De indsatte ville ikke affinde sig med den disciplin, som der blev forlangt. I begyndelsen fik man masser at spise. Men det kneb. Lejren fik 4.000 indsatte. Den var berammet til 1.800. Radioer blev indsmuglet og endda et smalfilms apparat. Men frygten for at blive sendt sydpå lurede. Mange forsøgte at flygte, og for nogle lykkedes det.

 

Dansk forplejning – større frihed

Dengang vidste befolkningen meget lidt om Frøslevlejren. Dem, der blev overført fra Vestre Fængsel var en smule forberedte. På væggene i fængslet var indridset:

• Vær ikke bange for Frøslevlejren
• Dansk forplejning – større frihed

 

Kunne ikke være sig selv

Men den sortbrune barakby omgivet af den mørke granskov vakte ikke ligefrem opmuntring. Nu kunne man dog pludselig se nattehimlen. Men illusionerne blev slået i stykker af lejrens projektørlys. Måske var friheden større, men man kunne ikke krybe ind til sig selv, når man var ked af det. Det måtte man dele med de andre.

 

Gøre rent og stoppe sokker

De kvindelige og mandelige fangere var adskilt af et hegn. Man måtte ikke tale sammen. Og man måtte ikke sende breve og pakke over hegnet. Men disse regler blev konstant overtrådt. Kvindernes opgaver i lejren var at gøre rent. Man stoppede lejrens sokker, pudsede vinduer m.m. Egentlig skulle lejren have deres eget vaskeri, men det blev aldrig etableret. Mændene var oppe på mærkerne. De var ude efter såkaldte vaske-kærester. Som tak fik de cigaretter.

 

Man spiste godt – i begyndelsen

Mellem klokken 7.15 og otte, blev kvinderne afhentet til morgenmad i sluttet trop. I rækker af fire blev de lukket ud af pigtrådsindhegningen og under bevogtning af en højtråbende tysk soldat  til lejrens hovedgade, hvor spisebarakken lå. Man spiste ved 13 – tiden og 18 – tiden. Den danske forvaltning gjorde sit til at skaffe god mad.

 

Overbefolket

Lejren var opbygget til ca. 1.800 indsatte. Men efterhånden rummede lejren 4.000 fangere. Og efterhånden kneb det med maden. Mændene, der havde legemligt arbejde, kunne ikke altid
bliver mætte. Kvinderne sendte madpakker over hegnet til deres mandelige kollegaer.

 

Fangernes manglende disciplin

Hver barak havde sin formand og næstformand. De havde ansvar over for tyskerne, at alle opførte ordentligt. Forholdet til det tyske vagtmandskab var omskiftelig. Den tyske mentalitet kunne ikke altid leve op til fangernes mangel på disciplin. Modtageligheden for grove irettesættelse og trusler var svag. Det militæriske nervesystem var sat på prøve.  Hver anden søndag kunne kvinderne få  besøg af deres mand, bror eller søn på vagtkontoret. Man kunne være sammen mellem 20 minutter og en time.

 

Frygten at blive sendt syd på 

Inderst inden lurede frygten. Frygten for at blive sendt sydpå. Det var om morgenen ved fem – seks tiden, at soldaterne stormede fra barak til barak og råbte navnene på dem, der skulle til Tyskland.  10 kvinder stod også på en liste den 28. november. Men de blev slettet af Sturmbannführer. Han ville ikke tillade, at der blev sendt kvinder fra hans lejr til en ukendt skæbne. Kvinderne fik derefter besked på, at de var løsladt. En halv time efter fik de at vide, at det var en fejltagelse. De blev ført til Vestre Fængsel. Og herfra blev de den 11. december alligevel ført sydpå.

 

Nogle slap væk 

Den 10. september 1944 blev en person skudt af en tysk vagtpost, fordi han gik på den såkaldte sandpromenade. Og den 15. september afgik den første transport til de tyske KZ – lejre. Mange tænkte på flugt. De ville ikke i KZ – lejr.  Og det lykkedes da også for nogle at flygte. Når man var ude af lejren for at arbejde, var der nogen, der spænede ind i skoven. De slap væk. Men ikke alle var lige heldige.

 

Flugtforsøg 

Hver uge kom der rugbrød ind i kasser. Nogle af de indsatte trænede i at komme ned i disse kasser, for at flygte. Og to indsatte forsøgte så, at sætte sig i kassen i håb om at komme ud i friheden. Nogle indviede bar kasserne over til en lagerbygning. Kusken opdagede dog, at noget var galt. Han turde ikke, at køre ud af lejren med den dyrebare last. De to indsatte kravlede derfor ud af kasserne, og selv om der var masser af vidner, var der ingen, der opfattede, hvad der egentlig skete.

 

Ud i en brødkasse

Brødrester blev kørt ud til landemændene. Det foregik i specielle kasser. Og sådanne kasser blev fremstillet inde i lejren. Og det skulle da lige prøves, om man kunne komme ud i en sådan kasse. Det lykkedes, men det var et chok for landmanden, da der pludselig rejste sig en person ud fra kassen.

 

Radioer i lejren

Flere illegale radioer blev smuglet ind i Frøslevlejren. Nyhederne blev skrevet ned og videregivet til en udvalgt skare mundtlig. Og man var ikke afhængig af strømmen som ofte gik. Nej, radioen gik såmænd på batterier. Og sidde var let at smugle ind. Ja det hedder sig endog at batterierne blev købt i den tyske kantine, trods det, at de ikke måtte sælge fangerne noget. Og i øvrigt var det forbudt at have lommelygter i lejren.

 

Tørresnor var jordledning

Radioen befandt sig i et rum, lavet ibarakkens dobbelte bræddevæg. Rummet befandt sig under vinduet og blev åbnet ved hjælp af et søm, der blev stukket ind i brættet. Som antenne blev lysledningen brugt til sidst. Da radioen var blevet flyttet tre gange, var man til sidst træt af hver gang at skulle skjule en ny antenne. Som jordledning blev der brugt ståltråd, som førte fra et jernrør i barak 11´s vaskerun til et søm i væggen. Her kunne jordledningen snildt sættes på. Ja og så blev den også brugt som tørresnor.

 

Smalfilms-apparat

Ja man havde også et snurrende 16 mm smalfilms-apparat. De fleste optagelser blev taget, mens man rystede kakkelovnsristen. Så kunne man skjule den snurrende lyd. Der er også optagelser fra tandlægeklinikken og røntgenstuen. Enkelte optagelser er også taget ude i selve lejren, mens der var fly over lejren.

 

 

Stikkere i lejren

Gestapo havde anbragt flere stikkere i lejren. Så de vidste, at der var radioer i lejren. De foretog adskillige razziaer, for at få fat i dem. Også på Gedestuen var der razzia. Her lå de mest spændene ting for tyskerne gemt. Men det eneste som tyskerne fik fat i var en illegal brødrister.

Kilde:

• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
  
• www-dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler– herunder 63 artikler fra Padborg/Kruså/Bov

• Under Besættelsestiden (før/Under/Efter (362 artikler) 
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Bov Kommune – under besættelsen
• Harreslev – dengang
• Sandheden om Karantænestationerne
• Myten om De Hvide Busser 
• De Hvide busser nok engang 
• Under krigen i Bov Kommune 
• Militære efterretninger i Grænselandet
• Karantænestationen ved Grænsen 
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune og mange flere artikler  

Redigeret 18.10.2021