De stakkels skolebørn

Vi besøger tre fattigskoler i København. I begyndelsen skulle alt læres udenad fra katekismus. Lærermoderen skulle være ugift og over 40 år. Skoletugten var slem. Dengang blev der givet masser af klø. Man kunne også finde på at tage den ugentlige proviant væk. Så fik man igen klø, når man kom hjem. Skolen var lukket to eftermiddage om ugen. Så kunne lærere og skoleleder tjene flere penge. For den løn de fik, var ikke nok. Drenge måtte ikke følges med piger. I protokollen blev deres opførsel opskrevet. Og så var der et værtshus under skolen. Det var særdeles svære fagbøger. Så kom den tid, hvor de skulle synge i kirken.

 

Der skulle læres udenad

De 6 – 7 årige’ s undervisning var endnu i det 18. århundrede kun at lade børnene lære katekismus og bibel udenad. Men 20 – 30 år efter de første skoler kom også en Stave – og Læsebog.

 

Et stillingsopslag

Til offentlige skoleholdere var der store krav. Men det kan man nu ikke sige, at det skulle være til private skoleholdere. Her stod der bare anført, at de skulle være studenter eller andre Guds Børn. Ofte var der ukvalificerede mennesker, der underviste. Det kunne være underofficerer, matroser, hustruer og enker.

Men i Heilliggeist fattige Skole kunne antages:

• En dygtig mand, som vel havde studeret og fået en eksamen i teologi. Han skal være ”sirlig”, og vel kan skrive og også har forstand på at regne, og han en særdeles stor vilje og lyst til at informere børn.

Eller hvad med denne stillingsbeskrivelse:

• Vor Frue fattige Skole fordrer af sin skolemester, at han skal vælges blandt sådanne som er skikkelig, ædru, gudfrygtig og vel kan skrive og regne.

 

Lærermoder skulle være ugift

Selvfølgelig blev der også stillet samme krav til lærerinden, den såkaldte lærermoder. Hun skulle så være mindst 40 år og ugift. Hun skulle så også fremlægge bevis for Gudsfrugt, Stadighed, Skikkelighed og Renlighed.

I Vor Frue Kirkes fundats går det sandelig endnu videre:

• Gudsfrygten skal gennemtrænge ikke alene lærerens liv, men også hans undervisning. Skolemesteren og Andenlæreren skal give børnene gudfrygt. De skal undervise dem, så det går lige til hjertet, så de for forståelsen for det hele.

Religionskundskaben var grundlag for al lærdom. Men egentlig var meget af det bare udenadslære. Kun de mest kvikke fik tilbudt undervisning i regning og dansk.

 

Den ene efter den anden skolemester døde

I Nicolai Fattigskole døde den ene skolemester efter den anden af diverse epidemier. Man vidste ikke, hvad man mere skulle stille op. Men så meldte der sig en teologistuderende. Men i hvert fald i regning og skrivning var han så dårlig, at man måtte se sig om efter en medhjælp.

Men så meldte der sig en tidligere elev fra skolen. Da han både var fattig og lam tog han med glæde mod det usle honorar. Senere blev han dog både en at de gode lærere inden for regning og pennen.

I et halvt år var samtlige skoler lukket. Da man atter åbnede var kun halvdelen af eleverne mødt. Resten havde døden indhentet. Enkelte skoler var fortsat lukket.

 

Skoletugten var meget slem

Skoletugten i de gamle skoler har aldrig haft ord, at være særlig blid. Der var frygtelig skrig på skolen dengang, når skolemester gik i gang. Hug og slag samt umilde skolemestre fordrev mange fra skole og lærdom.

Den brutale skoletugt blev taget under behandling i pietismen. Dennes fader, A.H. Francke udtalte:

• Læreren skal forene Fadersind med broderlig kærlighed.

I Vor Frue Skole medvirkede dette en henstilling til skolemesteren, at han skulle være lige så from over for skolens børn som sine egne. Og selv om det blev nødvendigt, måtte han ikke finde Stok, Svøbe, Krabask eller sligt. Så måtte han heller ikke rive dem hårdt i håret elle slæbe børnene.

Hjalp korporlig afstraffelse ikke, så burde man som de hed sig dengang, sende dem til Børnehuset på Christianshavn. Og det skulle så være en foranstaltning til barnets vel.

 

Andre straffemidler

I Nicolai Fattigskole var det forbudt for læreren, at straffe børnene med hårdhed og umenneskelighed. Hvis det skulle anvendes, skulle barnet advares flere gange forud.

En anden straf, som blev anvendt ved skulkeri fra skole eller kirke, ja det var tvungen kirkegang eller fratagelse af elevens brødration. Og når fattige børn kom hjem til deres forældre uden brød, ja så fik de tærsk derhjemme.

Lærerne fik også til orde til at holde drengene til

• Tugt, skikkelighed og remlighed i deres klæder.

 

Børnenes moralitet fordærves

På Fattigskolen fik børnene nye klæder hver femte år. Biskop P. Hansen mente, at det ikke kun var børnenes egen skyld, når de gik i pjaltede klæder. Dette skyldes også hjemmets store ladhed. Og sådan noget tøj, gav skolen vanære og fordærver Børnenes moralitet.

 

Lukket to eftermiddage, læreren skal tjene penge

En almindelig skolemestres gage var i 1702, 50 Slettedaler. Ofte måtte skolerne holde lukket to eftermiddage om ugen, for at skolemesteren og lærerne kunne tage ud og tjene ekstra penge.

