Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord

Vi er i 1700-tallet. I Ballum har Poul svigtet Birthe. Det er hun meget skuffet over. Nu vil hun begå selvmord. Hun forsøger tre gange. Det lykkedes ikke. Man må tilkalde en kirurg fra Tønder. Selvmordet bliver indberettet. Det er åbenbart strafbart. Birthe havde ellers forlangt ”Rottekrudt”. Men det ville høkeren i Østerende-Ballum ikke udlevere. Sagen kommer for Birketinget i Ballum. Hun bliver anbragt i arresten i Møgeltønder. Åbenbart har Grevinden på Schackenborg medlidenhed med hende. Hun skaffer hende den bedste forsvarer. Dommen lød på – et år i Spindehuset. Birthe appellerer til kongen. Hun får nu valget mellem den oprindelige dom eller ”at miste huden”. Hun vælger det sidste. Birthe er ikke medtaget, at hun efter afstraffelsen beder om at blive løsladt. Hvilken skæbne fik hun? Vi kigger også på diverse afstraffelsesformer.

 

Pryglestraf var almindelig

Pryglestraf blev hyppigt anvendt dengang i 1700-tallet. På Schackenborg optræder nogle officerer meget hårdhændet over for det værnepligtige mandskab i begyndelsen af 1700-tallet. Godsinspektøren kunne her uovervejet give en mand en blodig næse.

Ifølge Danske Lov skulle pryglestraffen anvendes inden for den borgerlige straffepleje i ikke få tilfælde. En husbond måtte revse sine børn og tjenestefolk med stok eller ”vånd”, men ikke med våben uden at give dem sår eller at sønderslå deres lemmer.

Men ved afstraffelsen for prostitution eller tyveri måtte delinkventen godt lide svær fysisk overlast.

 

Fjerde gang tyveri – så var det galgen

En mand, som første gang blev dømt for ringe tyveri skulle ”miste sin hud”. Blev han pågrebet anden gang kunne han ikke nøjes med at miste sin hud, så blev han også brændemærket på sin ryg.

Tredje gang blev han ydermere brændemærket som tyv i panden. Fjerde gang skulle han ikke blot kagstryges og brændemærkes. Han skulle derefter sendes til Bremerholm (et meget berygtet fængsel i København) eller et andet passende sted. Der skulle han forrette tvangsarbejde på livstid.

 

Større tyveri – anden gang: Bremerholm

Var det groft tyveri af kreaturer og heste eller større genstande, begyndtes der straks med de strenge straffe. Allerede første gang blev tyven da kagestrøget og brændemærket i panden. Anden gang blev det suppleret med livsvarigt ophold på Bremerholm eller et andet ubehageligt sted.

Brød tyven ud af jern og fængsel, og blev han pågrebet efter et nyt tyveri, blev han straffet med galgen. Det var altså i Danske Lov endog meget strenge straffe for, hvad vi i dag vil betragte som småforseelser.

I de kongerigske enklaver i Vestslesvig gjaldt Danske Lov og dermed også dens brutale bestemmelser om korporlig afstraffelse. Disse bestemmelser kunne suppleres med dekreter af lokal art.

 

Sandgravning forbudt i Møgeltønder

Det skete for eksempel i 1732, da det grevelige herskab på Schackenborg udsendte en ordre om, at første gangs overtrædelser af forbud mod sandgravning i Møgeltønder skulle straffes med en bøde på en rigsdaler, mens anden gangs overtrædelser blev takseret til ”straf på kroppen”.

 

En anden lovgivning i nærheden

Var den samme forseelse sket i Tønder, kun fem kilometer fra Møgeltønder, ville straffen måske have været en hel anden. Her gjaldt det nemlig en helt anden lovpraksis. Tønder lå i hertugdømmet Slesvig-Holsten mens Møgeltønder og Ballum lå i en kongerigsk enklave.

Er du forvirret? Så kunne det være, at du skal gøre brug af vores artikel – liste efter denne artikel. Vi har lavet en liste vedr. 1. Artikler om Lov og Ret 2. Artikler om Møgeltønder 3. Artikler om Ballum. Vi har så valgt at lægge denne artikel under Tønder, hvor de andre Møgeltønder – artikler ligger.

