Brorsons Bogtrykkeri i Tønder

Pietismen skabte grobund for hele to trykkerier i Tønder. Men det var ikke hos førstepræstens forlag, Vajsenhuset, at tredjepræsten Brorson fik udgivet sine første salmer udgivet. Det var hos Kiesby. Og denne Kiesby var ikke velanset hos Magistraten i Tønder. Han havde aftvunget førstepræstens (Schrader) enke bogtrykkeriet for et spotpris. Og så spurgte han ikke forfatterne om tilladelse til at udgive deres produkter. Jo, denne artikel handler også om den berømte Varnæs – salmebog og Schraders Katekismus. Men ak, da Pietismen og Herrnhuterne ikke mere var acceptabel, gik det ned ad bakke for trykkerierne i Tønder. Men mon ikke vi overså nogle ukendte salmer af Brorson?

 

Ikke let at udgive en bog

Dengang var det ikke så let at få udgivet en bog, eller som her, få udgivet noget på de digitale medier. Trykkekunsten har også gennemgået en rivende udvikling. I selve Nordslesvig fandtes ingen bogtrykkerier. Det nærmeste fandtes i Slesvig. Og så var det også lige det, at man ofte selv måtte dække alle udgifter. Jo, det var svært at få tanker og ord sat på tryk.

 

Bogtrykkeri i Tønder før 1700

Flensborg og Tønder får bogtrykkerier kort før 1700. Og i Haderslev får et trykkeri i 1759. For sidstnævntes vedkommende skulle det nok være muligt at drive et sådant et med garnison, en latinskole samt et læsende og skrivende folk.

I Sønderborg kom det første trykkeri i 1814, og i Aabenraa så sent som i 1824 (Koppeholdt). Og det skete kun af politiske årsager.

 

Sandelig – to trykkerier i Tønder

Og tænk i Tønder fik man i 1731 hele to trykkerier. I 1720 må der nemlig have eksisteret et trykkeri, da Enewald Ewalds småskrifter Den sande Christendoms rette Grundvold og Begyndelses Elementer i Guds Ord. Sidstnævnte blev trykt i 1721.

 

Pietismen skabte god grobund

Det var sikkert den åndelige bevægelse, Pietismen, der skabte grobund for dette i Tønder. Man ville gerne læse om denne bevægelse i dagliglivets forseelser. Som reformivrig fromhedsretning søgte Pietismen at gøre en indsats for bibelens og anden kristelig oplysnings udbredelse og ved kærlighedsgerninger at mildne kårene for de undertrykte og værgeløse i samfundet.

 

Den aktive pastor Schrader

Det lykkedes for bevægelsens hovedmand i Tønder, Provst Schrader, at få oprettet et Vajsenhus og i tilknytning til det et bogtrykkeri, som både skulle afstive Vajsenhusets økonomiske drift og samtidigt kunne virke i den kristne oplysnings tjeneste ved at sprede bibeludgaver, salmebøger og gudelige skrifter ud blandt folk. I Schraders eget bogtrykkeri udkom i 1731, før Vajsenhuset var helt færdigt hans egen salmebog:

• Vollständiges Gesangbuch….Tondern. Verlegt und gedruckt zum Nutzen des daselbst zu erbauenden Hospitals – u. Wäysen – Hauses. Im Jahr Christi 1731)

Provsten har selvfølgelig drevet trykkeriet ved en mesters eller bestyrers hjælp. Der udkom i de følgende år en lang række skrifter på Vajsenhusets Forlag og trykt i dets eget trykkeri, indtil det i 1737 standser ved Schraders død.

En oversigt over udgivelserne, dog ikke komplet kan findes i Ludwig Andresens bog:

• Zweihundert Jahre Waisenhaus in Tondern 1735 – 1935.

 

Her udgav Brorson sine første salmer

Men egentlig er det et helt andet bogtrykkeri, som vi skal beskæftige os med. Det var en Tønder – borger, der overtog sin fars hus med bogbinderi og sandsynligvis med en forbindelse med overnævnte trykkeri.

Bogtrykkeren hed Claus Kiesby, der fik borgerskab den 7. november 1733. Et af de første tryk Claus Kiesby sendte ud fra sin lille virksomhed var et beskedent tarvelig ark med 10 salmer, og da det et historisk dokument af højeste karat må vi hellere få det hele med:

• Nogle Jule – Psalmer – Gud til Ære – Og – Christen – Siæle, især siin elskelige Meenighed til Opmuntring til den forestaaende Glædelige Jule-Fest – Eenfoldig og i Hast sammenskrevne Af H.A.B. Tøndern/ Hoss Claus Kiessbuy og findes hos hannem Tilkiøs 1732.

