Christiania – et samfund i storbyen (2)

En aktiv kone. Det hele startede i 1971. Kun 8 km fra Rådhuspladsen. Det har rod i Ungdomsoprøret. Folk kom fra forskellige miljøer. Arbejdspladser på Christiania. Politiet var ikke populære herude. Fælleskøkken. Informationskontoret. Christiania Badehus. Børnehuset. Loppemarkedet Loppen. Indkøbscentralen. Smedjen. Mellem 3 og 18 værtshuse. Styringsgruppe fungerede ikke. Fællesmødet blev for stort.  Masser af aviser. Hvad er en Christianit. Masser af underholdning. Børnemagt. Hvad er Christiania imod?

 

En aktiv kone

Her boede min afdøde kone, Hanne i mange år. Hun var begejstret. Og egentlig havde jeg samlet en del af hendes erindringer og nedfældet det. Men da hun pludselig døde kasserede jeg det hele. Hun var ret aktiv derude, og arrangerede støttekoncerter og meget mere. Hun var desuden aktiv i Solvognen og boede i Sofiegården. Derude blev hun kaldt Sus.

 

Det hele startede i 1971

Egentlig var der 150 bygninger og 8-900 christianitter. Og det hele startede i 1971, da en gruppe besatte det gamle kaserneområde. Nu blev bygningerne åbnet for alle. Flere gange truede politikerne med at lukke stedet, men det er endnu ikke sket. Uanset, hvad man mener om stedet så har Christiania sin egenart.

Man væltede plankeværket, der var 2 ½ meter højt. Stedet blev ikke brugt, nu skulle det bruges. Ja det var nogle, der fik en bøde. Det var jo hærværk.

 

Kun 8 km fra Rådhuspladsen

Inde bag ved det store plankeværk dukkede værksteder og små vagtstuer frem. Det var et stort område med volde og voldgrave, vildnis, pladser og veje. Klunserne var nogle af de første, der dukkede op. Der var efterladt gode sager og noget kunne afmonteres.

Det lå kun 8 km fra Rådhuspladsen og folk begyndte at strømme til. Det var alle ”de forkerte”, ”blomsterbørn” og alle dem, der ville være sig selv på egne betingelser uden at opleve pression fra samfundet. Ved nytår 1972 var der allerede 2-300.

 

Det har rod i ungdomsoprøret

Det fælles mål var frihed. Man kunne godt blive enige om, hvad man ville være fri for, men hvad ville man være fri til. Ellers er det vel tale om en fælleskultur, der har rod i ungdomsoprøret.

 

Folk kom fra forskellige miljøer  

Folk kommer fra vidt forskellige miljøer. Der var mange grupper dengang. Jesusbørn, Junkier, Buddhister, De Aktive, Sumpen, Koksere og Pushere. Man lavede dengang et udkast til en målsætning:

• Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hver enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges.

 

Arbejdspladser på Christiania

Dengang sagde man, at omkring en tredjedel arbejder eller går i skole, en tredjedel arbejder på Christiania og en tredjedel arbejder ikke eller arbejder for sig selv. Jo, der var både pusher – og værtshusindkomst og så var det dem, der fik socialhjælp. Og nogle have en helt almindelig indtægt.

Ret hurtig var der sandelig også arbejdspladser på Christiania – således Bageri, Fælleskøkken, Informationskontor, Badehus, Børnehus, Loppemarked, Jazz-loppen, Indkøbscentralen og Grøntforretningen. Der var også Smedjen og Keramikken og Læserværkstedet. Og så var det værtshusene.

 

Politiet var ikke populære herude

Politiet var ikke de mest populære dengang. Det var den noble overbetjent med sin mappe, pæn i uniform – trækkende med sin cykel. Noget andet var Uroerne, når de om sommeren kom forklædte i korte bukser og Bermudaskjorter.

Christianitterne opfattede sig selv som prøveklud for politiet, når de kom med de store politiudbud. Betjentenes standardudtryk dengang var:

• Der er ingen fremtid i Christiania – den skal jo lukkes.

 

Fælleskøkken

Fælleskøkkenet fungerede ind imellem perfekt. Man lavede god billig mad. Man opererede fra Tinghuset. Man solgte 50 – 100 retter om dagen. En varm ret kostede 7 kr.

 

Informationskontoret

I Informationskontoret som man passende kaldte INFO, hentede man sin post. Desuden fungerede det som sladrecafe, horoskop-central og pension for fødende hunde. Man havde stor indsigt om borgerne, men over for offentlige myndigheder nægtede man et hvert kendskab.

 

Christiania Badehus

På Christiania Badehus kom der dagligt 70 – 80 mennesker sammen med gratisterne for at tage bad og sauna. Det kostede 2 kr. for et bad og 3 kr., hvis man også skulle i sauna. Man kunne også få hårvask og tilbudt håndklæde. Barbergrej stod også parat. Der var åbent fra 10 morgen til 10 aften.

Der var installeret en vaskemaskine i badehuset. Det kostede 3 kr. pr. vask og 4 kr. hvis man ikke selv havde sæbe.

Den anden side af badehuset blev indrettet som Fristadens hospital. Her arbejde lægestuderende og naturmediciner sammen. Det var lige fra splinter i foden til sår. Der blev behandlet.

 

Børnehuset

I foråret 1973 blev en barak udpeget som børnehus. Her blev indlagt el og vand, vaske-, spise- og lokumssteder i børnehøjde.  Om vinteren blev huset opvarmet af brændeovne. Foran huset mod øst lå et hønsehus, hvor ungerne hentede æg. For at få betalt udgifterne blev der afholdt fester, hvor kunstnerne optrådte gratis. Og blandt disse kunstnere var Røde Mor og Poul Dissing.

 

Loppemarkedet

Christiania Loppemarked var egentlig en protest mod overflodssamfundet. Man hentede ting på lossepladser, i kældre, på lofter. Man redede, hvad reddes kunne. Og så fik man startet et møbelværksted og et malerværksted.

Christianitterne følte, at de blev sværtet til f pressen. Man følte bestemt ikke at pressen var med dem.

 

Loppen

Loppen havde åbent fredag og lørdag for ”Forstærkermusik” – jazz, beat, rock og balkanmusik – entre var på 5 kr. Om torsdagen var det spillemænd og akustik. De, der har lyst, går ud og danser. Man danser med dem, man svinger godt med. Man spiser rundstykker og får morgenkaffe sammen inden man dalrer hjem. Blandt dem, der ofte optrådte var Blue Sun med Lone Kellermann.

 

Indkøbscentralen

på Indkøbscentralen var kaffemaskinen tændt hele tiden. Her var der brød, boller og kanelstænger fra Løvehuset. Og krydrede kilobrød fra Fælleskøkkenet, mejeriprodukter, ris, havregryn, ærter og linser, grøntsager, linseposteje, biodynamisk brød osv. Der var hunde – og kattekonserves. Øl og gas og et enkelt knus i ny og næ. Men telefonen virkede ikke altid. Det kneb også med the, frugtbrød, kunder og rosiner.

Du kunne ikke købe på klods. Fortjenesten var kun på 20 pct., så det kunne slet ikke gå.

 

Smedjen

Smedjen var gennem mange faser. Man fik gang i produktionen. Det var mest de berømte Christiania-brændeovne, der blev lavet af gamle olietønder. Men cykelvogne og bilreparationer blev det også foretaget. Man tog rundt i Fristaden og lavede ting og sager. Der hvor folk boede. I lang tid gik det fantastisk. Man fik 50 kr. hver dag og 150 kr. fredag aften. Man fik også løn under sygdom. Tømmermænd og fridage gav ingen penge. Ofte arbejdede man til langt ud på natten.

På et tidspunkt blev der pladsmangel så værkstedet blev flyttet over i torvehallen i Solvognsbygningen. Der var masser af bestillinger udefra. Mest gang var det i cykelvogne. To produkter var aldrig ens. Det var fordi man benyttede sig af indsamlede gamle materialer og gammelt jern fra københavnske skrothandlere.

Rundt om på Christiania blev der lavet læderarbejder, tøj, smykker og jernarbejde, brød, linsebøffer, keramik, vævninger, skulpturer, malerier, vin- og øl-bryg.

 

Mellem 3 og 18 værtshuse

Der har været mellem 3 og 18 værtshuse på Christiania. Det er alt efter omstændighederne og årstiden. Den basale funktion var at tjene penge ved at sælge bajere. Sådan var det – simpelt og umiddelbart forståeligt. Man kunne købe en kasse øl og sælge øl ud af vinduet eller indrette et rum med bar og nogle stole og endelig kunne man lægge et stort arbejde i at gøre rummet rart og hyggeligt, lave sanitære installationer og udvide varesortimentet med mad og lignende og arrangere underholdning i form af billard, stereoanlæg, teater, levende musik osv.

Christianias værtshuse havde frit slag, så det blev en vis ko0nkurrence. Ude i samfundet skulle man ansøge om bevilling. Det var ingen, der blev rige af at køre værtshus i Christiania. Pengene blev hurtig brugt.

Værtshusene havde været kritiseret. De svinede, støjede og tiltrak uheldige elementer. Et forslag om en omsætningsafgift vandt ikke genklang.

 

Styringsgruppe fungerede ikke

Dengang talte man om at Christiania skulle have følgende parole:

• Ud med alle udenbys pushere! Al handel med stærkere stoffer er forbudt! Fri og billig hash til fristads-folket!

I begyndelsen dannedes en styringsgruppe på 10 – 14 mennesker. Det gik et par måneder, men der var store ueni9ngheder om, hvor store beføjelser gruppen skulle have. Man besluttede så i stedet at holde fællesmøder, således at alle, der mødte op til Fællesmødet, der blev holdt en gang om ugen, blev medbestemmende om alt, hvad der foregik.

 

Fællesmødet blev for stort

Man dannede en økonomigruppe for at imødekomme kravet om betaling for el og vand. Endvidere lavede man en informationsgruppe, en forhandlingsgruppe og en socialgruppe. Der var dog mange problemer i starten – uden love og uden udøvende magt.

Man oplevede at folk scorede hinandens rum eller indbo, at der blev påsat brand og at forhandlere af hårde stoffer søgte hertil. Man besluttede derfor at danne en vagtgruppe – Fredskorpset.

Efterhånden blev Fællesmødet for stort. Folk mistede tilliden og kom ikke.

 

Masser af aviser på Christiania

Christiania skulle have en avis og fik også flere med tiden. De udkom mere eller mindre regelmæssigt. De fungerede som nyhedsformidlere og som dokumentation for Christianias historie.

Det startede med duplikerede løbesedler, håndskrevne eller med tusch:

• Den ny by
• Her kan vi leve
• Lav verden om via dig selv

Ja sådan hed aviserne dengang.

Christiania Tidende var den første som Jacob Ludvigsen fra Hovedbladet skabte. Den udkom i en kort periode som Global News Bulleten. Så fulgte ellers blade som ”Referaten”, Hot News og Ordkløveren.

Fra 1. februar 1972 havde Christiania to aviser, ”Alternative” og den nystartede ”Ordkløveren. Den første udkom meget uregelmæssigt mens Ordkløveren begyndte som dagblad og siden blev ugeavis. På et tidspunkt udkom hele fire aviser samtidig.

Først blev de huse scoret, der i forvejen havde været anvendt til beboelse. Der var lys og rindende vand. Man vidste ikke, om man blev smidt ud næste dag. Men siden indtog christianitterne også tidligere laboratorier, krudtdepoter, stalde, fabrikker og lagerbygninger. Der skulle laves sovepladser, skaffes vand, laves køkken og skaffes varme. Nogle steder lykkedes det at etablere el og skaffet vand fra en hovedledning.

 

Hvad er en christianit

Hvad er en Christianit? Ja en sådan blev beskrevet i ”Ordkløveren” Her blev offentliggjort et brev til beboerne i Christiania – indsendt af en ubekendt:

Brev til beboerne i Christiania

• I er snyltere på de danske skatteydere.
• I lukker børn under 14 år ind.
• I betaler ikke skat eller omsætningsafgifter
• I løber på socialkontoret og nasser
• I sælger tyvekoster derude, nægt det ikke
• I har narkomaner derude
• I sælger narkotika
• I skjuler desertører, bl.a. amerikanske soldater
• I har udenbys bankrøvere. Norske eller Finske?
• I betaler ikke husleje, gas og lys
• I slår jer ned allevegne bl.a. Strøget og sælger jeres lort uden at betale afgifter
• I skulle alle sendes til Belvedere-renden. Ved I, hvad det er? Det er kloakrenden for al Københavns kloakaffald. Det er chance for, at I vil gå til bunds med rotterne hængende i næsen og andre steder.

 

Masser af underholdning

Fra Indkøbscentralen kan man overskue det meste af Langgaden. Her er underholdning af mange slags. Uden for Indkøberen sidder folk og drikker og snakker og følger med. Kommer strisserne så flokkes folk om dem og gør dem det surt.

 

Børnemagt

En gruppe børn har med stor slagkraft slået deres eksistens fast. Det er de såkaldte vilde børn. – Børnemagt, som de selv kalder sig. Ungerne er mellem 14 og 18 år. De boede i Multimediehuset. De er aggressive over for institutions-pædagogerne. De kender politiet gennem uropatruljen og myndighederne gennem Børneværnet. De kæmper mod den uretfærdige fordeling af goderne, arbejdernes røvrending og intolerancen over for anderledestænkende.

 

Hvad er Christiania imod?

Nu kunne man jo også beskrive Solvognens NATO – og Julemandshære. Generelt er Fristaden imod

• Formynderi
• Magtmisbrug
• Og velfærdssamfundets produktion og forbrugsvanvid.

 

Kilde:

• Hanne Bak Sørensen Brodersen (Sus) mundtlige beretninger
• Christiania – et samfund i Storbyen/Nationalmuseet

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.933 artikler
• Under København finder du 197 artikler
• Under Nørrebro finder du 313 artikler

 

• Christiania en fristad med meninger (1)
• Republikken Sofiegården
• Ungdomshusets Historie 1-2
• Kampen om Ungdomshuset 1-3
• Er historien gengivet korrekt
• Kampen om Byggeren (NørLiv 22)
• Bryggeren på Nørrebro – nok engang
• Nørrebro Beboeraktion og Kampen om Byggeren
• Hvem har ret til at gengive BZ-historien?
• BZ-bevægelsen – endnu engang
• BZ – Bevægelsens historie på Nørrebro
• Slumstormere, Besættere og Autonome