Da Løjt havde to Præster og to præstegårde

Vi kigger i denne artikel på noget af det specielle ved kirken. Og selvfølgelig også altertavlen som egentlig var provokerende dengang. Og her havde biskop Godske Ahlefeldt mere end en finger med i spillet. Og på Løjt er man gode til sagn. Vi skal da også høre et par stykker. Det var bl.a. dengang, da Løjt fik to præster og præstegård. Et digt fortæller, at man engang blev nødt til at sælge orglet på grund af fattigdom. En kirke fra 1100-tallet med en paradishave og en unik altertavle. Biskoppen var klar over den romersk – katolske kirkes problemer. Kirken blev udvidet flere gange. Tataren kunne ikke prædike. Find selv en udvej. Hvem var kirkens værnehelgen. ”Den hellige Ved”. Da løjtningerne måtte sælge deres orgel. Genforeningsklokke. Lig-stene blev flyttet ud til gårdene.

 

En kirke fra 1100-tallet

Engang i 1100-tallet blev Løjt kirke bygget af kløvede marksten og i slutningen af 1400-tallet fik kirken i store træk den bygningskrop som den har i dag.

 

En Paradishave og en unik altertavle

Omkring 1500 skabte kalkmaleren Peter Ly..kt ? en Paradishave i koret. Ideen er at man fra skibet ser Guds himmel. Fantasifulde blomster gror ud af mennesker – og dyrehoveder. Og midt i denne frodighed står alterhaven der i al sin pragt som Livets Træ. En plattysk indskrift daterer tavlen til 1520. Altertavlens hovedtema er Jesu lidelseshistorie. Vi følger en masse dramatiske mysteriespil.

At bestille en altertavle som den i Løjt Kirke var ingen lille eller enkelt sag, der var talrige forholde at gennemtænke, tage stilling til og planlægge. En altertavle var ingen hyldevare.

Hvilke personer og begivenheder skulle afbildes i hvilken stilart eller hvilke forlæg skulle de udføres. Hvilke helgener skulle udvælges og hvor skulle de optræde?

 

Slesvigs bisp havde mere end en finger med i spillet

Meget tyder på at biskop Gotschalk van Ahlefeldt, slesvigernes biskop har haft mere end en finger med i spillet. Han har sikkert også sørget for finansieringen af den meget kostbare tavle. I 1507 blev han valgt som biskop. Han var en periode hertugens kansler og udførte desuden betroede diplomatiske opgaver for kongen.

 

Klar over den romersk – katolske kirkes voksende problemer

Ahlefeldt var godt klar over den romersk – katolske kirkes voksende problemer. Martin Luthers 95 teser mod især kirkens afladepraksis begyndte i 1517. Vores biskop fik trykt hele tre liturgiske bøger som skulle have til formål at gøre gudstjenesterne mere ensartede.

Det er let at se, at Ahlefeldt voksede op i Italien. Man kan se det på de kunstneriske principper. De var ny og fornyende i kunst som i kirke. Kongen var interesseret i at skubbe kirken ned ad magten. Han fik også oversat Det Nye Testamente til dansk.

 

Altertavlen havde to hovedformål

Efter revolutionen havde Godske von Ahlefeldt ikke noget at frygte. Han kunne fortsatte uanfægtet i sit embede til sin død i 1541.

Altertavlen skulle jo løse to store opgaver. Den ene var at smykke kirken og fryde og opbygge menigheden i Løjt, men samtidig skulle den for den indviede være et klart indlæg i den teologiske og kirkelige debat.

 

Politiserende og provokerende

Altertavlen var for den tid både politiserende og provokerende. Hvorfor den lige skulle placeres i Løjt hænger sammen med den geografiske placering. Løjt Sogn var det nordligste, der var underlagt Slesvig. Nord for var der et forholdsvis selvstændigt kollegieatskapel i Haderslev.  Og havde dansk gudstjenestesprog.  Kollegiatskapitlet, der bl.a. rummede en præsteskole skulle vise sig særdeles lydhørt over for de lutherske tanker.

Det er Aabenraa – maleren Jes Jessen, der har smykket stolene med yndefulde blomster. Ved opgangen til prædikestolen stammer et processionskrucifiks.

