Dansk agent skyld i gendarmers død

De var besættelsens første ofre. Tre gendarmer midt i Padborg. Nedskudt af tre civile agenter, der overtrådte egne regler. Nedskudt på baggrund af en dansk agents oplysninger. Men hvorfor blev viadukten ikke bortsprængt før? Den 9. april kørte 28 tyske troppe – og forsyningstog over lige her. I Tønder havde politiet mistanke til agenter. General var godt tilfreds med spion – oplysninger fra Danmark. Og 31. korps vidste god besked.

 

Masser af spioner

Der var masser af spioner i Danmark, der gav tyskerne informationer inden de besatte landet den 9. april. De var godt forberedt. Desværre er det jo begrænset, hvad man kan finde ud af grundet vores arkivlov.

 

Grænsegendarmeriet skulle ikke gøre modstand

Den 9. april klokken 4.15 om morgenen begyndte tyskernes deres indmarch. De to jernbanebroer i Padborg var forberedt til sprængning, men egentlig var det ikke blevet færdiggjort.

Den 8. april havde Grænsegendarmeriet modtaget ordre om, at de ikke skulle yde modstand. De havde endda fået at vide, at de skulle trække sig til de militære enheder.

Overgendarm Albert Sørensen kommer kørende i sin bil fra Frøslev ind mod Padborg. Under jernbaneviadukten møder han de to kollegaer, Anders Andersen Hansen og Johannes Petersen Birk.

 

Besættelsens første ofre

De tyske tropper er endnu ikke gået over grænsen. Men tre grupper af det tyske militærs efterretningstjeneste (Brandenburg) var allerede på dansk grund.

Da Albertsen stiger ud af bilen får han øje på tre tysker, der efter spørgsmål fortæller, at de skal mod banegården. Og inden de tre gendarmer opfatter det, er de blevet skudt på. De bliver besættelsens første ofre. Kort tid efter markerer signalpistoler, at nu kan Wesserübüng gå i gang.

En tysk officer havde travlt ved at bortforklare, at det ikke var brugt værnemagtens pistoler. Her var det tale om småkalibrede lommepistoler, og det brugte værnemagten ikke. De civilklædte mordere forsvandt skyndsomst. Og det var en del mystik om disse tre mord.

 

Meldinger til 31. korps

Vi har en tidligere artikel forklaret hændelsesforløbet (Læs artiklen: Dramaet ved viadukten).

Det var en oplysning fra en dansk agent (agent 2), der fik de tragiske følger. Han blev dog aldrig dømt for dette.

Den 7. marts modtog 31. korps følgende to meldinger:

• Ladningskamrene i jernbaneviadukterne 500 meter syd for Tinglev station er klargjorte. Der er også muligt at afbryde strækningen Tinglev – Sønderborg ved sprængning. Antændelse sker fra jernbanestationen.

 

• En grænsegendarm har som opgave ved en eventuel tysk indmarch at sprænge jernbaneviadukten i Padborg. Han er på stedet blevet instrueret af en ingeniørofficer.

 

Flere meldinger

Den 8. marts modtog 31. korps Stettin og Udenlandske Hære Øst en ny melding om jernbaneviadukten i Padborg m.v. Den lød således:

• Den allerede meldte afsendelse af danske grænsegendarmer til et sprængningskursus er nu detaljeret blevet bekræftet. Fortroligt er det blevet kendt, at en bestemt gendarm fra grænsegendarmeriet i Kruså har som specialopgave at sprænge jernbaneviadukten i Padborg ved tyske troppers indmarch. Den pågældende har deltaget i et sprængningskursus og desuden specielt blevet instrueret om sin opgave på stedet af en dansk ingeniørofficer. Endvidere er det blevet overvejet at forberede det store vejkryds umiddelbart nord for grænsen ved Kruså til sprængning.

 

Meldinger om, at de har rekylgeværer

Agenten erfarer endvidere, at grænsegendarmeriet har udleveret rekylgeværer. Disse er anbragt, hvor de uddannede grænsegendarmer bor. I øvrigt er politiembedsmænd og gendarmer i grænseområdet instrueret om at være parat til hurtig afrejse og have det nødvendigste pakket i deres kufferter.

 

28 troppe – og forsyningstog

Den 9. april skulle der køre 28 troppe – og forsynstog ad den østlige længdebane og det var derfor af afgørende betydning for tyskerne, at jernbanen ikke blev afbrudt. For at hindre de to brosprængningers udførelse blev Lahousenpatruljer stillet til rådighed.

 

Hvorfor blev det ikke sprængt?

Man kan så undre, hvorfor man så ikke tidligere har sprængt broerne. Man havde jo set troppekoncentrationerne nede syd for grænsen. Det samme synes at være tilfældet ved Tinglev og for den sags skyld også ved Tønder.

 

Abwehr havde forberedt sig

Men Abwehr havde forberedt sig. Det hedder således:

• Abwehr begynder den angrebsforberedende sabotage mod Danmark (Operation Sanssouci). Styrker fra afdelingen besætter i løbet af natten Tinglev banegård.
• Patruljer fra Abwehr siver fra Nordslesvig ind i Danmark og besætter nogle hovedveje og jernbanebroer (f.eks. Jernbanebroen ved Padborg).

De tre nævnte meldinger var afgivet af 2 danske agenter, nemlig agent 2 og agent 4.

 

Specialtropper i gang

Der deltog 9 Lahousen – folk i civilt tøj i aktionen. De blev delt i tre cyklistpatruljer til henholdsvis sprængstofdepotet i Tinglev, jernbaneviadukten i Padborg og vejkrydset nord for Padborg.

Patruljen til Tinglev kom illegalt over grænsen, hvor en dansk agent (agent 3) havde jord på begge sider af grænsen. Herfra blev den af en anden agent (agent 4) ført direkte til sprængstofdepotet på Tinglev Station.

 

1 tons sprængstof i Tinglev

Ved den efterfølgende retssag forklarede agent 4, at han havde fundet depotet mistænkelig, men han havde ikke fundet ud af, hvad der var i bunkeren.

Patruljen beslaglagde ifølge en tysk Abwehr – rapport for 9. – 11. april om patruljernes indsats 2,5 t sprængmidler (danske oplysninger siger, at der var 1,1 t sprængmidler i bunkeren).

 

Havde de ikke undersøgt viadukten?

31. korps havde ikke fået at vide, at Grænsegendarmeriet var ubevæbnet. Jernbaneviadukten var heller ikke blevet klargjort. Det virker uforståeligt, at den tyske patrulje, der må have haft et særligt kendskab til sprængstof ikke undersøgte viadukten, inden de skød de tre gendarmer.

Krydset nord for Kruså var dog ikke forberedt til sprængning.

I general Kaupisch’ rapport hedder det om den omtalte begivenhed:

• For at hindre ødelæggelsen af de vigtigste og mest truede overgange i nærheden af grænsen, blev der allerede før angrebet sendt mindre specialstyrker frem til disse overgange med ordre til at hindre ødelæggelse.

 

Nogle har talt over sig

Oplysningen om, at en grænsegendarm skulle sprænge jernbaneviadukten i Padborg ved en tysk indmarch, er næppe givet i den hensigt, at de tyske agenter skulle få det at vide. Det kan være en grænsegendarm, en militærperson eller en person fra firmaet, der byggede minekamrene, der har talt over sig.

Meget taler for, at en eller flere personer ikke har kunnet holde tæt, men har ladet noget sive ud.

 

Hvor gik de over?

Hvor patruljerne til vejkrydset og Padborg kom over grænsen blev ikke oplyst ved retssagerne, men det mest sandsynlige er, at de har passeret grænsen på samme sted som Tinglev – patruljen.

Rygter i lokalområdet siger, at patruljerne overnattede ved medlemmer af det tyske mindretal ved Rønsdam.

 

Historieforfalskning

I sin bog ”Spillet om Norge” skriver Sverre Hartmann om operationen:

• En lille time før operationen sættes ind over den danske grænse, sniger nogle få sabotører fra regiment Brandenburgs specialenheder sig ind på centrale punkter og trafikcentre og sætter ved hjælp af kloroform og krigslist det danske vagtkorps ud af funktion.

Man må da håbe, at forfatteren har brugt knap så meget fantasi i resten af sin bog.

 

Regler ikke overholdt

Canaris havde formuleret følgende to bestemmelser for Brandenburg – bataljonens indsats:

• Bataljonen måtte ikke deltage i angrebshandlinger i fjendens uniformer, men skulle udelukkende sikre objekter som broer, pas, raffinaderier og industrianlæg bag fjendens linjer. Den måtte kun forsvare sig ved eventuelt fjendtlig angreb.

 

• Bataljonen måtte benytte fjendens uniformer ved fremrykning i hans område, når det ikke var tale om løsning af kampopgaver. Kom enheden alligevel i kamp skulle det til denne hørende mandskab give sig til kende som tyske soldater.

 

Brud på folkeretten

Det står ikke noget om, hvordan de skulle forholde sig, hvis de var i civilt tøj, som de vitterlig var i. Man må da gå ud fra, at Abwehr var vidende om nedskydningen. Det er et klart brud på folkeretten.

 

Politiet i Tønder havde mistanke

Allerede før krigen havde politiet mistanke om, at agent 3 stod i forbindelse med Abwehr. I foråret 1940 fandt man ud af, at der var en intim forbindelse mellem agent 1 og agent 3. Selv om det ikke forelå afgørende beviser for at de to agenter virkede for Abwehr, var mistanken så velbegrundet, at politiet i Tønder ved en retskendelse fik tilladelse til at foretage telefonaflytning og åbning af post til agent 1, agent 3, og sidstnævntes broder.

Ved hjælp af dette fik man den 4. april vished for, at i hvert fald at agent 3 havde forbindelse til Abwehr.

 

General tilfreds med materialet fra Danmark

Men ellers kig på artiklen Spionage i Sønderjylland inden Besættelsen.

Mange af agenterne var til samtale i Flensborg.

General Kaupisch var generelt uhyre tilfreds med materialet fra Danmark. Han kaldte det særdeles værdifuldt.

Ditlev Tamm oplyser også i sine bøger om Retsopgøret, at den tyske spionage ved brug af danske agenter var effektiv.

Man kan vel også konstatere, at de tre grænsegendarmer næppe var blevet myrdet, hvis ikke tyskerne havde fået de omtalte oplysninger fra de danske agenter.

 

Kilde:

• Se Litteratur Padborg
• Sverre Hartmann: Spillet om Norge
• Poul Leverkuehn: Der Deutsche Geheimdienst
• R. Jørgensen: Spionage mod Danmark
• Julius Mader: Hitlers Spionagegenerale sagen aus
• Se Besættelseslitteratur (under forberedelse)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 174 artikler fra Besættelsestiden og Anden Verdenskrig herunder

• Spionage i Sønderjylland inden Besættelsen
• Dramaet ved Viadukten
• Bov Kommune – under besættelsen
• Obersten fra Tønder
• Var Paludan – Møller en folkehelt? Og mange flere.