Da Herremanden jagtede Bette Søren

Ved Højer Havn. Dansk lovgivning på nordspidsen af Sild. En fornem rytter indfandt sig i Højer.  Det hjalp ikke at han var ”Rigsgreve” han glemte at fortælle, at han var ”Bondeplager” han forstyrrede tusinder af havfugle” ”Fuglekongen” nærmede sig.  Herremanden/Rigsgreven trak sin sabel.  Herremandens senere skæbne. Bitte – Søren mødte Fuglekongens søde datter. Søren blev kaptajn. Sørens blod levede videre på Sild. Løvenholm – 100 år i Rantzaus eje. Lillebror dømt for mord i 1726.

 

Ved Højer Havn

Dette er en sandfærdig historie som foregik i 1705. En jysk bondeknøs gik med raske skridt ned til det gamle udskibningssted ved Højer Havn. I sidste øjeblik nåede han ombord på færgen til Sild.

Skuden havde allerede hejst sejlet. Det var nu ikke noget usædvanligt dengang, at unge jyder tog til de frisiske egne for at gøre tjeneste på gårde, hvor mændene var til søs. Mange blev dernede. Jo der er jyde – blod i befolkningen.

 

Dansk lovgivning på nordspidsen af Sild

Nu var det ikke så mange, der lagde mærke til den unge bondeknøs, der syntes at have stort hastværk Til at komme til List. Det var i det bysamfund længst mod nord, hvor man i alle dage havde talt dansk.

Her rådede også dansk lovgivning. Beboerne hørte ind under amtmanden på Riberhus. Et udstrakt klitlandskab adskilte List fra den øvrige bebyggelse. Man fik hurtig forklaringen på den jyske tjenestekarls hastværk. Han var nemlig på flugt. Forfølgeren mentes at være i hælene på ham.

 

En fornem rytter indfandt sig

Samme dag eller måske næste dag skete der noget mærkeligt i Højer. En fornem rytter indfandt sig i den stillestående og afsides beliggende by.

På en stortalende og udfordrende måde vakte han ved sit væsen opstandelse for ikke at sige forargelse blandt bedsteborgerne på stedet. Han befalede, at der straks skulle stilles et fartøj til hans rådighed, for at han kunne fortsætte forfølgelsen af en af sine stavnsbundne bondesønner. Han havde fulgt hans spor hertil.

 

Det hjalp ikke at han var ”Rigsgreve”

Nu er de gode mennesker i Højer lige så lidt, som de er det nu, af den slags folk, der ikke lod sig skræmme af sådanne folk. Hans henvendelse blev derfor ikke imødekommet. Han modtog den besked at båden var sejlet, så han blev nødt til at vente til næste afgang.

Det hjalp ikke stort, at han forklarede, at han var selve tysk Rigsgreve Christian Ditlev Rantzau af den berømte slægt og herre til godset Løvenholm i Nørrejylland (nord for Kongeåen). Han var hædret som Hvid Ridder med mere. For så vidt var hans oplysninger rigtige.

 

Han glemte at fortælle at han var ”bondeplager”

Men han fortalte ikke, at han var almindelig forhadt som bondeplager. Han ønskede efter gammel tysk skik at indføre fremmede livegenskab på sine gårde. Derfor skete det også at bønderne ligefrem gjorde oprør, og adskillige flygtede fra egnen og søgte andre steder hen.

Ved sin optræden vandt Rigsgreven ingen venner i Højer. Men omsider lykkedes det ham at finde en sølle skomager. Denne var villig til at sejle herremanden over til øen. De nåede uden uheld til strandbredden ved List. Her lovede skomageren at vente, indtil den fremmede havde udført sit ærinde.

 

Han forstyrrede tusinder af havfugle

Det var henimod aften. Rigsgreven gik ind over øen. Der er intet menneske at se. Der er klitter til alle sider. Tusinder af måger og havfugle fløj skrigende til vejrs. Der var masser af reder med dejlige æg. Han var sulten eftersejlturen så han slog hul på et par æg og drak deres indhold.

Pludselig så herremanden en sværlemmet, skulderbred men lavstammet skikkelse komme imod ham. Han havde en svær knippel i hånden. Det var selveste Fuglekongen eller Æggekongen, som befolkningen havde døbt ham. Han gik også under navnet Lille Per. Han holdt vagt mod al fremmed indblanding i dette fredede landskab.

 

Fuglekongen nærmede sig

Herremanden standsede og stirrede på fænomenet men så fattede han sig og spurgte om vedkommende ikke havde set hans bortrømte stavnsbundne bondedreng ved navn Søren Nielsen kaldet ”Bitte Søren” fra Løvenholm.

