 15. og 16. århundrede. Af sidegaderne er Wollesgyde opnævnt efter rådmand Oluf Rudbeck, der i 1720erne og 1720erne boede i det gamle posthus.

 

Barkmøllegade

Barkmøllegade, hvor undertegnede tilbragte nogle sjove år, har vi tidligere beskæftiget os med er opkaldt efter en barkmølle, hvorpå barken, der brugtes til garvning, blev malet fin, mens Klinkbjerg antagelig har sit navn efter en hertugelig teglgård, som blev anlagt omkring midten af det 16. århundrede.

 

Fra galge til HK – hus

I mange tyske og danske byer findes et lignende navn Klingbjerg eller Klingenbjerg. På Klinkbjerg stod byens ældste galge, men da teglværket blev oprettet flyttedes den syd for byen til Fru Annas Eng. Det var omkring krydset Flensborgvej/Tøndervej. Her er senere fundet afhuggede hoveder.

Mens Fr. Ahlefeldt var amtmand i Aabenraa (1597 – 1605), blev galgen flyttet op på Galgebakken nord for byen, idet amtmanden syntes, at den stod for nær ved Alfarvej.

Vi har lige nævnt Klinkbjerg. Og det var her, at undertegnede lagde grundstenen til gadens smukkeste hus. Jo det var HK – Huset. Der var godt nok meget debat om huset dengang. Men så fandt vi jo på, at det var et minde om Aabenraas skibsfart til det fjerne østen. Og sikke meget aktivitet, der var i huset, dengang. Hvad huset bliver brugt til i dag, vides ikke. Jeg måtte da også lige ringe hjem til far og spørge om, hvordan man ligger en grundsten. Min far var murer.

 

Pottegade

Vollesgyde og Barkmøllegade er af nyere oprindelse end Pottegade, der var helt bebygget i 1641. Denne er opkaldt efter pottemagerne, som i gamle dage havde til huse her. Det var nemlig i ældre tid almindeligt at samle de enkelte erhvervs udøvere i særlige gader.

Vi kender fra andre byer Smedegade, Købmagergade (egentlig kødmager – (eller Kødsælger) gade), Skindergade, Skomagerstræde og mange flere.

Lille Pottegade, der oprindelig hed Kirkegangen er også temmelig gammel. Derimod er Persillegade af ret ny dato. Dette navn bruges lige som Grønnegade til at betegne de yderste bebyggelser i byerne helt ude ved den grønne mark.

 

Møllegade

Møllegade hed tidligere Mølleforte. Forte er det gamle danske ord for vej, især vejen ud af landsbyen, i øvrigt det samme ord som fortov. Den mølle som gaden er opkaldt efter, er Nymølle. Og den blev oprettet i 1581. Det var den tidligere mølle fra Jørgensgård, der blev flyttet derud.

 

Den gamle Bygrav

Forstallé er af ny tysk oprindelse. I tiden mellem krigene blev den kaldt for Kirkegårdsvejen. Nybro og Nygade taler for sig selv. Ligeledes er Vestergade en af byens ældste gader. Og vi skal huske, at få enden af denne gade lå byens ældste slot. Herfra gik den gamle bygrav Æ pajsig. Ja sådan hed den på aabenraask. Mod øst gik den ned til fjorden og skar hovedgaden ved Storetorvs nordligste ende.

 

Man tænkte på at rive kirken ned

Byens nordligste grænse har i ældre tid været Storetorv. Ret tidlig har byen udvidet sig mod nord. Det ejendommelig er, at byens kirke, St. Nicolai oprindelig har ligget uden for selve byen. Kirken må have været bygget i første halvdel af det 13. århundrede. I sin oprindelige plan har den været meget smuk. Den har mindet meget om det ældste Frue Kirke i Haderslev.

Men i tidens løb er der bygget så meget til og forandret så meget ved den, at en stor del af skønheden er gået tabt. I 1755 var man i øvrigt inde på tanken om at rive den helt ned, da man ikke synes, at der ikke var plads nok i den. En ny og større kirke skulle da opføres i stedet. Planen blev ikke til noget, idet man nøjedes med en stor og gennemgribende hovedreparation. Tårnet med spiret blev først bygget i 1906.

 

De dødes plads var ikke fredet

Uden om kirken var der fra gammel tid, kirkegård. De dødes have var dog ikke dengang, fredens sted, som nu. I 1623 var man nødt til at forbyde borgerne at køre med deres vogne over kirkegården og lade deres svin gå derpå. I 1826 blev den ny kirkegård uden for byen taget i brug.

Ja kære læsere, det var en lille tur i den skønne by, Aabenraa. Selvfølgelig er det meget mere at fortælle, og det gør vi.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa

Hvis du vil vide mere: Læs