Da der kom kolonihaver i Tønder

Kolonihaver i Tønder. Carl von Hessen opfordrede til kolonihaver for mindre bemidlede. Man var meget skeptisk i Tønder. Der var kun fire ansøgere til haver. Men hvordan gik det så? Afgrøder af god kvalitet Flere søgte derfor om haver.  Men de var nu ikke alle lige fattige Man nåede helt op på 21 familier. I 1861 stoppede man.

 

Kolonihaver i Tønder

Jeg kan huske som barn kom jeg en del i kolonihaverne, der lå ned til Vidåen og i kolonihaverne ude ved Tved Plantage. Jeg tror ikke mine forældre ejede dem. Men det kan være, vi var på besøg.

 

Carl von Hessen opfordrede til kolonihaver

Det var dengang, da statholderen Carl af Hessen havde skrevet ud til alle købstæder og større byer i hertugdømmerne, at han opfordrede til, at der blev anlagt haver til mindre bemidlede.

 

Man var meget skeptisk i Tønder

Fra Tønder blev det svaret tilbage den 28. august 1821, at

• Som bekendt bliver det årligt avlet en overordentlig mængde havevækster af alle slags i den os nærliggende landsby Sæd, og ikke alene bliver de dagligt, udbudt her til spotpris, men i mange hundrede tønder bliver overskuddet ført til Flensborg. Aabenraa, Bredsted og landet deromkring., ja endog til Haderslev, Husum og øen Før.

 

• Hele sommeren igennem har vores bys borgere i formiddagstimerne møje med at holde sig de kvinder og børn fra livet, som i mængde strømmer til for at sælge og af hvilke mange ikke er så let at lade sig afvise men ved deres ivrige umage for at skaffe deres varer afsætning undertiden bliver lige så besværlig som tiggere.

 

 

• Kartofler bliver ganske vist ikke dyrket synderlig meget i denne by heller ikke her på stedet thi jorden her giver ikke de bedste, men hvad vi behøver får vi – i udmærket kvalitet – daglig tilført fra de tilgrænsende marsk-egne, og det til en pris, der er mere end billig.

 

• Er august-måned forbi, kommer bådladninger til byen, og fra den tid til over maj måned har hver mand lejlighed til, uden at behøve at købe vinterforråd, dersom han ikke vil dette at købe tønde for 16 skilling.

 

• Det har endog været tilfælde, at disse har været udbudt til 12 skilling uden at have fundet aftagere. Desuden tilbyder marskbonden, for en stor del uden held, land til dyrkning og mere end halvdelen af udbyttet, blot for at gøre det daglige arbejde.

 

 

• Under sådanne omstændigheder bliver det for fattige at forsyne deres bord til overflod med kartofler. Dette foranlediger os til at tro og antage at det vil være vanskeligt at bevæge de herværende fattige til at dyrke et stykke land. Desuden var vi ved gennemgang af fortegnelsen over dem som får understøttelse af Fattigkassen og hvis antal – de underholdte børn ikke medregnet – er over hundrede – næppe kunnet finde 6 arbejdsdygtige. Og om disse er det ikke engang til at afgøre, hvorvidt de er kvalificeret dertil, og selv når de er det, om de godvilligt vil antage et tilbud af denne art, som fordelagtigt for dem.

 

• Skulle det nu vise sig, at de vanskeligheder for pligtmæssig øjeblikkelig udførsel af dette anlægs umiskendelige ædle formål, som vi under vore overvejelser er stødt på og overstående har anført, ikke har tilstrækkelig grund eller vi har ladet os vildlede af falske anskuelser om denne sag, så har vi endnu at bemærke, at det land, vor bykommune ejer ikke synes passende til den påtænkte dyrkning.

 

• Den består nemlig af højtliggende, sandet jord, som især i tørre år er ufrugtbar, og som kun ville udtørres endnu værre, når den bliver godt gødet. Dog ville der let blive råd til at leje et dertil passende stykke land.

 

Kun 4 ansøgte om haver

Jo der var masser af betænkeligheder i Tønder.  Men åbenbart blev alle disse overvundet ved fortsatte skrivelser fra statholderen.

I 1822 blev et stykke jord ved Fattigvæsnets foranstaltning udlejet til havedyrkning. Det blev indgrøftet. Pløjet samt inddelt i parceller på 20 ”roder”. Fattigvæsnet opfordrede alle til at melde sig. Der meldte sig kun fire. Disse fik hver en parcel på 20 ”roder”.

 

Hvordan gik det så i Tønder?

Den øvrige jord blev på kommunal regning plantet med kartofler. Hvordan gik det nu med sagens gang?

• På foranledning af et højere statholderreskript af 25. juli 1821 blev, således som det er den høje magistrat bekendt, i foråret 1822 et stykke jord, hvor de herværende beboere tidligere har gravet sand, jævnet og fordelt blandt de trængende efter at det var sat i stand til at dyrke have-sager på, inddelt i 9 lige store dele, hver 20 kvadratroder stor, og et regulativ af følgende indhold opsat for modtagerne

 

• Endskønt nu det udlagte, med grøfter indhegnede jordstykke, ikke alene med omhu var sat i stand, men også havde ligget brak i flere år og det med sikkerhed kunne antages, at arbejdet med dette kunne blive vellønnede, så meldte der sig dog kun 6 trængende familiefædre for at prøve det. De øvrige arealer blev derfor for kommunens regning udlagt med kartofler.

En god kvalitet

Man holdt øje med, hvor meget der blev dyrket. Hver enkelt fik avlet mellem 4 og 6 tdr. kartofler.  Der blev påpeget at kartoflerne og hvidkålen var små af vækst. Men de var så af en bedre kvalitet. Og på Skibbroen og Torvet kunne man så få en bedre pris for sit produkterne end andre.

 

Flere søgte om en have

Dette fik så i 1823 flere til at få en have. Og produkterne, der blev avlet, blev mangedobbelt. Nu var det ikke alle, der var lige gode til at passe deres haver. De fik advarsler. En skrædder fik frataget sin have.

Og sandelig var der to, der fik ros. Det var daglejer Rasmus Petersen og den forhenværende fattigfoged Janne Jacobsen. Men på grund af sygdom kunne han ikke følge op på den hædrende omtale.

 

Udbyttet blev større

Udbyttet i kolonihaverne blev stadig større og der kom også flere til. Arealet blev udvidet. Hegnet, der adskilte de forskellige haver voksede dårligt. Og desværre oplevede man også tyveri.

Efterhånden var man op på 15 brugere. De fattige fik rigelig med frugt.

 

De var nok ikke alle lige fattige

Vi kigger på, hvem de 15 brugere er og så må vel nok konstatere, at de nok ikke alle kunne betegnes som fattige:

• Rasmus Petersen – Daglejer
• Janne Jacobsen – fhv. Udråber og Fattigfoged
• Jurgewitz – Daglejer
• Rasmus Thomsen – Daglejer og Murer
• Jacob Aggerey – Murer og Daglejer
• Johannes Jacobsen – Daglejer
• Andreas Callesen – Enke og Søn, sidstn. Daglejer
• Andreas Todsen – Sko – Klodsemager og Daglejer
• Peter Johannsen, Skomager
• Joachim Friedr. Laband – Sko – Klodsemager og Daglejer
• Sivert Jenssen – Skrædder
• Jesz Lauritzen – Daglejer
• Thule Petersen – Daglejer
• Hindrich Hagge – Cigaretfabrikant og Høker
• Hindrich Hindrichsen – Hattemager

Man nåede op på 21 familier

I 1827 var der 16 familier. Igen havde man forsøgt at indhegne haverne men uden held. I en rapport påpeges det, at de fattige er særdeles glade for denne ordning.

I 1830 hedder det sig, at 21 familier har haft haver. Men der var nogle stykker som ikke havde gjort noget for at dyrke deres have. Jorden lå ubenyttet hen.

 

I 1861 stoppede man

Kolonien eksisterede endnu i en årrække.  Men efterhånden fandt man andre måder at levere fattighjælp. Der var efterhånden manglende interesse både fra brugere, forstander m.m.

I 1861 lejede man Fattigvæsnets jord ved kirkegården og Chausseen ud til ølbrygger Johan Peter Paulsen. Dette betød at kolonien af fattighaver holdt op med at eksistere.

 

Kilde:

• Sønderjyske Årbøger
• tidsskrift.dk
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.804 artikler
• Under Tønder finder du 291 artikler
• Under Aabenraa finder du 172 artikler
• Kolonihaver i Aabenraa