Da Tønder fik nødpengesedler

I to perioder havde Tønder nødpenge. Første gang var man meget tidligt på den. Anden gang var man meget sent på den. I Nordslesvig var der nødpenge allerede fra 1916 i anden periode. Også private trykkede nødpenge. Historiske motiver og nationale symboler. Den internationale Kommission forbød trykning af nødpenge. Brugt til spekulation. Nødpengesedler i 1812. Tønder havde nødpenge før forordning. Hvem var underskriverne? Hvordan blev Tønder styret? Tønder var sent på den – i 1920. 500.000 Mk. til nødpenge. Hvem bestod den lokale kommission af? Et udkast var færdig fem dage efter. Godkendt af den lokale kommission. Guldhorn og Roland-figur. Trykkerier i Hamborg og Kiel. En pengeseddel i to versioner. En konflikt med et af trykkerierne under opsejling. Overskuddet langt større, end hvad kommunen havde forestillet sig. Ingen national grænsekamp i motiverne fra Tønder. Motiverne på Tønder nødpengesedler. Hvem var Poulsen?

 

Mangel på mønter

Allerede i begyndelsen af Første Verdenskrig var der mangel på småpenge enkelte steder i Tyskland. Krigsudgifterne medførte et stigende offentligt forbrug og højere inflation, som fik mønternes metalværdi til at overstige den pålydende værdi. Det betød, at metallet blev mere værd end mønterne. Derfor begyndte folk at hamstre dem.

I 1914 og 1915 så de første lokale myndigheder sig nødsaget til erstatte mønterne med nødpengesedler, til trods for at det ikke var officielt hjemmel hertil. Mangel på småpenge bredte sig til hele Tyskland.

 

Allerede nødpenge fra 1916

I slutningen af 1916 var manglen på mønter blevet så kritisk i Slesvig, at man også her begyndte at trykke nødpenge. Normalt var et sådan, at institutionen kunne stille sikkerhed for det udstedte beløb – en betingelse, der dog sjældent blev overholdt.

Den 17. april 1917 sendte regeringspræsidenten i Slesvig-Holsten et brev til de kommunale forvaltninger, hvori han stiltiende accepterede udstedelse af nødpenge ”i rimeligt omfang”.

 

Også privatpersoner trykte nødpenge

Det var ikke kun kommunale forvaltninger i Slesvig, der udstedte nødpenge. Også banker, firmaer, erhvervsdrivende og sågar privatpersoner trykte nødpenge.

Nødpenge havde typisk en løbetid på en måned. Med tiden udviklede nødpenge til et samlerobjekt. Det kunne være en god forretning for udstederne at trykke dem. Det var ikke altid de blev indløst. Og så var samlerne parate til at give meget mere end sedlernes værdi.

 

Historiske motiver og nationale symboler

I stigende grad begyndte man at udsmykke med historiske motiver. I nogle kommuner lavede man ligefrem topografiske eller historiske serier.

Op til valget i 1920 fandt man på at udsmykke sedlerne med nationale illustrationer. Disse kunne enten være tysksindet, dansksindet eller neutrale – på samme seddel kunne optræde forskellige budskaber.

 

Den internationale Kommission forbød trykning af nødpenge

Fra den 10.januar til 16. juni 1920 administrerede Den Internationale Kommission hele Slesvig. De forbød med omgående virkning kommuner og kommunalforbund at udstede nye nødpengesedler.

 

Brugt til spekulation

De pengesedler der er udstedt i 1920 er i stor grad lavet med politiske motiver og en del er udelukkende lavet som spekulation. De blev produceret for at blive solgt til samlere og det er ganske få at disse, der blev brugt som betalingsmiddel.

 

Nødpengesedler i 1812

Allerede i 1812 var der nødpengesedler i Danmark. Regeringen skulle finansiere krigen. Metalpenge og skillemønt forsvandt ud af omsætningen. I 1803 havde regeringen oprettet en såkaldt ”Skatkammerfond”, der havde til formål at skaffe midler til veje for at betale de ekstraordinære krigsudgifter. Det blev tilvejebragt af ekstra skatter og afgifter. I de kommende 14 år kom der indtægter på over 15 millioner rigsdaler.

For at afhjælpe manglen på skillemønt bemyndigede det slesvig-holstenske kancelli den 1. december 1812 magistraterne i de slesvig-holstenske byer til at udgive deres egne papirpenge pålydende 5 og 10 skilling kurant. Mange byer benyttede sig af denne bemyndigelse.

