Britiske Bomber over Jylland

Vi hører næsten kun om bombardementer mod København af britiske fly under besættelsestiden. Men også Jylland blev ramt, både af bevidste angreb, men også af fejlslagende angreb. Ofte oplevede jyderne ligefrem luftkampe over deres hoveder. Og tyske jagere jagtede ofte de britiske flyformationer over Danmark. Denne artikel er eksempler på bevidste angreb, fejlangreb m.m. Fiskere fra Esbjerg blev angrebet af britiske fly. Skjern Svineslagteri blev næsten lagt i grus under et sådant angreb. Et sommerhusområde blev angrebet flere gang. Sundeved og Als oplevede det største bombeangreb overhovet på dansk grund under krigen. Adskillige gårde og huse i området blev ødelagt. I Tønder blev det samme hus ramt to gange under besættelsestiden. Alle disse angreb, bevidste eller ubevidste kostede mange menneskeliv og store materielle skader.

 

Der faldt mange britiske bomber

Der faldt mange britiske bomber over Danmark under Anden Verdenskrig. Vi har mest hørt om dem, der ramte København. Og egentlig forårsagede disse bomber store ødelæggelser og menneskeliv. Dette er ikke et forsøg at kortlægge antallet af bomber. Men det er blot for at påvise et glemt kapitel i besættelseshistorien.

 

Der var mange bevidste angreb

De allieredes angreb mod Danmark var ikke kun fejlbombning med bevidste angreb. Og antallet af disse angreb er større end man hidtil har antaget. Det var åbenbart et led i en bestemt strategi eller udtryk for en bestemt type angreb.

Fra især Norge, men også fra Danmark generede tyskerne den britiske østkystsejlads og den britiske rekognoscering i Nordsøen.

 

De så døden i øjnene

Fra de engelske baser fløj de dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned. Ingen vidste, om de kom tilbage. For at kunne holde sig vågen og for at kunne se døden i øjnene uden at bryde sammen tog piloterne metamfetamin.

Til angrebene i Vestjylland brugte briterne et fly, der måske ikke kunne bruges til andet. Den var uegnet til strategiske angreb, og den havde ikke rækkevide til togter til Tyskland.

I nogle byer var der mange luftalarmer. I de fleste tilfælde blev alarmen udløst af allierede bombemaskiner, der fløj hen over Danmark på vej til Tyskland med deres dødbringende last.

 

Mange britiske fly skudt ned på dansk grund

Fra midten af 1942 blev denne overflyvning forstærket. I juli 1943 blev Hamborg bombarderet. 30.000 af byens indbyggere omkom.

En del fly blev dog under disse togter også skudt ned på dansk jord.

 

Den 4. september 1939

Det var den 4. september 1939. Det var en smuk sensommerdag med solskin og høj himmel over Esbjerg. Ude over Nordsøen var der dog skyet og i løbet af dagen blev det helt usigtbart.

Klokken cirka 17.30 kom en flyvemaskine ude fra Ho Bugt og fløj ind over havnen nordfra. Den fortsatte i en bue over byen og forsvandt igen ud over havet.

 

Fire bomber over Esbjerg

Undervejs havde den kastet fire bomber. Den første faldt på Tjæremarken lidt nord for Hermetikfabrikken. Den frembragte et stort krater næsten fem meter dybt. Den næste bombe faldt ved Vedsted Hansens papkassefabrik og efterlod ligeledes et krater i jorden. Den tredje bombe traf ejendommene Frodesgade 150 – 152. Den sidste bombe faldt i gården til Sjællandsgade 26.

Det var den tredje bombe, der forårsagede store ødelæggelser. Der var tusindvis af knuste ruder. I Sjællandsgade legede adskillige børn i gården. Den tredje bombe var gået gennem taget nær skorstenen i Frodesgade 152. Den fortsatte gennem huset og eksploderede i kælderen i nabohuset i nr. 150.

 

Store materiale skader

De to gavle blev revet fra hinanden, og det så ud som om at den havde skåret husene fra hinanden. På grund af det gode vejr var de fleste af beboerne udendørs. En kvinde var blevet dræbt. Mange var blevet kvæstet og sygehuset samt redningsmandskabet havde travlt. Man søgte i ruinerne efter sårede. Først hen på aftenen var der klarhed over katastrofens omfang.

Panikken bredte sig i Esbjerg. I privatbiler og rutebiler tog folk væk fra byen. Togene var overfyldte på vej væk. Bomben kom som et chok. Angst, usikkerhed og panikhandlinger fulgte.

DNSAP´s blad Fædrelandet fastslog, at regeringen havde forsømt sine forsvarsopgaver. De opfordrede regeringen til at gå af.

 

Briterne var længe om at erkende deres fejl

Den 11. september 1939 blev fru Edel Hansen begravet. Der var kranse fra kongeparret og fra den engelske regering. Det gik lang tid, inden briterne ville erkende, at det var dem, der ved et uheld var skyld i ødelæggelserne.

Den tyske gesandt i København erklærede straks, at det ikke kunne være tyske bomber. Ingen tyske maskiner havde været i området.

De danske myndigheder kunne fortælle den engelske gesandt Ramsay, at det var tale om engelske bomber. Den engelske regeringer blev dog tvunget til at fortælle sandheden efter at de var kommet med et noget vattet svar. Modstræbende erklærede englænderne, at de ville betale erstatning.

 

Det kneb med erstatningen

Esbjerg Kommune fremsatte krav lød på 93.000 kr. for ejendomme, 53.000 kr. for løsøre og 20.000 kr. til kommunen. Sagen trak ud. Den 16. december spurgte flere aviser, hvordan de hjemløse familier skulle kunne holde jul.

 

Trusler fra Englænderne

Begivenhederne førte til, at der blev opstillet et luftværnsforsvar ved Sædding. Ramsey meddelte udenrigsminister Munch, at England betragtede dette som en uvenlig handling hvis Danmark nedskød britiske fly. Ramsey truede med at Royal Air Force kunne finde på at hævne en sådan handling.

 

Hvad skete der egentlig?

Allerede den 4. september 1939 satte RAF angreb ind mod tyske krigsskibe i Wilhelmshafen og i Brunsbüttel ved Elbens munding. Ingen af aktionerne var særlig succesrig.

Tilsyneladende var den tyske modstand større end forventet, det engelske mandskab for uerfarent og i kombination med det dårlige vejr over Nordsøen gik aktionen i opløsning. Den maskine der kastede bomber over Esbjerg synes at være en vildfaren maskine, der skulle have været over Brünsbüttel.

Formentlig er piloten i det usigtbare vejr kommet ud af kurs, og han havde ment, at han var over en tysk havn. Hvordan han så har forvekslet krigsskibe med huse i byen bliver nok aldrig opklaret.

 

Angreb igen den 15.10.1944

Også den 15.10.1944 var der igen bombefly over Esbjerg. Flyvepladsen blev beskudt. Gestapo – hovedkvarteret i Århus blev angrebet. To tog blev angrebet og endnu to tog blev angrebet.

 

Tysk massakre over Aalborg

I august 1940 ville 12 engelske fly af Blenheim – typen bombe Aalborg Lufthavn. Men det hele gik galt. Fejlnavigationer, fejlfortolkninger og misforståelser medførte at 20 engelske flyvere mistede livet. Flyene blev alle skudt ned i en sand massakre.

I Vestjylland oplevede befolkningen dog også bombenedslag, luftkampe og flystyrt. I foråret 1941 var man særlig udsat. Det gik ud over både privat og offentlig ejendom.

 

Tilfældige mål over Vestjylland

Skjern Svineslagteri blev jævnet med jorden, Også viadukterne ved Hee og Velling blev angrebet. Ringkøbing banegård var målet hele to gange. Foråret 1941 var en blodig periode i krigen for vestjyderne.

Ved at angribe mål langs Europas vestkyst ville de allierede hæmme fragten af svensk jernmalm, olie fra Spanien og desuden konvojer fra Hamborg som fragtede forsyninger til de fjendtlige tropper i Holland, Belgien og Frankrig.

Nu var det sådan, at hvis de engelske fly ikke fandt passende mål langs kysten havde de tilladelse til at gå ind over land og finde passende mål i kystområderne. Militære mål som flyvepladser og havne med ubåde var legitime mål.

 

Man ville måle tyskernes reaktion

Nu var målene i Vestjylland ikke at ødelægge, men man ville sprede tyskernes fly og se reaktionen på angrebene. Man håbede også på at tyskerne ville trække nogle af deres Messerschmidt 109 væk fra slagmarkerne i Nordafrika og Mellemøsten.

Hvis de ikke fandt nogen interessante mål i vandet gik de ind over landjorden. Som regel måtte de ikke gå længere end 10 – 15 miles. Det begrænsede operationsområde skyldtes frygten for de tyske jægere.

Man forsøgte at bevare overraskelsesmomentet.

 

Transport af malm gennem de indre danske farvande

Transporten af malm skete dog normalt gennem de indre danske farvande, men på grund af hård frost blev transporten iværksat langs den jyske vestkyst i januar – februar 1941. Briterne mente dog, at dette var permanent. Deres angreb kom først i stand i løbet af foråret 1941. Men da var de indre danske farvande igen blevet sejlbare.

Nogle af de første angreb fandt sted den 7. – 8. februar 1941. Her blev to viadukter ved Velling og Hee angrebet. Men også private huse i området fik bomberne at føle.

 

De mistede orienteringen

Men bombningen af Skjern Svineslagteri den 16. april 1941 skabte en del røre. Ville briterne ramme dansk levnedsmiddeltransport til Nazi – Tyskland? Men årsagen var simpelthen fejlbombning.

Man havde mistet orienteringen og bombningen foregik 40 – 50 kilometer sydligere end de mål, man havde udvalgt. Man havde troet, at man bombede en fabrik ved Varde. En dyrlæge og en opsynsmand mistede livet. Flere slagteriarbejdere måtte på sygehuset.

 

Angreb på fiskerflåde

Den 7. april angreb 6 fly vestkysten. To af flyene angreb en fiskerflåde på 40 skibe cirka 12 miles nordvest for Blåvandshuk. En trawler blev ramt og gik ned. Angrebet blev fulgt op af maskingevær – angreb. Fem kuttere var under direkte angreb. Elsa af Esbjerg blev ramt af en bombe.

Blåvands Radio, som tre dage efter blev overtaget af tyskerne blev også angrebet.

Den 9. april 1941 faldt der 8 bomber over jernbaneterrænet i Ringkøbing. Målet for bomberne var et holdende godstog. Men englænderne ramte næsten alt andet i nærheden. En viadukt ved Holstebrovej, gasværket og et beboet hus, hvor en kvinde blev såret af sprængstykker.

Egentlig var målet et holdende godstog med 10 – 20 vogne, men det blev ikke ramt. En af bomberne faldt i en have 150 meter fra stationen.

 

24 ejendomme beskadiget

Et hus blev næsten total ødelagt, og en kvinde, der opholdt sig i huset blev kvæstet.

Rom Flyveplads blev også angebet. Først ved anden overflyvning gik alarmen i gang. Ingen af flyene led dog overlast. En dansk tømrer fik kåret flænset op. Yderligere blev en person hårdt kvæstet og to lettere såret.

Samtidig blev et godstog angrebet i Vemb. Her var man mere heldig og ramte godstoget. Hele 24 ejendomme blev mere eller mindre beskadiget.

Et sommerhusområde i Bjerghuse ved Fjand ca. 15 kilometer nordvest for Staby blev angrebet. To sommerhuse nedbrændte og en del blev beskadiget.

 

Antenner var til ophængning af rødspætter

Man kan undre sig over, at danske fiskekuttere blev angrebet. Men det var meget almindelig i krigens første år. De engelske piloter kunne se ”mystiske snore” på kutterne. De troede at det var antenner. Men de blev såmænd brugt til at tørre rødspætter på.

Egentlig havde piloterne ikke nogle specifikke mål at gå efter. Det var efter deres egen bedømmelse. Indtrykket er dog, at piloterne ikke vidste præcis, hvad de gik efter. Det var ikke nogen mål, der havde den store militære betydning. Indtrykket er, at man ville vurdere tyskernes reaktion.

 

Igen ude af kurs

Godstog blev angrebet betingelsesløs mens passagertog kun blev angrebet, når man kunne konstatere, at der var tyske soldater med toget.

Angrebene i Vestjylland tre dage i træk blev nu afløst af en uges ro.

Men den 16 april var man igen i gang. Det var tæt tåge over Vestjylland. Man angreb en ”W/T station på Fanø”, en jernbanelinje sandsynligvis ved Struer og en fabrik med stålskorstene i fuld aktivitet, sandsynligvis nær Varde. Ja sådan troede piloterne.

Fabrikken blev næsten helt ødelagt. Angrebene mod jernbanen blev forfejlet.

”W/T station på Fanø” og en hvid bygning med telegrafpæle må have været Hotel Skodbjerg med telefonpæle. Og Fanø har i virkeligheden været landtangen Holmsland Klit. Dette betød en fejlnavigation på mindst 50 kilometer. En ”jernbanelinje nær Struer” tilskrives angrebet på Snedsted Station.

 

Skjern Svineslagteri næsten jævnet med jorden

Men som skrevet var der betydelige skader på Skjern Svineslagteri. Bygningen lå delvis i ruiner. Et stort antal svinekroppe blev ødelagt. Der strømmede farlig ammoniak ud. I alt blev 5 mennesker alvorlig kvæstet, 2 af dem døde senere. 5 personer blev lettere kvæstet.

Et hus i Snedsted blev alvorlig beskadiget

 

Sommerhuse igen angrebet

Den 25. april var der galt igen. Bomberne ødelagde dengang jernbanesporet to steder og raserede et pakhus på stationen. Flere omkringliggende huse fik sprængt ruder og fik ødelagt taget. Flere godsvogne blev ødelagt og en enkelt person blev meldt såret.

Brandbomber slog ned i de omkringliggende haver. Nogle af disse antændte et græsområde, der bevirkede, at en gård nedbrændte. En arbejder på Vostrup station blev en arbejder hårdt kvæstet.

Igen engang blev sommerhusområdet i henholdsvis Nr. Lyngvig og Bjerghuse ved Fjand angrebet. To sommerhuse blev total ødelagt og seks sommerhuse blev alvorlig beskadiget

Måske har de britiske piloter troet at de danske sommerhusområder var tyske barakbyer.

 

CBU – korps blev dannet

Man kan jo undre sig over angrebene ved den jyske vestkyst, der kunne have ført til mange flere dødsfald. Aktionerne havde til formål at tvinge tyskerne til at sprede jagerstyrken. Angrebene ramte for det meste civile mål.

De gav også anledning til, at luftværnet forhøjede beredskabet for observationstjeneste ved Vestkysten. Der blev også foretaget en række skærpende inspektioner af luftværnsforanstaltningerne i hele Vestjylland.

Angrebene var også årsagen til, at de første 4 ½ sluknings – og sanitetskolonner under Statens Civile Luftværn, det såkaldte CBU – korps.

 

Fabriksluftværns – foranstaltninger blev etableret

Især angrebet på Skjern Svineslagteri vakte bekymring i Danmark. Man mente, at det var tegn på en skærpet kurs fra briternes side i retning af at ramme den danske levnedsmiddeleksport til Tyskland.

Fabriksluftværns – foranstaltninger blev gennemført på samtlige landets slagterier. Tilsvarende foranstaltninger blev et par måneder efter gennemført på landets mejerier.

 

Et kystbatteri ved Hanstholm

Først i maj 1942 begyndte briterne at interesserer sig for Hanstholm. Først i juni kunne briterne konstatere, at det første supertunge 4 kanonernes kystbatteri var observeret. Denne fæstning var Hitlers egen ide.

SOE havde fået indberetninger fra det danske efterretningsvæsen. Men man begyndte først at interesserer sig for installationen langt senere.

Den 27. september 1942 detonerede en sprængbombe i Kyvling ved Tarm. Den gjorde skade på 19 ejendomme. En gård blev næsten helt raseret.

 

Kæmpe ødelæggelser i Øst – Sønderjylland

Natten mellem den 18. og 19. august 1942 skete der en masse i den østlige del af Sønderjylland. Avisen Hejmdal kunne den 20. august i en række artikler berette om omfattende ødelæggelser. Gårde og huse var lagt i ruiner mange steder. Over hele Als, i Gråsten, Felsted, Ullerup. Blansmark, Grødebjerg, Bolderslev, Lundsbjerg og mange andre steder havde der været sprængninger og brande.

 

Det kunne ses i Aabenraa

Inde i Aabenraa gik der ild i et tag på Storegade. Flere butiksvinduer i hovedgaden var ødelagt.

Ingen mennesker var dræbt, men en del husdyr gik tabt udover de store materielle værdier. En af de engelske bombemaskiner var skudt ned over Sønderborg.

 

På en firlænget gård på Søgård Mark

En bombe var gået ned i de ene højre hjørne af en firelænget gård på Søgård Mark, i hestestalden. Her var den ene mur fuldstændig blæst bort. Taget på stuehuset var revet af, og det samme gjaldt store flager af bliktaget på laden og staldene. Der var ikke en dør eller et vindue i hele ejendommen, der var helt. Ikke en mur var hel, de havde alle sammen revner.

I nærheden af gården var der faldet en halv snes bomber med ikke mere end 25 – 30 meters afstand.

En minebombe faldt syd for stuehuset i en kartoffelmark.

 

En syg mand i støv og glasskår

Ved siden af gården lå et aftægtshus. Her lå en meget syg mand. Han var blevet overdrysset med klakstøv og glasskår. Men han var heldigvis ikke kommet noget til. To unge piger var alene hjemme i stuehuset. De blev heldigvis kun lettere såret.

Da bomberne faldt var ejeren af gården, Johan Philipsen til fødselsdag på Bremsmaj. Her faldt en brandbombe ned gennem stuehuset.

Heldigvis kom alle karle fra Lundtoftebjerg og hjalp til med oprydningen.

 

Hvorfor skulle de bombe her?

Det blev aldrig rigtig klart, hvorfor bomberne faldt. Man gættede på, at de engelske fly havde vanskeligheder ved at navigere. Måske havde de bomber til overs fra et større togt, og troede at de kastede deres last ud over Nordtyskland.

 

Statens Civile Luftværn undrede sig

18 lette bombefly havde til opgave den 19. august at bombe ubådsværftet i Flensborg. Som alternativ mål havde de selve Flensborg. Fem af flyene havde åbenbart kastet deres bomber mod værftet. 9 af flyene bombede Flensborg. Det ene fly kastede sin last over et ”tilfældigt” mål. Og det må så have været over Danmark.

Men det er noget der ikke passer i den historie. For Statens Civile Luftværn kunne fortælle, at der mellem klokken 00.05 og 0030 den nat blev kastet et stort antal bomber mod området Tinglev og Gennerbugten og farvandet mellem Als, Ærø og Flensborg Fjord. Man mener, at der var tale om et regulært angreb.

Statens Civile Luftværn sagde, at der på dansk jord i løbet af en halv time faldt i alt 293 sprængbomber og ca. 4.500 brandbomber. Herunder var et stort antal fosforbomber. Selve vægten var anslået til 250.000 pund!

Det vil sige, at selv om alle 18 fly havde forpasset deres mål og ramt ved siden af Flensborg og i stedet bombet på dansk jord, ville regnestykket ikke gå op.

 

Endelig fik man den rigtige historie

Ja sådan var opfattelsen i mange år. Men det viste sig at være 149 bombefly med 993 sprængbomber og 4.500 brandbomber over Sundved og Nordals. Målet var skibsværftet i Flensborg. De forreste fly, der skulle udpege det med faldskærmsbårne lysbomber kastede dem for tidligt. Derved blev 155 tons bomber smidt ned over den del af Sønderjylland. Heldigvis kostede det mirakuløst ingen menneskeliv, men som nævnt brændte mange ejendomme ned.

 

Flystyrt over Als

Omkring midnat mellem den 28. og 29. januar lettede 700 bombefly fra deres base i England. Målet var Berlin. Under indflyvningen over Sønderjylland fik tyske natjægerram på en Lancaster JB 412 fra Eskadrille 83 ved Varnæs omkring 2.20. Måske blev en JA 967 også ramt samtidig.

Minutter senere da Lancaster HK 537 fra Eskadrille 437 befandt sig over Augustenborg Fjord blev den sandsynligvis ramt af Friendly Bombs (bomber fra egne fly). Den blev alvorlig skadet, så piloten valgte at returnere til sin base. Men i det skydækkede område over Broballe stødte flyet sammen med en Lancaster JA 967. Flyene styrtede og alle 14 besætningsmedlemmer omkom.

 

Den blodige søndag den 27. august 1944

Jyderne oplevede en del luftkampe under krigen. Og det gjorde de også den 27. august 1944. Ved Hee i Vestjylland blev et persontog angrebet. En af lokoførerne blev dræbt lige som 8 passagerer og otte sårede. To civile, der opholdt sig nær en lastbil blev dræbt.

Under en sportsfest blev en fodboldspiller dræbt, mens flere tilskuere blev såret. Disse ulykker blev muligvis forårsaget af vildt skyderi mellem fly under heftige luftkampe i området.

Under den tredje beskydning havde passagerer søgt dækning under toget. Særtog 8322 blev angrebet nær Ulfsborg, begge lokofører døde af sære forbrændinger.

Nord for Lem blev endnu et tog beskudt En lokofører blev dræbt, en anden hårdt såret.

 

En sort dag i Tønder

Den 11. juni 1942 blev en sort dag for Tønder. 4 personer blev dræbt og 16 såret, da bygningen, Jernbanegade 10 i nærheden af Tønder H blev nærmest jævnet med jorden. En dyrlæge og hans datter var blandt de dræbte.

Der var murbrokker og glassplinter og støv over det hele En anden bombe var faldet ned på den anden side af Kongevej. På stationen og i nærheden var der vild panik. Folk skreg.

To engelske jagerfly var kommet ud af kurs. De var omkring 20 km nordligere, end de havde regnet med. Ja de troede, at de var i Niebüll, der havde direkte forbindelse til Sild. Derfor var det et oplagt bombemål.

Men klokken 18.58 drønede de to fly ind over Tønder og fra 50 meters højde kastede de deres 500 punds sprængbomber. Flight Sergent Rowland drejede af mod vest og fløj hjemad.

 

Frygtelige virkninger

Den første bombe havde ramt jernbaneterrænet 40 meter fra banegården. Den var ikke eksploderet men rikochetterede derfra gennem en mur, gennem en have, tværs over Jernbanegade og endte i kælderetagen til Jernbanegade 10, hvor den eksploderede sammen med en anden bombe fra samme fly.

Virkningerne var frygtelige. De to øvrige bomber var faldet i nærheden og havde forvoldt stor skade på flere ejendomme.

 

Fly skudt ned

Flight Lieutenant Hughes havde endnu ikke smidt sine bomber. Han valgte at følge jernbanen nord på. Kl. 19.10 angreb han et tog mellem Døstrup og Skærbæk. Lokomotivføreren døde på stedet. Fyrbøderen døde et par dage senere. Det engelske fly styrtede ned 5 minutter senere, skudt ned af en tysk jager.

 

Det samme hus ramt igen

Natten mellem den 14. og den 15. april 1945 kastede en engelsk jager igen en bombe mod Tønder H. Men desværre ramte bomben forbi målet og direkte ind i den genoprettede bygning på Jernbanegade. Bygningen blev nærmest halveret. I ruinerne fandt man 5 dræbte og 7 sårede.

Angrebet var kommet så pludselig, at luftalarmerne ikke gik i gang.

Omkring Jejsing og Rørkær faldt det også bomber. Dette betød mindst to dødsfald. Ja ved Visby faldt der også bomber. Ja og mange andre steder i Jylland.

 

Kilder:

• Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed, Frank Weber: Bomber over Danmark
• Christian Ringskou: Flyvere i natten
• Bent Bågøe Anthonsien, Jens Holm: Fem lange år – Beretninger fra Ringkøbing under besættelsen 1940 – 1945
• Hejmdal (avis) 20. august 1942
• Anders Bjørnvad: Faldne allierede flyvere 1939 – 45
• Eriksen: Midtjyske CF – kolonne gennem 40 år 1941 – 1981
• Hjort Rasmussen: Det er nødvendigt at sejle
• Ebbe Munck: Døren til den frie verden
• Sven Henningsen: Esbjerg under anden Verdenskrig.

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 190 artikler om Besættelsestiden herunder:

• Der dukkede pludselig et fly op
• Bombeangreb mod Tønder