De asociale skulle i KZ – Lejre

Det har ikke været meget interesse for dette tema i besættelses-litteraturen. At være asocial var skadelig for den ariske races sundhed. Derfor jagtede nazisterne de asociale i Tyskland allerede fra 1933. Og efter at politiet blev sendt syd på – fra september 1944 blev de også jagtet i København og de større provinsbyer. 2.000 blev anholdt og 433 sendt i KZ – lejre. Det var samfundets laveste klasse. De blev udelukket fra fællesskabet i lejrene. Og da de søgte erstatning efter krigen fik 78 pct. af dem afslag. Der er ingen ”mindekultur” for de asociale.

 

Ikke meget interesse for emnet

De var vel 400 – 500, som blev glemt. Det var danskere, der blev sendt i kz-lejre. Det var ikke fordi de havde begået sabotage eller noget andet kriminelt. De var bare asociale. De blev deporteret i 1944 – 1945. Der findes nu ikke meget litteratur om dem. Der er ellers rigelig med besættelses-litteratur. Men dette emne har åbenbart ikke interesseret så mange.

Det var personer, der ikke passede ind i samfundsnormen, og da slet ikke ind i den nazistiske filosofi.  Det var typisk psykisk syge, alkoholikere eller hjemløse.

 

Skadelig for den ariske races sundhed

Nazisterne betragtede både asocial og ”vankriminel” adfærd som resultat af en arvelig degeneration, der var skadelig for den ariske races sundhed og fællesskabets moral og normer.

I Tyskland blev asociale og vaneforbrydere derfor steriliseret eller kastreret i forsøget på at forbedre den ariske races kvaliteter. De blev interneret i koncentrationslejre for at blive genopdaget.

Nazisterne beundrede danskernes måde at håndtere racehygiejne på. (Se artikeloversigt – bagerst i denne artikel).

Hvad vi de danske asociale dømt for. Ja de optræder i kategorier som:

 

• Alfonseri, Betleri, beruselse/Dranker og beruselse og Sindssyge og åndssvage.

 

Tyskerne ville have styr på kriminaliteten

Det danske politi var sendt syd på. Nu forsøgte det tyske politi at få styr på kriminaliteten. Men det lykkedes nu ikke for godt.  Man skulle næsten tro, at anholdelsen af de asociale var en panisk reaktion. Nogle gange virkede det helt tilfældigt.

Anholdelserne fandt sted i København og de større provinsbyer. Ca. 100 af de 430 deporterede blev hentet tilbage til Danmark igen i slutningen af 1944 og i begyndelsen af 1945. det var i samarbejde med de danske myndigheder.

Nogle blev sendt hjem efter de frivilligt havde ladet sig kastrere.

 

Mange blev sendt i udelejre

Af de resterende 300 døde cirka halvdelen i tyske koncentrationslejre. Grunden til den høje dødelighed blandt denne gruppe skal nok ses i det forhold at mange af dem blev sendt i udelejre. Her var forholdene betydelige være end i Neuengamme.

De blev sendt til de barske ude-kommandoer Westfalica og Bullenhuser Damm.

Efter krigen blev der rejst en masse erstatningssager. Men denne gruppe havde betydelig svære ved at få erstatning end modstandsfolk og kommunister. Kun en lille del af dem blev fundet ”værdige” til erstatning. 78 pct. fik afslag på ansøgning.

 

I alt 2.000 blev arresteret

Tysk politi havde anholdt omkring 2.000 personer ved razziaer og lignende. Sådan havde nazisterne gjort i Tyskland siden 1933. Fra slutningen af september 1944 foregik det også i Danmark.

Mange af de anholdte undrede sig. Pludselig kunne 7 år gamle domme blive skæbnesvangert. Officielt sagde man, at man ville rydde op i den danske underverden.  Men man gik efter de synlige typer. Man interesserede sig ikke for sortbørshandlens spidser.

Der var flere af de anholdte, der have overstået deres straf for mange år siden og ikke siden begået noget kriminelt. Hele 175 var ikke registreret i noget kartotek.

En af dem, der blev deporteret til Neuengamme havde stjålet et radioapparat i en butik og forsøgte senere at sælge det til tyske soldater.

 

Samfundets laveste klasse

Cirka 430 blev uden rettergang sendt til Neuengamme. Egentlig var det meningen, at de skulle have været blevet i Danmark, men de danske fængsler var overfyldte.

De tilhørte samfundets laveste klasse. De blev arresteret i kaffebarer, på værtshuse, banegårde eller lignende. En del blev vaneforbrydere blev også anholdt i deres hjem på baggrund af det danske politis kriminalregistre.

 

Den 28. oktober 1944

Den 28. oktober 1944 blev fire mennesker dræbt af tysk politi under en razzia, der blandt andet ramte Blomsten i Istedgade, Saxogades kaffebarer, Røde maske på Fælledvej og en jazzklub på Amagerbrogade.

Gæster og personale blev kommanderet ind midt på gulvet med hænderne i vejret. De anholdte fra aftenens værtshusrazziaer blev proppet ind i rutebiler og kørt til Shell-huset.  Her blev de anholdte stillet på en række ud for bygningens benzinanlæg.

Nazistiske menneskekategorier var overført til Danmark.

Nogle blev løsladt kort tid efter, andre blev ”kun” deporteret til Frøslevlejren. I denne lejr fik de tildelt en hanekam-frisure og blev tildelt deres egen barak. Ligeledes fik de i Neuengamme påsyet en sort eller grøn trekant på deres fangetøj.

 

Ingen mindekultur efter ”de asociale”

Det var under Anker Jørgensens regering Folketinget behandlede et forslag om at give efterkommere til de asociale en kompensation.

Folketinget valgte at give en hædersgave til andre grupper deporterede, men regeringen var ved at komme i mindretal, da de asociale også skulle inkluderes blandt dem, der skulle have hædersgave. Det ville Folketinget ikke acceptere.

Ophold i en tysk koncentrationslejr blev som frihedskæmper eller modstandsmand var et hæderstegn. For de asociale var det anderledes. For dem var der ingen mindekultur eller rum, hvor de kunne tale om deres fortid.

 

De var lavest i lejrhierarkiet

De asociale var de laveste i lejrhierarkiet. De almindelige fanger så ned på dem.

Modstandsfolk forklarede, at de asociale klarede sig fysisk og psykisk dårligst, de klagede mest over arbejdet  og forholdene i lejren.

De andre danske KZ – fanger inviterede dem ikke ind i deres fællesskab. De asociale blev fortrængt i den fælles bevidsthed. De fik heller aldrig et mindesmærke. Selv om de kun udgjorde cirka 10 pct. af alle deporterede danskere er de forblevet besættelsestidens stedbørn

 

 

Kilde:

• Tim Panduro, Maya Schuster: De Asociale – Kz-lejrenes glemte danskere
• Jørgen Barfod: Helvede har mange navne
• Henrik Skov Kristensen: En station på vej til helvede – Harreslev banegård og deportationer af dagens fanger fra Frøslev til tyske koncentrationslejre.
• Henrik Lundtofte: Gestapo – Tysk politi og terror i Danmark 1940 – 45
• lokalavisen.dk
• historie-online.dk
• timpanduro.dk
• folkedrab.dk

 

Hvis du vil vide mere: Om Racehygiejne

• dengang.dk indeholder 1.734 artikler:

 

• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) (350 artikler):
• Jagten på det perfekte menneske

 

• Under Nørrebro (301 artikler):
• De Kellerske anstalter på Nørrebro
• Sinker og Halvidioter på Nørrebro

 

• Under Andre Historier (68 artikler):
• Livø – en mandelejr – endnu mere

Livø – en mandelejr

De unge kvinder på Sprogø

 

• Under København (188 artikler):
• De farlige kvinder

 

Hvis du vil vide mere: Om Neuengamme:

• Modstand i Tinglev

Hvis du vil vide mere: Om en udelejr:

• KZ – Udelejr Husum – Schwesing (Svesing)

(I denne artikel kan du også læse en del om hovedlejren – Neuengamme)