Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

De hårde domme i Møgeltønder

November 10, 2023

V

De hårde domme i Møgeltønder

”Loven skal være ærlig og retfærdig”. Forvirrende lovgivning. Sandemændenes funktion. Mange mennesker på birketinget om onsdagen. De skriftkloge. Herskabet havde stor indflydelse på birketinget. Alt skulle være på dansk. Den gamle Moses-lov. Bondeplager – med barbariske torturmetoder. Den stakkels præst. Dyrt for de to besøgende hos præstefruen. En vandrehistorie. Præsten skulle være set omkring 1800. En anden præst kom også voldeligt af dage i Møgeltønder. Fem dødsdomme og to dømt fredløse inden for få år. Niels Tychs tjener blev erklæret fredløs. 15-årig dræber 10-årig. Dødsdømt for hor og fødsel i dølgsmål. Barnelig begravet på Daler Kirkegård. Blev Peter Jørgensen Benådet? I Tønder blev dødfødte ikke altid anmeldt. To brødre kæmpede for bønderne. Størstedelen af bønderne anholdt i København. Skulle underskrive lydighedserklæring. Dømt for ”stempling, samling og rebellion. Anders reddet i sidste øjeblik. Var stadig ikke ønsket af vejen i grevskabet. Hans Hansen – en af lederne blev skaffet af vejen. Højesteret blev bestukket af ”Den onde Grevinde”, så bønderne tabte deres sag.

 

Loven skal være ærlig og retfærdig

  • Loven skal være ærlig og retfærdig

Ja sådan står det skrevet i Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241. Men det afhænger så sandelig af, hvem der administrerer denne lov. Og denne lov blev praktiseret på Møgeltønder Birketing i årene 1660-83.

Møgeltønder birk omfattede de schackenborgske besiddelser i sognene Abild, Brede, Daler, Emmerlev, Hjerpsted, Højer og Møgeltønder.

 

Forvirrende lovgivning

I 1683 blev den erstattet af den noget mildere Christian den Femtes ”Danske Lov” som i de andre Kongerigske Enklaver. Visse dele af Jyske Lov var gældende i det øvrige Sønderjylland indtil 1900, dog ikke i Tønder. Her var det Lybske Lov, der var gældende.

 

Hærskabet bestemte

Måske vil det blive lidt indviklet at forklare Birketingets funktion med sættedommere og birkeskrivernes funktion. Birkedommerne blev udnævnt af hærskabet på Schackenborg. En række andre med tilknytning til Birketinget var som regel de velhavende bønder. Og en forudsætning var i hvert fald at man kunne læse og skrive.

Birkedommerne blev aflønnet ved, at de havde en anseelig fæstegård, fri for lande-gilde og frihedspenge dvs. hoveriafløsning. Så fik de skriverpenge og sportler (vederlag) for forskellige gøremål.

Nu kunne en stor del af områdets bønder dengang både læse og skrive.

 

Sandemændenes funktion

Sandemændene sørgede for at landsbylovene blev overholdt. De gik også ind for at løse skelstridigheder. I straffesager medvirker før Danske Lov 1683 ofte rans-nævninge, som syntes at være valgt et år ad gangen. De foretog bl.a. ved vidneførsel en undersøgelse af sagerne, afgav derefter udtalelser om dem. Dermed var det faktisk afgjort.

På birketinget medvirkede desuden de såkaldte stokkemænd eller ottemænd, som skulle være til stede på tinget for at kunne bevidne, hvad der skete og blev aftalt der.

 

Mange mennesker på birketinget om onsdagen

Der var således et ganske betydelig antal personer, der måtte give møde på den ugentlige tingdag som i Møgeltønder birk var en onsdag. Kun i høsttiden eller når andre ekstraordinære forhold gjorde sig gældende kunne man ikke holde ting.

Det første ting, hvert år var noget særligt. Tinget må endnu i slutningen af 1600.tallet i hvert fald til tider har været afholdt i det fri. Men i tilfælde af dårligt vejr i en kro i Møgeltønder.

 

De skriftkloge

I civile sager optræder en birkefoged, men de var lige som birkefogeden ikke uddannede jurister. De var som foged og skriver ”skriftkloge” og lovkyndige bønder fra birket, som mod honorar påtog sig at hjælpe deres mindre lovkyndige fæller. I kriminalsager var herskabets delefoged normalt anklager.  Men det kunne også alt efter sagens beskaffenhed, være en privatmand.

 

Herskabet kunne også diktere en forsvarer

I den store Anders Nissen – sag som vi hører om senere, var det Hans Schacks befuldmægtigede Johan Bochenfeldt. Hvis en anklaget ikke havde en forsvarer, kunne herskabet finde en. Det kunne være den Schackenborgske fod-svend, der tillige var arrestforvarer. Det var også ham, der i påkommende tilfælde skulle eksekvere den eventuelt idømte, korporlig straf. Et sådant forsvar kan just ikke siges at være særlig bevendt.

Der var mest stridigheder og processer om markskel, om veje og stier, om handel med kreaturer, om gæld, der ikke blev betalt, om restancer, om arv, om injurier, som ofte er slynget ud i fællesskab i de talrige kroer og meget mere.

 

Alt skulle være på dansk

I Møgeltønder holdt man på at sproget på tinge var dansk. Der kunne være skrivelser fra herskabet på tysk. Ligesom der kunne tysksprogede dokumenter fra Tønder. Men sådanne aktstykker krævede man oversat til dansk. Men birkets undersåtter havde på grund af deres handel eller søfart sikkert nok kunne forstå tysk.

Men man havde i birket taget tilhørsforholdet til de kongerigske enklaver bevidst, og dette kunne medføre stridigheder med de slesvigske beboere, der boede bland dem.

 

Den gamle Moses-lov

Selv om loven blev justeret gennem forordninger med Christian den Fjerdes såkaldte reces af 1643, der skulle give lempelser, så virkede det snarere modsat. Ofte var der tale om en skærpelse i forbindelse med tidens tanker eksekvering efter Guds lov – nemlig den gamle Moses-lov.

Det var svært at håndtere de forskellige lovgivninger. Det så man med de tønderske undersåtter i Østerby i årene 1666 – 68. Det handlede om græsningsretten.

 

Bondeplager – med barbariske torturmetoder

Egentlig var man vant til strenge straffe i Møgeltønder. Ejeren af Møgeltønderhus til 1599, Bendix Rantzau har efterladt sig et ry som en slem bondeplager, der anvendte barbariske torturmetoder.

 

Den stakkels præst

Det mest grelle eksempel på grusom straf var af den stakkels Møgeltønder-præst og provst, Laurids Thomsen. På et tvivlsomt grundlag blev præsten dømt for blodskam med sin voksne datter. Han blev brændt på retterstedet, der lå omtrent, hvor Møgeltønder skole ligger i dag.

Datteren og hans fordrukne og letlevende kone, der havde givet anledning til sagen, ”slap” med at blive halshugget. Der er mange uklare momenter i sagen. Det kan være tale om et gevaldigt justitsmord.

 

Dyrt for to besøgende

Foruden præstefamilien blev også andre dømt i den grufulde sag. Lindskov-mølleren, Niels Andersen måtte for at have et utilstedeligt forhold til præstefruen bøde med sit halve boslod, altså halvdelen af, hvad han ejede. Mølleren hørte på den tid blandt de mest velhavende, så der var tale om en anselig formue.

Også en borger i Viborg, Peter Ostenfeldt havde, mens han var skriver på Møgeltønderhus været en kærkommen gæst hos provstefruen. Han blev idømt en bøde på 500 rigsdaler. Det var det samme som værdien af 45 stude. Det har været nogle dyre fornøjelser for de to galaner. Men de slap dog med livet i behold.

 

En vandrehistorie

Nu gik snakken så ellers i Møgeltønder. Og historien blev fortalt generationer efter generationer. Vi kan af gode grunde ikke vide, hvor meget det er sandt. De følgende oplysninger stammer fra slutningen af 1920’erne. Præsten kom til Møgeltønder i 1586 blandt være lensmand på Schackenborg, Bendix Rantzau.

Han blev skildret som en begavet, men streng prædikant. Han var et ædrueligt og retskaffent menneske. Men hans hustru Margrethe, som man mente var gift før var drikfældig og løsagtig.

Da han ofte revsede hende for det blev hun forbitret og besluttede at hævne det. Efter flere forgæves forsøg lykkedes det hende at få manden drukket fra vid og sans i fynsk mjød og at lægge ham i seng til deres fælles datter. Og det var i deres fælles ægteseng. Og konen gik ifølge vandrehistorien ud til karlene.

Datteren var hendes villige hjælper til fuldbyrdelse af blodskammen. Derefter rejste hun straks til Norge. Sagen kom frem, da et brev fra datteren til faderen faldt i øvrighedens hænder. Ifølge overleveringen skete dette ved, at adressen var skrevet så utydelig, at kun navnet Thomsen kunne læses. Men det kunne hverken titel eller fornavn.

Brevet blev derfor åbnet af en anden Thomsen i Møgeltønder – nemlig en birkeskriver, der tillige var kirkeværge.

Præsten og hans kone blev nu fængslet på Møgeltønderhus og datteren blev narret hjem under forsikring om at hun intet havde at frygte. En proces endte med alles domsfældelse. Præsten skulle dog have fået kongelig benådning. Men lensmanden holdt dette dokument tilbage. Og så blev præsten bundet til en stige og brændt. Og så siger overleveringen:

  • Han rejste sig tros stærke bånd tre gange, inden han døde, eller stigen rejste sig med ham, et sikkert tegn på uskyld.

Og det var på det sted, hvor Vesterkroen ligger på Stjernen, hvor de to kvinder blev halshugget.

 

Præsten skulle være set omkring 1800

Overleveringen siger også at så sent som omkring 1800 skulle tre mennesker en aften have set ham gå igen med en lygte i hånden, dybt sukkende, da han gik forbi dem. De kendte ham (utroligt – 200 år efter). De udbrød ”Det var jo provsten”. Andre versioner af historien fortæller, at han selv fortalte, hvem han var.

 

En anden præst kom voldeligt af dage

Nu var denne præst ikke den eneste præst, der er kommet voldeligt af dage. Det skete også for Hr. Peter. Og det var fordi, der i hans tid var forsvundet ”kalk og disk” fra Møgeltønder Kirke. Dette skete omkring 1530. Og Hr. Peder skulle være tyven. Derfor var han blevet slået ihjel.

 

Fem dødsdomme og to fredløse

I perioden 1669-74 blev der fældet ikke mindre end fem dødsdomme mens to personer blev dømt fredløse. Alle forbrydelser fandt sted i Møgeltønder sogn. Nogle af dem ville næppe have ført til nogen straf i dag.

 

Niels Tychs tjener blev erklæret fredløs

Delefoged Niels Olesen rejste i 1669 anklage mod overinspektør Nicolai Tychs tjener Hans, fordi han under klammeri og slagsmål i en af Møgeltønders mange kroer have stukket Hans Kleinsmed fra byen med en kniv.

Kleinsmeden omtales som fordrukken og stridbar. Men tjener Hans var nu heller ikke af Vorherres bedste børn. Kleinsmeden var stukket i maven, så tarmene flød ud. En bartskærer havde søgt at få dem på plads igen. Det hjalp ikke, han døde.

Tjener Hans var klar over, at han kunne vente dødsstraf. Derfor flygtede han inden domsafsigelsen. For drabet dømtes han derfor efter lovens bogstav fredløs.

 

Dømt til døden for tyveri

Året efter, i 1670 var der en ny alvorlig sag på tinge. En tjenestekarl, Mathias Petersen fra Rørkær, havde den 21. april frastjålet Niels Hansen i Toghalle 36 alen hørgarns- og blå blågarnslærred til en værdi af 8 mk. 33 ½ sk. Tyveriet blev straks opklaret.

Mathias Petersen blev anbragt i fangehullet på Møgeltønderhus. Han blev allerede fremstillet for birketinget den 27. april. Efter yderligere to fremstillinger den 4. og 11. maj tilstod han ran og tyveri.

Den 18. maj blev han af rans-nævningerne dømt:

  • Som en åbenbar tyv efter loven og recessen at lide under skarpretterens hånd for samme sin tyvagtige gerning, og at straffes med galgen, dog henstiller vi det allernådigst udi vor kristelige øvrigheds allernådigste vilje, hvis de hannem allernådigst ville benåde.

Om den benådning har fundets sted, vides ikke.

 

15-årig dræber ti årig

En ganske ejendommelig rettergang fandt sted det næstfølgende år 1672. Peter Gertsens 10-årige søn, Jens Petersen af Gallehus blev ifølge skolebørns vidneudsagn på vejen hjem fra skole ved tingstedet slemt mishandlet af fod-svend Lytte Hansens 15-årige søn, Hans Lyttsen.