 

Birthe måtte miste sin hud

Den korporlige revselsesstraf anvendtes lige så fuldt over for kvinder som for mænd – her var det ligeberettigelse mellem de to køn.

Her historien om Birthe fra Ballum, der måtte lægge ryg til fangevogterens ris – eller som det hedder i datidens sprog ”miste deres hud”.

Det er i 1742 efter et mislykket selvmordsforsøg på grund af ulykkelig kærlighed. Birthe Hansdatter var født i Strellev sogn i Ringkøbing amt ca. 1707. Hun havde opholdt sig i Ballum sogn i 11 – 12 år.

 

Forældrene kunne ikke lide Birthe

De sidste 2-3 år havde hun tjent hos gårdfæster Jens Michelsen og hans kone Gertrud i Østerende Ballum. Hun fik af husbonsfolket et godt skudsmål. Et par år forinden havde hun, mens hun tjente hos Thomas Nielsens enke lært tjenestekarl Poul Kristensen at kende. Han var da karl hos Detlef Henriksens enke. Det var meningen, at de skulle giftes, men hans forældre var imod partiet.

Pinsedag den 13. maj 1742 havde de to været på besøg hos Pouls forældre, og på tilbagevejen herfra havde han spurgt Birthe, om hun endnu ville vente nogen tid med brylluppet.

Han ville gerne ægte hende, men forældre var ikke så begejstret. Han ville også lige tjene til lidt klæder først. Han betroede Birthe, at ægteskabet skulle indgås inden for to år.

 

Poul havde ”godhed” til en anden pige

Birthe havde vel til en begyndelse affundet sig med denne udskydelse af brylluppet. Men da hun kort tid efter erfarede, at Poul ”havde godhed” for en anden pige, Anne, som han tjente sammen med hos Hans Møller, ville hun have en forklaring.

Birthe havde set ham og Anne gå på en mark og afhugge tidsler. Hun havde forlangt en forklaring af ham. Hun havde truet med at hvis han ikke gjorde det forbi med Anne, så ville hin gøre noget ved sig selv. Men han havde afvist hende og sagt at han ikke ville have noget med hende at gøre.

 

Birthe ville have ”Rottekrudt”

Derfor gik Birthe til høkeren i Østerende, Erik Lund og havde hos ham bedt om rottekrudt (arsenik) som hub sagde – til at lægge for mus i en seng.

Erik Lund havde dog ikke villet give hende giften, men da hun var blevet ved med at plage ham, havde han taget noget hvidt ”amdam” (stivelse). Han havde kun givet hende så meget som kunne ligge på en knivspids.

Birthe gemte den formodede gift i et lille stykke papir i sin lomme og gik derefter på ny ud til Poul på marken i håb om at hun ville finde ham anderledes til sinds end før. Men han ville stadig ikke vide af hende og stødte hende fra sig med hænderne.

Konkurrenten Anne var til stede ved denne lejlighed og ifølge Poul skulle Birthe være gået fra dem med det fromme ønske, at hun gav dem begge fanden i vold.

 

Et uhyggeligt snitsår

Birthe var oprevet og fortvivlet. På vejen hjem fra marken indtog hun den formentlige gift, som naturligvis ikke havde den ønskede virkning. Hun kom hjem og idet hun i vrede kastede sin skyggehat på køkkenbordet, sagde hun til madmoderen at nu havde hun aftidslet. Hun havde derfor taget en kniv. Til trods for at madmoderen Gertrud Jenskone, havde søgt at hindre det, havde hun skåret sig i halsen dermed.

Gertrud Jenskone løb da skrigende efter hjælp over til naboen Tyge Michelsen, hvor ægtefællen Jens Michelsen opholdt sig. Foruden jens og Thyge Michelsen løb også tjenestepigen Birthe Jensdatter over for at komme Birthe til hjælp.

