De var dobbeltmoralske dengang. Den offentlige prostitution var tilladt, men det var den hemmelige ikke. Myndighederne forsøgte at komme utugten til livs. Og det blev sandelig
lavet undersøgelser dengang. Ca. 45 huse med lovbeskyttet usædelighed fandtes det dengang. Men der fandtes masser af skjult kriminalitet dengang. Nogen gange blev det opdaget, men langt fra altid. Og det var fosterfordrivelse og barnemord. Vi skal følge Marie Vinters frygtelige skæbne. Hun druknede flere børn i Ladegårdsåen.

 

Ikke sanitære forhold

Denne artikel vil ikke omhandle de prostitueredes sanitære forhold. Men det er kun opgaven, at meddele nogle statistiske data omkring usædeligheden i København. Og de må anses, at være fuldt paalidelige. Ja sådan indledes en undersøgelse fra dengang. Materialet til undersøgelsen kommer fra politiets protokoller over de 570 kvinder, der i løbet af året 1885 har været indskrevet som offentlige Fruentimmer. Der er foretaget afskrift af protokollerne og det Forespørgselsskema, som vi kommer tilbage til.

 

Antallet af offentlige fruentimmer

Der er foretaget en opgørelse over Prostitution i København i tiåret fra 1876 – 1885. Og antallet af offentlige Huse var nogenlunde konstant fra 41 – 46 huse. Antallet af offentlige fruentimmer i offentlige huse varierede fra 112 – 193, flest var der 1878. Anderledes så det med de disse fruentimmer, som var privatboende. Her var antallet jævnt stigende fra 148 i 1876 til 284 i 1885. Og så må så sandelig ikke glemme dem, som befandt sig på hospitaler og i fængsler. Der var fra 37 til 90, flest i 1884.

 

Frafald blev bogført

Man gik meget grundig til værks hos politiet dengang. Således blev der også bogført frafald med følgende begrundelse:

• som afgaaende ved Døden
• paa Grund af indgaaet Ægteskab
• som bortrejste til andre Steder for at søge Erhverv ved Løsagtighed.
• Anbragte i Tjeneste eller udgaaende paa anden Maade.

Frafaldet udgjorde fra 132 til 234 hvert år. Ja man havde åbenbart god kendskab til kvinderne, for man bogførte også nytilkommende. Og det var mellem 58 og 82 hvert år.

 

Genstand for politiets undersøgelser

Der blev holdt godt øje med dem, for i statistikken blev der også  registeret, hvem der i  “Aarets Løb havde været Genstand for Politiets Undersøgelser som Mistænkte for Løsagtighed” . Og her varierer tallet fra 542 til 690.

Man havde også fortegnelse over, hvem der blev løsladt grundet manglende bevis, og hvem, der var underkastet “Lægevisitation eller producerede privat Lægeattest” Og man kunne også se, hvem der fik en advarsel, eller hvem der blev afleveret til Fattigvæsnet eller hjemsendtes ved politiets foranstaltning. Således blev 400 overført til Væsnet i 1876.

 

Dødeligheden var ikke større

Det gennemsnitlige antal af kvinder i offentlige huse var i 1878 4,5 kvinder og 1,7 i 1885. I undersøgelsen fandt man ud af, at dødeligheden ikke var større hos de offentlige fruentimmer end andre. Men som undersøgelsen konkluderede:

• Men det forstaar sig, at man maa være varsom med den Betydning, man tillægger en saadan Dødelighedskvotient som Maalestok for Prostitutionens Dødelighed. Dette har ikke blot
  sin Grund i, at Tallene ere smaa, og at der mangler detaljerede Opgivelser om Alderen baade for de Levende og de Døde, men ogsaa i, at Antallet af Indskrevne i Aarets Løb er en del Fluktuerende, og navnlig, at de mange indskrevne, naar de bliver alvorlig syge af andre Sygdomme end Kønssygdomme, ville ophøre med at være indskrevne, og saaledes ville belaste Fattigkassen eller i hvert Fald andre Klasser end de Prostitueredes med deres Dødsantal.

 

Chancen for at blive gift var større?

Og en overraskende konklusion kommer man også til:

• Imidlertid er dog altsaa Chancen for at blive gift, naar man er offentligt Fruentimmer, adskilligt større end man vel paa Forhaand vilde tro.

 

Udslettelser

Når et Fruentimmer sluttede dette foretagende i København talte man om Udslettelse. Og hvert år så bestod 70 – 80 Udslettelser af, at Fruentimmerne ombyttede deres Virksomhed med et tilsvarende i Provinserne og af og til i Udlandet.

Undersøgelserne konkluderer:

• Den virkelige, aarlige Rekrutering af den egentlige Skøgestand er saaledes i Løbet af et Tiaar formindsket med henved en tredjedel.

 

900 offentlige fruentimmere til rådighed

Når politiet anholdte fruentimmerne, gav dem advarsler, afleverede dem til Fattigvæsnet eller andet, var det

• I Henhold til Straffelovens
  § 180 og til Lov om Foranstaltninger til at modarbejde den veneriske Smittes Udbredelse af 10. April 1874.

Hvis man lægger det hele sammen og trækker fra, så var der i 1885 cirka 900 offentlige fruentimmere til rådighed i København. Men sandheden er nok, at der var adskillige mere.

De 570 af disse var indskrevet som offentlige Fruentimmere og de udførte lovbeskyttet usædelighed. De var officielt løsagtige og dermed underkastede sig Lægevisitation.

 

Være tilknyttet et bordel

Reglen var, at man kunne melde sig som offentlig Fruentimmer. Så skulle man være tilknyttet et bordel og møde op til ugentlige lægevisitationer. Straffen for udeblivelse var 48 timer i arresten på vand og brød.

• Men medens den nuværende Alder saaledes for den allerførste Del af de offentlige Fruentimmer er ude over den første Ungdom, og Alderen for mangfoldige af dem endog maa kaldes fremrykket, er ganske det modsatte Tilfælde med hensyn til det Tidspunkt, hvor de ere blevne indskrevet som offentlige Fruentimmer.

De fleste er begyndt som 18 – 20 årige. Lidt over 10 pct. var startet, da de var under 18 år.

 

Man blev indberettet

Nu var myndighederne ikke så let at narre. Hvis kvinder blev indlagt med syfilis, ja så blev det indberettet til politiet, og så blev kvinden afhørt af politiet. Myndighederne dengang gjorde et ihærdigt arbejde med at bekæmpe overbefolkning, sygdom og prostitution.

 

Sundhedspoliti

I 1865 var der blevet dannet et Sundhedspoliti. Og i observationsprotokoller rapporterede man om kvinder levede i utugt. Havde man en mistanke, blev de kaldt på stationen og spurgt, hvad  de levede af. Derefter blev de lægevisiteret. Viste det sig, at de havde en kønssygdom, blev de forespurgt, om hvordan de kunne have fået denne.

Den økonomiske situation var vanskelig. Kvinderne havde med prostitution mulighed for en alternativ indtægt.

 

21 offentlige fruentimmere i Peder Madsens Gang

I en folketælling fra 1868 viste det sig, at der alene i Peder Madsens Gang var 21 offentlige fruentimmere i gaden. Der blev drevet bordel i mindst i 7 ejendomme i gaden. Bordellerne
blev lukket og fruentimmere fordrevet i 1869. Det skete efter en skandale, hvor også børn havde pådraget sig syfilis.

 

Dobbeltmoralsk

Man kan sige, at det var lidt dobbeltmoralsk dengang. For hemmelig prostitution var strafbart, mens prostitution reguleret af samfundet var lovligt. Store grupper af kvinder befandt sig i en gråzone.

 

Skulle spørge om lov

Befolkningen i København havde ikke samme opfattelse af begrebet prostitution som myndighederne. Når man var blevet almisselemmer i det offentlige fattigvæsen, skulle man spørge myndighederne, om man måtte gifte sig. Og når en kvinde havde giftet sig, spurgte man ikke til hendes erhverv, så regnede man med at manden var hoved-forsørger dengang.

 

Marie Winters skæbne

Der var mange uhyggelige skæbner dengang. Uægte børn, Mænd, der flygtede fra deres fadderskab, barnemord, fosterdrab og meget mere. Situationen kan bedst illustreres med Marie Winters skæbne. Hun var født i Sverige i 1841. I 1866 var hun i Karlstad blevet idømt 5 års straffearbejde for at have dræbt sit uægte fødte drengebarn straks efter fødslen at have holdt det i et kar med vand. Efter udståelsen af sin straf rejste hun i 1871 til København. I sommeren 1873 tjente hun i Nakskov, hvor hun blev besvangret.

I begyndelsen af 1874 rejste hun til København og fik plads. Hun blev dog bedt om at flytte den dag i marts, da fødslen gik i gang. Efter at have opholdt sig i Fødselsstiftelsen i 14 dage, tog hun barnet med i tjeneste. Hun fik besked på, at hun ikke måtte beholde det. Af sin husbond fik hun lov til at rejse til Malmø for at sætte det i pleje.

 

 

Kastet i Stadsgraven

Men inden hun nåede så langt gik det op for hende, at hun ikke med sin løn på 8 kr. om måneden og uden at kunne forvente hjælp fra barnefaderen ikke var i stand til at udrede plejepengene. Efter at have travet rundt på gaderne i København til ud på aftenen, druknede hun barnet i Stadsgraven på Amager. Et halv år efter blev et stærkt forrådnet barnelig fundet, som ikke kunne identificeres.

 

Druknet i Ladegårdsåen

I foråret 1875 blev Marie Winter besvangret af en karl, der kort efter forlovede sig med en anden og udvandrede. Under dette svangerskab tjente hun forskellige steder i København. I
1876 indlogerede hun sig i en gæstgivergård. Natten mellem den 21. og 22 . januar kunne hun mærke fødslen nærme sig, og hun vandrede mod Ladegårdsåen. Liggende på jorden fødte hun et drengebarn. Hun druknede det i åen, svøbte det sammen i et klæde, og vandrede tilbage til København. Her gik hun omkring hele dagen, indtil det blev mørkt. Fra Langebro kastede hun pakken med liget i vandet, hvor det ikke senere blev fundet.

 

Kastet i vandet fra Langebro

Fra slutningen af januar 1876 fik Marie Winter plads på en gård i Førslev Sogn. Næste sommer blev hun besvangret af en karl, der tjente samme sted. Kort efter forlod hun stedet, og
karlen rejste til Sverige. Efter at have tjent forskellige steder var hun i 1877 igen tilbage i København. På Fæstekontorets foranledning blev hun indlogeret på et gæstgiveri på Vestergade. En nat fødte hun et pigebarn, som hun gik ud og druknede i et kar vand i gæstgiveriets gård. Hun pakkede det ind og kastede det i vandet fra Langebro. Heller ikke dette lig blev senere fundet.

 

Bragt til politistation

Atter tjente hun forskellige steder, indtil hun i sommeren 1878 blev gravid med en medtjener. Begge forlod kort efter pladsen, og han var ikke senere at finde. Hun flyttede flere gange og i februar 1879 brugte hun sine sidste penge til at overnatte i forskellige logihuse i København.

Den 17. februar om aftenen så hun ikke anden udvej end at tage imod et tilbud om at overnatte hos en arbejdsmand på Christianshavn. Efter at de har haft samleje, fik hun veer. Ved midnatstid forlod hun trods arbejdsmandens protester sit midlertidige logi og gik på gaden. Et kvarter efter fødte hun stående et pigebarn. Dette svøbte hun ind i et skørt. I bidende kulde gik hun rundt i byens gader. Efter at have gået rundt i tre timer blev hun af en betjent bragt til en politistation, hvor det blev konstateret, at barnet var dødt.

 

Frifundet

Ved Højesterets dom af 17. oktober 1879 blev hun frifundet for dette sidste forhold, idet hendes forklaring om ikke at have haft til hensigt at føde i dølgsmål eller dræbe barnet blev lagt til grund.

 

Tilstod alle forhold

Efter at være blevet løsladt fra varetægtsfængslet havde Marie Winter en del pladser. Fra maj til november 1880 tjente hun, der nu var nær 40 år, på en gård i Skovlunde. Endnu en gang blev hun besvangret af en karl, som hun tjente sammen med. Fra december 1880 til maj 1881 opholdt hun sig på Lolland. Da denne fødsel i juni 1881 nærmede sig, boede hun hos en kone i Farvergade.

Under foregivende af at ville føde i Fødselsstiftelsen forlod hun sit logi og fødte sit barn ved Ladegårdsåen, hvor hun druknede det. De følgende 8 dage flakkede hun om i nærheden, men vendte så tilbage til Farvergade. Her fattede værtinden mistanke. Marie blev anholdt og erkendte sig skyldig i barnedrab. Samtidig fortalte hun om alle de andre foregående forhold.

 

Dømt til døden

Dommen lød på dødsstraf efter straffelovens bestemmelse om overlagt drab. Dødsdommen blev dog ikke fuldbyrdet. Ved kongelig resolution af 30. juni 1882 blev straffen ændret til tugthusarbejde på livstid. Marie Winter blev løsladt efter 16 års forløb.

Hendes videre skæbne er ukendt.

 

Mange domme

I perioden 1866 – 1870 blev der afsagt 21 domfældelser for barnedrab. I samme periode var der 59 domfældelser for fødsel i dølgsmål og uforsvarligt forhold. Men langt fra alle forhold
blev opdaget.

 

Kilde: Se

• Litteratur København (under forberedelse)
• Marcus Rubin: Prostitutionen i København (1885)
• Beth Grothe Nielsen: Letfærdige Qvindfolk  (1982)

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, herunder 304 artikler fra Nørrebro: 

 

• Fattiglemmer på Ladegården
• Ladegården – dengang
• Barnemoderen fra Jægersborggade og mange flere 

 

Redigeret 7.10.2021