 

Tønder havde nødpenge inden forordningen

Tønder by havde allerede før denne forordning det sig nødsaget til at udstede sine første nødpenge lydende på 4 og 12 skilling. De var nummeret og forsynet med 4 underskrifter. De kunne omveksles ved by-kassen med et ”auf dem Shatzkammerabtragsfond” udstedt ”Repræsentativ”.

 

Hvem var de fire underskrivere?

De fire, der underskrev sedlerne er:

• Borgmester Georg Friedrich Horup, født 1757 på godset Seekamp i Holsten. Han var i 1781 blevet valgt til by-sekretær, Fra 1812-1834 var han borgmester. Han døde som etatsråd i 1839. Hans opsparede formue gik tabt ved bankerotten i 1813. Men han formåede at samle sig en mindre formue igen, for hvilken han stiftede et legat,
• Christian Matthei Carstensen var kæmner i Tønder 1811-1813. Han var købmand og var kommet fra Vester Anflod. Han var i 1797 blevet taget i ed som borger
• Hans Petersen Angel var fra 1812 – 1813 by-kasserer. Han var rådmand og i øvrigt også købmand. Han døde i 1847.
• Christian Outzen var borgerdeputeret. Han var i 1801 taget i ed som borger.

 

Hvordan blev Tønder styret?

Byen blev dengang styret af:

• 1 borgmester
• 6 rådmænd
• 16 deputerede

 

Tønder var sent på den

Det skulle gå godt og vel 100 år, da der atter var krisetid. Verdenskrigene 1914 – 18 forårsagede atter engang mangel på småmønter. Metalpengene forsvandt. Allerede i de første dage af 1914 fremkom de første nødpenge i Broager.

Tønder var temmelig sent med. Dette resulterede i, at byen kom til at ligge inde med en stor restbeholdning, som den ikke nåede at få udgivet men måtte afhænde på en anden måde. Her kan man hvis tale om et spekulationsmoment.

 

500.000 Mk. til nødpenge 

Den 6. februar 1920 besluttede Tønder By-kollegium at bevillige 500.000 Mk. til udgivelse af nødpenge og at fremskaffe disse ved lån (Kriegsanleihe). Nogen udtrykkelig lovhjemmel havde man ganske vist ikke.

 

Hvem bestod den lokale kommission af?

Der blev nedsat en kommission, bestående af

• Rådmand, malermester Bader
• Sparekassedirektør Olufsen
• Bankdirektør Rossen, Jensen og Julius Hansen
• Arkitekt Thaysen

Disse personer skulle udføre beslutningen.

 

Et udkast færdig 5 dage efter

Allerede 5 dage efter den 11. februar 1920 blev et udkast fremlagt af stadsarkitekt L. Thaysen.

• Det var en 50 Pf. – seddel med en græssende flok heste og byens våben.
• 20-Pf. seddel var med motivet af interiør af ”Den Hvide Sane” med det slesvigske våben
• 1 Mk. – seddel med kvægmarked og hingst
• 5 Mk. – seddel med markedsplads og gl. Tønder kniplerske
• 10 Mk. – seddel med Østerport og Roland-statuen (Æ kagmand)

 

Godkendt af Den internationale Kommission

Der blev handlet hurtigt for allerede den 7. februar havde magistraten udstyret bankdirektør Rossen med fuldmagt til på byens vegne at forhandle med Den internationale Kommission angående udgivelse af pengesedler med historiske motiver. Kommissionen gav samme dag sin tilslutning:

• Så længe De holder Dem inden for de nuværende gældende love

 

Guldhorn og Roland – figur

Fra Thaulow-museet i Kiel i Kiel fik man et fotografi af Roland-figuren. Dette vender vi tilbage til.

Den ene af guldhornene blev fundet af en pige i 1639. Guldhornene blev gjort kendte via Adam Oehlenschlägers digt. Sådan en nødpengeseddel blev også fremstillet. Det var kunstneren Harald Slott – Møller, der på det tidspunkt opholdt sig i Flensborg, der telegrafisk gav tilladelse til at anvende sit motiv på en pengeseddel.

 

Et trykkeri i Hamborg

Firmaet H.O. Persiehl, Hamborg fik til opgave at fremstille prøvetryk af sedlerne – 10 Mk – 5 Mk og 20 Pf. – sedler. Nævnte trykkeri havde fået til opgave at trykke:

• 000 10Mk. – sedler
• 000 5 Mk. – sedler
• 000 20 Pf. – sedler

Disse blev fremstillet i flerfarvet stentryk på vandmærkepapir. En del af sedlerne skulle være færdige til den 14. marts 1920 nemlig afstemningsdagen i 2. zone.