Hverken Claus Kiesby eller salmernes forfatter, tredje – præsten i Tønder, Hans Adolf Brorson kunne vide, at med disse enfoldige og i Hast sammenskrevne salmer negyndte en ny epoke i dansk salmesang. Af dette Kiesby – tryk er kun to eksemplarer bevaret. De er sikkert meget kostbare at erhverve i dag.

 

Rekord i dansk digtnings historie

De 9 af heftets 10 salmer findes endnu helt eller delvis i alle danske salmebøger. Det turde nok være rekord i dansk digtning.

Men hvorfor lod Brorson nu Claus Kiesby trykke og udgive sine første salmer. Han var jo Schraders nære ven og medarbejder, meningsfælde og medstrider? Hvorfor gik Brorson ikke til Schraders Vajsenhus – forlag? Der kan selvfølgelig gives flere svar. Måske havde Vajsenhusets forlag haft for travlt. Og Claus Kiesby havde som nystartet masser af tid.

Spørgsmålet har betydning for Brorson – forskere. For lå disse salmer i skrivebordsskuffen i årevis, eller var de virkelig skrevet i hast?

I de følgende to år (1733 og 1734) lod Brorson yderligere 4 salmehefter trykke hos Kiesby. Muligvis er et femte samlehefte også trykt hos Kiesby.

 

Andet oplag hos Vajsenhusets forlag

Et andet oplag udkom derimod i 1735 og nu trykt hos Vajsenhusets Forlag af Herman Heinrich Rotmer. Denne har sandsynligvis været Schraders bestyrer. Måske har Kiesby været en foretagsom forretningsmand og måske mere, end hvad Brorson har brudt om.

 

Magistraten gav et dårligt skudsmål

Magistraten gav dog heller ikke Kiesby et særlig godt skudsmål.

Han havde således efter pastor Schraders død frasnakket enken bogtrykkeriet for en meget ringe pris. I 1742 forsøgte han ligeledes at få salmebogs – privilegiet over i sine hænder. Han ville trykke en ny udgave af Schraders Salmebog. Denne salmebog var udsolgt og meget efterspurgt.

 

6 procent til Vajsenhuset

Magistraten afviste blankt. Broderen, Hans Christian Kiesby havde i 1740 for egen regning ladet trykke en ny udgave. Han skulle så have betalt 6 pct. af salget til Vajsenhuset. Denne udgave blev ikke trykt hos Claus Kiesby.

 

Schraders salmebog alligevel hos Kiesby

Men noget tyder på, at Claus Kiesby alligevel har fået sin vilje og fået udgivet sin udgave af Schraders Salmebog. Hans svigersøn og efterfølger, bogbinder Lorens Petersen som han har arvet i boet efter sin svigerfar Claus Kiesby.

Da en ny salmebog skulle indføres i Tønder (Allgemeines Gesangbuch) ønsker han, at han først må få sit oplag solgt inden den ny indføres. Dette blev bevilget.

I 1743 fik han da overdraget af Vajsenhusstyrelsen at trykke 6.000 katekismer – en dansk udgave af Schraders Katekisme – oversat og bearbejdet af pastor Fabricius, Aabenraa.

 

Han glemte lige at spørge forfatterne

Men drømmen om at udgive en salmebog blev til virkelighed i samme år. Han havde hverken spurgt myndigheder eller forfattere om lov. Men det Kongelige Bibliotek kender ikke denne udgave:

• En samling af de Opvekkeligste og Opbyggeligste Evangeliske Psalmer som mestendels i de sidste Tider udi vor Kirke er komne for lyset, hvilken og kan bruges som anhang ved den saa kalde Warnitzer Psalmebog, hvorsamme her i Egnen bruges. Tønder, Trykt hos Claus Kiesby.

Denne salmebog indeholdt også Brorson – salmer. At det blev trykt salmer uden hans vidne er ikke noget enestående. Man ved, at det er sket i Flensborg.

 

Tønder – pietismens højborg

Baggrunden for tilblivelsen af denne bog kendes ikke. Men den skulle bruges i pietistiske kredse på Tønder – egnen. Og den var også tænkt som et supplement til Varnæs Salmebogen.

