Da den gamle sluse blev indviet

Hvad med sikkerheden nu til dags? Slusefesten 1860. Tilladelse til at inddige forlandet. En stensluse. Hvem betalte? Et trykt reglement. Hvem var inviteret? Kongen udeblev. Overdigegreven udeblev – i sidste øjeblik. Nu skulle 4. valget lægge grundstenen. En kobberkasse med indhold blev indlagt. Festmåltid og skål. Havdiget blev overbragt. Overdigemesteren udnævnt til amtmand i Holsten.

 

 

Hvad med sikkerheden nu til dags?  

Hvad sker der med den gamle sluse? Hvem skal vedligeholde den? Er det ikke en del af vores sikkerhed? Og hvis den er det, er den så i gældende sikkerhedsstandarder?

Her gik man og troede, at befolkningen i Tøndermarsken var dobbelt dige-sikret. Og ifølge Kystdirektoratet er man også det. En gang om året skal der finde en afprøvning sted. Det kan kun være Dige – Laget, der foretager dette og sørger for at det hele er i forsvarlig stand.

Den gamle sluse er stadig et øget turistmål, men det er åbenbart heller ikke Dige – Lagets opgave at skabe turistmål.

 

Slusefesten 1860

Men det skal nu ikke handle om dette. Vi skal tilbage til Slusefesten 1860. Det var den første stensluse i Tønder Amt. Denne afløste fire gamle træsluser i det gamle havdige ved Nørremølle samt sluserne fra Gammel Frederikskog, Højer Kog og Sejersbæk Kog. Vandet blev nu samlet i et afløb – nemlig Vidåen.

Slusen blev bygget i det nye havdige ved Ny Frederikskog. Bygherren var samtlige lodsejere i Gammel Frederikskog med koginspektør H.C. Refslund i spidsen.

 

Tilladelse til at inddige forlandet

I 1857 søgte Frederikskog Kongens tilladelse til at inddige forlandet foran Gammel Frederikskog i henhold til oktrojen fra 1690. Ministeriet godkendte planen 24. marts 1859. Dige-linje, dige-profil og sluse blev godkendt som det var udarbejdet af kaptajn R. Carstensen i Husum.

 

En stensluse

Slusen blev opført af bygmester I.F. Weise fra Husum. Imens blev Vidåen ledet syd om den kommende sluse. Byggepladsen blev omgivet af diger og tørlagt. Slusen er bygget på 703 nedrammede pæle og i murværk af teglsten og tilhuggede granitblokke. Skibsfartsslusen har en bredde af 7, 5 meter. Den er forsynet med to sæt selvvirkende til at lukke for de daglige højvander, hvis øverste kant er 4, 0 m DNN.

Over skibsfartsslusen er der en gangbro, som oprindelig kunne skubbes til side, når skibene skulle passere.

 

Hvem betalte?

Arbejdet med slusebygningen startede i efteråret 1859 og var færdig i efteråret 1860. Slusen kostede 130.000 rigsdaler. Hvem betalte:

• Afvandingsselskabet Rütterbüll – Südwesthörn 60.000 rigsdaler
• Tønder by 5.000 rigsdaler
• Højer flække 4.000 rigsdaler
• Jordejerne i Frederikskogene – resten

 

Et trykt reglement

Grundstenen blev nedlagt den 25. maj 1860. Dagen blev fejret under stor deltagelse. Alle jordejerne i Gammel frederikskog med fruer var inviteret sammen med de officielle gæster. Samtidig blev der holdt fest i marketenderiets telt.

En festkomite havde forberedt festen med indbydelser, og der var sendt et trykt reglement på dansk og tysk. Dette dokument i sin helhed blev i 2010 offentliggjort i et lille hæfte om Højer Sluse.

 

Hvem var inviteret?

Der blev serveret middag med 62 flasker vin til 253 personer. Det kan ikke siges at være overvældende. Maden kostede 560 rigsdaler og hele festen 1.345 rigsdaler.

Hvem blev inviteret?

Ja det gjorde samtlige nye og gamle kogs interessenter, finansministeren, kogs inspektørerne fra Møgeltønder og Rudbøl Kog, dige-fogederne for Rudbøl – Sydvesthørns afvandingsselskab., de kontrollerende embedsmænd, officererne ved sikkerhedstjenesten og alle, der havde officielle tjenester ved inddigningen, indbudt.

 

Kongen udeblev

Det var store vanskeligheder med at fremskaffe et telt, der var stor nok. Det skulle rumme så mange mennesker, men det lykkedes. Men der var altid nogen, der følte sig forbigået, fordi de ikke var inviteret.

Man glemte, at den største jordejer var Tønder magistrat og at en stor del af interessenterne boede i de nordlige distrikter.

Kong Frederik den Syvende var indbudt til at nedlægge grundstenen men udeblev, Det er ikke lykkedes os at finde ud af hvorfor. Derefter blev overdigegreve Reventlow anmodet om at lægge grundstenen – en anmodning, som han også modtog.

 

Overdigegreven meldte fra – i sidste øjeblik

En del interesserede fra såvel de nordlige som sydlige distrikter havde anmeldt at de ønskede at ledsage overdigegreven til hest fra Tønder til kogen. Alt var forberedt til festen, adgangskortene var udstedt og udleveret. Men ak – i sidste øjeblik meddelte overdigegreven at han ved ikke forudsete omstændigheder var forhindret i at lægge grundstenen.

 

Nu skulle 4. valget lægge grundstenen

Men nu anmodede man så digegreve Nissen om at lægge grundstenen, men han afslog. Nu blev hvervet så overdraget til koginspektør for den oktrojerede kog, tingskriver Refslund at lægge grundstenen.

Man havde gjort meget ud af at pynte med løv og blomsterguirlander. Et orkester spillede også. Ved festteltet mødtes den 25. maj kl. 11 en stor mængde tilskuere. Deltagerne ved festen fik ved aflevering af adgangskort udleveret et eksemplar af det trykte reglement, som nu var ændret lidt. Derpå blev damerne ledsaget til deres plads ved slusen.

 

En kobberkasse med indhold blev indlagt

Listen var i sidste øjeblik blevet ændret. En række kendte personer var ikke dukket op. Der blev afholdt en historisk beretning. En kobberkasse med beretningen og navnene på samtlige embedsmænd og officialer, der var ansat i digelaget. Desuden blev de to sidste nye aviser, henholdsvis ”Berlingske Avertissements Tidende” og ”Flensburger Zeitung” lagt ned i kassen. Derpå blev kassen tilloddet og nedlagt på det sted, hvor den skulle indmures.

 

Festmåltid og skål

Forskellige taler og vers blev fremsagt. Pastoren fremsatte også en tale og til sidst holdt en af murerne på tysk den såkaldte murertale. Inspektoratet havde pålagt at der fortsat blev arbejdet videre på diget. Men færgesejladsen til Sild var blevet indstillet denne dag.

Klokken 2 samledes de indbudte deltagere til festmåltid i teltet. Der var masser af skåle – og officielle taler. Kogs-inspektøren, der dirigerede festen, udbragte først Hans Majestæts Kongens skål. Under måltidet blev der udbragt i alt 18 skåler.

Ved desserten blev der sunget skiftevis tyske og danske viser. Efter taffelet spadserede deltagerne ud på forlandet i det smukke vejr. Og dansen begyndte i teltet. Det fortsatte til over midnat, hvor en heftig tordenbue satte en stopper for det.

 

Havdiget blev overbragt

I det andet telt var der fest for dem, der ikke officielt deltog i festen.

Den 12. juli 1861 besigtigede hele kogs-bestyrelsen det nye havdige fra nord til syd.

 

Overdigemesteren udnævnt til amtmand i Holsten

Hvorfor overdigemester – amtmand A. Reventlow ikke kom var sikkert fordi han fra 1. juni 1860 var blevet udnævnt til amtmand i Holsten. Pålægget om at melde afbud til festen er formentlig kommet fra ministeriet. Men mon ikke en del af de andre afbud skyldtes politisk uenighed, Hvorfor kongen ikke kom, vides ikke.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Se Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.181 artikler
• Under Højer finder du 97 artikler

 

• De tre koge – syd for Højer
• Højer – Flække-Landsogn og Herred
• Hohenwarte
• Gammel frederikskog – dengang
• Landet bag digerne
• Syd for Højer
• Vadehavet ved Højer
• Højer – Stormflod og diger
• Højer som havneby
• Travlhed ved Højer Sluse
• Masser af fisk i Tøndermarsken