Da Fuglekongen nu havde fået at vide, hvad Herremandens ærinde var og havde set ham skabe uro opfordrede han ufortøvet Herremanden til at forlade egn og ø og rejse tilbage til der, hvor han kom fra.

 

Herremanden/Rigsgreven trak sin sabel

Ved denne tiltale steg blodet til hovedet hos Herremanden/Rigsgreven. Han trak sin sabel af skeden for at skabe respekt for sin person. Men han fik ikke brug for den, for inden han havde set sig om, havde Lille Per med sin knippel slået våbnet ud af hånden på ham. Den fløj ud i klittens sand.

Lille Per sagde:

• Nu er det på tide, at I forføjer jer bort, hvis I ikke vil opleve det, der er værre. Her vi frie bønder. Og i det øjeblik, da jeres hovbonde satte sin fod på øens strand, var han en fri mand som vi. I skulle vove at rejse modsigelse eller gøre ham fortræd.

 

Herremandens senere skæbne

Herremanden eller Rigsgreven, der ellers var vant til at befale følte at han havde tabt slaget. Han vendte sig brat og søgte ned mod stranden. Skomageren satte nu kursen tilbage til Højer Havn. Herremanden hentede hurtigt sin hest i herberget. Skyndsomst red han ud af Højer.

Hans senere skæbne vedkommer ikke denne historie. Men den skal dog lige nævnes. Han gjorde sig skyldig i en forseelse, der medførte, at den danske konge fratog ham gården. Ja sådan fortælles det. I slutningen af artiklen er der en lidt anden forklaring. Den preussiske konge Frederik Wilhelm idømte ham et års fængsel i Spandau.

Han endte sit eventyrlige liv for en snigskyttes kugle. Morderen tilstod før henrettelsen at herremandens bror havde tilskyndet ham dertil.

 

Bitte Søren mødte Fuglekongens skønne datter

Men hvordan gik det så Bitte Søren? Da han gik i land fra færgen, tog han vejen mod nord op til List. Måske var det på grund af det danske sprog. Det første menneske han mødte, var en jævnaldrende ungmø. Det var Fuglekongens smukke datter Karen.

Hun tog den unge jyde med hjem. De to blev gode venner. Lille Per, der var en kendt mand på Sild hjalp ham til søs sammen med unge frisere fra øen.

 

Søren blev kaptajn

Efter at have været ude i den store Verden kom han tilbage som helbefaren. Han fik adgang til skipperskolen i Morsum, hvor han modtog certifikat som styrmand Søren Nielsen fra Løvenholm.

Nu havde han råd til at hjemføre sin brud. Han fik snart selv skib. Han sejlede i mange år som kaptajn på et stolt koffardiskib for et af de store handelshuse i Flensborg.

 

Sørens blod lever videre på Sild

I 1779 døde kaptajn Søren Nielsen gammel og mæt af dage i en alder af 91 år. Hans navn har fået en smuk plads i øen Silds historie. I 1875 levede på Sild 150 af dette pars efterkommere. Hvad mon tallet er i dag?

 

Løvenholm – 100 år i Rantzaus eje

Og hvad med Løvenholm? Ja godset hed tidligere Gjesingholm. Gårdens nuværende navn stammer fra adelsslægten Rantzaus våbenskjold, der viser en løve. Gården kendes tilbage til 1400 – tallet, hvor den var ejet af Skt. Hans Kloster i Viborg. Godset ligger i Djursland – så egentlig har det været en lang tur for vores Herremand og Rigsgreve.

Gjesingholm forblev i slægten Rantzaus eje i mere end 100 år, men udgjorde blot en brøkdel af den velhavende slægts samlede besiddelser. Familiens interesse koncentrerede sig om hertugdømmerne, og de synes ikke at have været synderligt optaget af Gjesingholm.

I 1663 arvede Ditlev Rantzau Gjesingholm og han oprettede i 1674 grevskabet Løvenholm. Det var åbenbart en stærk forsømt hovedbygning, som var det nye grevskabs hovedsæde. Ved et bygningssyn i 1680 manglede bl.a. 124 vinduer, 364 ruder og 1.800 teglsten.

 

Lillebror dømt for mord i 1726

Grevskabet Løvenholm bestod blot frem til 1726. Ditlev Rantzaus ældste søn, Christian som er med i vores historie, blev skudt under en jagt i 1721, ja sådan er den officielle historie. Det var den yngste søn, der i 1726 blev dømt for mordet, hvorefter grevskabet hjemfaldt til kronen.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Litteratur Højer
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.859 artikler
• Under Højer finder du 79 artikler
• Under Tønder finder du 295 artikler

 

• En friser på kirkegården
• Turen går til Sild

Dæmningen syd for Højer

Øerne syd for Højer