Christian Stöckler – en helt fra Rørkær

I har allerede skrevet om familien. Indkaldt til den tyske flåde. SMS Dresden. Havet – det sidste hvilested? Tyskerne i undertal. Et par engelske krigsskibe blev sænket. 1.850 tyske søfolk mistede livet. 12 af disse var født i Nordslesvig. SMS Dresden blev indhentet. Interneret i 4 år på en chilensk ø. Malaria. Christian Stöckler bosatte sig i Skagen. Perioder med masser af sygdom. Hans notater blev til en bog. Samtaler med en nazist. Ville ikke indgå i nazistisk propaganda.

 

Vi har skrevet om familien

30.000 sønderjyder/nordslesvigere deltog i Første Verdenskrig. 6.000 kom ikke hjem igen. En af dem, der deltog, var den senere skagbo, Christian Stöckler. Han voksede op i Rørkær.

Han var søn af gæstgiver Eberhard Stöckler og hustru Martha Eline Lucie Haase. Familien var dansksindet. Stöckler blev konfirmeret den 4. april 1909. Herefter kom han i smedelære i Haderslev. Vi har faktisk allerede skrevet en artikel om familien her på siden.

 

Indkaldt til den tyske flåde

Han blev rutinemæssigt som 19-årig indkaldt til den tyske flåde som 19-årig i 1913. Her blev ham installeret på den tyske krydser S.M.S. Dresden.

 

SMS Dresden

Den lette krydser var bygget hos Blohm og Voss i Hamburg. Besætningen bestod af 18 officerer og 343 underofficerer og menige. I Stillehavet benyttede man lejligheden til at ødelægge fjendtlige radiostationer, sænke fjendtlige handelsskibe og beslaglægge kul.

Hans arbejde ombord bestod i ”at forsyne fyrbøderne med kul og rense ilden for slagger og slå i stykker for at det ikke skulle give anledning for at stoppe. Han skulle desuden trække asken fra kedlerne. Et meget hårdt arbejde. Der var dog også perioder med meget lidt arbejde. I sine erindringer beskriver Stöckler alle sider af matrosernes tilværelse

 

Havet – det sidste hvilested?

Skibet blev sendt til Mexico for at redde præsidenten. Han skulle transporteres til Jamaica.  Det var den faldne præsident Victoriano Huera. Missionen lykkedes. Alle troede nu, at turen gik tilbage til Tyskland. Men natten til den 1. august blev der sendt mobiliseringsordre til alle tyske stridskræfter til lands og til vands. SMS Dresden var nu i krig. Christian Stöckler skrev:

• Vi var straks klar over, at havet ville blive vort sidste hvilested.

 

Tyskerne i undertal

Situationen så sandelig også alvorlig ud. Tyskerne havde kun ni krigsskibe på den sydlige halvkugle mod englændernes ca. 70. Fra første øjeblik drev englænderne en klapjagt på fjenden.

 

Et par engelske krigsskibe blev sænket

SMS Dresden sejlede nu syd om Sydamerika ind i Stillehavet og blev forenet med resten af den tyske flåde. De var stationeret ved ladets kolonier i Stillehavet. Og det drejede sig bl.a. om Scharnhorst, Greisenau, Nürnberg og Leipzig.

Det var meningen at sejle rundt om Kap Horn og op gennem Atlanten til Tyskland.

Til at begynde med gik det da også meget godt. Det lykkedes ovenikøbet for tyskerne at sænke et par engelske krigsskibe. I et stort søslag ved Falklandsøerne udraderede englænderne i december 1914 hele den tyske sydhavsflåde – dog ikke SMS Dresden.

 

1.850 tyske søfolk mistede livet

Tyskerne forsøgte at flygte, da de så, hvor stor den engelske flåde var. Men de blev indhentet af de langt hurtigere og mere slagkraftige engelske skibe. Slaget kom til at koste 1.850 tyske søfolk livet. Blandt de omkommende var 12 personer født i Nordslesvig.