 

Varnæs – salmebog vakte postyr

Denne Varnæs – salmebog var udgivet i 1717 af sognepræst Bertel Ægidius. Den var trykt hos Fogel i Flensborg. Den blev brugt i hele Slogs Herred og i nogle andre vestslesvigske sogne. I Varnæs og Ullerup blev den brugt endnu længe efter 1864.

Denne salmebog vakte en del postyr. Tønder Bystyre mente, at den var blevet til i København. Men noget tyder på, at Claus Kiesby har trykt den i 1743. Oprindelig hed den:

• En liden Samling af adskillige Vers og Sange til Opmuntring og Opbyggelse sammenskreven Kiøbenhavn 1743.

Spørgsmålet er, hvilken interesse man havde i København til at udgive en salmebog bestemt for et lille lokalt sønderjysk område?

Måske var det den foretagsomme Claus Kiesby, der havde stået for det hele. Han ville gerne udgive og salmebøger. Vajsenhuset havde forhindret ham i det året før. Nu påtog han sig åbenbart hele opgaven selv.

 

Faderen havde også indflydelse

Hans egen far havde i øvrigt ved Varnæs – salmebogens udgivelse i 1717 tilføjet et tillæg:

• Siælens himmelske Jerusalem eller en ny fuldkommen Haandbog.

 

Havde Kiesby Brorson – manuskripter liggende?

Claus Kiesby havde manuskripter liggende fra Brorsons hånd. Som boghandler i Tønder og bogfører rundt omkring på landsdelens markeder vidste han nøje, hvad folk ønskede.

Kiesby – trykket omfatter 123 salmer. Af disse er i hvert fald de 79 af Brorson. Af resten er de 26 ganske ukendte. I 1739 havde Brorson udgivet Troens rare Klenodie (trykt i København) i 1740 var Pontoppidans Salmebog udkommet.

Man må antage, at redaktøren af Kiesby – trykket har benyttet disse to salmeudgaver. Men man har ikke været særlig konsekvent. Åbenbart har Kiesby været i besiddelse af ældre Brorson – manuskripter.

 

Ukendte Brorson – salmer

Måske er det blandt de 26 ukendte salmer en eller flere af Brorsons hånd, som han ikke senere ville kendes ved.

Det vil nok føre for videt i denne artikel at påvise forskelle og beviser. Det må vi overlade til Brorson – forskere.

 

Salmer med ”fordægtigt” indhold skulle fjernes

Men Kiesby – trykket førte mange år senere anledning til en del postyr i Tønder. Over – Konsistoriet for Slesvig i 1762 gav Magistraten i Tønder pålæg om, at inddrage alle Hernhutiske Psalmebøger paa Dansk af fordægtigt Indhold. Dette måtte nødvendigvis ligge hos byens bogbindere og bogførere.

Pastor Freuchen i Ensted havde meddelt Konsortiet, at Tønder bogbindere falbød slige Bøger og ogsaa førte dem rundt paa Markederne.

 

Letfærdige og umoralske sange

Den daværende ejer af Kiesbys Trykkeri, J.A. Reinholdt, blev også beskyldt for at trykke letfærdige og umoralske sange. En undersøgelse på stedet viste, at det kun drejede sig om harmløse kærlighedsviser på dansk, som lærer Ebbe Thomsen i Jejsing havde leveret Reinholdt.

• Slige Viser og grufulde Mordberetninger gengivet paa Rim Vilde Folk gerne læse.

Læreren havde også afleveret ham et udvalg af åndelige sange men dem havde han ikke trykt, de andre viser fandt bedre afsætning.

 

Tønders bogbindere blev stævnet

Men byens bogbindere blev stævnet. De blev spurgt, Om de havde fordægtige Psalmebøger?

Bogbinder Nagel måtte indrømme, at han havde 98 eksemplarer af Kiesbys Salmebog. De stammede mest fra Lorentz Petersens konkursbo.

Mathias Christiansen havde 9, Peter Gottfried Schrader havde 2 eksemplarer.

Alle disse fordægtige salmebøger blev konfiskeret, selv den ene salmebog, som Lorentz Petersen havde faaet af sin Svigerfar, bemeldte Claus Kiesby.

Så var der da gjort rent bord og dermed var Kiesbys bog gået ud af sagen. Nu hører den til blandt de store sjældenheder.

Claus Kiesby døde allerede 1748 og så er vi egentlig også ved vejs ende. Men da Tønder Bogtrykkeri ikke døde med ham, vil vi lige have det sidste med.

 

Reinholdt synkede ned i dybet

Efter Kiesbys død og svigersønnens fallit blev den overfor nævnte Johann Anton Reinholdt ejer af det hele. Men tiden var nu en helt anden. Sangens tid var forbi. Vækkelsesbølgen var gået hen over landet. Denne havde løftet Claus Kiesby og hans håndværk op over vise – og småtrykkets beskedne forhold til en – efter datidens forhold – meget betydelig virksomhed, var nu ved at ebbe ud i et stillestående vand. Den nye indehaver kunne ikke løfte virksomheden. Også Reinholdt synker ned i dybet.

Da Vajsenhuset i Tønder i 1762 ville udgive en ny udgave af Pontoppidans Katekisme, var Reinholdt i saa slette Omstændigheder, at det ikke lod sig gøre at få bogen trykt i Tønder. Direktionen måtte derfor henvende sig hos Serringhausen i Flensborg.

 

Troen har sin tid, vantroen har også sin tid

I en anden skrivelse omtales Reinholdt som en mand, der er bragt til Tiggerstaven og ikke mere er i stand til at trykke noget af betydning. Da er det han forsøger at slå mønt af salget af sentimentale kærlighedsviser og blodige mordberetninger. Nu var den slags læsning på mode. Og som man sagde dengang:

• Troen har sin tid, vantroen har også sin tid.

 

En vigtig bog for jordemødre

Men Reinholdt nåede da at udgive tredje udgave af Varnæs – salmebogen. Den blev trykt i 1755. Men også En liden og Andægtig Bønnebog blev udgivet samme år. Den var betalt af Ernst Daniel Nagel. I 1753 fik Reinholdt privilegium til at udgive Grundlegung der Hebammekunst.

 

En lejlighedsvise

Men i 1760erne var det ved at være slut. I 1761 blev der trykt en lejlighedsvise:

• Gedicht zur Hochzeit Axen – Brodersen auf Dürhus

Og inden nogen vil spørge, nej undertegnede er ikke i familie, så vidt vides

Og det allersidste Tønder – tryk er fra 1767.

Sidste udgave af Varnæs – salmebogen er ikke trykt i Tønder, men bekostet af Nagel i Tønder (1765).

 

Pietismen skabte trykkerierne

Trykkeriet eller trykkerierne i Tønder kom til verden med Pietismen, de lukrerede og florerede. Det kunne da godt være, at man skal holde øje med disse tryk fra Kiesby. De er penge værd.

 

Undertegnede arbejdede her

Tænk engang, at der hvor undertegnede stod i lære, har Brorson skrevet En rose så jeg skyde. Det var godt nok i en ældre bygning på stedet, at Brorson boede, men alligevel er det tankevækkende.

Denne Enewold Ewald som vi omtaler, vender vi tilbage til i en senere artikel.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Sønderjyske Årsskrifter (div. Udg.)
• Sønderjyske Månedsskrifter (div. Udg.)
• Koch: Brorson – studier (1936)
• Otzen: Nogle hidtil utrykte vers af Brorson (1950)
• Malling: Slesvigs delte bispedømme (1949)
• Ludwig Andresen: Zweihundert Jahre Waisenhaus in Tondern 1735 – 1935

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på siden:

• Tønder:
• Brorson – en præst fra Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Hostrup, Jejsing og Præsten
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens Folk i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

 

• Højer:
• Bryllupsskikke i Højer
• Højer Kirke

 

• Padborg/Kruså/Bov:
• Ligvognen fra Frøslev
• Livet omkring Bov Kirke
• Ryd Kloster

 

• Aabenraa:
• Kirker syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted
• To kirker i Aabenraa

 

• Sønderjylland:
• Flere præster og Godtfolk i Sønderjylland
• Indre Mission, Baptister og andre
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Præster og andet Godtfolk
• Ude mod vest
• Ballum – dengang
• Da Christiansfeld opstod

 

• Nørrebro:
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelser på Assistens Kirkegård 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Martha – hjemmet på Nørrebro
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Johannes Kirke
• Under jorden på Assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro (Helligkors Kirke)
• Samuels Kirke – 100 år

 

• Østerbro:
• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegård og mange flere