De lod nu pigerne være selv. Da Birthe Jensdatter havde formanet den anden Birthe til at omvende sig, var hun sprunget op og havde truet med en ulykke. Hun var da flygtet. Imens havde Birthe Hansdatter forsøgt at fuldbyrde selvmordet med den sløve kniv. Hun havde dog formået at tilføje sig et uhyggeligt snitsår i halsen.

 

Birthe havde været i livsfare 

Den nærmeste kirurg, Georg Heinrich Klee fra Tønder, blev tilkaldt, men han var først fremme i Ballum den følgende dag, den 6. juli om morgenen. Han fandt da Birthe liggende i sengen med et stort sår på venstre side af halsen, som han beskrev som fem fingre bredt.

Hun havde haft et betydeligt blodtab, hvis hun ikke var kommet under behandling. Kirurgen havde da med en synål og silketråd syet såret sammen, ligesom han havde givet hende medikamenter mod den indtagne formodede gift.

 

Selvmordsforsøget blev indberettet

Delefoged Henrik Detlefsen, som var det schackenborgske herskabs lokale repræsentant og i øvrigt også var birkeskriver, var også blevet underrettet. Han indberettede den 6. juli om selvmordsforsøget. Fra herskabet blev der derefter givet ordre til, at Birthe skulle bringes til Tønder og indlogeres og behandles hos kirurgen der mod betaling.

Et par dage efter blev hun af husbonden, Jens Michelsen bragt til Tønder for at blive behandlet af kirurgen i hans hus, indtil såret var lægt.

Da borgmester og råd imidlertid fik kendskab hertil, forbød de Birthes ophold i byen. Hun hørte ikke under byens og amtets jurisdiktion. Hun var delinkvent og det kunne frygtes, at hun ville tilføje sig yderligere skade.

Hun blev derefter den 10. juli henimod aften bragt til Schackenborg, idet Jens Michelsen var i den tro, at herskabet ville tage vel imod hende. Hun selv havde også bedt indstændigt om at måtte blive der, men inspektør Josias Lütken havde afvist det. Jens Michelsen havde derefter måttet køre hende den lange vej tilbage til Ballum. Hertil var kirurg Klee så kommet, og havde behandlet hende, indtil såret var lægt.

 

Der skulle holdes vagt ved Birthe

Delefoged Henrik Detlefsen fik ordre fra Schackenborg om, at der skulle holdes vagt ved Birthe. Og denne vagt skulle ordnes ved omgang i sognet. Han skulle dernæst indberette, når Birthe var fuldt kureret,

 

• Så hun ved retten for sådan en misgerning kan ”vorde” tiltalt og straffet

 

Denne indberetning kom den 17. august og samtidig spurgte delefogeden, om Birthe ikke kunne blive anbragt i arresthuset i Møgeltønder, da det faldt Ballum – borgerne besværligt at bevogte hende i forestående høsttid.

 

Anbragt i arresten i Møgeltønder

Samme dag fik han derefter af den unge enkegrevinde Anna Ernestina Schack ordre til at indstævne Birthe for Ballum birketing til vidnehørelse og dom. Så længe sagen stod på, kunne hun anbringes i arresten i Møgeltønder.

 

Grevinden sørgede for en kvalificeret forsvarer

Første møde på birketinget fandt sted den 24. august. Dommer var Poul Thomsen, mens delfoged Henrik Detlefsen veg pladsen som birkeskriver, idet han af herskabet var udpeget som anklager. Et par dage forinden retsmødet anmodede Birthe om at få bistand af en lovkyndig mand som forsvarer.

Dette andragende blev imødekommet af enkegrevinde Anna Ernestina. Hans Hansen fra Østerby, Daler Sogn blev konstitueret til hendes forsvarer. Hans Hansen havde i en lang årrække optrådt som bøndernes sagfører blandt andet også i store processer mod herskabet ca. 1720. (Læs artiklen: Oprør i Møgeltønder)

I den anledning måtte han gennemgå store lidelser, således var han i den ”onde grevinde” Anna Sophie Schacks tid ved hendes mellemkomst blevet idømt livsvarigt strafarbejde i Rendsborg. Men han var dog efter et par års forløb blevet benådet af kongen.

Da den unge lensgreve Otto Didrik den Anden Schack havde overtaget administrationen af grevskabet, havde Hans Hansen kunnet få fæsterbrev på sin fædrene gård i Østerby. Han havde kunnet fortsætte sit virke som bøndernes sagfører og befuldmægtigede på tinge.

 

Grevinden havde mellidenhed med Birthe

Grevinden var allerede i 1741 i en alder af 27 år blevet enke efter et kort med lykkeligt ægteskab. Hun havde tillid til den opvakte og lovkyndige bonde., som nidkært havde varetaget sine standsfællers sag.

Ydermere fornemmer man, at hun havde medlidenhed med Birthe. Derfor skulle hun have så godt forsvar som muligt.

 

For Ballum Birkeret

Birthe Hansdatter fremstilledes da på Ballum birketing den 24. august ”ustokket og ublokket” fra arresten. Det betød, altså fri for stok og fangeblok, fri for tvang. Hun blev omstændeligt forhørt af anklageren Henrik Detlefsen.

Også de indstævnede vidner, Jens Michelsen og hustru Gertrud, naboen Thyge Michelsen, hans tjenestepige Birthe Jensdatter, Birthes utro ven Poul Kristensen og høker Erik Lauridsen Lund, alle fra Østerende, forhørtes og deres vidneudsagn har vi stort set gengivet.

Anklageren mente, at det var bevist, at hun hele tre gange havde forsøgt selvmord. Hun havde også selv indrømmet det. Han mente, at en passende straf var at arbejde i spindehuset i mange år. Han foreslog også, at hun skulle betale sagens omkostninger og for hendes ophold i arresten.

 

Dommeren fik 14 dages betænkningstid

Forsvareren Hans Hansen var af en helt anden mening. Han anførte, at der intet sted i lovgivningen stod noget om, at mislykket selvmord skulle straffes. Han håbede at Birthe hansdatter blev frikendt og uhindret kunne rejse, hvor hun vil.

Delefoged indrømmede at forsvareren havde ret, men han gav en meget lang begrundelse for, at hun skulle straffes.

Dommeren udskød domsafsigelsen i 14 dage. Birthe blev overladt til den fra Møgeltønder medfulgte vagt.

 

Dom: Et år i Spindehuset

Onsdag den 7. september 1742 blev det så på Ballum birketing afsagt dom. Birthe blev til skræk og afsky dømt til at arbejde et år i spindehuset. Den velvise dommer begrundede den efter hans mening milde straf med, at Birthes husbondfolk havde givet hende gode skudsmål, at hun bortset fra selvmordsforsøget stedse havde opført sig skikkeligt og godt.

Forsvarets krav om frifindelse blev afvist, uanset om at der i Danske Lov stod noget om selvmordsforsøg. Ud over straffen i spindehuset skulle Birthe betale for sin kur hos kirurgen for forplejning, varetægt og andre udgifter, som havde været forbundet med sagen.

Efter forsvarerens anbefaling ville hun søge kongen om benådning for straffen og derefter overveje spørgsmålet om appel.

 

En benådningsansøgning til kongen

Allerede to dage efter domsafsigelsen den 7. september 1742 kom der en forespørgsel til det grevelige herskab på Schackenborg, hvordan man ville forholde sig med Birthe, efter at hun på Ballum birketing var dømt til spindehuset.

Hun havde straks formuleret en ansøgning om benådning hos kongen, og denne ansøgning blev den 13. eller 14. september fremsendt til Danske Kancelli i København. Foreløbig forblev Birthe da, mens der ventedes på kancelliets afgørelse, efter grevindens ordre i arresten.

Svaret på benådningsansøgningen nåede frem til grevinden den 29. september. Den var underskrevet af oversekretæren i dansk Kancelli, gehejmekonferensråd Johan Ludvig Holstein. Det gik ud på, at Birthe kunne vælge mellem et år i spindehuset eller at ”miste sin hud” i fængslet.

 

Birthe foretrak ”at miste sin hud”

Den 8. oktober skrev man tilbage fra Schackenborg til Danske Kancelli, at Birthe hvis hun ikke kunne benådes for straffen, foretrak at ”miste sin hud” i fængslet og at hun bad om, at der i så fald ”måtte handles nådelig med hende, siden hun er aldrende og svagelig”

I danske Kancelli overvejede man ikke længe, idet der allerede den 23. oktober forelå kongelig ordre om, at Birthe Hansdatter skulle ”miste sin hud” for det tre gange forsøgte selvmord.

To dage senere fik birkedommeren og birkeskriveren i Ballum ordre på at komme til Møgeltønder for at se afstraffelsen blive fuldbyrdet og for at de kunne attestere dette.

 

Hun blev løsladt fra fængslet

I øvrigt vides ikke, hvorledes afstraffelsen har fundet sted. Men ifølge benådningen skulle hudstrygningen foregå i fængslet og ikke offentligt i gabestok, hvad ville have været langt mere ydmygende.

Efter at afstraffelsen var sket sendte de to retsbetjente den 29. oktober den ønskede attest om fuldbyrdelsen til herskabet, og denne attest blev straks samme dag videresendt til kancelliet.

Samme dag ansøgte Birthe også om at blive løsladt fra fængslet. Enkegrevinden Anna Ernestine Schack beordrede hende derefter løsladt. Men hun tilføjede dog, at Birthe straks skulle forlade grevskabet.

 

Hvad mon der skete med Birthe?

Man får det indtryk, at fangefogeden måske efter tilskyndelse fra grevinden – ved afstraffelsen har ført slagene med let hånd, eftersom Birthe umiddelbart derefter har kunnet søge om løsladelse fra fængslet. Hun har næppe mistet hele sin hud.

Efter at være udsat for den ydmygende afstraffelse forsvinder den ulykkelige kvinde ud af historien. Er hun søgt til hendes vestjyske hjemstavn og har fundet trøst og hjælp hos fattige slægtninge. Har hun måttet vandre ad de lange og næsten ufremkommelige landeveje, tiggende nådens brød og jaget fra by til by.

Det var på den tid, hvor Hans Adolf Brorson på samme egn prædikede pietismens kristne barmhjertigheds – og kærlighedsbud.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Se Litteratur Tønder
• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.590 artikler – om Lov og ret – se her:

Under Tønder: (257 artikler):

• Bødler fra Tønder
• I fængsel i Tønder
• Henrettelse i Tønder
• Lov og ret i Tønder
• Æ Kagmand i Tynne (Kagmanden i Tønder)
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær

Under Aabenraa (150 artikler):

• Henrettelse i Aabenraa (b)
• Lov og ret i Aabenraa
• Urnehoved 1-2
• Jordemødre, Hekse og kloge koner

Under Sønderjylland (187 artikler)

• En skarpretter fra Haderslev
• Riber Ret (3)
• Ribe – og Hekseafbrænding (2)
• Lov og ret i Sønderjylland – dengang
• Et mord i 1814

Under Østerbro (86 artikler)

• Henrettelse på Østerbro
• De gamle Statsfængsler på Citadellet

Under København (176 artikler)

• Bag Bremerholms mure

Under Andre Historier (60 artikler)

• Jagten på den adelige heks
• Var Anne Palles den sidste heks?
• Borgerligt Regimente

 

Om Ballum – se her:

• Da Ballum næsten fik en havn
• Klager over præsten fra Ballum
• Ballum – dengang
• Fra Højer til Ballum
• Agga – en sønderjysk pige (b)
• Færgefart fra Ballum til Rømø

 

Om Schackenborg/Møgeltønder – se her:

• En ridder fra Gallehus
• Guldhornene i Gallehus – den tredje historie
• Guldhornene fra Gallehus (1)
• Guldhornenes ældste historie
• Præsten fra Daler
• Overinspektør fra Schackenborg
• En landsbydreng fra Møgeltønder
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
• Dagbog fra Møgeltønder
• Møgeltønder Kirke
• Møgeltønder – dengang
• Schackenborg i Møgeltønder
• Oprør i Møgeltønder
• Møgeltønders historie

Læs også:

• De Kongerigske Enklaver 1-2