 

SMS Dresden blev indhentet

Det lykkedes skibet at slippe væk fra kampzonen, men ak det var kun en stakket frist. ”Som et forjaget og udmattet dyr” krøb SMS Dresden i ly ved kysten til Chile. Den 14. marts 1915 var det dog slut med SMS Dresden.

Englænderne fandt hurtigt skibet og omringede det. Skibets maskiner var nedslidte og kulforsyningen var usikker.

Og så skred de ellers til angreb. Tyskerne herunder Christian Stöckler oplevede et sandt inferno af eksploderende granater. Rundt om lød klagen og jamren. En af hans venner, aspirant Lerche klagede og råbte:

• Giv mig vand! Giv mig vand! Jeg tørster, lad mig dø – jeg vil dø.

I underlivet havde en granat ramt ham og næsten skilt benene fra overkroppen. Det syn glemte Stöckler aldrig.

Angrebene fortsatte. Skibet fik den ene fuldtræffer efter den anden. Til sidst var SMS Dresden tilintetgjort. De overlevende redede sig i land i Chile. Blandt dem, Christian Stöckler.

 

Interneret i 4 år på en chilensk ø

Resten af krigen blev de interneret af myndighederne på øen Quiriquina. I begyndelsen var det under militær disciplin. Men forholdende blev med tiden ret fri. Man byggede lysthuse og dyrkede grøntsager. Man solgte til befolkningen på fastlandet. Det gav mange en god skilling.

 

Malaria

De unge følte at deres liv gik til spilde. Det lykkedes for nogen at flygte, bl.a. den senere Hitler – modstander Wilhelm Canaris. Under opholdet havde Stöckler forskellige opgaver. Han var bl.a. messedreng for officererne.

Under opholdet døde flere af malaria.

Først den 19. oktober 1919 kunne man forlade øen. Hjemrejsen gik tværs over Sydamerika til Buenos Aires og derfra med skib til Rotterdam. Tilbage i Tyskland blev besætningen dekoreret med Jernkorset.

 

Christian Stöckler bosatte sig i Skagen

Selv om krigen sluttede i 1918, lykkedes det først at nå tilbage til Rørkær i 1920. Også hans to brødre kom helskindet gennem krigen.

Nu skulle Stöckler til at leve et almindeligt liv som dansker. Det viste sig at være svært for ham. Men i 1926 blev han gift med Bertha Laurine Petersen Hovkjær, hvis far var postbud i Højen (Gl. Skagen).

Parret bosatte sig i Skagen og fik i de følgende år fire børn, hvoraf den førstefødte døde efter to måneder. Han var uddannet smed og forsøgte at skabe en tilværelse som mekaniker, cykelhandler og vulkanisør, men han var præget af sine oplevelser under krigen.

 

Perioder med masser af sygdom

I perioder, hvor han har været bundet til sygelejet eller i hvert fald ude af stand til at arbejde med sine hænder, har hans tanker ustandseligt dvælet ved sine mærkelige oplevelser, han har haft om bord på den tyske marines skibe under den store krig.

Til sidst måtte han opgive egentligt arbejde og forsøgte at overleve ved i sine raske stunder at lave souvenirs til salg for turister. Han fik lov at stille en lille kiosk op ude ved Grenen – en morsom, yndefuld, stråtækt hytte, hvori han udførte sit arbejde og sælge sine smukke håndgjorte ting. Han kaldte den ”Lykkens Smedje”.

Til sidst måtte han dog opgive sit arbejde og levede sine sidste år som invalidepensionist. Han døde som 54-årig i 1948. I dag ville man nok tale om, at han var ramt af posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

 

Hans notater blev til en bog

Stöckler var i besiddelse af en enestående hukommelse og var en fremragende fortæller. Han nedskrev sine oplevelser fra krigen i otte små hæfter, der senere blev samlet til en bog i 1933. Bogen er også i dag særdeles læseværdig. Den udkom også på tysk. Han mente selv:

• Min hensigt er ikke grundet på nogen hævnakt, men slå fast, hvad der er sandhed. Alle skal forstå, hvad der er fred, er det bedst og derfor være hader af krig.

En overgang var der planer om at lave en film på basis af Stöcklers bog men planerne blev så vidt vides ikke realiseret.

 

Samtaler med en nazist

Stöckler har også ført samtaler med journalisten Christian P. Christensen, der skrev to spændende og velskrevne bøger:

• Kejserens sidste kaperkrydser
• Fire år på Quiriquina

Disse blev også oversat til tysk.

I 1940 meldte Christian P. Christensen sig ind i DNSAP. Han blev medarbejder på bladet Fædrelandet. Han blev ekskluderet af Journalistforbundet. Ved Københavns Byret blev han efter besættelsen idømt fire års fængsel for ”unational optræden”.

 

Ville ikke indgå i nazistisk propaganda

I Skagen Avis kunne man læse, at han i 1936 blev inviteret til mindefest i Hamborg for de faldne i Falklands-slaget. Det var efter Hitlers magtovertagelse. Man prøvede at genoprette militærets omdømme.

• Mindedagen sluttede med en aftenfest, hvor Christian Stöckler som æresgæst var genstand for den største venlighed. En af hans skibsofficerer udtalte, at Stöcklers bog var den bedste skildring inden for den ret store ”Dresden – litteratur”. For en tilstedeværende admiral blev Stöckler præsenteret og modtog komplimenter for den smukke indsats, han – skønt udlænding – havde gjort for at få sandheden frem om disse mindeværdige sø-kampe.

Det var dog ikke med Christian Stöcklers gode vilje at indgå i nazistisk propaganda.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• denstorekrig1914-1918/
• denkorteavis.dk
• Christian P. Christensen: Kejserens sidste Kaperkrydser
• Støckler: Mine Oplevelser om Livet til Søs i den store Krig og mit uforglemmelige Fangenskab
• Marinehistorisk tidsskrift
• E. Sørensen: Alle de skjalde
• Skagen Avis

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.236 artikler
• Under Tønder finder du 387 artikler
• Under Sønderjylland finder du 274 artikler

 

• Max Valentiner – en ubådskaptajn fra Tønder

 

• Artikler fra og om Slogs Herred:

 

• Rørkær – den sjette historie
• En spillemand fra Rørkær
• Dansk – tyske tildragelser i Rørkær
• Tro og overtro i Rørkær
• Da skarpretter-familien overtog kroen i Rørkær (Christian Stöcklers failie)
• Så er det post til Rørkær

 

• Fattighuset i Hostrup
• Fremstilling af knapper i Tønder Amt (Hostrup)
• Hostrup, Jejsing og præsten

 

• Solvig – en herregård i Slogs Herred
• Da Solvig gik konkurs

 

• Det kneb med moralen i Slogs Herred
• Historier fra Slogs – og Kær Herred
• Slogs Herred mellem dansk og tysk

 

• På besøg i Burkal
• En vandrehistorie fra Burkal
• Et strejf af Burkals historie
• Lærer i Burkal
• Et besøg i Saksborg

 

• Grøngård – et forsvundet jagtslot 1-2
• Grøngård 1-4

 

• En herredsfoged fra Hajstrupgård
• Turen går til Bylderup
• Bylderup Sogn
• Pastoren fra Bylderup Sogn

 

• Post til Øster Højst
• En berømt mand fra Øster Højst

 

• Modstand i Tinglev
• Tinglev og Omegn – dengang
• Sheriffen fra Tinglev
• Folk i Tinglev
• Mere om Tinglev og omegn – dengang
• Olgerdiget ved Tinglev

 

• Afstemningsfest 10. februar 2020 på Rens Efterskole
• Rens – for mange år siden

 

• Maleren Emil Nolde 1-6