 

Temmelig ”vidtløftig kirke”

Prædikestolen er fra 1550’erne, men blev ombygget i 1784. Kirken blev i 1781 karakteriseret som en ”temmelig vidtløftig kirke” med sin uensartede bygningskrop men også imponerende på sin høj midt i Løjt Kirkeby. Ca. 2.500 store sten samt uanede mindre er båret til kirkebyggeriet.

 

Udvidet flere gange

Kirken er blevet udvidet flere gange i løbet af historien. Allerede i 1277 forlængedes koret med tre store vinduer i østvæggen.  Og i slutningen af 1400-tallet blev to sidekapeller mod syd og nord tilføjet.

I 1727 opførtes pulpituret på kirkens sydvæg over indgangen betalt af Bendix Caspar Kamphøvender i Løjt Skovby.

 

To præster og to præstegårde

Vidste du, at Løjt Sogn har haft to præstegårde og to præster. Hvor længde det var sådan kan ikke rigtig fastslås. Men det skulle have været sådan gennem 300 år. Om oprindelsen af denne begivenhed eller diakonatet vidste de meget gamle på Løjt Land at fortælle dette herlige sagn, som der findes så mange af på Løjt. Her skal vi forsøge at gengive det.

Da de unge Løjt – karle for til søs havde man udensogns folk til at grave tørv i sognets moser. Det var ofte omstrejfende pak, der kom i arbejde. Således var engang en natmandsflok eller tatere kommet hertil.

 

Ammes slog sig ned på Ammes Bjerg

En af dem ved navn Ammes slog sig ned i Kirkeby, hvor en bakke ved Gildegaden endnu kaldes Ammes Bjerg. Denne Ammes var en eventyrer, som havde strejfet mange lande igennem. Han havde tillige gennemgået ”Den Sorte Skole”.

Mangfoldige var de kunstner, han kunne. Således var han i stand til at standse brand, mane genfærd ned og øve megen anden trolddom. Det var netop i den tid, hvor præsten Willads Knudsen var præst i Løjt fra 1611 til 1636. Præsteembedet var ledigt i fire år til hans søn, Jesper Willadsen kunne overtage embedet.

 

Selveste Hertugen var på besøg i Løjt

I en gammel dagbog står der, at Hertug Frederik den tredje af Holsten – Gottorp og de kirkeældste gav lov dertil. I den tid fik Løjt besøg af selve Hertugen Frederik den Tredje, som var kirkens patron.

Under sit ophold i Løjt Kirke tabte Hertugen en kostbar guldring. Og hvor meget man end søgte efter den, var og blev den borte. Hertugen var meget bedrøvet over tabet og lovede, at den, der bragte ham ringen igen, måtte få præsteembedet i Løjt.

 

Chresten Bossen havde en mistanke

Imidlertid havde den myndige Chresten Bossen af Bossensgård i Barsmark, der også ejede Tosthøj og Brøde og meget land på Kirkeby Mark og var en ven af Hertugen fået opdaget at kæltringen Ammes havde stjålet ringen.

Men den myndige Chresten Bossen havde en vis respekt for den trolddomsskyldige tater. Da han ikke gerne ville være uvenner med ham, opsøgte han ham i Kirkeby og sagde at han vidste bestemt, han havde stjålet ringen og at Hertugen ville have ham klynget op på galgen.

 

Find selv en udvej

Chresten Bossen rådede ham selv til at finde en udvej. Ammes klarede sig på den måde, at han selv drog til Hertugen og tilbød sig som Hertugens køkkenmester med Chresten Bossens anbefaling. Hertugen antog ham.

Ammes lod nu ringen bage ind i dej, som han lod en gås sluge. Nu fortalte han Hertugen, at han vidste, hvor ringen var. Hertugen lod gåsen slagte og ringen kom for dagens lys.

 

Tateren kunne ikke prædike

Hertugen blev glad og opfyldte sit løfte. Og overlod Løjt sognekald til tateren. Men da Ammes ikke evnede at prædike, måtte han antage en vikar til at prædike for sig. Således fik Løjt Sogn to præster, og denne ordning opretholdt man siden.

Således lyder sagnet som de meget gamle kan huske til vor tid.

 

I 1786 havde Løjt to præster og to præstegårde

I 1786 hedder det, at kirken havde to præster, amtmand og provst præsenterede, mens menigheden både valgte og udstedte kaldsbrevet, der dog skulle underskrives af amtmand og provst, hvorpå kongen konfirmerede.

 

Hvem var egentlig kirkens Værnehelgen?

Og mens vi nu er ved Løjt Kirke så er kirkens værnehelgen ukendt. Ifølge Danske atlas troede man

• At Kirken tilforn har baaret Navn af St. Jørgen, hvis Billede til Hest her endnu findes

1521 omtales klerken Petrus Wendl fra Cammin stift som evig vikar ved S. Annæ Alter i Løjt.

 

”Den hellige Ved”

Ifølge et andet sagn blev kirkens grundvold under opførelsen hver nat flyttet fra Elberg Lokke til det sted, hvor kirken nu ligger. Nogle sten blev liggende i skoven ved den første byggeplads, der siden da kaldtes ”den hellige Ved”

En anden version lader den første byggeplads være på ”Smedbjerget”, der på Johs. Mejers kort fra 1641 betegnes ”Kirchberg”. Et andet sagn fortæller, at i Løjt Kirkeby, hvor den store præstegård lå, lå der et kloster, at hvilken murlevninger endnu i 1800’erne var synlige.

 

Da Løjtningerne måtte sælge deres orgel

Et orgel blev anskaffet i 1845. Allerede i 1841 gav Marcussen og Reuter tilbud på et nyt orgel. I 1892 blev restsummen på 740 mark betalt til firmaet i Aabenraa. I 1944 ”om-disponeret” af samme (15 stemmer, to manualer og pedal, elektrisk.

Ifølge Danske Atlas fik kirken sit første orgel 1764. Følgende sagn er optegnet:

• Anno 1636 den 19. nov. Døde sognepræst Villads Knudsen og der var ingen præst i Løjt i fire år (Dette hørte vi også tidligere). Af fattigdom måtte løjtningerne sælge deres orgel, hvorfra følgende rim stammer:

 

• Da alle Punge var i Laas
• Og ingen vilde dirke
• Da tog Løjt Orgel en anden Kaas
• Og gik til Klipleff Kirke

 

”Genforeningsklokke”

I Danske Atlas fandt vi også følgende historie med at der i kirken var en klokke fra 1626 og en fra 1633. I 1827 blev den lille klokke omstøbt hos Beseler. I 1917 blev de afgivet til krigsbrug.

Og så skal vi da også lige have med, at den såkaldte ”Genforeningsklokke” fra De Smithske Jernstøberier ankom i 1920 med et vers af Helge Rode.

 

Ligstene blev flyttet ud til gårdene

I Danske Atlas fortælles også, at der på kirkegården stod henved 300 ligstene, hvis antal årlig formeres. Men disse stene var alle gået til grunde undtagen de få, der var taget hjem på de respektive gårde, hvor de er opstillet i gården.

 

Kilde:

• Danske Atlas
• Sprogforeningens Almanak
• tidsskrift.dk
• dengang.dk – div. Artikler
• loejtsogn.dk
• graenseforeningen.dk
• Litteratur – Løjt
• Det gamle Løjt – div. Udgaver
• Danmarks Kirker – Aabenraa Amt
• Poul Svensson: Løjttavlen – Et sønderjysk alterskab
• Jens Bruun: Løjt kirke i ni århundrede
• Ulla Håstrup: Løjttavlen i billeder og tekst
• Steen W. Andersen m.fl.: Løjt Sogns historie

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.833 artikler
• Under Aabenraa finder du 180 artikler

 

 

• Dengang – på Løjt Land
• Løjt for 170 år siden
• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Løjt – nordøst for Aabenraa (1)
• Løjt Land – i begyndelsen (2)
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land (3)
• Anekdoter fra Løjt (4)
• Løjt Land – den femte tur (5)
• Løjt, mellem dansk og tysk (6)
• Løjt- masser af historie og kultur (7)
• Løjt – det 8. besøg (8)

Egentlig har Løjt en stor andel i Aabenraa’ s søfartshistorie, så det er relevant med disse:

• Familien Fischer fra Aabenraa
• Da briggen Chico af Aabenraa blev opbragt
• Fra skibsdreng til Redder i Aabenraa
• Søens folk fra Aabenraa
• Aabenraas storhedstid med søfart
• Skibe fra Aabenraa
• Flere skibe fra Aabenraa
• Søfartshistorie fra Aabenraa
• Skibsbyggeri og Industri fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, Skibe og Søfart
• En skibsdreng fra Aabenraa
• Aabenraa som søfartsby