Han blev maltrakteret i den grad ved stød og slag i siden og ved at få et knæben på hovedet, at han ”tillukkede sine øjne” og døde.

Også andre havde klaget over, at fodsvendens søn havde gjort deres børn fortræd ved slagsmål. Han burde derfor også være blevet dødsdømt. Men på grund af hans unge alder blev dommen formildet til, at han skulle rømme ud af landet, dvs. af Danmark og Norges riger, indtil øvrigheden ville benåde ham.

 

Dødsdom for hor og fødsel i dølgsmål

En mand og en kvinde fra Toghalle fik i 1673 dødsdom for hor og fødsel i dølgsmål. Det drejer sig om fæstebonden Peter Jørgensen og hans tjenestepige Else Madsdatter. Peter Jørgensens hustru Maren havde i mange år været sengeliggende. Han havde da trøstet sig med pigen og forholdet fik følger.

 

Barnelig begravet på Daler kirkegård

Da hun skulle føde, skete det i overværelse af nabokvinder, men barnet var imidlertid dødfødt. Else havde sørget over det. Da det sjette bud var overtrådt. Peter Jørgensen vidste godt at hvis han anmeldte fødslen til sin sognepræst kunne han risikere en alvorlig lejemålsbøde og den ydmygende straf at stå offentlig bod. Derfor førte han ved nattetid sammen med en anden mand barneliget til Daler kirkegård.

 

Fødsel i dølgsmål og levet i hor

Men sagen kom herskabet for øre. Delefoged Niels Olsen i Møgeltønder måtte derfor rejse anklage mod Peter Jørgensen og Else Madsdatter. Hun anklages for fødsel i dølgsmål og for i syv år at have levet i hor med husbonden. Han anklages for at have været medvirkende om den irregulære fødsel og for at have foretaget den ureglementerede begravelse på Daler Kirkegård.

 

Dømt til døden

Desuden tælles med i hans strafferegister, at han to gange tidligere var ”befunden som jomfruskænder”. Ved dommen den 7. juni 1673 dømtes begge af birkefoged Peter Jensen og de otte nævninge til at miste deres hals og halvdelen af Peter Jørgensens ejendom skulle tilfalde øvrigheden. Men man henstillede dog til benådning-

 

Blev Peter Jørgensen benådet?

Det er muligt at de er blevet benådet. En Peter Jørgensen af Toghalle døde den 30. marts 1693, 75 år gammel. Hans syge hustru døde 1674. Om Else Madsdatters senere skæbne vides intet. Mon ikke hun også er blevet benådet og dog. Hun blev også dømt for at have dræbt sit foster med vilje.

 

I Tønder blev dødfødte ofte ikke anmeldt

I den forbindelse kan nævnes at i Tønder blev dødfødte eller døde spædbørn ofte ikke anmeldt til kirkebogen men ligene blev bragt til graveren, som bare begravede dem. Hverken i Møgeltønder eller Daler havde man på den tid en graver.

 

To brødre kæmpede for bønderne

Det varede ikke længe før birketinget atter måtte tage stilling til spørgsmålet om liv og død. Det var i den store Anders Nielsen sag. Det var ham, der kæmpede for bøndernes rettigheder. Han var birkeskriver, men havde sammen med sin broder, Karsten Nielsen påtaget sig hvervet som bøndernes advokat og ordfører i en strid mod herskabet om fortolkningen af bl.a. den kontrakt, der 1661 var indgået om hyren af Slotsmarken og afløsningen af avlingshoveriet til Møgeltønderhus med de såkaldte tjenestepenge.

 

Størstedelen blev arresteret i København

Vi har i en tidligere artikel Oprør i Møgeltønder fortalt om, at Møgeltønder – bønderne i sommeren 1672 tog til København for at forelægge deres klage over for kongen og den magtfulde feltherre Hans Schack. Men det blev nu ikke den store succes. Størstedelen af bønderne blev arresteret. De blev anbragt i Kastellet. De blev kun løsladt mod at afgive højtidelige løfter om ikke i deres livstid at ville klage over deres øvrighed.

 

Skulle underskrive lydighedserklæring

Anders og Karsten Nielsen samt en tredje anfører var allerede inden Københavner – tyren blevet arresteret af overinspektør Tych under ret brutale former og anbragt i fangehullet på Møgeltønderhus. Også disse blev løsladt efter at have underskrevet lignende lydighedserklæringer.

