Chelmno – Nazisternes første udryddelseslejr

170.000 blev dræbt i lejren. Den nye bog af Anders Stensager er interessant og grufuld læsning. Flere års research. Vagtmandskabet fik en god løn. De erkendte ingen skyld. De lokale vidste godt, hvad der foregik. Men hvad skulle de gøre? Arbejdslejre dukkede op allerede i 1933. Ghettoen i Lodz. De brugte gas-biler. Allerede bestående bygninger. De blev lokket og pisket ind i gas-bilerne. Ligene blev anbragt i massegrave. Chelmo. Alle spor skulle slettes Kun få af Chelmo mandskabet blev dømt. Almindelige politibetjente medvirkede til krigsforbrydelser.

 

170.000 blev dræbt

Vi har netop læst en fantastisk men også gruopvækkende bog med overstående titel af Anders Otte Stensager. Vi har før anmeldt en bog af forfatteren. Den hed ”Christian den Grusomme”.

Så vidt vides er det den første dansksprogede bog om dette emne. Fra december 1941 til juli 1944 blev der her dræbt 170.000 mennesker. Det var primært jøder og overvejende fra Polen. Lejren startede før Wannsee-konferencen i januar 1942.

 

Interessant og grufuld læsning

Det er gennemgående voldsom læsning. Et stort illustreret dansk værk om en af de mest grufulde KZ – lejre. Det uforståelige er på en eller anden måde gjort forståelig.

Forfatteren har fundet frem til talrige vidneudsagn fra mandskabet og fra indbyggerne i lokalområdet. Det er et meget grundigt stykke arbejde, hvor han går ned i detaljerne. Det er interessant og grufuld læsning. Og det er et imponerende stykke arbejde om en tid, som vi aldrig må glemme

 

Flere års research

Bogen er baseret på flere års arbejde og research i udenlandske arkiver. I bogen er der også nye fotos. Igen ser vi Holocausts dystre historie. Bogen er meget detaljeret. Nogle steder måske kun for kendere og eksperter.

En femtedel af bogen rummer noter. Litteratur, arkivkilder, register, kort og sproglige oplysninger. Utroligt at så meget alligevel er bevaret.

 

Vagtmandskabet fik en god løn

På Forlaget Gads hjemmeside fortæller forfatteren, at han mener, at vagtmandskabet ikke gjorde særlig meget for at undsige sig arbejdet. Mange af gerningsmændene fik god løn og bonus, fri kost og logi, adgang til at stjæle jødernes frarøvede værdigenstande og sidst men ikke mindst slippe for aktiv frontindsats.

 

De lokale vidste, hvad der skete

I bogen fokuseres der også på, hvem disse vagtfolk var. Vi får også at vide, hvad de lokale beboere nær udryddelseslejren var vidne til og hvad der blev fortalt i retssagerne. De vidste meget og mange havde også arbejdsfunktioner i lejren.

Ud fra et omfattende kildemateriale bliver der sat et portrætkatalog op – en slags kollektiv biografi.

 

Arbejdslejre dukkede op allerede i 1933

Allerede i 1933 kort efter magtovertagelsen i 1933 blev der oprettet forskellige internerings – og tvangsarbejdslejre for politiske modstandere og dernæst for ”særindivider” som romaer, homoseksuelle og sociale afvigere. Men fra 1938 gjaldt det også internerede tyske jøder. Efter krigsudbruddet var både krigsfanger og ghetto – internerede lokale jøder og deporterede fra de erobrede lande.

Chelmo-lejren blev en start og dernæst en form for model for, hvordan nazisterne tømte ghettoer. Sammenstuvning og internering af polske jøder var i fuld gang.

 

Vagtmandskabet erkendte ingen skyld

Efter krigen veg de ikke tilbage for at fortælle om hvilke grusomheder, de medvirkede til eller selv begik. På intet tidspunkterkendte de deres egen skyld eller angrede hvad de havde gjort. De mente, at det var et arbejde som alt andet. De hævdede, at de var tvunget til det. De betragtede sig slet ikke som kriminelle eller forbrydere.

Desuden mener forfatteren, at danskerne ikke fokusere så meget på, hvad der skete uden for Danmarks grænser

 

Ghettoen i Lodz

Ofrene blev samlet i ghettoen i Lodz, der i begyndelsen af 1940 husede 163.000 mennesker. De havde ikke nok fødemidler, ingen kloakering og vandforsyning. Det betød hungersnød og udbrud af epidemier. Fra januar 1942 blev folk herfra i overfyldte godsvogne kørt herfra. Det sidste stykke foregik på en smalsporsbane.

Det var egentlig Adolf Eichmann, der egentlig ønskede ”et eller andet hurtigvirkende” som kunne aflive uarbejdsdygtige jøder. Og det var lige noget som Arthur Greiser kunne bruge. Han havde en ide med de såkaldte gasvogne.

 

Man brugte gasbiler

Det var her man for første gang udførte systematisk massedrab på jøder med udstødningsgas udført i mobile gaskamre monteret på specialkonstruerede lastbiler. Teknikken blev forbedret og blev fra marts 1942 anvendt i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka. Man havde allerede gjort erfaringer, da man også brugte gasbiler i forbindelse med drab på polske og jødiske anstaltspatienter.

 

Allerede bestående bygninger

Tysklands første udryddelseslejr kom til at omfatte allerede bestående bygninger. Der var et lille slot, som egentlig kun var en stor villa og så var det en ubenyttet hovedgård med en park. Og så var der rester af et gartneri. Dertil kom en nabolejr i skoven.

Kommandoen havde Herbert Lange. Han og de øvrige officerer boede i hovedgården. Næsten alle officerer havde erfaringer med aflivninger. De havde været knyttet til programmet T 4, der aflivede handicappede og meget syge personer.

I lejren var der også to barakker. Her blev jøder kortvarig anbragt.

 

Lokket ind i gas-bilen

Man blev budt velkommen og fortalt at man skulle til Tyskland for at arbejde. Det var som regel en SS- mand klædt i hvid kittel, der bød folk velkommen. Han sagde de skulle i bad og desinficeres. Inden skulle de aflægge deres tøj og værdigenstande.  Og det skete efter at man havde været i bad. Men først skulle man aflevere alle værdigenstande og afklæde sig. Man blev delt op i grupper af 50 stykker.

Hvor mange der troede på, hvad der blev sagt i velkomsttalen får vi aldrig at vide.

Så gik det ellers gennem en lan kælderkorridor under ”slottet” Man kunne overalt se skilte, hvor der stod bad. Gik det ikke hurtig nok, stod politifolk og SS’ er med pisk – og så op på en rampe og ind i den ventende gas-bil. Når lastrummet var fyldt, blev bagdøren på gasbilen lukket og låst. Motoren blev tændt og udstødningsgassen ledt ind i lastrummet. Først hørtes der skrig, råben og jamren og bankelyde.

 

Ligene blev anbragt i massegrave

Efter ca. 10 minutter var der stille. Ofrene var blevet dræbt. Gasbilen kørte nu i langsomt tempo til skovlejren, der lå 5 km væk. Et hold jødiske tvangsarbejdere med lænker tømte gasbilen og anbragte ligene i store massegrave. Man havde tre gasvogne til rådighed. Der var 70 jødiske arbejdere og et mindre antal polske. Disse blev selv gasset efter få ugers arbejde.

Fra december 1941 til april 1943 blev der dræbt 165.000 personer. Chelmo blev i første omgang lukket ned i april 1943. Slottet blev sprængt i luften. Man gravede massegravene op og brændte ligene i krematorieovne.

 

Chelmo blev genåbnet

Himmler beordrede Chelmo-lejren genåbnet, så flere kunne blive myrdet. Så fra 23. juni til 14. juli 1944 blev der i Skovlejren myrdet 7.176 jøder fra Lodz. Igen blev gas-biler anvendt. Da den Røde Hær var på hastig fremmarch, blev lejren endelig rømmet i januar 1945.

Lejren blev drevet af en Sonderkommando bestående af SS- og politifolk, der også stod for at gennemføre drabene. Særkommandoen havde allerede erfaring med at begå mord på psykisk syge og sindslidende i Reichsgau Wartheland og den erfaring tog de med sig til Chelmo.

Lejrens første kommandant var Herbert Lange, som havde dræbt psykiatriske patienter i Poznan. Hans enhed bestod af 15-20 SIPO-mænd og 80 – 100 fra Schutzpolizei.

 

Alle spor skulle udslettes

I efteråret 1944 blev alle spor fra lejren fuldstændig slettet. Krematoriet blev sprængt i luften. Alle spor efter, hvad der var hændt, blev forsøgt skjult.  Men frem til 17. januar 1945 var den tyske Sonderkommando og 47 jødiske arbejdere stadig i færd med at slette alle spor. Natten mellem den 17. og 18. januar skød tyskerne de sidste jøder. Da jøderne forsøgte at forsvare sig og samtidig skød to gendarmer, satte Sonderkommando ild til huset, hvor jøderne havde søgt tilflugt. Kun to jøder overlevede.

 

Kun få fra Chelmo – mandskabet er blevet dømt

I slottets kælderrum blev jødiske skræddere og skomagere holdt fanget for at sy uniformer og sko. På slottes ejendom er også fundet affaldsgruber, hvor ofrenes personlige ejendele som tøj, sko, fotografier og smykker m.m. er nedgravet.

Man fandt 6.800 par sko, 24.000 skeer, 4.500 sakse, briller, gafler og meget mere. Fundamentet til det såkaldte slot blev stående. Man kunne derfor danne sig et indtryk af jødernes vej til det såkaldte bad.

Umiddelbart efter krigsafslutningen blev der i Polen ført retssager mod lejrledelsen og eksekveret dødsdomme men først i 1960erne kom Vesttysklands egne krigsforbrydelsesprocesser. Ganske få fra Chelmno-mandskabet blev dømt.

Herbert Langes efterfølger Hans Bothmann begik den 4. april 1946 selvmord i byen Heide. Paul Blobel, der var tilknyttet lejren havde også begået andre forbrydelser blev dømt til døden. Arthur Greisner – en af de værste. Han blev dømt til døden. Den 27. juli 1946 blev han hængt.

 

Almindelige politibetjente var krigsforbrydere

Læs bogen. Den er hård at komme igennem. Dette må aldrig ske igen. Det er hård og grundig læsning. Måske skal man have lidt tålmodighed. Tænk at man i lejren ved hjælp af disse gas-biler i en periode på 16 måneder kunne aflive145.031.

Egentlig har man fra tysk side i mange år påpeget at det kun var SS-soldater, der begik krigsforbrydelser. Hverken Wehrmacht eller andre havde gjort det. Men allerede dengang var 90 almindelige politibetjente med til krigsforbrydelser.

 

 

Kilde:

• Anders Otte Stensager: Chelmo – Nazisternes første udryddelseslejr
• dengang.dk – diverse artikler
• gad.dk
• da.wikipedia.dk
• holocaust-uddannelse.dk

 

Hvis du vil vide mere: Om Holocaust og KZ – lejre

• På dengang.dk finder du 2.136 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter, Anden Verdenskrig) finder du 415 artikler
• Under Padborg, Kruså, Bov finder du 62 artikler
• Under København finder du 212 artikler

 

• Holocaust – fornægteren fra Kollund
• Sort Jord – Holocaust
• I ondskabens skygge af Holocaust
• Holocaust – aldrig igen
• Ladelund – og beskyttelse af forbrydere
• Ladelund – Hvorfor og Hvordan?
• Sydslesvig den 9. – 10. november 1938
• Dødsmarch
• De danske hjælpepakker til KZ – fanger
• Albert Eichmann – manden bag jødernes død
• Auschwitz og Thalidomid-skandalen
• Auschwitz – en udryddelseslejr
• Buchenwald – lægen Værn er stadig aktuel
• Dansk vaccine i Buchenwald
• Buchenwald – rædsler og lidelser
• Danske jøder i Theresienstadt
• Skal ældre krigsforbrydere straffes?
• Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
• Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
• Jagten på krigsforbrydere
• De asociale skulle i KZ – lejre
• Josef Mengele – dødens engel
• Bag KZ – lejrens pigtråd
• KZ – Udelejr Husum – Schwesing (Svesing)
• Jagten på det perfekte menneske
• Værnet – lægen man lod flygte
• Død over bai Jar
• Hvad skete der i Borbrusk?
• SS – absurde grusomheder
• Tvangsarbejde i Det Tredje Rige
• KZ – lejr Ladelund og andre artikler