Kongen måtte bæres hjem efter at have været til fest hos Tordenskjold. Kvinder der var skyld i kønsforstyrrelser blev anbragt i Kvindefængslet. Store slag fandt sted mellem amagerkanere og christianshavnere på Volden. Et kræmmerhus med fedtegravere
kostede 5 øre. Ko-yver kostede 20 øre. Man spiste vandgrød og sur-vælling. Og Bådsmandsstrædes Skole blev kaldt for det røde fængsel

 

Skattefrihed

Christian den Fjerdes ordre til storkøbmand Johan de Willem i 1616 var at han skulle få velstående nederlandske købmænd og gode håndværkere til at komme til Danmark.  Til gengæld ville han garantere religionsfrihed samt 12 års frihed for skat, told og anden tyngde. Dog kunne der kun gives 7 års frihed for udførselstold.

Uden modydelser måtte de så bosætte sig på et land, der hed Amager. Og dog betingelsen var, at man opførte et godt købstadshus på grunden.  I første omgang havde kongen tænkt og et centralt torv med 8 gader. Ambitionerne var høje. Men de blev ikke helt indfriet. Men Strandgade er et godt eksempel på, hvor flot der kunne bygges. Vi tager på en vandretur op af Strandgade.

 

Vandretur i Strandgade

En perlerække af velbevarede ejendomme ligger på denne gade. Vi begynder ved Christians-kirken. Den var omgivet af B & W´s mange bygninger. I 1755 – 59 blev den bygget som kirke for den tyske del af garnisonen. Dens oprindelige navn var Friederichskirche. Det var faktisk Eigtved, der var skaberen. Siden 1901 har kirken været dansk sognekirke under det nuværende navn.

 

Kongen måtte bæres hjem

Her i Strandgade boede Grundtvig fra 1829 til 1840. I nabohuset Strandgade 6 boede Tordenskjold. Bygningen er opført af vindhandler Abraham, en af Københavns 32 mægtiske mænd (forløberen for Borgerrepræsentationen)i enevældens tid.

Da Tordenskjold boede her, var Frederik den Fjerde ofte på besøg. Kongen blev ofte så fuld, at han måtte bæres hjem til slottet på den anden side af havneløbet.

Strandgade 14 blev kaldt for Rhodske Gård. Midt i 1600 – tallet blev den opført af borgmester Norman Hiort. Ofte er gården blevet udnævnt som Christianshavns Rådhus. I 1781 blev ejendommen forhøjet med to etager. Under et engelsk luftangreb i 1943 blev ejendommen beskadiget, men bygget om i 1945.

I sangerinde – knejpernes gyldne tid i 1860erne lå et etablissement i ejendommen kaldet Christian den Fjerdes Hal. Det senere kælderværtshus på samme sted, Christian den Fjerde er nærmest legendarisk.

Før Torvegades udvidelse lå der her en række gamle renæssancegårde. Blandt dem var Strandgade 22 – 24 opført i begyndelsen af 1630erne. Den var ejet af købmanden og tolderen af købmanden og tolderen Nikkel Kock. Han blev beskrevet som en brutal person, der hverken kunne læse eller skrive. Men han var som øverste chef for toldmyndighederne god til at få penge til den slunkne statskasse. På den måde var han en god ven af kongen.

Her på Strandvejen lå restauranten, Kabyssen, dansestedet Charlie Brown og Færgekroen. Og en række gamle ejendomme ombygget til ukendelighed.  I nr. 26 er det Behagens Gård fra 1626. Her var engang politistation.

I nr. 28 er det Sivert Gubbes gård. Gubbe var en af Christian den Fjerdes personlige venner. I mange af sine erindringer har han berettet om drukture sammen med kongen i hans unge dage. I Norge havde de således smadret flere værtshuse.

Strandgade 30 er fra 1636. Den er opført af Jens Petersen. Senere blev den bryggergård. Således er porten indrettet i 1710 af bryggeren, Niels Sørensen.