Mest ilde havde lærerinden i håndgerning det. Hun fik i 1793 en årlig gage på 16 Rdlr. Det var nok af arbejdstid. Pm vinteren læstes det fra klokken 7 – 11 og igen fra kl. 13 – 17. Endvidere skulle lærerne to gange om ugen deltage i Katekisationen i kirken. Søndag eftermiddage fra 12.30 – 13.30 skulle tjenestefolk og lærere undervises af skolemesteren.

 

Drenge måtte ikke gå med piger

Så var der også pligter, der skulle passes ude for skolen. Drengene måtte således ikke komme med pigerne. Og de måtte ikke spille abespil eller andre usømmeligheder. Senere skulle de overvåge, at børnene mødte velvaskede og kæmmede. Og hvis de så ikke var det, måtte man udtage andre børn til at gøre dette arbejde.

De skulle også kigge efter, om der manglede knapper. Og gjorde det det skulle de sørge for, at forældrene fik det at vide.

 

En bredside til afsked

Nu var sammenholdet på skolerne blandt lærerne ikke så godt i hvert fald ikke i byerne dengang. Og så var det en værre afskedstale som Rektor Hans Hansen sagde på sin afskedstale på Viborg Latinskole. Han fortalte i talen, at grunden til skolens slette tilstand var, at lærerne brugte en hver lejlighed til at besøge krostuer og vinkældre.

Lærerne for gennem gaderne med skrig og skrål og besøgte også lejligheden til at besøge deres elskerinder. Denne rektor blev sikkert ikke mere populær ved lærerne efter den tale.

 

Det blev skrevet ned i protokollen

Fra Nicolai Fattigskole er der bevaret skoleprotokoller, der inddeler børnene efter opførsel. I 1744 kan man læse om de 96 drenge at:

• 15 var skalkeagtige
• 8 var sladderagtige
• 2 var uskikkelige
• 2 var vilde
• 1 var løgnagtig
• 11 var dovne
• 15 var forsømmelige
• 10 var skikkelige
• 15 forsømmer kirken

Af de 48 pigebørn kunne man udlede at:

• 5 var sladdervorne
• 2 var tåbelige og vilde
• 2 var uskikkelige
• 5 var forsømmelige
• 3 var dovne
• 10 var skikkelige
• 9 var flittige
• 8 forsømte kirken

 

Nye rubrikker

Efterhånden kom flere rubrikker som arrig og meget arrig, ond og meget ond. En enkelt dreng fik betegnelsen, lad og kælen.

 

Tilskud til fattigskoler

Disse fattigskoler var offentlige, men det var ikke mange midler, som de fik. Så var det godt, at Frederik den Fjerde’ s dronning Louise gav 1.000 Rldr. til Vor Frue Fattigskole. Konferenceraad Fædder testamenterede hele sin formue til Nicolai Fattigskole.

Frederik den Syvende blev så begejstret for Helliggeist Fattigskole, at han hvert år sørgede for, at de fik et tilskud på 100 Rldr. Dette følte Kronprinsen sig i den grad opmuntret af, så han sørgede for, at der hvert år kom 50 Rldr.

Kronprinsen opfordrede venner og bekendte samt de handlende til, at tage 5 – 6 af de bedste som lærlinge hvert år.

En anden indtægtskilde for skolerne var kirkekollekterne, der afholdes fire gange om året. Herved kom der gennemsnitlig 300 Rdlr. ind.

 

Et værtshus i kælderen

Man gik som meget op i moral på Nicolai Skole, men kælderen var udlejet til værtshushold for et halvårligt vederlag på 18 Rdlr. Her var der servering for stående gæster. Indehaveren, Spendrup var den første, der holdt forretning på denne måde.

 

Særdeles svære fagbøger

Nu var Fattigskolerne ret sparsommelig indrettet. I skolestuen var der foruden en stor vindovn, tre lange borde med bænke, samt tre Sinker – bænker.

Nu var det nok ikke det største udvalg af bøger, der kunne fremvises. Fra 1732 findes der en opgørelse fra Vor Frue Fattigskole:

• 3 dus. Katekismer
• 3 dus. Evangeliebøger
• 2 dus. Forklaringer

Syv år efter var denne forsamling forøget med:

• 2 dus. Davids Salmer
• 1 dus. Salmebøger
• 6 dus. Pontoppidans Forklaringer
• 6 dus. Rostocks og Bornemanns Forklaringer
• 4 dus. Vidalins Forklaringer

Disse Forklaringer var så langt over børnenes fatteevne, så det må have været ren åndelig tortur at gennemgå.

 

Skolebibliotek, 100 år senere

Disse bøger var kun beregnet til skolens daglige undervisning. Et virkeligt skolebibliotek blev først anlagt cirka 100 år senere. Det var firøvrigt i samme skole. Det var en af lærerne, den senere pastor Jessen i Maribo, der for sine egne beskedne midler købte nogle bøger, som gik på omgang hos eleverne.

Hans efterfølger, lærer Engel fortsatte på denne måde.

 

Skulle synge i kirker

Disse Fattigskoler blev i det 19. århundrede kirkeskoler. Det vil sige, at disse skoler overtog Vor Frue Latinske Skole (Metropolitanskolen) opgave at synge i kirken ved barnedåb, vielser og begravelser.

 

De forenede kirkeskoler

Kort efter århundredets midte ophørte dette forhold, og samtlige skoler blev forenet sammen til en De forenede Kirkeskoler.

 

Kilde: Se

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Vogelius: Nye Krøniker fra det Gamle København

 

Hvis du vil vide mere: Om Skoler:

• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie
• Tønder Statsskole – dengang
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Vajsenhuset i Tønder
• Skolen dengang i Rise Sogn
• I skole i Aabenraa
• Emmerlev Skole