 

Et trykkeri i Kiel

Et andet firma L. Handorff, Kiel fik til opgave at fremstille prøvetryk af 1 Mk. – sedlerne (100.000 stk.) og af 50 Pf. – sedlerne (200.000). Også disse skulle være klar 14. marts 1920.

 

En pengeseddel i to versioner

Persiehl, Hamborg skulle ligeledes fremstille 25 Pf. – sedler. Ved prøvetrykket anmodede magistraten om at ordet ”Tonder” blev ændret til ”Tønder”, og at der i den danske tekst blev tilføjet bindestreg mellem ”her” og ”værende”.

Trykkeriet meddelte dog, at bindestregen kun kunne ændres på en del af oplaget, idet de første allerede var færdige. Der findes således to udgaver af denne seddel. Dem med bindestregen er de mest sjældne – måske har du sådan et eksemplar.

 

En konflikt med et af trykkerierne under opsejling

Ikke alle pengesedler blev klar til tiden. Magistraten blev pludselig bange for, at de ikke kunne komme af med alle sedler. Trykkeriet i Kiel meddelte, at de ikke kunne forstå den telefoniske besked fra Tønder. Og Magistraten reagerer ikke på beskeden. Trykkeriet sender nu anmodning om et tilgodehavende gennem en advokat.

Den 18.maj 1920 forbyder Den internationale Kommission al videre udgivelse af nødpengesedler. Overtrædelser af dette forbud kunne føre til ret store bøder.

 

Overskuddet langt større end hvad kommunen havde forestillet sig

Tønder Kommune udgav den 1. juli 1920 en rapport om de udgivne pengesedler. Man regnede med et overskud på 20.000 Mk. Det skulle dog senere vise sig at blive langt større.

Man solgte restoplaget med et pålydende af 193.000 Mk. til firmaet Walter Lipsky i Hamborg for 51.000 Mk.

 

Ingen nationalpolitisk grænsekamp på sedlerne i Tønder

I Tønder deltog man ikke i den nationalpolitiske grænsekamp mellem disse sedler. Motiverne genspejler ret historiske motiver og er med til at genopfriske byens udvikling gennem århundreder. Men lad os dog kikke på motivere.

 

Motiverne på Tønder – sedlerne

 

20 Pf. – sedler:

På forsiden det slesvigske våben med de to løver. På bagsiden et interiør fra ”Den Hvide Svane”. Omkring 1900 var der 70-80 beværtninger i byen -en for 49. indbygger. Kort efter 1920 endte ”Den Hvide Svane” sin tilværelse som beværtning. I 1932 blev ejendommen revet ned.

På samme side står de velkendte ord:

• Hvor var det dejligt i gamle dage, da kunne man lade en punch sig smage for tyve penning ”im weissen Schwan”.

Den mand der sidder i krostuen med en punch foran sig, er arkitekt Thaysens bror.

 

25 Pf. – sedler:

Denne har vi allerede omtalt. Det er den med pigen, Kirstine Svensdatter fra Østerby, der i 1639 fandt det første Guldhorn.

 

50 Pf. – sedler:

 På forsiden ser vi Tønders byvåben, et sejlskib. Tønder er som bekendt anlagt som havneby. Gennem århundreder har der været en betydelig trafik her på havnen. Lige som Lybæk blev mode-by for det holstenske Kiel, således blev den også mode-by for den slesvigske by Tønder.

Det var hertug Abel, der i 1243 sendte den lybske købstadsret til Tønder og lod den være gældende her. Sejlskibet i byens våben er ligeledes et lån fra Lybæk. Allerede dengang var byen en brik i det politiske spil mellem dansk og tysk.

På bagsiden af sedlen ser vi græssende heste, et typisk vestslesvigsk landskab på grænsen mellem marsken og gesten.

 

1 Mk. – sedler

På forsiden en hingst og på bagsiden billede af et kvægmarked. Fra gammel tid blev der afholdt både kvæg- og hestemarkeder i Tønder. Det var til at begynde med to store markeder den 4. august og den 4. september. Senere kom der andre markeder til. Tønder – købmændene havde vundet den ledende stilling i stude – og hestehandel. Af de ældgamle veje kom studedrivere fra alle Jyllands egne til markederne i Tønder. Det var derfor naturligt at opkøberne sad i denne by. Hvert borgerhus havde ringe i muren eller gitterstænger, hvor kreaturerne kunne bindes. Hvert andet hus havde koncession til beværtning på markedsdage.