 

Christianshavns ældste hus

Christianshavns vel nok ældste hus er sikkert Strandgade 32, opført af Mikkel Vibe i begyndelsen af 1620erne. Han var jyde og senere borgmester. Han fik af kongen ordre til at føre tilsyn med byggerierne på Christianshavn. Men jyden nåede aldrig, at se sit eget hus færdig.

På den anden side af Sankt Annægade fortsætter en række af de gamle bygninger. Vi skal her nævne Torps Gård fra 1733.

Ved siden af i nummer 36 – en ejendom opført af Niels Brock i 1780. Legatstifteren er blandt andet navngiver til en handelsskole.   I nummer 46 ligger så Anders Bjørns gård. Denne person omtales senere her i artiklen. På den modsatte side af Strandgade lå Asiatisk Kompagni.

 

Kæmpe voldanlæg 

På kort fra 1617 er 934 hussteder indtegnet. Et voldanlæg blev planlagt. Og for at få dette finansieret skulle der udskrives en ekstra skat. Der tages kontakt til hollandske ingeniører. Planlagt var op til 65 projekter, hvori indgik en del kanaler.

Meningen med det hele var at militæret skulle flytte ud til det nye sted, og når det hele stod færdig skulle der udstedes købstadsrettigheder.  Selve fæstningen bestod af en fæstningsring med 5 bastioner. Af de oprindelige bastioner er der i dag kun to tilbage.

På Møllebastionen lå der selvfølgelig en mølle, den hed Breslaus Mølle. En fæstningsby havde brug for forsyninger i form af mel og gryn, så der blev opstillet mange møller på bastionerne rundt om i København. Også på Bastionen ved Kirken blev der opstillet en mølle. Den blev kaldt Lille Mølle.

Helt let var det nu ikke at bygge på  dette sted – Amager. Det hele skulle bygges på pæle.

 

Knippelsbro

I 1620 stod en bro og en dæmning til København færdig. Det var den første Knippelsbro. I ældre historiebøger har jeg set beskrivelser af, at broen er opkaldt
efter det rundtømmer – knipler – broen var belagt med. Men det er ikke korrekt.

Den første bro blev oprindelig kaldt Christianshavns Bro eller Lange Bro (det var før Langebros tid).

Hans Knip fik i 1642 lov til at købe den grund, der lå lige op til broen. Hans opgave var også at hejse vindbroen op og ned. Desuden skulle han opkræve
bropenge af de skibe, der passerede.

Efter Hans Knips død, hed hans ejendom stadig Knippenshus. Og det er efter denne brovagt, broen har sit navn.  Den første Knippelsbro var en primitiv træbro. I 1725 – 28 blev den grundig forbedret og i 1869 afløst af en jernbro. I 1908 blev der anlagt en ny, men den blev afløst i 1930 af en endnu nyere bro. Og det er den, der i dag er anlagt for enden af Torvegade.

Første Langebro blev bygget i 1686. Flere gange blev den ombygget. I 1930 opsatte man en interimistisk bro, som i 1954 blev afløst af den nuværende.

 

Frelsers kirke

I 1630 flyttede den senere byfoged, Johan Lauridsen til stedet. Han kunne berette om oversvømmelse og højvande. Ja han påstod, at der var tre alen vand, da han overtog grunden.

Et stort befæstningsanlæg skulle rumme både Tøjhus og Flåde. Sådan var tanken. Men det gik knap så hurtig, som kongen havde tænkt sig. Voldanlæggene havde fremspringende bastioner. Bydelen var systematisk ordnet med hovedgade og sidegader placeret systematisk. Oppe fra Frelserkirkens kirketårn kan man endnu se meningen med det hele, hvis man ellers tør at gå op af vindeltrappen.

Ja den første kirke var en beskeden træbygning, der dog snart blev utidssvarende. Vor Frelsers Kirke blev påbegyndt i 1682, men først indviet i 1696. Det tårn som arkitekten havde planlagt til kirken, blev aldrig bygget. I stedet tilfaldt opgaven til Lauritz de Thurah, der i 1749 – 50, der opførte det enestående spiralsnoede spir med udvendig trappe. Spiret krones af en globus, som bærer en 3 meter høj figur af Frelseren med sejrsfanen. Alt er udført i forgyldt kobber.

Som lovet fik Christianshavn sine købstadsrettigheder. Det skete den 8. juni 1639. Byvåben og segl blev fremstillet. To borgmestre og 4 rådmænd blev udnævnt.

 

Kvindefængslet

I 1662 skænkede Frederik den Tredje en bygning på Christians Torv. Den skulle bruges til Børnehus. Det var til forældreløse, fattige, ulydige og vanartede
børn. Der blev også indrettet en tvangsanstalt og en straffeanstalt for forbrydere, særlig kvinder, der var skyldige i kønsforbrydelser eller tyveri.

Kvindefængslet lå ved Christianshavns Torv. Dengang under Frederik den Tredje, blev der fejret enorme fester. Her boede adelsmanden Kai Lykke. Og tænk dette flotte patricierhus blev forvandlet til det skumle og berygtede Tugt, rasp – og Forbedringshus. Og senere fængsel for kvinde – ja dengang det eneste.

Engang forelskede en tømmersvend sig i en de ansatte kvinder. Tømmersvenden, der arbejde på tårnet ved Frelserens Kirke, kommunikerede via en blyplade, hvor han havde skrevet teksten. Med sikker hånd kastede han den ned til fangen, når hun havde sin halvtimes gåtur i fangegården. Hun svarede med tegn. Uheldigvis greb vinden en dag blypladen. I stedet for at lande i fangegården landede den uheldigvis gennem ruden til lægens kontor. På den måde blev kommunikationen afsløret.

I 1674 var der 400 kvinder i fængslet. Der var endelig kun plads til 200. Sundhedsforholdene var elendige og den ene epidemi efter den anden afløste hinanden. I 1741 opførte man en ny bygning. Nu kan fængslet rumme 500 fanger.

Men forholdene var endnu ikke ideelle. I 1841 opstod der oprør i fængslet, og militæret måtte sørge for ro og orden.

Ved Christianshavns udvidelse i 1670 blev bastionerne kraftig udbygget. Møllens Bastion kom til at hedde Elefantens Bastion og Bastionen ved Kirken kom til at hedde Løvens Bastion 

 

Internationalt liv

Det var et meget internationalt liv herude på Christianshavn. Det var sejlskibenes og koffardifartens muntre og morsomme by. Kinesere og malaysier viste deres gule og brune ansigter midt i vrimlen med de brogede Amager – bønder. Det var grundmurede borgergårde, der kom til at ligge langs Strandgades østre side. Det var brogede facader og dekorative gavle. Barokken satte sit præg

Skibene kom ind med kostbare varer som krydderier, silke og porcelæn. Det var handelsfyrsten og kompagniernes tid. Teen fra Ceylon duftede i redernes stuer. Oppe under pakhuslofterne lyste kasser med gyldne silkestoffer. På de mange beværtninger sad sømændene og pralede om det, de havde oplevet i alverdens havne.

Det var i en af de prægtige borgerhuse, at Tordenskjold festede. Det var også her af Johan Ludvig og Johanne Louise Heiberg boede. Oppe på volden gik Georg Brandes og Julius Lange og drøftede oldnordisk mytologi og græsk kunst.

 

Slut med selvstændigheden

I 1674 var det slut med Christianshavn som selvstændig købstad. Den blev indlemmet i København. Peter Villadsøn blev indsat som byfoged på Christianshavn og birkefoged på Amager. Inde fra byen havde man klaget over ulig konkurrence fra Christianshavn

 

Carl Wilder

En af de store handelsmænd var dengang Carl Wilder. Han var desuden mægler og skibsværftsejer I 1762 oprettede han sit skibsværft for enden af Strandgade, hvor Wilders Bro ligger.

På Gammel Estrup havde han oprettet den første spåner-fabrik i landet:

• for den Slags Spaaner, som Bogbindere, Skomagere og andre til deres Brug have fornødent.

Men dette projekt måtte han opgive i 1760 på grund af uoverensstemmelser med Isenkræmmerlavet. En plads, en bro og en gade blev opkaldt efter den initiativrige mand og hans familie. Ja også en café er opkaldt efter Wilder.

Carl Wilder´ s  søn, Lars førte skibsværftet videre. Han forblev ugift og blev en stor velgører. Han testamenterede sin store formue på 50.000 rigsdaler til velgørende formål.

 

Værfts-by

På øen havde Andreas Bjørn tidligere anlagt et skibsværft med tilhørende bulværker og bygninger. Det var en virksomhed, som strakte sig over mere end 8.000 alen2. Egentlig skulle Christianshavn udvikle sig som en købmands-by, men efterhånden udviklede den sig til en Værfts-by

For at drive værftet skulle der indkøbes tømmer, hamp, tjære, sejl, tovværk samt jern, kobber og bly.

Flåden havde også travlt. Til skibenes udrustning skulle der bruges kanoner, kugler og krudt. Og besætningen skulle have proviant. Der blev indkøbt store partier af flæsk, ærter, gryn, smør, brød, samt store kvantum øl og brændevin.

På Holmen satte man en stor ære i at fremstille det hel selv. Men man købte en del varer og serviceydelser hos de handlende og håndværkerne. Når de egne værksteder var booket op, måtte man i byen for at købe glarmester, maler, blytækker og blikkenslager-arbejde.  Men også byens smede og metalstøbere fik rigelig med arbejde herude. Og affaldet skulle fjernes, så der var arbejde til de lokale vognmænd. Skulle der bygges, ja så var der masser af arbejde til byens murermestre og stenhuggere.

 

Det gamle revet ned

Tiden har sat sine spor. Det morsomme lille bomhus ved Langebro – Fischers Beværtning, hed et også med Dannebrog malet over loftet, er borte. Også
Skibet i Torvegade og Jødens Hule med de stejle trapper op til lejlighederne er revet ned. Også de gamle broer er borte, og afløst af nyere og mere moderne.

Og de jyske fiskere anløber ikke mere Christianshavn

Men i Brogade 4 kunne Holberg godt have boet, da han flygtede over Amagerbro i 1728, da byen bag ved ham, brændte. Bag de grønne småruder kan
man godt skimte Jeronimus, Magdalone, Henrik og Pernille.

Efterhånden ændrede forholdene sig på Christianshavn. Hvordan så forholdene ud omkring år 1900. Vi kigger lidt på området.

 

Køerne på første sal

Indtil 1897 boede der i Sofiegade 10 – lige på hjørnet af Dronningegade et brændevinsbrænderi. Der var ko-hold til. Køerne var opstillet i bagbygningen både i stueetagen og på første sal. Bønderne hentede bærmen og ofte spildte de. Men det var hønsene ganske glade for. De fik en bimmelim på. Om eftermiddagen blev spilkogende vand lukket ude gennem et jernrør til gaden. Og så kan det nok være, at madammerne kom med deres spande.

 

Liv på  volden

Reberbanen under voldskrænten hører fortiden til. De raske knægte kun tjene nogle håndører ved at dreje det store hjul for rebslageren. Her lå også stadsgraven, en gang med siv og ællinger. Der er heller ikke plads til vindmøllerne på volden.

Lille Mølle er den sidste af Christianshavns voldmøller. Den blev bygget i 1783 og rummede var i brug til 1832. En dampmølle klarede produktionen frem til 1909. Inden skolerne afslutning herskede der fred og ro på voldene. Men så kom der liv. Og om aftenen kunne bander godt indfinde sig her. Omkring voldene havde militære institutioner samlet sig. Her lå Bådsmandsstrædes store artillerikasserne. Bag ved havde hærens laboratorium sin plads.

Længere oppe af Langebro sås over på den anden side af voldgraven, gevær-fabrikken. Masser af soldater benyttede også voldene, når de skulle til og fra øvelser.

Ved voldene holdt spritterne til, både kvinder og mænd. En halv flaske brændevin og en falske skibsøl kostede den gang, den formidable sum af 19 øre.

Det var også her, at Amagerkanerne og Christianitterne udkæmpede store slag med stave, som var fundet på byggepladser. De vakse drenge sprang en tur i voldgraven selv om det var forbudt. Når politiet dukkede op, løb drengene ned ad gaden med alt tøjet i armene.

Nede i Voldgade var der en Gaspumpestation. Her samledes man og spillede klink med penge til streg. Der blev også drukket øl til sang og harmonika spil.

Masser af druk

Nogle steder på volden havde man fornemmelsen, at man befandt sig hele ude på landet. Forkrøblede haver med ukrudt der voksede vildt. På Langebro
havde man udsigt til Gasværksgaden. Her kunne man også skimte Vesterbros grimme arbejderkasser. Til den anden side lå Vestre Boulevard med Glyptotekets u-dekorative murstensmasse.

For at man kunne gå nogenlunde tørskoet var rendestenene dækket med brædder. Når det så regnede kraftigt flød disse brædder ovenpå, og knægtene brugte dem som tømmerfloder. Var man så heldig at fange en rotte, ja så fik man 10 øre på brandstationen.

Inden arbejderne skulle på arbejde, gik den ofte forbi beværtningerne i Prinsessegade, hvor morgenbitterne stod på rad og række. Her boede også en masse polakkere. Slagsmål og omfattende druk var der meget af.

 

Vandgrød og sur-vælling

Om vinteren, når arbejdsløsheden hærgede, var det svært at få pengene til at række. Men hos viktualiehandleren på Torvegade kunne man for 5 øre få et helt kræmmerhus fedtegrever. Når de blev brunet smagte de godt med en gang kogte kartofler. Nede på Samaritanen kunne man få vandgrød med varm mælk eller
øl, og nogle margarine klemmer.

Gik det helt galt, ja så kunne man gå hen i et spisehus for børn i Prinsessegade. Her kunne man få varm mad hver anden dag. Mange kogte skinkeben, så blev
der også kogt sulevælling eller kålsuppe. Så var der mad til et par dage.

Men det var langt fra hver dag, man fik varm mad. Den daglige kost var kaffe, nogle tykke skiver rugbrød med lidt fedt med salt. Måske et stykke leverpostej til lidt afveksling. En tynd suppe med et eller andet spiseligt var normalt. Noget af det bedste var rismelsgrød med kanel, sukker og dertil en kop varm øl
med sukker i.

Kneb det med pengene, kunne man altid gå hen til pantelåneren med lidt tøj og sengelinned. Så fik man et par kroner. Tøjet blev så hentet om lørdagen mod
at betale renter. Et menighedshus hjalp med rugbrød og mælk samt brugt tøj. Her var der også søndagsskole. Så kunne man også få varmen nogle timer.

 

Det røde fængsel

Det Røde Fængsel, ja sådan kaldte man Bådsmandsstrædes Skole. Her fik man en ved siden af hovedet for den mindste forseelse, spanskrøret var ikke langt væk. Når der var fastelavn, samledes man på volden. Her var der hængt 4 tønder op. Bagefter gik turen til Bådsmandstrædes Kasserne, hvor der blev serveret chokolade og boller.

 

Spytbakke på værtshusene

Her var en masse små listige beværtninger. Særlig i Torvegade. Ved Skibet ved Volden sad en kakadue og snakkede løs. Amager – bønderne foretrak Falken,
når de kom fra Torvet. Et par andre steder kaldte sig Det grønne træ, Christian den Fjerde og Røde Lygte.

Mange af disse værtshuse lå i dybe kældre kun oplyst af en petroleumslampe med sand på gulvet og med spytbakker fyldt op med sand. Et sirligt klippet papirunderlag lå under bakken. Der var ikke alle, der ramte plet.

Inde på værtshusene blev der stillet øl frem til politibetjentene. Ofte måtte de træde til, når en fuld mand eller kvinde måtte slæbes hen på stationen, Strandgade 28. Der var altid en lang hale af børn med på slæb. Senere blev stationen længere ud mod Amager. Så blev de fulde afhentet i hestevogn. Datidens betjente var iført hjelme og lange stave.

Politiet holdt hele tiden flyttedag

Den første politistation kom til at ligge i Børnehuset, Torvet 2 på hjørnet af Torvet og Overgaden. Den blev oprettet i 1815. Men allerede i 1823 blev den nedlagt.  Men i 1863 blev stationen genoprettet på samme adresse. Efter nogle få år flyttede man hen på Christianshavns Torv. I 1892 blev bygningen, der var fra ca. 1640 dog revet ned. Derefter holdt stationen til i Strandgade 26 mellem Torvegade og Sct. Annægade.

I 1923 skete der igen en omorganisering. To lejligheder i Under Elmene 7A blev lagt sammen og fungerede som politistation helt frem til 1970. Atter engang flyttede man til Hørhusvej 7 og endnu senere flyttede stationen helt ud til Kastrup.

 

Brand i gaden

En brand var en begivenhed. Imponerende var det at se de store hestetrukne brandsprøjter i fuld fart. Den lange Stigesprøjte – damptromle med fyr under kedlen og en klokke. Særlig til nytår var der brand i gaden. Gamle sofaer og madrasser og juletræer blev flammens offer. Brandvæsnet havde nok at lave.

Gaderne var brolagte, så det var tydeligt at høre, når Amager – vognene kom kørende til Torvet med grøntsager. Om aftenen kunne man høre latrinvognene.

 

Pas på – fattigvæsenet

Trods fattigdom var der masser af sammenhold. Der var ingen socialkontor. Det blev betragtet som skam, når man skulle henvende sig hos Fattigvæsenet.
Var man først kommet under det, mistede man sin stemmeret og sine borgerlige rettigheder. De som søgte hjælp fik to kort, et grønt og et rødt. For disse kort kunne man på udvalgte steder få udleveret et sigtebrød og et stort rugbrød.

Hver morgen vandrede en stor strøm af arbejdere i blå bluser og træsko ud af Refshalevejen for at arbejde på B&W. Ugelønnen var på 14 – 15 kroner for en 60 timers arbejdsuge.

 

Is i skægget

Dengang kunne man godt have medfølelse for vognstyreren på den gamle linje 9 Papegøjen. Der var ingen skærm med vinduer foran hans plads. Han var udsat for vejr og vind. Sne og kulde kunne ses i hans kraftige overskæg. Hans kappe var et panser af is, når han stod af ved endestationen på Bodenhoffs Plads.

 

Kirsebær og Bismarcksklumper

Man så som barn op til de unge kadetter, som kom fra Orlogsværftet om eftermiddagen. Det var nogle vældige flotte uniformer og en dolk. Så mange drengeønsker gik op i, at blive kadet. Men ak, det var ikke noget for fattigfolk.

Man kunne i stedet drømme om, at få en tur med motorfærgen fra Christianshavn til Kongens Nytorv for 5 øre.

Men sådan en investering kunne også bruges til brystsukker, for eksempel 3 Bismarcksklumper med røde streger, eller blokchokolade. Det kostede også 5 øre dengang.

Når man kom fra Torvegade til Kanalen og gik til højre kam man til et stort hus, der blev kaldet Heerings Hus. I den smukke gård sad kvinder og arbejde
med kirsebærplukning. Store vogne belæsset med kirsebærbuketter eller klasser skulle ren-plukkes. Når portene blev åbnet, styrtede vakse knægte ind, og fik lov til at plukke grenene helt rene.

I Torvegade lå også den gamle oliemølle. Her kom mange kvinder med en spand i hver hånd og hentede kogende vand, når de havde vaskedag.

Dengang var der virkelig mange flotte huse i Store Torvegade. De er for længst revet ned. En af dem blev kaldt for vinhuset. Det havde en meget stor firkantet gård med gulkalkede mure og en meget ujævn stenbelægning. Når man gik i træsko, var det svært at holde balancen.

 

Lejekaserner

I de store lejekaserner var der ikke vand i køkkenerne. Der var en vask for hver ende af gangen, hvor man måtte hente sit vandforbrug. Der var dog gasblus på trappen. Man kunne dog kun få gas fra 18 til 21.

Lige neden for vinduerne stod skraldebøtterne. Så der var ikke just frisk luft, når man åbnede vinduerne. Der stod en hørm ind af vinduerne og i tilgift fik man om sommeren en sværm af fluer ind. En af disse bygninger havde fået et specielt ry og blev kaldt Loppekroen. En anden blev kaldt treogtredive  Lige over for denne lå en symaskinefabrik.

 

Marskandisere og spækhøkere

I mange af gaderne var der butikker, især marskandisere, nogle pantelånere. Mange stegekældre fandtes i mørke og gasbelyste rum. Her kunne man for en billig penge købe en skål varme kartofler for 5 øre, ligeså stegte sild, stegt lever og stegte ko-yvere, der dog kostede 20 øre. Om aftenen kørte en mælkevogn rundt i gaderne. Manden havde en klokke i hånden og ringede med dem. Ustandselig råbte han:

• Varm mælk. Varm mælk, 5 øre for en pot.

Der fandtes også specielle butikker, der solgte varme æbleskiver. Tre skiver, lidt syltetøj og et glas mælk for 5 øre. Disse butikker var altid rene og pæne og havde en stor søgning af især soldater. Tre kaserner og et orlogsværft skulle nok holde gang i disse butikker.

På hjørnet af Amagerbrogade tæt ved Volden lå et gammelt smukt bindingsværkshus med en spækhøkerbutik. I gården var en smuk svalegang. Her kunne man se udskårne hoveder af mennesker og dyr, der så vrede ud.

 

Amager Port

Skulle bønderne ind til København måtte de gennem Amager Port. Her lå også en kontrolbygning – Acciseboden. Bygningen blev flyttet, da Torvegade
skulle gøres bredere. Acciseboden var samtidig bolig for portvagten og hans familie. Den nuværende bygning er fra 1724, men den blev væsentlig udbygget i 1829. Den blev opført samtidig med den nye Amager Port.

Her skulle betales afgift, men mange forsøgte at snyde. Men vagterne havde gode hunde, der kunne snuse sig frem til afgiftspligtige varer. Accise, konsumptionsagtigt eller skat skulle erlægges for varer, som skulle indføres til hovedstaden.

Adgangen til Amager Port var beskyttet af et fremskudt forsvarsværk, en Ravelin. På denne blev der i 1728 opført en bygning i lighed med vagthuset inden for volden. Denne bygning husede den militære magt, og blev kaldt Bomhuset.

Da konsumptionen ophørte i 1852 og Amager Port blev revet ned i 1857. Bomhuset blev overflødigt, men bygningen fik lov til at blive stående, og er i dag en del af en restaurant, som meget passende hedder Ravelinen.

 

Christianshavns Skole

I Prinsessegade 45 ligger en markant bygning. Den rummer i dag Christianshavns Skole. Men oprindelig var bygningen i 1915 opført som hospital for flåden.
I 1928 blev et militærhospital indviet på Tagensvej, så Prinsessegade 45 blev overtaget af Østifternes Åndssvageanstalt. Bygningen blev brugt til dette formål ind til 1940.

Efter 9. april 1940 overtog Hærens Flyvertropper stedet. Det skete efter, at man måtte rømme Værløse flyveplads. I den periode blev stedet kaldt Prinsessegades Kaserne. Men i slutningen af besættelsestiden overtog tyskerne bygningen, og den blev brugt som lazaret.

I 1949 blev bygningen købt af Københavns Kommune, og i august 1950 blev den taget i brug til den nuværende funktion.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1,783 artikler 
• Under København finder du 191 artikler 
• Anekdoter fra det gamle Christianshavn
• Gamle huse på Christianshavn 
• Christianshavn – for længe siden 
• Christianshavn fra A til Å 
• Børne – og Tugthuset 
• København dengang

Redigeret 23-03-2022