De Mystiske Mord ved Grænsen (2)

Heller ikke denne gang har vi kunnet finde skriftlige beviser. De stærkeste spor er politiets egne afhøringsrapporter. Men vi har talt med ældre mennesker i området samt to tidligere modstandsfolk. Vi har nu fundet ud af, hvorfor Asmus Jensen skulle myrdes. Og så har vi også fundet ud af, hvorfor politiet ikke gjorde det store ud af efterforskningen, og hvorfor en politimester så sent som i 1972 skrev til Folketinget om hjælp. Politiet har været dybt involveret fra starten. Man havde dengang en efterretningstjeneste under Politiadjudanten. Men der eksisterede også en uofficiel efterretningstjeneste.

 

Vi har talt med mange

Det er længe siden vi har bragt nyt om Asmus Jensen. Det var den person, som officielt flygtede over grænsen og blev skudt af medlemmer af Den Danske Brigade. Ja sådan står det skrevet i historiebøger fra den tid.

Vi har gennempløjet arkiver og talt med masser af ældre mennesker i Padborg, Kruså, Bov, Kollund og Frøslev. Vi er blevet kaldt konspiratorer og det, der er meget værre.

 

Stor interesse

Efter, at vi bragte temaet på banen, begyndte medierne at interesserer sig for sagen. Nogle af disse talte om et samarbejde, andre trak sig igen og direkte indrømmede, at de ikke turde at skrive om sagen.

Pludselig bliver der nu holdt foredrag om Asmus Jensen og andre mystiske mord m.m. som vi har beskæftiget os med.

I tidligere artikler har vi skrevet om andre mystiske dødsfald i Padborg – området.

 

Løgn og fortielser

Vi nåede at få indblik i en del dokumenter, inden at man lukkede på arkiverne. Og det der så åbenbarede sig, var løgn og fortielser.

Vi har også kigget i tyske og engelske arkiver.

Vores indtryk er, at det er ikke det enkelte arkiv, der er negativ over for os, men de får ordre ovenfra, og i sidste ende er det Kulturministeren, der har det sidste ord. Og det er for at beskytte efterkommere, siger man på arkiverne. I dette tilfælde familien eller familierne til ham eller dem, der gav Asmus Jensen et nakkeskud.

Men hvad med Asmus Jensens datter?

 

Myndighederne holdt familien for nar

Familien har samarbejdet med det formål at få sandheden at vide. Myndighederne har i den grad holdt familien for nar, og som du kan læse i tidligere artikler i denne serie ligefrem chikaneret dem.

 

Mange i området har haft kendskab til mordet

Det er Kurt Jensen, der efterhånden er kendt på en del arkiver, og det er også ham, der har udspurgt folk i lokalområdet. Og sjovt nok, har hans far brugt sin viden om mordet på Asmus Jensen for at undgå en udvisning. Dette har vi tidligere skrevet om.

Ja egentlig er det mange i lokalområdet, der har haft viden om dette. Dengang turde de ikke at stå frem. De var bange for repressalier fra den lokale modstandsbevægelse.

 

Der er lagt hindringer i vejen

Men hvorfor er myndighederne så bange for, at sagen kommer frem? Og hvorfor har nutidens myndigheder lagt hindringer i vejen for vores efterforskning?

For at svare på det sidste, har vi også fået svar. Den lokale politimester og statsadvokaten har haft kendskab til sagen fra første færd. Og efter mordet har efterforskningen i den grad manglet seriøsitet. Vi har kunnet dokumentere falske afhøringsrapporter og undersøgelser. Den nærmest rigtige rapport i sagen er undersøgelsen af skuddet, indgangsvinkel m.m. Og denne er slet ikke samstemmende med politiets øvrige rapporter.

 

Blev hun overhovedet afhørt?

Således mener Asmus Jensens kone, at hun slet ikke er blevet afhørt, selv om en afhøringsrapport er fremlagt i sagen. Der er ligeledes efter vores mening plantet en seddel fra Gestapo i Kolding, som ikke virker ægte. Men kære læser, det kan du alt sammen læse i de andre artikler i serien.

På flere dokumenter har politiet skrevet Sommer – mand, efter vagtkorpset af samme navn. Vi har haft mulighede for at gennemlæse en liste med medlemmer af dette korps, men her figurerer Asmus Jensen ikke.

 

Politiet vidste besked – fra starten

Vi er nu klar over, hvorfor politimesteren i 1972 bad Folketinget om hjælp. Ham og statsadvokat Kirk var dybt involveret i modstandsbevægelsens selvjustits. Og deres såkaldte opklaringsarbejde var en ren skinmanøvre. Mordet blev egentlig aldrig forsøgt opklaret. Og det med, at det skulle være Den Danske Brigade, der havde skudt ham, var for at vildlede de engelske myndigheder.  

Meget tyder på, at politiet beskytter sig selv. Og det har de åbenbart også gjort i tiden fremover i denne sag. Der blev gjort mange fejltagelser dengang. Men hvorfor erkender man det ikke?

 

Disse fem kidnappede Asmus Jensen

Vi ved efter samtaler med folk fra den daværende modstandsbevægelse, at der var fem fra den lokale modstandsbevægelse, der kidnappede Asmus Jensen. De læssede ham på en lille ”5 – tonner” lastbil udlånt af vognmand Jessen i Gråsten. Og de fem mand var:

• Helge Petersen
• Angus Madsen (Bank – Madsen)
• Nis Nielsen, Vejbæk
• Erling Andersen, Tinglev (Sheriffen fra Tinglev)
• Politibetjent XXX, Kruså

 

En uofficiel efterretningstjeneste

Man havde den officielle efterretningstjeneste dernede, som sorterede under Politiadjudanten, men ifølge den ene af de modstandsfolk, som vi har talt med eksisterede der også en uofficiel efterretningstjeneste, der bestod af

• Politimester Brix
• Stadsadvokat Otto Kirk
• Erling Andersen, Tinglev (Sheriffen fra Tinglev)
• To betjente fra politikredsen

Således faldt der anmærkninger om, at Sheriffen fra Tinglev senere blev tvangsforflyttet af hensyn til sin egen sikkerhed til Gråsten. Dette er dog ikke offentlig kendt.

 

Den hårde kerne

Det var den hårde kerne af en gruppe på 20 mand ledet af Dr. Lorenzen, der bortførte Asmus Jensen.  Vores vidner har givet en beskrivelse af disse personer fra dengang. Især var tiden fra 5. maj til 7. maj det ragnarok, hvor der ikke var styr på noget som helst.

 

Kaos og angst

Ifølge vores ene vidne gik der måneder før, der var styr på tingene nede ved grænsen. Det vidner de andre mystiske mord, som vi har gravet frem i de foregående artikler også om.

Og ældre mennesker i Kollund – området har fortalt, at folk straffede dem, der bare havde solgt kartofler og æg til tyskerne. Endvidere havde man forfulgt dem, som udtalte sig om Asmus Jensen – sagen.

 

Asmus Jensen beskyldt for at være stikker

Asmus Jensens kone blev skubbet til side på Kruså Korsvej, og bilen kørte mod Frøslev. Vi ved, at turen gik til Vejbæk. Her blev Asmus Jensen afhørt og muligvis tortureret. Han blev beskyldt for at være stikker og skulle have angivet flere af de personer, der sad i Frøslev Lejren. Men der fremkom aldrig beviser på dette. Dette har vi fra Kurt Jensens samtaler med folk i og omkring den lokale modstandsbevægelse.

 

Holdt til fange i Vejbæk

Det var på Nis Nielsens ejendom i Vejbæk, hvor han blev holdt til fange i et par dage. Men han blev ført hen i nærheden af grænsen og tildelt et nakkeskud knælende mellem to modstandsfolk. Og de to, der stod for dette, skal findes mellem de fem, der kidnappede ham. Vi kender navnene, men af hensyn til retssikkerhed osv. vil vi ikke her offentliggøre det.

 

Politiets beskrivelse passer ikke

Som vi tidligere har nævnt, så passer politiets beskrivelse ikke, at selve kidnapnings – øjeblikket. Her holder vi på et vidne’ s udtalelse, som var på stedet, nemlig Asmus Jensens kone.

 

Bager i Flensborg

Da Asmus Jensen kom hjem fra Hamborg, hvor han blandt andet boede i Wilhelmsstrasse 18, var han daglejer, men også gartner i Kollund. Som vi også tidligere har berettet, var han også bager i Flensborg. Her producerede han blandt andet langtidsholdbart brød til den tyske marine.

I 1943 fødtes en datter til Asmus Jensen, som vi under hele vores efterforskning har været i kontakt med. Vi har godt nok tildelt hende et andet navn og en anden bopæl.

 

Meldte sig til Frikorps Danmark

Han har åbenbart været til session i Sønderjylland. Men i den danske hær blev han kasseret grundet dårlige tænder. Takket være Lars Larsen er vi kommet i besiddelse af en indmeldelsesblanket til Frikorps Danmark. Men også her blev han kasseret. Han boede på det tidspunkt på Østerbro i Nordre Frihavnsgade 74 2.sal. I et kort indlæg i det nazistiske blad Fædrelandet udtaler han, at han så vil gå i krigstjeneste.

 

Det kom bag på os

Indrømmet, meldingen om, at han meldte sig til Frikorps Danmark og udtalelsen til Fædrelandet kommer bag på os. For det er direkte modforhold til hans egagement i SOE i Hamborg.

 

Hvis du vil vide mere: Læs

 

• dengang.dk har 158 artikler om og efter Besættelsestiden herunder:
• Sheriffen fra Tinglev
• Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
• Den Sønderjyske Politiadjudant
• De Mystiske Mord ved Grænsen (1)
• To skæbner i Kiskelund
• Mord i Padborg 1 – 3