Da Grænsen blev delt i Rudbøl

Verdens mærkeligste grænse. Man skilte også familier. Anton Nielsen ville tilbage til Danmark. Mennesker fik deres største ønske opfyldt. En vanskelig opgave i Rudbøl. Grænsen skulle være lagt 400 meter sydligere af hensyn til afvandingen. Den endelige afgørelse var til tyskernes fordel. Et mindretal i kommissionen havde andre planer. Boy Petersen efterlod sig kone og mange børn. Ålefiskeri ved Højer Sluse. Man sagde at man kunne ”lugte” en tysker. Beboerne kunne ikke forstå hvad kommissionens-medlemmerne talte om. For cirka 10 børn i Rudbøl var ”Genforeningen” ikke noget de vil tænke tilbage på med glæde. Først blev de beskyldt for at være ”Preusser”. Og så var de ”Danskerpak”. Det hjalp ikke at holde dem hjem fra skole. Atter engang måtte de skifte skole. Der flød en masse blod, tårer og iturevet tøj. Nu blev de pludselig kaldt dumme, fordi de skulle til at lære dansk. Moderen ville sy et flag bestående af et dansk og et tysk syet sammen. Oppe på diget blev der den 8. september 1920 holdt et møde mellem kommissionen og beboerne.

 

Verdens mærkeligste grænse

Rudbøl har en meget speciel grænse. Ja nogle kalder den ”Verdens mærkeligste Grænse. Og det trækker i den grad turister til. Men så let og smertefrit som man vil gøre dette til, var det bestemt ikke. Og nogle af de myter og fortællinger omkring grænsedragningen kan ikke passe. Men vandrehistorier er altid spændende.

 

Man skilte også familier

Her i Rudbøl ligger grænsestenene på vejen. D står for Danmark og DRP – står for Deutsches Reich Preussen. Cirka 170 meter af landegrænsen er her lagt midt på gaden. Den nye grænse i 1920 delte ikke bare landsbygaden og Rudbøl Sø, man skilte også mange familier. Hver aften gik grænsebommen ned kl. 22 og gik først op igen næste morgen.

 

Anton Nielsen ville tilbage til Danmark

Kommissionen havde besluttet, at Vidåen skulle danne grænsen. Det blev dog ikke helt sådan, at det skete. Anton Nielsen skulle have henvendt sig til kommissionen hver gang de var i Rudbøl. Han spurgte om man ikke kunne ændre grænsen sådan at han kunne komme til Danmark.

 

En privat afstemning

Japaneren i Kommissionen havde spurgt ham om, hvor stort et område det drejede sig om. Anton Nielsen sagde, at det drejede sig om 200 ha. Han fortalte, at han mente, at de fleste på hans side ville stemme dansk. På den anden side lå kroen. Åbenbart havde japaneren så talt med de andre i kommissionen.

Anton Nielsen fik nu lov til at foretage sig en afstemning i gaden. Resultatet blev 7 tyske og 5 danske stemmer. Blandt dem, var to koner, som var blevet enker, da deres mænd var faldet i krigen. De havde ikke turdet at skrive under, da de var bange for at miste deres krigsrente – de ville gerne til Danmark.

 

Mennesker fik deres største ønske opfyldt

Resultatet blev at Kommissionen igen blev forhandlet. Japaneren skulle have udtalt følgende:

• Nu skal vi skabe ”Verdens mærkeligste Grænse”, hvor mennesker får deres største ønske opfyldt.

Det betød at grænsestenene blev lagt ned i midten af gaden i Rudbøl – Rosenkrantz. Anton Nielsen kom derved til at ligge i Danmark, mens kroen på den anden side kom til at ligge på den anden side af grænsen.

 

En vanskelig opgave

Det var et af de mest vanskelige opgaver Kommissionen havde, nemlig at lave en grænse ved Rudbøl. Ifølge Clausen-linjen skulle den gå midt gennem Rudbøl Sø. Her mødtes to afvandingssystemer. Den nordlige lå inden for 1. zone og det sydlige i 2. zone. Det sydlige område kunne afvandes gennem en kanal, der nåede havet ved Südwesthöm.

 

Grænsen skulle være lagt 400 meter sydligere

Men når der var meget vand i området, kunne overskydende vand ved Rudbøl Søs sydside gennem sluser ved merlingsmark og Vertlath ledes ud i Vidåen. Ved forhandlinger i Tønder havde kommissionslederen af digegreve Sønnichsen og landråden digegreve Schacks udtalelser fået det indtryk, at hvis slusen ved Merling mark blev lukket og grænselinjen blev rykket 400 meter mod syd, så var problemet klaret. Men ak – resultatet blev et andet.

 

Den endelige afgørelse var til tyskernes fordel

Den endelige afgørelse faldt ud til tyskernes fordel. Grænsen blev draget igennem søen og ikke som ønsket fra dansk side langs diget på søens sydbred. Igen engang var begrundelsen at sikre tyskerne fuld kontrol med afvandingen af Gudskog – områderne. Nu gav afvandingsforholdene senere store problemer, fordi der sydfra blev pumpet stadig større vandmængder i Vidåen.

 

Et mindretal havde andre planer

Et mindretal i Kommissionen mente, at Danmark skulle styre hele afvandingen. De foreslog en grænse syd om Aventoft Sogn, heri indbefattet vandarealerne i og ved Aventoft sø. De foreslog videre, at grænsen burde gå syd om sognene Sønder Løgum, Ladelund og Medelby. Ligeledes forslog de over mod øst, at der skulle lægges 1.000 meter til Danmark, så hele bysamfundet Kobbermøllen samt bebyggelsen Wassersleben kom under Danmark.

 

Boy Petersen efterlod kone og mange børn

Det var nu ikke let for befolkningen med de justeringer, der blev foretaget. I en familie kunne der sagtens være både dansk – og tysksindede. Dertil kom også nogle skæbner på krigsskuepladsen som ramte familierne.

Boy Petersen, der var bådebygger og samtidig var slusemester blev indkaldt til tysk krigstjeneste og faldt i 1917. Han efterlod sig fire sønner og en datter. En måned efter mandens død, fødte konen endnu en dreng.

 

Ålefangst ved Højer Sluse

Ofte var fiskerne fra Rudbøl ved Højer Sluse 8 dage af gangen for at fange ål. Når de så kom tilbage, tog et andet hold ad Vidåen til Tønder for at sælge disse ål. Boy Petersen kone solgte hans andel og fik på den måde også noget ud af det.

Familien boede på en lille gård på et værft. For at komme i skole om morgenen måtte de have en lille båd. Det virkede som om de boede på en ø. Det skete da også at drengene skubbede båden væk, så de undgik at kom i skole. Og når frosten så satte ind, kunne de store børn skøjte i skole.

I familien havde det princip, at det der blev diskuteret ved morgenbordet, ikke kom videre.

 

Man sagde, at man kunne ”lugte” en tysker

I familien var der en onkel, der var meget dansk. Han sendte et brev til det Danske Ministerium, at det ikke kunne være rigtig at enkerne i Rudbøl også skulle miste deres børn til krigen. Derfor måtte Ministeriet sørge for at enkerne blev danske.

Der opstod en diskussion i Rudbøl for og imod dette synspunkt. Nogle var imod at enkerne absolut skulle med til Danmark fordi nogle af dem var så tyske, at man kunne ”lugte” dem lang væk.  Men de dansksindede og tysksindede børn legede dog sammen.

 

Beboerne kunne ikke rigtig forstå, hvad de talte om

Den kommission, som vi tidligere har omtalt, bestod af en englænder, en franskmand, en nordmand, en japaner, en dansker og en tysker. I Rudbøl kunne man se, at de stod og diskuterede, men de kunne ikke rigtig forstå, hvad der blev sagt. Men det var spændende.

Japaneren gik rundt og forsøgte at tale med dem alle sammen. Han kunne dog en lille smule tysk.

 

Børnene beskyldt for at være preusser

Men for børnene var det frygtelig. De gik nede i den tyske skole, som hørte til Rosenkrantz. Nu skulle de over i Rudbøl skole, som var dansk. Og straks blev de moppet. De blev skældt ud for at være preusser.

 

Nu var de pludselig danskerpak

Men åbenbart var det ikke alligevel ikke afgjort endnu, Og så skulle de ellers tilbage til den tyske skole. Of da de så kom derned, rev de store drenge hår af dem og der flød blod. De blev nu kaldt ”Danskerpak”.

 

Det hjalp ikke at holde dem hjemme fra skole

Det gik alligevel noget tid, før de var sikker på at komme til Danmark. Så skulle der ellers skiftes skole igen. Men deres mor var klog. Hun holdt sine børn hjemme. De skulle ikke moppes og sendes frem og tilbage. Men de var nu kun hjemme i tre dage.

Børnene skulle nu gennem den danske by og tilbage til den danske skole igen. Man kunne godt tænke sig, hvordan de blev modtaget. De blev frygtelig modtaget. De kunne hverken være i fred indenfor og udenfor kunne de heller ikke være i fred. Selvfølgelig fortalte de alle hændelserne til deres mor.

 

Nu har vi tyskerpak igen

De havde en god dansklærer Borst. Han kunne nogenlunde holde styr på ballademagerne uden for. Men ude i skolegården var er kamp. Det gik meget lang tid, før de kunne gå i fred.

I Rudbøl var der et hjørne alle skulle om. Der stod de store drenge og piger og tog imod dem. Det gik ikke stille for sig:

• Nu har vi jo tyskerpak igen.

Den gamle bager på hjørnet, Rasmus Bakker kom, når det blev alt for galt og skaffede lidt ro.  Og orden. Men der var endnu ½ kilometer til skolen. Det kostede mange tårer, blod og forrevet tøj.

 

Nu blev de kaldt dumme

Børne kom som preussere hjem igen til Danmark. De sagde ”hjem”, men det var ikke ”hjem” for de omtalte børn. I Rudbøl var der en halv snes børn, der skulle igennem dette. Tolerancen blandt børnene dengang kunne ligge på et meget lille sted.

Nu skulle de til at lære rigtig dansk. De andre havde haft lidt. Og så blev man kaldt dum.

Der var det ikke råd til mere end et sæt tøj til hver af ungerne. Og på nogle af knægtenes tøj var alle knapper allerede fjernet. Børne var angste ved at gå i skole næste dag. Det var en pine for dem. Den såkaldte ”Genforening” var ingen glæde for alle børn i Rudbøl.

I bagklogskabens lys kan man ikke forstå, hvorfor lærerne ikke greb mere alvorligt ind.

 

Moderen ville sy et dansk og et tysk flag sammen.

Da familiemedlemmer nord fra kom på besøg, mente de, at moderen burde anskaffe sig en flagstang med dansk flag. Moderen dog, at hun kunne sy et dansk og tysk flag sammen og henviste til familiens sammensætning med både dansk – og tysksindede.

 

Oppe på diget den 8. september 1920

Den 8. september 1920 holdt man et stort møde på diget, hvor de forskellige meninger blev fremlagt også fra beboernes side. Enden blev at gadens østligste række gik til Tyskland og den vestlige del til Danmark. Jo delingen førte til vanskeligheder i Rudbøl. Vi har hørt, hvordan børnene havde det.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Troels Fink Da Sønderjylland blev delt 1918-1920 1-3

 

www.dengang.dk indeholder 2.039 artikler

• Under Højer finder du 87 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 151 artikler
• Under Sønderjylland finder du 251 artikler

 

• Den Ny Grænse
• Danmark havde ingen juridisk ret til Nordslesvig
• Man strides om grænsen
• Manden, der skabte grænsen
• En tur langs grænsen 1-2

 

• Rudbøls historie
• Bådfolket i Rudbøl
• En arbejder fra Rudbøl fortæller