Den gamle skole i Felsted

Historien om Felsted føres lang tilbage. Skole-kronik fortæller historie. Degne-boligen bygges. Vækst til byen. En ny degn i 1854. Børnetallet vokser i Felsted. Da skoleråd Sass slog sit hoved. Schrøder blev under preussisk styre. Han ansøgte aldrig om tysk flag. De dansksindede samledes i degneboligen. Schrøder lod sig pensionere i 1889. En ny degn kom til i 1890. Han kunne dog ikke bære det tyske nederlag.

 

Historien føres langt tilbage

Vi er i Felsted, syd for Aabenraa. Ja vi har været her et par gange før. Historien kan føres mindst 1.000 år tilbage. Dengang lå alle gårdene (undtagen Gl. Egegård) tæt op af hinanden på begge sider af byens to eneste gader, Gråstenvej og Kirkevej. Kirken er fra sidste halvdel af 1200-tallet.

 

Skole-kronik fortæller historie

I 1880 kom der en forordning om, at der ved de slesvigske skoler skulle føres en kronik. Om den forordning blev gennemført alle steder er nok tvivlsomt. Men nogle steder er det gennemført. I disse kronikker kan man pludselige se tidligere lærers navne. Og så kan man se noget skolens kår og virke mange år tilbage.

 

Degneboligen bygges

For Felsted skole er 1751 et mærkeår. Da bygges den gamle degnebolig omme bag kirken på kirkens grund. Degneembedet var vigtig, men han var også skoleholder. Degneboligen havde derfor et klasseværelse mod nord.

Omkring 1784 blev jorden udskiftet. De fleste gårde flyttede ud til de omkringliggende marker. Med udskiftningen og udflytningen blev byen delvis affolket. Der var vel kun 6-7 gårde af forskellig størrelse, samt et par kådnersteder tilbage.

Dog var der to-tre kroer med høkeri og små håndværkere som snedker, bødker, farver, skomager, skræddere osv.

 

Vækst til byen

Den gamle kongelige kro i bymidten var mødested for droschevogne og postvogne på deres ture til og fra Gråsten og Sønderborg. Centrum blev flyttet fra kirken til kroerne.

I 1888 blev mejeriet opført, hvilket fik stor betydning for byen. Ja det gjorde det vel også, da ”Æ Kleinbahn” i 1899 kom til byen. Den kom fra Gråsten, og via Aabenraa og Løjt Land kunne man så komme helt til Løgumkloster på et tidspunkt. Men det tog godt nok lang tid.

Dette førte til vækst og nye tiltag til byen. Og så blev Østergade anlagt.

Skolen blev flyttet 1930 – 1931 til byens anden ende, hvor Sønderborg og Gråsten landeveje stødte sammen.

 

En ny degn i 1854

Den 1. oktober 1854 overtog Mathias Mathiesen Schrøder hvervet som degn og skoleleder i Felsted. Ja man kan vel også tilføje stillingen, enelærer. Og det var ikke kun på grund af hans stovte særprægede personlighed, han blev husket. Men han vil også huskes for hans lange virksomhed helt til 1889. Det var en national og politisk skæbnesvanger tid.

Schrøder var født i Hoptrup Sogn. Hans kone, Cathrine stammede også derfra. I ægteskabet var der fire børn.

Han begyndte som præparand i Sdr. Vilstrup. Han var opdraget af sin morbror, der hjalp ham til hans uddannelse på Jelling Seminarium. Efter eksamen blev han enelærer i Bjergskov Skole i Kliplev sogn.

 

Børneantallet vokser

Bag skolen/degneboligen lå parallelt dermed et udhus med stald og lade. Til embederne hørte også degne- og skoleland samt et moseskifte på Storemosen ved Ensted sogneskel. Schrøder drev selv sine jordlodder og holdt herpå 3 køer og 1 hest.

Børneantallet i skolen var stort. Derfor blev det nødvendigt i 1871 at tilbygge en klasse i nord. Det var nu ikke de bedste kår, man tilbød en ung andenlærer. Ja det var nødvendig nu med det stigende antal børn.

Denne lærer fik tilbudt en seng, et skab, et bord, to stole samt en kakkelovn.

 

Da skoleråd Sass slog sit hoved

Skolestuerne var lavtloftede. Højden var den samme som i degneboligen. Da skoleråd Sass i 1875 var på inspektion i skolen, løb han panden mod en af bjælkerne. Han udbrød dog også:

• Es ist so niedrig

Herefter forordnede han, at skolelokalernes loft skulle løftes. Det skete i sommeren 1875. Og glade var skolebørnene for det gav lige tre måneders ekstra sommerferie. Samtidig blev der bygget en kvist på i vest midt over skoledøren. Her blev andenlærer – bolig indrettet. I 1903 blev skolen ombygget endnu engang.

 

Schrøder blev under preussisk styre

Delingen af skolen i to klasser i 1871 var en forbedring af arbejdsvilkårene. Men andenlærer – stillingen blev ofte varetaget af præparander. Fortsat var det Schrøder, der måttetrække det store læs. I 1920 blev de to embeder stillet lige rent lønmæssigt.

I 1880 havde skolen 106 elever. I ældste klasse 31 drenge og 31 piger. Og i yngste klasse 17 drenge og 27 piger.

Schrøder virkede i Felsted først 10 år i den danske tid og derefter 23 år under tysk styre. Han valgte 1864 at blive og tjene den befolkning han var blevet sammenvokset med.

 

Schrøder havde ikke ansøgt om tysk flag

Man kunne have ventet indgribende ændringer efter 1864. Tysk er sikkert indført som fag i 1870erne. Regeringskundgørelsen af 4. september 1871 forordnede tysk indført som obligatorisk undervisningsfag i alle nordslesvigske skoler. Gennemførelsen af dette stødte på mange vanskeligheder, som vi i tidligere artikler har peget på. Mange lærere var ikke i stand til at give tilfredsstillende undervisning i faget.

Schrøder var dansk. Hans elever huskede senere i livet smilet i hans øjne, når han fra skolevinduet så fru Iversen fra Gammel Egegård bredde Dannebrog ud på hegnet ved haven. Som andet tøj skulle flaget også ud i sol og luft.

Schrøders grundfæstede stilling gjorde det vanskeligt for myndighederne og den stedlige tysksindede befolkning. Betegnede er det, at først den 6. maj 1889 har skolen fået skænket sin første tyske fane af ”Kultus-ministeriet”. Schrøder har næppe ansøgt derom.

 

De dansksindede mødtes i degneboligen

Den hejstes første gang på kronprinsens fødselsdag. Men åbenbart blev det ikke brugt meget. Og det var heller ikke fordi Schrøder ikke kunne tysk, men han brugte det nu ikke meget i sin undervisning, som han egentlig skulle.

Han var en mand, hvis humor og lune var kendt i Felsted på den tid. Hans kone var energisk og dygtig og var en god medhjælp for ham.

Lærerhjemmet i Felsted vedblev at have rod i det danske. De dansksindede samledes i hjemmet. Her var oplæsning af dansk litteratur og danske sange og salmer. Der var kulturelle danske foreninger som Selskabelig Forening og Sangforeningen. Børnene var med.

 

Han lod sig pensionere i 1889

Den 1. oktober 1889 lod Schrøder sig pensionere. Han flyttede til Posekjær ved Aabenraa. Han døde i 1901 og blev begravet i Sdr. Vilstrup. Han ville hvile der, hvor han begyndte sin gerning. Sønnen Christian var også gårdmand der. Hans enke boede de sidste år i Felsted. Også hun er begravet i Sdr. Vilstrup.

Schrøder stod meget nær pastor Mørk Hansen, der måtte fortrække til Vonsild 1864. Han fik sit minde på Skamling.

 

En ny degn i 1890

Den 12. februar 1890 var der igen valg af degn og førstelærer. Man fik tre at vælge imellem. Lærer Schmidt, Skovby, Lærer M. Popp, Avnbøl og lærer Lorenzen fra Østerby ved Daler. Hver af de tre havde først prøve i skolen i tysk og regning med ældste klasse. Derpå var det prøve i kirken, i sang og i orgelspil samt samtale med børnene på kirkegulvet om et stykke fra tredje trosartikel.

Lorenzen blev valgt og indsat som degn og førstelærer i Felsted 30. april 1890. Også han stammede fra Hoptrup sogn. Han var dimitteret fra Tønder Seminarium. Hans hustru var fra Uge sogn. Lorentzen var en samvittighedsfuld og dygtig lærer. Men Lorenzen var tysk og skolens mål blev nu at fremme det tyske mest muligt og trænge det danske ud.

Den første rigstyske lærer fik skolen 5. oktober 1891, en seminarist E. Volstedt fra Preetz i Holsten, dimitteret fra Segeberg.

 

Lorentzen kunne ikke bære et tysk nederlag

I 1913 var man nået til den første tyske konfirmation. 14 af skolens elever blev konfirmeret på dansk og 8 på tysk. 14 havde fået religionsundervisning på tysk, og så kunne man få 2 frivillige dansk timer i religion. Det var det eneste danske, der var tilbage på Felsted Skole.

Krigstiden prægede i høj grad skolens arbejde. 18. april 1914 blev fejret som en optakt til denne periode. Alt muligt blev samlet ind, frugt brændenælder osv.

Men nedlaget lod sig ikke afvende. Og det kunne Lorenzen ikke bære. Det sidste, der forefindes fra degn og førstelærer Lorensen er følgende:

• Am 9. juli 1920, dem Tag der ”Wiedervereinigung” habe ich mein Amt niedergelegt und von meinem Rücktrit vom Amte der Regierung anzeige gemacht.

Lorentzen og hans hustru henlevede deres sidste år i Aabenraa. De er begge stedt til hvile på Felsted kirkegård, nær deres gamle hjem.

 

Kilde:

• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere om egnen: Om egnen – www.dengang.dk indeholder 135 artikler om Aabenraa og Omegn herunder følgende artikler:

• En degn fra i Varnæs
• Lundtoft Herred 1848
• Et pottemageri ved Kliplev
• Bønder – syd for Aabenraa
• Ahlefeldt og Søgård
• Mysteriet i Ensted
• Hvor ligger Tumbøl?
• Kliplev Marked
• Bryllup i Varnæs
• Urnehoved et tingsted syd for Aabenraa
• Mere om Urnehoved
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• Fra Varnæs til Felsted
• Kirker syd for Aabenraa
• Folk syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• Bjolderup, Bolderslev, Snubbe og Urne
• Felsted – dengang (1)
• Felsted – dengang (2)
• En tolder – familie fra Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen

 

Hvis du vil vide mere: Om skoler og lærere – Læs her på www.dengang.dk indeholder følgende artikler:

• Lærer i Burkal
• Vajsenhuset i Tønder – endnu mere
• Livet på seminariet i Tønder
• I skole i Højer
• De stakkels skolebørn
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums Historie
• Blaagaard Seminarium
• Tønder Statsskole – dengang
• I skole i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Den røde skole
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864