Carl Beuck, en modig pastor fra Mindretallet

Pastoren mente, at man ”burde aflyse Gud mere end mennesker”. Han fik en gennemgribende uddannelse. Ved fronten blev der sunget danske og tyske julesange under hans ledelse. Han blev præst i Sønderborg og Tønder, inden han kom til Aabenraa. Han vidste godt at hankunne miste helbred og liv. Ofte blev han kaldt til samtale. Han kunne slet ikke godkende Hitlers raceteorier. Han var en af de få hjemmetyskere, der fulgte biskoppens opfordring. Der var meget få kirkegængere der støttede ham. I alt bakkede ca. 95 pct. af hjemmetyskerne op om nazismen. Han forsøgte at ændre forholdene i frøslevlejren, men kommandanten ville slet ikke lytte til ham. Han opfordrede til at Det tyske Mindretal skiftede mentalitet. Ved en andagt i arresten i Aabenraa kom det til et sammenstød med Jens Møller, tidligere leder af NSDAP – N. Pastoren svarede Jens Møller skriftligt. Pastoren blev udnævnt til ”Ridder af Dannebrog”-

 

Man bør adlyde Gud mere end mennesker

En modig hjemmetysk præst huskede disse ord:

• Man bør adlyde Gud mere end mennesker

Han huskede ikke blot disse ord, Carl Beuck. Han tog også konsekvensen af dem i sin forkyndelse og i sine handlinger.

Han var født den 17, november 1887 i Holbøl som søn af den daværende tyskfødte sognepræst J.O. Fr. Beuck.og hustru, Maria.

 

En gennemgribende uddannelse

Det meste af sin ungdom tilbragte han i Hørup på Als, hvortil hans far blev forflyttet. Her lærte sønnen den sønderjyske dialekt og blev fortrolig med grænselandets forhold. Han blev optaget på den højere skole i Haderslev den såkaldte ”Johanneum”. Han tog sin abitur (Studentereksamen).

Derefter gik han i gang med teologiske studier ved universiteterne i Greifswald, Erlangen, Kiel og Leipzig i årene 1907 – 1911

 

Danske og tyske julesange

Efter at have afsluttet sin værnepligt måtte han deltage i Første verdenskrig som officer. Han virkede som en pligttro, men human kompagnifører i infanteri-regimentet nr. 84 i hvilket befandt sig adskillige dansksindede nordslesvigere. Dem tog han sig lige så godt af som de tysksindede.

I danske soldaterbreve skildres således en juleaften i en skyttegrav i Nordfrankrig, hvor der under Beucks ledelse blev sunget både danske og tyske julesalmer.

 

Præst i Sønderborg og Tønder

I 1917 blev Carl Beuck taget til fange og måtte derfor opleve resten af krigen i en fangelejr i England. 1919 vendte han tilbage til sin hjemstavn og blev kaldt for andenpræst i Sønderborg.

Året efter blev han udnævnt som sognepræst for den tyske menighed ved Kristkirken i Tønder. I 1922 giftede han sig med Magda født Jensen fra Højer. Fra 1936 – 55 virkede Beuck som sognepræst for den tyske menighed i Aabenraa hvor han lige som i Tønder – var næstformand i menighedsrådet.

 

Beuck var foruroliget over udviklingen

I Aabenraa oplevede pastor Beuck nationalsocialismens stærke indflydelse på det tyske mindretal. Det var en udvikling, som foruroligede ham. I 1940 overværede han den tyske besættelse med dens nedbrydende virkninger på forholdene i grænselandet.

Det var begivenheder der slet ikke harmonerede med den kristne tro og syn på menneskeligt samkvem og naboskab. Efter hans mening var den nazistiske ideologi eller ”Weltanscahuung” ikke blot i strid med den tyske ånd, men slet og ret med ånd. Sand kultur vil altid hænge sammen med ånd og til et sundt og rigt folkeliv hører derfor også, at man deler åndelige værdier.

Tværtimod gik han ind for at støtte og styrke alle positive kræfter, der indenfor hjem, skole, foreningsliv og kirke ville modarbejde den etiske og moralske opløsning, som Hitler og hans fanatiske partifæller i realiteten stod for.

 

Han kunne risikere helbred og liv

Men pastor Beuck blev hurtig klar over, at han kunne komme til at risikere sit helbred og liv ved at gå imod dem, der troede, at de snart ville få magten.

 

Han kunne slet ikke godkende Hitlers raceteorier

Blandt meget andet kunne pastor Beuck slet ikke godkende Hitlers raceteorier med jøderne som syndebukke og heller ikke kulturlivets nazificering og ensretning. Dette gav sig udslag i bogafbrændinger under ledelse af Joseph Goebbels og landsforvisning af den teologiske professor Karl Barth. Han så med bekymring på de arrestationer og forbrydelser, der blev begået mod talrige danske, som satte livet til i tyske koncentrationslejre, skønt tyskerne havde lovet, at danske fanger kun ville blive anbragt i Frøslevlejren.

 

En af de få hjemmetyskere, der fulgte biskoppens opfordring

Da jagten efter de danske jøder gik ind i 1943, udsendte biskop Fuglsang – Damgaard i København en opfordring til at alle præster protesterede og erklærede, at

• Kirken gør ingen adskillelse mellem mennesker, Den inddeler dem ikke efter race, stand eller køn. Det afgørende for den er, om mennesker til hører Kristus eller ej.

Pastor Beuck var en af de få hjemmetyske præster, der fulgte opfordringen, selv om han vidste, det kunne få alvorlige følger for ham. Han vidste nok, at han havde flertallet af hjemmetyskere imod sig.

 

Meget få kirkegængere støttede Beuck

Ved flere lejligheder blev han sat alvorlig på plads af den nazistiske ledelse på ”Dibbernhaus” og Nordschleswigsche Zeitung var lukket for indlæg, der kritiserede nazismen eller dens ledere.

Derimod bestemte han selv, hvad der skulle skrives i Gemeindeblatt i Aabenraa. Det som han her berørte faldt ikke i god jord hos flertallet af den tyske menighed. Gudstjeneste – besøget hos ham var skrumpet ind. Selv til mindegudstjenesterne for de faldne frivillige mødte der ikke mange op.

 

95 pct. af hjemmetyskerne bakkede op om nazismen

Nazismen havde bjergtaget så godt som hele mindretallet. Den daværende formand for Kreditaanstalt Vogelgesang, Jürgen Schmidt ved Øster Terp ved Løgumkloster udtalte endnu i 1945:

• På landet er vi 95 % Parteigenossen

Det lyder meget sandsynligt. Kun i købstæderne var der mindre grupper var der antinazistiske eller mere moderate tyskere. Men de gik stille med dørene. I modstandsbevægelsen var der kun tre, der kom fra hjemmetyske familier.

Der var dog sket en tydeligt omslag i stemningen efter det tyske nederlag i 1943, især efter kapitulationen ved Stalingrad 31. januar 1943.

 

En anden formulering i den tyske avis

Nordschleswigsche Zeitung fik nu vejrhane – nykker. Avisen indstillede sig diskret på nederlag også for storpralerne. De manede nu til et indtrængende samarbejde og en udbedret forståelse mellem de to nationaliteter.

 

Forsøg på at ændre forholdene i Frøslevlejren

Den 11, november 1944 skrev biskop Noack i Haderslev til pastor Beuck, at forholdene i Frøslevlejren voldte ham bekymring, fordi den tysk – nazistiske lejrkommandant, SS – Sturmbannführer Philipp Hillgârtner, forbød morgen – og aftenandagter, lige som han fratog de indsattes bibler og salmebøger. Biskoppen mente, at en tysk præst kunne forhandle sig til rette med kommandanten.

Beuck begav sig få dage efter til Frøslevlejren og har skildret sit møde med Hillgârtner i Jørgen Mågårds bog ”Tysk fangelejr i Danmark” på en levende og realistisk måde.

Hillgârtner, der lod Beuck vente i to timer, var irriteret, kold og afvisende. Han ville hverken tillade andagter eller indførelse af bibler eller salmebøger i lejren og heller ikke give lov til, at meget syge eller døende måtte gå til alters, dersom de ønskede det.

 

Indlæg i kirkebladet i Sønderborg

Men krigen gik sin gang og det bar mod enden. Pastor Beuck blev opfordret til at skrive et indlæg i det tyske menighedsblad i Sønderborg om de kommende dage. Han begyndte med at udtrykke sin sorg over den måde, hvorpå det tyske folk på ny var blevet bedraget og fortsatte:

• Hvor trænger vi i disse tider til at have fast hjerte. Ja, hvis man i alt fald have det! Der forefindes nu langt flere forrevne, søndrede og håbløse hjerter. Forbitrelse, forsagthed, ja, fortvivlelse overvælder sindene. Mange af de mænd, der fremtrådte i storhed, have stor magt og levede uden tro på Kristus, har lagt hånd på sig selv og begået selvmord. Det er ikke ”heroisme.
• De har ikke givet deres liv nogen ”indvielse”. De er tværtimod gået fejhedens vej. De har intet fast hjerte, ingen ansvarsfølelse over for Gud og mennesker. Men også millioner af ganske jævne mennesker, som er blevet revet med ind i den øjeblikkelige elendige hvirvel, fristes til at give sig den fuldkomne håbløshed i vold.
• Sorgen tynger hjerterne som en byrde, der truer med at knuge dem ihjel. Også vi tyske nordslesviger føres gennem mørke dage. Ingen ved, hvorledes fremtiden vil blive.

 

Beuck opfordrede til at Mindretallets ledelse ændrede mentalitet

Pastor Beuck mente, at en fuldkommen forandring i mindretallets mentalitet og dens fremtidige ledelse burde indtræde.

Beuck var en af de besindige, der stiftede ”Bund deuscher Nordschleswiger” og som den 1. december 1945 vedtog en erklæring, der indeholdt en ubetinget loyalitetserklæring til den danske konge, den danske stat og den nuværende grænse fra 1920.Om det var alle parteigenossen, der var enige i dette er nik tvivlsomt.

 

Sammenstød med Jens Møller

Da pastor Beuck juleaften 1945 holdt andagt i arresten i Aabenraa, hvor nogle af de ”gestrigen” og fordums magthavere var til stede, kom det til en kort konfrontation mellem Beuck og føreren af NSDAP – N, fordi sidstnævnte hævdede, at pastor Beuck havde underskrevet den hjemmetyske loyalitetserklæring, der kunne skade de internerede.

 

Et svar fra pastoren

Beuck ville ikke ødelægge julefreden, tav stille, men skrev følgende brev til den afgående fører.

• Når de vover at rejse den påstand, at jeg ikke har ret til at tale til fangerne, så bemærker jeg, at erklæringen er offentliggjort af en kreds af mænd, der har vilje til at støtte de internerede, og ud af ruinhoben, som de har efterladt. Vi vil redde, hvad reddes kan. De har gennem Deres såkaldte ”førerskab” og den åndelige terror, som De og deres meningsfæller udøvede, styrtet utallige nordslesvigske mænd, kvinder og hele familier i grænseløs ulykke.
• I stedet for at skubbe skylden over på ansvarsbevidste tyske mænd så er det nu på tide, at De erkender Deres skyld over for den nordslesvigske tyskhed. De savner moralsk ret til at optræde på de tyske nordslesvigers vegne.
• Jeg ved at alle underskrivere på erklæringen og utallige ansvarsbevidste, anstændig tænkende tyske mænd og kvinder er af samme opfattelse og tager afstand fra deres uanstændige politiske førerskab.

 

Udnævnt til ”Ridder af Dannebrog”

Pastor Carl Beuck var blandt de få hjemmetyskere, som i en mørk og ond tid vovede at gå ind for ideer og det grundlag, vores europæiske kultur bygger på og som var med til at skabe en ny og bedre fremtid for de to nationaliteter i grænselandet.

For sin djærve indsats blev han af den danske konge udnævnt til Ridder af Dannebrog. Pastor Beuck døde i Aabenraa i 1985 i en alder af 98 år.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler
• Jørgen Mågård: Tysk fangelejr i Danmark

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.881 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) finder du 382 artikler
• De kom tilbage
• Gerningsmænd eller ofre
• Et mindretal under besættelsen
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Besættelsestiden og det Tyske Mindretal
• Retssikkerhed før og efter besættelsen
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Danskerpak og Tyskerpak
• Efter Besættelsestiden
• Nazistisk Ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Efterretningsvæsnet efter nazismen
• Anklaget for Højforræderi
• Elef Rasmussen og den brune tid
• Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby

 

• Under Sønderjylland finder du 223 artikler

 

• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• Sønderjylland under pres – syd fra
• Den Sønderjyske politiadjudant
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – Folkeforfører eller fører
• Den dansk -tyske sameksistens i Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunkt
• Det sønderjyske efterretningsvæsen
• Opgør efter 1945
• Det tyske mindretal
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Jordekamp, Vogelgesang og domænegårde

 

• Under Tønder finder du 296 artikler
• Da hagekorset blev hejst i Tønder
• Da politimesteren skulle skubbes ud af kirketårnet
• Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933
• Tønder Statsskole i slutningen af 1920’erne
• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder – omkring 1930
• Tønder – efter krigen
• De dødsdømte fra Tønder
• Nazister i Tønder

 

• Under Aabenraa finder du 190 artikler
• Knivsbjerg, nord for Aabenraa (vers. 2018)
• Løjt mellem dansk og tysk
• Aabenraa – mellem de to krige
• Frits nazister og et kartotek

 

• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
• Bov sogn mellem dansk og tysk
• Fårhuslejren
• En sønderjyde krydser sine spor

 

• Og mange flere