 

Dømt for ”Stempling, samling og rebellion”

Anders Nissen kunne dog ikke ”stille sit urolige hoved” som det hedder i en beretning. Efter en ny aktion fra hans side, lod herskabet ham og de øvrige anførere stævne for Møgeltønder birketing. Processen begyndte den 26. august 1674 med birkedommer i Ballum, Anders Thomsen som sættedommer og Johan Borchenfeldt som feltherrens anklager. Anklagen lød på

  • Stempling, samling og rebellion

 

Anders reddet i allersidste øjeblik

Feltherren fik atter engang den dom han ønskede. Den faldt allerede den 2. september. De to brødre Anders og Karsten Nielsen dømtes at have deres hals og hånd forbrudt samt til at miste deres fæstegårde. Også andre af bønderne fradømtes deres gårde og bestillinger. Hans Schack lod dog også denne gang nåde gå for ret og benådede de to brødre. For Anders var det dog ret så dramatisk.

Efter i syv uger at have siddet i bolt og jern i tyvehullet på Schackenborg slot blev han ført til retterstedet, hvor alle anstalter til halshugning var forberedt. Her skulle bødlen til at udføre sit beskidte hverv. I sidste øjeblik fik han livet skænket, mod at han afgav en edelig erklæring om at skulle forlade kongens riger og lande – Slesvig og Holsten indbefattet – og aldrig at vende tilbage. Skulle han alligevel indfinde sig igen, skulle dødsdommen fuldbyrdes.

 

Var stadig ikke ønsket i Grevskabet

Da feltherren var død den 27. februar 1676, tog Anders Nielsen ophold i Aventoft, hvorfra han i klart vejr kunne se sit gamle hjem på Kannikhus.

Her havde han foreløbig et fristed. Herfra lykkedes det ham at få rejst sagen på ny ved Møgeltønder birketing. Det var bl.a. ved birkedommer Peter Jensens hjælp. Det blev dog i sidste ende den af kongen nedsatte kommission og i sidste ende Højesteret, der kom til at fælde den endelige dom 1678.

Dødsdommen blev ganske vist annulleret, men han forvistes dog fra grevskabet Schackenborg. Han tog så igen ophold i Aventoft og endnu i nogle år søgte han at få sagen genoptaget og dommen ændret.

 

Hans Hansen, en af lederne blev skaffet af vejen

En tredje af lederne Hans Hansen blev tidligt gjort passiv. Herskabet ønskede, at han skulle udskrives som soldat. Og det var skønt han var langt over den værnepligtige alder. Men Hans nægtede at aflægge soldatered. Han blev i stedet tildelt en streng tugthusstraf, hvorfra han først blev benådet i 1725. Men han var skaffet af vejen.

 

Højesteretsdommer blev bestukket af ”Den Onde Grevinde”

Grevinde Anna Sophie Schack, født Rantzau og ikke uden grund kaldet ”Den Onde Grevinde” bestak Højesteretsdommeren. Derfor tabte bønderne i det væsentlige deres sag. Men de fik dog nedsat afgiften. Men bønderne nægtede at betale afgifterne. Derefter blev der foretaget tvangsudlæg hos dem.

Det var sandelig strenge straffe dengang i Møgeltønder birk.

 

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjyske Årbøger
  • Sønderjysk Månedsskrift – diverse (bl.a. Peter Kr. Iversen)
  • Bue Back: Møgeltønder – Slotsby og Bondeby
  • Ludwig Andresen: Bürger- und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.075 artikler
  • Under Tønder finder du 340 artikler
  • Turen går til Møgeltønder
  • En friser på kirkegården
  • Møgeltønderhus før Schackenborg
  • Præsten fra Daler
  • Overinspektør fra Schackenborg
  • En landsbydreng fra Møgeltønder
  • Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Møgeltønder Kirke
  • Schackenborg i Møgeltønder
  • Oprør i Møgeltønder
  • Møgeltønders historie
  • Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
  • De kongerigske enklaver 1-2

 

  • Gallehus- den femte fortælling
  • Guldhornene fra Gallehus (1)
  • Guldhornenes ældste historie (2)
  • Guldhornene – den tredje historie
  • En ridder fra Gallehus (4)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder