Hvorfor hang der en kappe i Bylderup Kirke, som faldt ned af sig selv efter 150 år? Jo, det var Nis Henriksens kappe. Han havde udført en heltegerning på Urnehoved Ting. Og så var der smugleri ved Bredevad. Og på Hajstrupgård skete der et mord. Kolonister blev lokket til fra Rhin – området. De blev lovet guld og grønne skove, men blev skuffet. Og var der den mindste revne i loftet måtte man ikke holde møde på kroen. Det gjaldt så kun for de dansksindede. Jo sognet blev kaldt for “Lille Danmark”.

 

Slogs Herred

Vi befinder os i Bylderup Sogn i Slogs Herred. Og hvor er dette. Ja du kører øst på fra Tønder mod Tinglev forbi Jejsing. Ja og så er du snart i Slogs Herred. Kører du videre mod øst, kommer du til Bylderup.

Sognet har fra gammel tid bestået af 8 landsbyer:

Bylderup (1200, Builethorp), Lendemark (1493 Lendemarck), Sottrup (1482, Sotterup), Bredevad (1421, Bredewatt), Duborg (1543, Duffborch, Frestrup (1445 Frestorppe), Hajstrup (1436, Hasdrup), Heds (i 1470 Heis, i 1496 Hedes).

 

Møller

Vi skal ikke glemme Søllingvrå med vandmøllen og et par gårde som nabo. Og så skal det nok lige nævnes, at sognekirken lå længst mod vest.

Slogsmølle, der lå ved Lundbæks udløb i Slogsåen blev udplyndret og afbrændt midt i 30 års krigen i 1628. Der kom en ny mølle, der meget passende hed Nymølle omtrent samme sted.

 

De første beboere

Lang tid tilbage i 1200 – årene lå her en adelsgård, Karlsvrå. (i 1238, Karlsswhra). I 1245 nævnes Ridder Lage de Karlsswhra.

Men her var mennesker langt tidligere. Vi kan se to fredede kæmpehøje, Galgehøj nordvest for Hajstrup og Hedshøj nord for Heds. Mange andre høje er som andre steder blevet fjernet med tiden.

Måske har en del af det nuværende Burkal Sogn tilhørt Bylderup. De første beboere har antagelig været fiskere og jægere, senere kom agerbruger til.

 

Slogs Herreds Ting

Bylderup har været hjemsted for Slogs Herreds Ting. Det nøjagtige sted kan ikke stadfæstes. Men handlingen foregik i fri luft, inden for fire tingstokke.

Historikere påpeger, at tingstedet på et tidspunkt har ligget i nærheden af Bredevad ikke langt fra den gamle galge. Men der er nu også en Galgehøj nordvest for Hajstrup. Nu var det jo sådan at galgen skulle kunne ses af alle forbipasserende. Så det er måske grunden til, at den blev flyttet ud i nærheden af den gamle korsvej ved Bredevad.

 

Men et er i hvert fald sikker, og det er, at Herredstinget fra 1500 – årene har haft sin plads i Bylderup, i nærheden af kirken og kirkekroen. Først omkring 1850 blev galgen fjernet.

Herredstingets opgave var at dømme i stridigheder om markskel, arveskifter, klager over veje og broers tilstand. Ja vi kunne blive ved med at remse op. De gamle tingbøger rummer en masse eksempler. Herredsfogeden havde mange administrative pligter og opgaver.

De større forbrydelser, røverier og mord blev ført ved Amtsretten i Tønder. Blev den skyldige dømt til døden, skete henrettelsen dog i det hjemlige herred.

Kigger vi i en bestemt side i herredsregnskabet fra 1725, konstaterer vi, at skarpretter Christof Støckler fik udbetalt løn for udført arbejde. Det beløb sig til 6 Rigsdaler og 32 skilling. Han var udlånt fra Tønder, og dog. Dengang må det har været som en slags vikar, for han fik ført fast arbejde i Tønder i 1729.

 

De store veje

Tønder – Flensborg Landevejen kom fra Saksborg over Hajstrup mod Kravlund. Den gamle vej fra Tønder mod Aabenraa gik over Hostrup, Lund, Sottrup og Bredevad og vejen fra Flensborg til Løgumkloster gik over Heds – Bredevad.

Senere blev vejforløbet Aabenraa – Tønder ændret.

 

Kirkestierne blev holdt rene

I 1695 klagede bohlsmændene i Ravsted Sogn over, at de skulle betale til vejstykker og broer i Bylderup Sogn. De kom aldrig til at til at bruge broen over Grønåen ved Saksborg. Ingen af de udensogns – bønder slap endnu i den omgang. Først 125 år senere slap bønderne i Ravsted.

Kirkestierne i sognet blev holdt vedlige. Det samme gjaldt møllevejene. Der var to møller i sognet, og bønderne skulle overholde deres møllepligt.

Egentlig var der også vejpligt, men dette afstedkom konstant stridigheder. Man betalte kådnerpenge og græspenge for køer, får eller geder for græsning langs de lange markveje.

 

Sognet pantsat 1353

I de gamle papirer kan man læse, at hertug Valdemar og hans søn den 23. april 1353 pantsatte vort sogn Biuldthorp til marsken Erik Holck, der i 1362 lod pantet gå videre til Johann Grymersen. Tre af gårdene videresolgtes til Hans Rantzau og pludselig havnede de hos Hertug Frederik, der senere blev kong Frederik den Første. Denne købte senere Karlsvrå med tilliggende. Og dette tilliggende bestod af hele Duborg, 7 gårde i Bylderup, Søllingvrå vandmølle, Vestergård i Burkal sogn og nogle kådnersteder. Også i 1500 – tallet fortsatte disse store handler hen over hovedet på de lokale bønder.

En del af gårdene kom under godset Lindeved. Og dette gods havde efterhånden gårde i 34 sogne fordelt over hele Sønderjylland. Fæsterne blev kaldt Rantzautjenere.

 

Kloster, Rantzau, Lindeved og Solviggård

Klosteret i Løgum ejede i 1509, 6 gårde i Bylderup, en i Hajstrup, en i Lendemark, en i Søllingvrå, en i Sottrup og tre i Bredevad. Klosteret var også med i forskellige handler med Hertug Frederik og Rantzauerne.

Omkring år 1500 skødede en Jens Andersen af Haderslev alt sit gods i Slogs Herred til fru Anna på Solvig. I 1583 købte kongen kroen i Lendemark. Også Ahlefeldterne havde besiddelser i sognet.

Ja og så var det den berømte Hajstrupgård, der var fæstegård under Gottorp.

 

Lindeved Fogderiet lå i Bredevad. Her blev der administreret og ført tilsyn med 40 gårde. Fogedslægten hed Jungmann gennem tre slægtsled.

Den kongelige Lendemark kro hørte under Bolderslev Fogderi. Fogeden havde her titel af ridefoged.

Solvig – gårdene blev administreret direkte fra Solviggård ved godsforvalteren eller en lavere funktionær, formentlig en ridefoged.

 

Kolonisterne

I midten af 1700 – tallet opstod den tanke, at man kunne få folk til at slå sig ned i hedearealerne i Jylland. Agenter rejste rundt i Tyskland for at kapre nybyggere. De berettede om de fantastiske forhold i Danmark, hvor de kunne få tildelt jord og få statsstøtte til bygninger og køb af besætning. Cirka 8 familier kom også her til sognet.

Man havde nok lovet tilflytterne mere, end hvad man kunne holde. De fleste forsvandt hurtig igen, dybt skuffede.

 

Kunne skøjte fra Tønder til Bylderup

Ret store arealer blev liggende som hede i endnu 100 år. De sidste hedesteder forsvandt dog, da man begyndte at tilplante dem med nåletræer. Oppløjningen af nogle lyngarealer foregik med dampmaskiner. Det var meget effektivt efter datidens forhold.

I engene blev der gravet grøfter eller små kanaler, så man kunne få det opstemmede vand langt ud. Før den store afvanding i 1920erne med inddigning og regulering af Vidåen og Grønåen var engene ved vintertide oversvømmet fra Tønder helt til Hajstrup og Bylderup – Lendemark. En vinterdag kunne det lade sig gøre at skøjte på hele strækningen.

 

Håndværkere bosatte sig

En regulær sandflugts – katastrofe i 1938 skulle det til, før at man gik i gang med at plante læhegn.

Bylderup var og er fortsat et landsogn, hvor landbruget er hovederhvervet. Men efterhånden kom der en del håndværkere, der betjente sognebørnene. Det kan vi se ud fra en folketælling fra 1840. Foruden gårdejere, husmænd, aftægtsfolk, præst og degn var her:

51 landarbejdere, 7 smede, 4 skomager, 3 murere, 3 skræddere, 2 tømrere, 1 knapmager, 1 børstenbinder, 1 urmager, 1 kludesamler, 1 kniplingshandler, 1 snedker og en bødker.

 

De fattige

Men også konerne, enkerne og ugifte piger havde deres virke:

Der var registreret 17 syersker, 5 kniplersker, 4 væverske og 1 spinderske.

I alt konstaterede man, at der var 851 personer i sognet. Og 30 af disse var under fattigunderstøttelse. De var til gengæld også meget fattige. De måtte ud med tiggerposen for at få til mad og tøj. I sognet var der også 10 plejebørn. Det var børn af mindrebemidlede familier, hvor en eller flere af forældrene var døde. Så voksede de op hos bedrestillede familier eller andre, hvor der blev sørget for deres opdragelse og skolegang.

 

Det er brand

I Dannevirke kunne man læs, at der den 17. august 1876 udbrød brand i landsbyen Bylderup. 8 steder blev lagt i aske. Blandt de afbrændte bygninger var skolehuset, begge krosteder og bageriet.

En brand dengang var svær at slukke. Alle huse og gårde var tækket med strå. Brandsprøjterne var håndtrukne. Selv om de nedbrændte ejendomme lå tæt på åen, hvor der var rigelig med vand, var det ikke noget effektivt slukningsapparat.

 

Alle børn betalte det samme

Undervisningen af de skolesøgende børn blev betalt af børnenes forældre. Og det var det samme beløb, uanset om man var selvejerbønder eller småkårsfolk. Skolepengene blev beregnet pr. barn pr. år. 1 Lybsk mark for hvert barn, der havde læsning. Havde barnet også regning, måtte man betale det dobbelte. Det var prisen, selv om barnet ikke mødte i skolen, fordi det var brug for vedkommende ude på marken.

 

Mord på Hajstrupgård

På forholdsvis mange gårde fortsatte den samme slægt i flere hundrede år.

De mest kendte familier var vel nok herredsfogederne på Hajstrupgård. En mand ved navn Peter Petersen, der var fra Lendemark giftede sig med enken på Hajstrupgård i 1420. Deres søn Henrik Petersen overtog gården. Peter Petersen blev ihjelslagen med en økse af sin avlskarl efter en irettesættelse. Drabet fandt sted ved en ålegård tæt ved gården.

 

Da Nis Hinrichsen blev helt

Henrik Petersen nævnes i 1470 og 1500, da gården gik videre til den næste søn, Nis Henriksen, eller Hinrichsen, som han underskrev sig. Denne mand blev i 1517 herredsfoged for Slogs Herred. Dengang var det nok at have de rigtige forbindelser til sådant et job. Her var Nis Hinrichsen så heldig, at Hertug Frederik på Gottorp i disse år i begyndelsen af 1500 – årene købte Karlsvrå med tilligende, hvoriblandt der var 7 gårde i Bylderup.

 

Hajstrupgård var en fæstegård under Gottorp. Da Christian den Anden i 1523 flygtede ud af landet, og broderen Hertug Frederik på Gottorp, var nærmeste arvtager til kronen. Nis Hinrichsen støttede ham varmt på Urnehoved Ting. Men Bjolderup – bønderne ville have Kong Christian tilbage

Hertug Frederik havde hele tiden haft amterne Tønder og Haderslev, mens Christian den Anden havde Flensborg, Sønderborg og Aabenraa.

Nis Hinrichsen måtte flygte over hals og hoved. Bønderne beskød ham med pile, hvoraf fem satte sig fast i hans røde kappe. Kun takket være sin mælkehvide ganger lykkedes det ham at slippe væk.  Med livet i behold.

 

Kappen faldt ned af sig selv

Da han kom hjem hang han kappe op i sognekirken i Bylderup. Der hang den så angiveligt i ca. 150 år. Og Hinrichsen og hans slægt fik heltestatus. Kappen faldt ned af sig selv i 1786. Den var ret så mør, og blev smidt ud.

Hvor har vi i grunden historien fra? Ja den ældste version stammer fra en ligprædiken, som præsten Peter Fabricius forfattede i 1616. Her blev der også sagt, at hans dåd, udvirkede sådan gunst hos sin nådige landsfyrste og herre, at han har begavet ham med stor frihed og arvelig ejendom. Her omtales ikke kappen, selv om prædiken foregik i Bylderup Kirke.

 

Hajstrupgård udnævnt til frigård

Historikeren Niels Heldvad omtaler også episoden. Men i den version, får Nis Hinrichsen, Christian den Andens støtter til at nedlægge våbnene.

Aabenraa Bykrønike fra 1620 omtaler også de frygtelige forhold i Aabenraa, men omtaler ikke episoden på Urnehoved.

I 1624 omtales historien af Flensborg – historikeren, Jonas Hoyer

Frederik den Første hørte om episoden og udnævnte Hajstrupgård som frigård.

 

Hajstrupgård udbrændte i 1921

Til yderligere styrkelse af sin position lykkedes det Nis Hinrichsen at overtage Wrågård i Burkal Sogn. Det fortælles, at i et drikkelag havde den barnløse ejer i vidners nærværelse lovet Nis Hinrichsen, at han kunne købe gården efter hans død. Men det var hvis sådan, at han hvis tidligere havde udset sin dygtige avlskarl og husjomfruen til fremtidige ejere.

Wrågård var med de store engarealer en flot gård efter den tids forhold. Der kunne bjerges 300 læs hø, græsses 16 køer og 30 okser.

 

Hans Nissen fulgte faderen på Hajstrupgård fra 1554. Han blev herredsfoged fra 1561. Bylderup Kirke vidner om familiens offervilje.

Hans Nissen den Anden, der fulgte efter faderen fra 1616 blev også ejer af Store Tønder, efter at en sidegren af familien havde overtaget Wrågård. Også Grøngård havde familien i forpagtning.

I 1681 døde den sidste herredsfoged på Hajstrupgård. En datter arvede gården, men måtte i 1743 sælge gården. Dermed var slægtens saga i sognet udrundet.

De gamle bygninger til Hajstrupgård udbrændte i 1921, og derefter fik gården sit nuværende udseende.

 

Mølleren fra “Haystrup” 

Tænk på en nødpengeseddel fra Uge Sogn fra 1920 er Nis Henriksen blevet til Mølleren fra Haystrup. Historien er blevet kombineret med Jyske Lovs udsagn om at Med Lov skal Land bygges. Og så er der blevet påført årstallet 1220. Nu har ingen af dele med hinanden at gøre, men delene fortæller dog lidt af den dramatiske historie, som Sønderjylland har gennemgået.

 

Nis Henriksen havde gode forbindelser til Flensborg. Udover medlemsskab af Vor Frue Lov var han også engageret i finansielle aktiviteter i byen. I 1544 købte han endda et hus i byen, Nørregade 8.

Han døde 76 år gammel i 1554, og blev begravet i Bylderup Kirke. Hans store gravsten blev oprindelig placeret forrest i kirke lige neden for prædikestolen. Nu befinder den sig i kirkens våbenhus.

 

Det lille Danmark

Bylderup Sogn var delt i 8 kommuner med lige så mange kommuneforstandere. Dertil kom Hajstrupgård med kroen og smedjen som en selvstændig kommune. Højeste administrative overhoved for hele sognet var fra 1889, amtsforstanderen. Sognet blev i en periode kendt som Det lille Danmark. Forklaringen findes måske i artiklen Pastoren fra Bylderup Sogn, hvor forholdet mellem det dansksindede og hjemmetyskerne blev ødelagt.

Når de unge karle blev indkaldt til militærtjeneste, skulle de aflægge ed til den tyske kejser, den såkaldte faneeden. Det var et stort problem for de dansksindede. Nogle valgte dog også at udvandre til Amerika.

 

Gendarmen passede på

Dengang i 1871 var der kun mænd med fast ejendom, der havde stemmeret, og stemmetallene fordelte sig med 103 danske og 34 tyske stemmer.

De dansksindede holdt sammen i byen. Ofte samledes man i udestuer og storstuer, for det var ikke let at få tilladelse til at samles på kroer eller lignende. En gendarm blev beordret til at overvære møderne. Og man fandt altid grunde til at forbyde dem. En revne i loftet kunne gøre det livsfarligt at opholde sig i rummet!

 

Faldt for en sag, de ikke havde med at gøre

Mødeaktiviteten blev efterhånden så stor, at man selv besluttede sig til at bygge et forsamlingshus. Det blev så til Slogs Herreds Hus, som blev indviet i 1911.

Ved afstemningen i 1920 var fordelingen således, 304 danske stemmer og 145 tyske stemmer.

Første verdenskrig var hård på mange måder. Mange måtte således lade livet for en sag, der ikke var deres. I Bredevad faldt 12 og Bylderup 34.

 

Smugleri ved Bredevad

Det var her ude ved Bredevad, hvor der sikkert er blevet smuglet kvæg. Normal skulle man gå langs Der rechte Herweg. Og ved Toldsted i nærheden af Hjordkær skulle kvæget så fortoldes. Gik man længere mod vest, blev åerne for brede.

Det var også i 1400 – tallet, hvor Emmike – slægten ejede ikke mindre end 140 gårde i Sønderjylland. De 8 af dem lå i Slogs Herred.

 

Lyntogsforbindelse

Den 26. juni 1867 blev banegården i Bylderup Bov taget i brug. I 1926 blev der lagt et sidespor til Slagteriet. Også Carstensens Korn – og Foderstofforretning fik et spor. Det var dengang, hor der var tre tog i hver retning – dagligt. Nye skinner i 1920erne og 30erne bevirkede, at togets hastighed kunne sættes op fra 45 km/t til 70 km/t.

Og i 1848 fik byen lyntogsforbindelse til København med 4 ugentlige afgange. Forbindelsen ophørte i 1965. I 1971 ophørte persontrafikken på Tønder – Tinglev banen og i 2001 ophørte godstrafikken.

 

Kilde:

• Andreas Hansen: Vilkår og virke i Bylderup sogn – En bondesamfund midt i Slogs Herred.
• G. Friis: Herredsfoged Nis Henriksen paa Haistrupgaard og hans Slægt (Sønderjyske Årbøger 1891 og 1930)
• Helge Haystrup: Herredsfogederne på Hajstrup – en sønderjysk tjenesteadel? (Sønderjysk Månedsskrift 1984)
• Christian Hansen: Fra Kirkebyen, Bylderup
• Inge Adriansen, Mikkel Leth Jespersen: Skurke og Helte i Sønderjyllands Historie

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk

• Dengang på Sønderborg Slot (under Sønderjylland)
• Folk i Tinglev (under Sønderjylland)
• Pastoren fra Bylderup Sogn (under Sønderjylland)
• Sheriffen fra Tinglev (under Sønderjylland)
• Tinglev og Omegn – dengang (under Sønderjylland)
• Hostrup, Jejsing og Præsten (under Tønder)
• Vadehavets maler – Emil Nolde (under Tønder)
• Øst for Tønder (under Tønder)
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa)