En ny pragtfuld guide – bog har set dagens lys. Vi kigger på  denne med historiske øjne. Det drejer sig om en bog om C.F. Hansens mange bygningsværker. Han udfoldede sig fra Aabenraa til Skagen. Fra Altona til Husum, og ikke mindst i København har han sat sit præg.

 

Stor indflydelse

C.F. Hansen var den danske klassicismes store arkitekt. Som overbygningsdirektør og professor på Kunstakademiet havde han den helt afgørende indflydelse på dansk arkitektur gennem mere end 50 år. Fra 1785 var C.F. Hansen også landsbygmester i Holsten, med sæde i Altona.

 

Moder – med indflydelse

Hans far, der stammede fra Husum var skomager og læderhandler i Krystalgade.
Han havde nok ikke forstillet sig, at hans søn skulle ende blandt de
fornemste i riget.

Moderen har været amme og vart-frue. Hun var kvindelig hoffunktionær, der passede og førte tilsyn med kongelige børn. Hun passede blandt andet Prins Christian – den senere Christian den Syvende.

Christian Frederik var vild med tegning. Han blev sat i handelslære, men hans interesse for tegning fortsatte. Moderen brugte sin indflydelse og fik ham anbragt i murerlære og Kunstakademiet

 

Antikkens former

 Hans lærer var den kendte C.F. Harsdorff. Hos ham lærte C.F. Hansen at bruge antikkens former. Han blev konduktør  ved lærermesterens arbejde med Frederik den femtes kapel ved Roskilde Domkirke.

Da han var færdig som arkitekt rejste han til Italien. Her så han antikkens, renæssancens og barokkens store bygningsværker.

 

Kunstakademiet

Kunstakademiet var blevet dannet for at forbedre den danske kunstnerstand, så man kunne nå mål med de internationale skoler. I løbet af få årtier blev kvaliteten forbedret betragteligt.

 

Thomas Roland

Forlaget Frydenlund har været så venlig at sende en pragtfuld billedguide med titlen C.F. Hansen i Danmark og Tyskland.  Forfatteren, Thomas Roland
er arkæolog og konsulent. Gennem en årrække har han studeret C.F. Hansens bygninger.

Vi kigger på bogen med historiske briller. Og bagerst, kære læser, vil du kunne se en liste over artikler, hvor vi forvejen har fokuseret på C.F. Hansens
ejendomme og stederne omkring.

 

Kendte bygninger

I 1792 ægtede Hansen Anne Margrethe Rahbek, datter af toldinspektør Jacob Rahbek.

Og selv om dette ikke er en arkitektonisk hjemmeside, så er bogen aldeles interessant, set med historiske øjne. Vi har som nævnt i tidligere artikler beskæftiget os med en del af de bygninger, der er omtalt i håndbogen. Det er pragtfulde fotos, så man kan nyde C.F. Hansens byggekunst. Og det er jo både fra København, Slesvig – Holsten, Aabenraa m.m.

Denne C.F. Hansen var en særdeles flittig mand. Cirka 150 bygningsværker står han for, og vel cirka halvdelen er omtalt og gengivet i denne bog.

Fra 1802 – 1805 havde Hansen adresse i Lûbeck. Flere af hans bygningsværker kunne nås derfra, men taktiske grunde har sikkert også spillet ind. En tid overvejede C.F. Hansen nemlig at søge stillingen som stadsbygmester i Lûbeck. Denne stilling var knap så indflydelsesrig med bedre betalt. Kongen forstod budskabet og forhøjede landsbygmesterens løn.

 

Det mondæne Altona

Talrige bygninger blev det til i det mondæne kvarter i Palmaille i Altona. Det var denne bydel, der dannede model for det kvarter, der blev opført og senere nedbrændt ved Østerport.  Ja egentlig har man glemt, at Altona dengang var Danmarks næststørste by med 23.000 indbyggere. Kongen havde givet Altona en række særrettigheder. Og dette tiltrak mange initiativrige personligheder.

 

Tilbage til hovedstaden

Efter at have bygget huse for rige købmænd i Slesvig – Holsten blev han i 1800 kaldt tilbage til hovedstaden. Store brande i årene 1794 og 1795 havde gjort indhug i byen. C.F. Hansen skulle være med til at genopbygge byen.

 

Nyklassicisme

Nyklassicisme var fremherskende fra 1760 til cirka 1830. Ordet kan vel oversættes som

• at gøre noget efter de antikke regler.

Tilhænger af denne byggestil mente, at barokken og rokokoen var kommet for langt væk fra rødderne.

 

Farveforskrækket og billedfjendsk

C.F. Hansens arkitektur er kendetegnet ved blandt andet sparsom dekoration, rene murflader og store søjler. Inspirationen kom fra Grækenland og Italien. Hans bygninger udmærker sig ved storhed, simpelhed og kraft.

Det var ikke alle, der bifaldt hans stil. Mange mente, at hans byggestil ikke passede ind efter danske forhold. Senere blev han beskyldt for at være for konservativ og hæmmende for udviklingen.

Kritikken har gennem tiden især gået på, at Hansens bygninger var kolde, akademiske og fjerne fra Folkets smag. Allerede dengang blev han beskyldt for at være farveforskrækket og billedfjendsk.

En kirke i Husum blev beskrevet som et gult, hæsligt kaninbur. De fleste ønskede sig hyggelige traditionelle kirker med klokketårn og spidse gotiske vinduer, der afspejlede traditionen. Man kunne ikke rigtig forene sig med renfærdige klassiske templer.  Men i dag sidestilles C.F. Hansen på linje med Jørn Utzon og Henning Larsen.

 

Københavns Råd  – og Domhus

Det nyklassicistiske domhus er et af hovedværkerne i dansk arkitektur. Ved bybranden i 1795 blev det gamle rådhus mellem Gammeltorv og Nytorv
ødelagt. Stedet er markeret i brolægningen på Nytorv.  Det nuværende domhus er blevet opført i årene 1805 – 15. Byggeriet blev forsinket af englændernes
bombardement.

Indtil 1905 indeholdt bygningen både rådhus og domhus. Inden for de seneste år har ejendommen gennemgået en omfattende renovering, og bygningerne er i dag fredet. Indskriften mod Nytorv, Med Lov skal Land bygges er et citat fra indledningen til Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241.

Gennem de imponerende søjler mod Nytorv kommer man ind i forhallen, der blev kaldt Rådstuebørsen. Rummet er stort, fordi det skulle rumme Borgervæbningens 200 mand.

I lokalet for enden af forhallen var der mødesal for magistraten og senere borgerrepræsentanten. Til højre for forhallen ligger hovedtrappen, og foran denne , er der en skærm af fire toskanske piller under fem buer.

Ved trappen i stuetagen findes et lokale, der blev bygget som for-sal til politiretten. Lokalet kan rumme cirka 100 personer. Politirettens sal er større – cirka 200 kvadratmeter. Det blev indrettet til behandling til mindre straffesager og visse civile småsager.

På førstesalen er der store vinduer mod Nytorv. Tidligere var det retslokale for Landsover – samt Hof – og Stadsretten. Nu er det nærmest mødesal for repræsentative formål. Domhuset indeholder hele 17 retslokaler med tilhørende kontorer. Byretten har også administrative kontorer her.

Man foreslog i 1808, at der over det daværende arresthus skulle være en indskrift på latin, der oversat lød sådan: Til Værn for Uskyldig, til Skræk for Brøde.
Resultatet blev dog knap så voldsomt, For almeen Sikkerhed.

Og så kan vi jo passende nævne Slutterigade. Slutteri betyder arrest. Arresthuset i Slutterigade husede både de personer, der afsonede en gæld og malefikanter, d.v.s. Forbrydere.

Hansen ønskede at beholde en stor plads. Det centrale torv blev i de følgende år indrammet af nogle af Københavns bedste bygninger fra tiden. Men Hansens
favoritbygning fremstår som et tempel for retfærdigheden.

 

Vor Frue Kirke

Englændernes bombardement i 1807 gik hårdt ud over universitetet. Bygningen mod Vor Frue Kirkegård samt bygningerne på hjørnet af Fiolstræde
og St. Kannikkestræde udbrændte. Universitet benyttede sammen med Magistraten lejligheden ved genopbygningen at sløjfe kirkegården. Det gav så plads til den nuværende Frue Plads.

C.F. Hansen begyndte på Vor Frue Kirke i 1811. Byggeriet blev afsluttet i 1829.

Da Hansen fik opgaven overdraget, havde han kun i beskedent omfang beskæftiget sig med kirkebyggeri. Det var kronprinsen, den senere Frederik den Sjette, der befalede, at det var C.F. Hansen, der skulle stå for opførslen. Allerede ti dage efter opgaven skrev Hansen til kronprinsen:

• Alt vel kunde der ved at istandsætte Kirken i samme Smag som den forhen havde eller ved at give den en og anden Forandring, hvorved den blev en ulykkelig Mellemting i Arkitekturen, maske spares 1/3 af hvad der vilde medgaa, naar Kirken omformedes i ædlere og bedre Stil; men da Efterslægten ikke kunde agte paa Besparelsesgrunde, men alene vilde bedømme Bygningen, som den stod for Øjnene, saa syntes der ikke at burde sees paa nogen meere Bekostning naaret saa vigtigt Arbejde kunde bedre udført.

Det var en meget kløgtig argumentation, og det gjorde også indtryk på højeste sted. Hansen fik frie hænder. I samme tidsrum arbejde Hansen også med tegninger til Slotskirken, Metropolitanskolen og mange flere bygninger.

I november 1810 modtog Universitetsdirektionen det færdige projekt fra Hansen. Det bestod af 11 tegninger ledsaget af kommentarer.

Hansen var ikke tilhænger af tårne. Han syntes, at det var et levn fra den gotiske tid. Alligevel var tegningerne forsynet med et tårn. Han havde af taktiske grunde givet to muligheder. Han foretrak selv et lavt tårn. I sine kommentarer påpegede han, at det var billigere. Og ikke overraskende fik han sin vilje trumfet igennem.

Man fornemmer noget storslået omkring kirken. I Kastels-kirken findes i dag den midlertidige trædøbefont, der blev benyttet i Vor Frue Kirke, indtil Thorvaldsen fik færdiggjort dåbsengelen.

Har du prøvet at betragte det store indre rum. Det er prægtig og imponerende i sin kølighed. Det giver en ejendommelig stemning. Kirken er udvalgt i Kulturkanonen.

Til C.F. Hansens store fortrydelse blev det hans elev, P. Malling, der kom til at udføre hovedbygningen til Københavns Universitet. Årsagen til dette var, at man på daværende tidspunkt havde fået nok af Hansens stive klassicisme. Man var mere begejstret for Mallings mere moderne, gotisk inspirerede bygning.

 

Metropolitanskolen

Vor Frue Skole havde haft trange forhold i Dyrkøb. Ved et mageskifte med universitetet i 1810 erhvervede skolen grunden langs Fiolstræde og C.F. Hansen
fik overdraget bygningen af den nye skolebygning. Skolen hed fra 1817 Metropolitanskolen.

Der blev brugt sandsten fra Christiansborg. Hansen fik kongens tilladelse til at bygge med brækkede hjørner i stedet for afskårne hjørner, som var påbudt af hensyn til slukningskøretøjernes mobilitet.

I 1994 blev skolen gennemgribende renoveret og står på mange måder lige som dengang, da Hansen overværede indvielsen i 1816.

 

Christiansborg

C.F. Hansen tegnede også det andet Christiansborg, som også brændte. Tilbage er kun Slotskirken.

Genopførelsen startede 20 år efter branden i 1794. Han brugte sin yndlingsstil – det antikke. Det originale bestod i gennembrydningen mod ridebanen, som han erstattede med en åben søjlehal. Ensformigheden blev derved brudt. Slotsporten blev måske for smal. Slotskirken var færdig 1826 og slottet færdig i 1828.

Hansen kunne ikke gå frit til opgaven. Barokslottets mure stod endnu sodsværtede tilbage. Han valgte dog at gøre slottet trefløjet. Desværre brændte
slottet atter i 1884. Man besluttede ikke at genrejse det klassicistiske slot. I stedet opførte man det nuværende ny-barokke Christiansborg som blev indviet i 1927.

Der kan dog ses enkelte rester af Hansens byggekunst.

Slotskirken

Hansen måtte benytte sig af det barokke murværk. De besøgende møder mod slotspladsen en streng tempelfont. Facaden mod kanalen er mere livlig. Egentlig er udsmykningen af kirken lidt atypisk for Hansen.

 

Aabenraa Rådhus

Denne bygning har vi omtalt flere gange under Aabenraa. Den indeholdt oprindelig arkiv, arrest, by-ting, festsal, hoved-vagt, rådstue m.m.

Rester fra det gamle kursted, Frederikslyst er brugt som byggematerialer At man på forhånd havde byggematerialerne indskrænkede C.F. Hansens muligheder. Men fra byens side ville man gøre det så billigt som muligt.

Rådhuset var fra 1616 og meget nedslidt. Der var behov for et nyt. Byen lokale bygmester, Per Callesen leverede selv de første tegninger til rådhuset. Bygningsinspektør Meyer leverede de næste tegninger og endelig kom C.F. Hansen med de sidste. Denne Meyer var elev af Hansen.

Ja denne ejendom skal selvfølgelig med. Det var her jeg blev gift med Hanne  af borgmester Jens Børsting Andersen.

 

Brundlund Slot

Den ældste del af Brundlund Slot stammer tilbage fra Margrethe den Førstes tid. Omkring 1530 blev den hovedbygning, som i dag danner rammen opført.
I løbet af 1500 – tallet kom der flere tårne til. Omkring år 1600 blev hele slottet shinet op i renæssancestil med gesimsbånd og lignende.

Slottet har haft stor betydning for Aabenraas historie. Fra min tid i byen, har den også dannet baggrund for de store tattoo – arrangementer op til ringridning.

I 1803 blev C.F. Hansen anmodet om at modernisere slottet. Allerede i 1785 var man begyndt at renovere det faldefærdige slot. Det gamle murværk blev i det store og hele genbrugt. Trods gode intentioner så forandrede Hansen slottet radikalt.

 

75 bygninger i Slesvig Holsten

Han spildte ikke sin tid, den gode C.F. Hansen. Han satte sit umiskendelige præg på arkitekturen i hertugdømmerne. Det resulterede i mere end 75 offentlige bygninger, byhuse, landejendomme, møller, lade-bygninger, broer, tekniske anlæg og kirker.

 

Aasheims Grav

Ja selv ude på Assistens Kirkegård er der minder om C.F. Hansen. Aasheim kom oprindelig fra Norge. Han var professor i medicin og fysik. Gravmælet tager udgangspunkt i de klassiske monumenter fra gravpladser i både Rom og Grækenland.

 

Den sidste tid på
Rolighed

C.F. Hansen brugte sin sidste tid på landstedet Rolighed på Frederiksberg. Ved sin død i 1845 efterlod han sig en imponerende bogsamling med talrige værker om ældre og samtidig arkitektur. Man må gå ud fra, at han på sine udenlandsrejser havde indkøbt disse og ladet sig inspirere af disse.

 

Man farer ikke vild

Den flotte håndbog er forsynet med kortudsnit og endda GPS – koordinatorer, så man ikke farer vild på jagt efter C.F. Hansens bygninger især i Slesvig, Holsten og Altona.

Bogen kan varmt anbefales til alle, der ikke bare er interesseret i arkitektur, men også til amatør – historikere som undertegnede. Sprogbruget er enkelt og forståeligt. Usædvanlig flotte fotos er med til at forstærke et aldeles positiv indtryk af bogen.

En tanke – hos tandlægen

Og egentlig kom undertegnede til at tænke på C.F. Hansen inden lidelserne hos tandlægen startede her kort før jul. I venteværelset på Trianglen var der et godt udsyn mod en monumental bygning, der godt kunne være opført af ham. Det er den flotte postbygning .

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Thomas Roland: C.F. Hansen i Danmark og Tyskland (Forlaget Frydenlund)

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784artikler
• Under København finder du 190 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Under Østerbro finder du 169 artikler 
• Om de omtalte steder, bygninger og deres historie, læs
• Strøgets Historie
• København for længe siden
• Fra Ildebrand til Kæmner
• København omkring år 1800
• Margrete den Første og Sønderjylland (under Sønderjylland)
• Sønderjyllands Historie indtil 1200 (under Sønderjylland)
• Abel og hans sønner (under Sønderjylland)
• Aabenraa 1800 – 1850  (under Aabenraa)
• Aabenraa i de onde tider (under Aabenraa)
• Aabenraa 1864 (under Aabenraa)
• Dagligliv i Aabenraa – dengang (under Aabenraa)
• Fra det game Aabenraa (under Aabenraa)
• Lov og ret i Aabenraa (under Aabenraa)
• Mennesker i Aabenraa (under Aabenraa)
• Rådhuset i Aabenraa (under Aabenraa)
• Brundlund Slot (under Aabenraa) 
• Barnemoderen fra Jægersborggade (under Nørrebro)
• Da Gertrud rejste sig fra kisten (under Nørrebro)
• København i 1700 – tallet (under Nørrebro)
• Livet på Assistens Kirkegård (under Nørrebro)
• Omkring Nørrebroparken 3 (under Nørrebro)
• Under jorden – på Assistens Kirkegaard (under Nørrebro)
• Assistens Kirkegård – 250 år (under Nørrebro)
• Forstaden ud for Østerport (under Østerbro) og mange andre artikler 

Redigeret 13.-02 – 2022