 

5 Mk. – sedler

På forsiden ser vi en kniplerske ved kniplearbejde i en gammel stue. Igennem et par århundreder var kniplingsindustrien hovedkilden til mange Tønder – købmænds velstand. De første efterretninger herom får vi omkring år 1600. Flandern menes at være moderlandet for Tønderkniplingerne. I 1790 skal der have været beskæftiget over 16.000 piger med knipling i Nordslesvig. Højdepunktet nåede man omkring år 1800. Vi har på vores side efterhånden 6 artikler om dette emne.

Bagsiden viser det kendte motiv med lindetræer på torvet. Til venstre ser vi rådhuset og til højre det statelige gavlhus, der sal være bygget i 1517 af den katolske præst Severin. Det menes at bygningen har været anvendt af det til kirken hørende kalender – broderskab, altså et gildehus.

 

10 Mk. – sedler

Hovedmotivet på forsiden er den i 1872 nedrevne Østerport. Den har ligget ved indgangen til anlægget. Oprindelig var porten et hus, der gik tværs over gaden. Men den blev ødelagt ved branden i 1725. Den blev erstattet af en muret ”triumfbue”. Overliggeren fra denne gamle port er indmuret i hallen i museet. Bag ved byporten skimtes Helligåndshospitalet.

Bagsiden viser en statue, der af tegneren fejlagtig bliver betegnet som en Roland-statue. Indtil omkring 1920 mente man, at denne figur, der i mange år havde ligget på rådhusets loft forestillede denne oldfranske helteskikkelse, der blev symbolet på mod og manddom.

Men figuren er ”Æ Kagmand”. På det lille torv stod i gamle dage den murede ”kag”, hvor de gamle syndere blev kagstrøgne, inden de blev forvist fra byen. Da ”kagen” i 1699 blev ombygget, blev den prydet med denne figur, et træbillede af en profos. Det er altså et symbol på retfærdigheden, således som tegneren siger det på pengesedlen.

En anden historie på står at tyskerne ”lånte” figuren og leverede den tilbage. Originalen står nu på museet. Den figur, der står på Lille Torv er en kopi. Læs artiklen på vores side.

 

Hvem var Paulsen?

Alle sedler bærer datoen for afstemningen i 1. zone – nemlig den 10. februar 1920. De er underskrevet med navnet ”Paulsen”. Og hvem var det?

Se hen mod slutningen af Første Verdenskrig (1917) måtte den daværende borgmester på grund af forskellige konflikter med land-råden nedlægge sit embede. Byen stod altså uden borgmester, da de kaotiske tilstande satte ind med november-revolutionen 1918.

Byens viceborgmester, rådmand Johs. Paulsen, måtte klare ledelsen, og det gik godt. Da Arbejderrådet i november 1918 forlangte, at der skulle hænges en rød fane ud fra rådhuset, ofrede Paulsen resolut sin kones røde underskørt til dette formål.

 

 

Kilde:

• dengang.dk- diverse artikler
• graenseforeningen.dk/nodpengenotgeld.html
• danmarkshistorien.lex.dk
• Inge Adriansen m.m.: Sønderjylland A-Å
• Hans Joachim und Jutta Kürtz: Für Gold und Silber nimm den Schein – Aus einem Kapitel norddeutsche Geldgeschichte.
• Siegs nødpengesedler Sønderjylland
• Kai Lund og Claus Nielsen: Fortegnelse over Nødpengesedler udgivet i Nordslesvig under og umiddelbart efter Første Verdenskrig
• Sønderjysk Månedsskrift
• wikipedia.org

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.233 artikler
• Under Tønder finder du 386 artikler

 

• Lauritz Thaysen – en arkitekt fra Tønder
• Købmandsslægten Olufsen 1-2
• Drivervejen og Oksevejen i Vestslesvig
• Tønders mange værtshuse
• Det tørstige Tønder
• Guldhornene 1-6
• På marked i Tønder
• Det nye kvægmarked i Tønder
• I en kniplestue
• Tønder Kniplinger – den sjette Historie
• Afstemningsdagen 1920 i Tønder
• Tønder Kniplinger – fra husflid til industri
• Tønder Kniplinger – endnu mere
• Tønder Kniplinger
• Æ Kagmand i Tynne (Kagmand i Tønder)
• Studehandel i Tønder
• Revolutionen i Tønder 1-2