Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Brede under besættelsen

Marts 16, 2018

Brede – under besættelsen

Vi er i Brede sogn nord for Tønder. Der faldt mange skud i Bredebro den 9. april 1940. Ja selv kirketårnet blev der skudt efter. Danske styrker kæmpede mod tyskerne, men blev afvæbnet. Præsten ville ikke hilse på tyskerne. Og ingen kom til tysk marchmusik. De lokale saboterede indvielse af tysk skole, stod der i den tyske avis. Og så ville pastoren i Løgumkloster ikke mindes en frikorps-mand. Den tyske skole brændte ned. Hjemmetyskerne mente, at det var sabotage. Sabotørerne blev tortureret i krone. Gestapo-aktion ved Stjernen ledet af en dansker. Hjemmetyskerne ville ikke i Hipo. Der var placeret sprængstof og landminer ved broen. Den tyske kommandant fik dette fjernet. Man havde 70 på en liste, der skulle anholdes efter besættelsen, men efter overtalelse nøjedes man med 22. Endelig langt og længe kom 30 engelske soldater. Og flygtningene forlod Bredebro. Præsten skrev et brev til dommeren. Han mente, der var på tide med forsoning. Men 5 stykker fra sognet skulle ikke løslades, mente præsten.

 

Danske styrker afvæbnet

Det er sikkert ikke alle der endnu ved, at vi er nord for Tønder på vej mod Skærbæk. Beboerne blev vækket tidlig om morgenen. Der var fly i luften. Tyskerne var undervejs. Snart kunne beboerne samle ”Oprop” op. Her fortalte tyskerne, at Danmark var under deres beskyttelse.

En maskingeværskole fra Tønder på ca. 25 mand havde taget kampen op mod tyskerne i Sølsted syd for Brede. Nu var de posteret syd for Bredebro bag en barikeret hovedvej. Hovedstyrken var dog i Svanstrup Skov lige nord for broen. Her var hovedvejen nødtørftig spæret af nogle arbejdsvogne.

Ved 7 – tiden var der et kvarters skyderi i gaderne. Jo 9. april 1940 var ikke helt så fredelig i Bredebro. Snart var de danske styrker blevet afvæbnet og var nu under bevogtning i Svanstrup Skov.

 

En granat mod kirketårnet

Kirken var brudt op. Og kirkedøren stod åben, da pastoren ankom. Inde i kirken så det ikke ud til, at der var beskadiget noget. En tysk underofficer kom meget ophidset imod pastoren da han kom ud af kirken.

Han forklarede, at de tyske styrker var blevet beskudt fra kirketårnet. Og to mænd med blå kasketter var gået ind i kirken lige før pastoren. Den tyske officer ville gerne vide, om denne havde observeret noget derinde. Det kunne pastoren benægte, men den tyske officer troede ham nu ikke.

Der gik mange rygter i byen, hvem der kunne have skudt mod tyskerne oppe fra kirketårnet. Og den dag i dag kan man se skudhuller fra tyskernes kugler. En granat blev også affyret, men ramte dog ikke. Den ramte dog kirkeskibets mur under vindueshøjde.

Fra hjemmetysk side blev der påstået, at præsten havde udleveret kirkenøglen til de danske soldater. Og at det skulle være dem, der havde skudt fra kirketårnet.

 

En salve mod skrædder-lærlingens vindue

En bonde fra Svanstrup blev antastet af de tyske soldater, der påstod, at der var blevet skudt fra hans gård. Det afviste han og sagde, at man ikke havde sendt bud efter dem. Man ville have arresteret ham, men undlod.

En salve fra en flyvemaskine gennemhullede tagvinduet i skrædder Winds to – etagers hus. Lærlingen der havde værelse lige der, blev heldigvis ikke ramt. Selv om der blev skudt en del, var der ingen sårede i civilbefolkningen eller militæret.

I Sølsted blev fru Hjort, der boede over for kroen og det nye forsamlingshus såret af en granatsplint eller skud. Der blev sagt, at der var to sårede tyske soldater.

 

Præsten ville ikke hilse på tyskerne

Den tyske kolonne fortsatte nu nord på mod Ribe og Esbjerg. Rygter i byen sagde, at hjemmetyskere på motorcykel viste vejen. Ved middagstid var byen fri for tyske tropper. Både danskere og hjemmetyskere kunne nu tænke over, hvilke forholdsregler de skulle tage.

Den 19. maj kom der tyske tropper fra Nordjylland på vej til den franske front. Bataljonsstaben kom til præstegården. Tyskerne skulle indkvarteres i sognet. De tyske officerer lå i gæsteværelset. Præsten ville nødig hilse på dem.

Senere måtte præsten mens han var til sengs lade sig afhøre om hans rolle den 9. april af to tyske jurister.

 

”Wo ist die Zivilbevölkerung”

På Versailles – dagen den 28. juni ville hjemmetyskerne flage. Hagekorsflagene var indkøbt. De troede, at det var den dag, at Sønderjylland ville indgå i Das Dritte Reich. Vi har tidligere i artikler berettet om dette.

Fredag den 13.spetember blev der i ”den gamle” nu ”tyske kro” dannet en tysk ”Frauenverien”. Her blev ”unser Führer” hyldet og købmand Brodersen udbragte et ”Sieg-Heil”. Forskellige andre grupper blev dannet men åbenbart var det ikke den store tilslutning. Da et tysk militærorkester gav koncert på ”Stjernen” i Bredebro mødte der kun meget få tilhører. Det fik dirigenten til at udbryde:

  • Wo ist die Zivilbevölkerung?

Den 16. september blev ”Dansk Samfund” for Brede sogn stiftet i forsamlingshuset. Ca. 500 var til stede. 800 havde allerede tilmeldt sig. Der var masser af møder i sognet både blandt de almindelige borgere og blandt de tysksindede.

 

De lokale saboterede indvielsen af tysk skole!

To borgere fra sognet var med i det berømte ”Spadeslaget” i Haderslev. Der blev oprettet en ny tysk privatskole. Man havde valgt en Vogelgesang – ejendom. Den lokale dyrlæge var foregangsmanden. Hans forretning var i den grad skrumpet ind, idet de danske bønderne valgte udenbys dyrlæger.

Fra Sudeterlandet var der kommet en sending kul. Det blev brugt som en slags ”Liebesgaben” til de hjem, som lod sig købe til at sende deres børn i tysk skole. Og i Nordschleswigsche Zeitung kunne man læse, at befolkningen i Bredebro saboterede indvielsen af skolen.

En flok mindre Bredebro – drenge gik syngende gennem byens gader med Dannebrog mens gæsterne indfandt sig, og deriblandt var alle spidser fra det tyske mindretal.

 

Tre omkomne flyvere begravet i Tønder

I pinsen i 1941 blev der afholdt ”Pimpfen – Lager – West. Cirka 150 drenge fra Deutsche Jugend Nordschleswig deltog, vist hovedsagelig fra Tønder. Også her kunne man i den tyske avis at den danske befolkning generede deltagerne ved at flage med Dannebrog.

Der indløb en klage fra den tyske værnemagt over at præstens børn skulle have fornærmet officerer fra den tyske værnemagt. Ja det endte hos politimesteren i Tønder, Martensen-Larsen, der personlig mødte op hos pastoren for at få børnenes underskrift på en undskyldning. Havde de ikke skrevet under, havde det været en sag for Gestapo.

 

Lyttertårne og flyvarsling

Der blev bygget lyttertårne for flyvarsling på Vognshøj og ved Sølsted. Ved Højer faldt der natten til den 20. august en engelsk flyvemaskine ned. De tre omkomne flyvere blev begravet i Tønder.

Søndag den 3. oktober var der tysk sportsfest i Bredebro. For første gang vajede Hagekorsflaget på stadion. Efterfølgende var der tysk gudstjeneste med 30 deltagere.

1942 startede med, at man fra hjemmetysk side efterlyste frivillige til fronten. Der var hvis kun en, der meldte sig. Men den 25. marts var der session. Og her viste det sig, at en tidligere underskrift bandt adskillige til tysk militærtjeneste.

Den 1. maj kom en nedskudt flyver ind hos en bonde i Harres. Men han kunne ikke skjules og måtte i fangenskab.

 

Pastor ville ikke mindes frikorpsmand

I 1943 nægtede Pastor Schülein fra Løgumkloster at medvirke ved mindehøjtidelighed i kirken for en falden frikorpsmand fra Ellum. Det var ellers en af hans tidligere konfirmander. Det blev så den tyske præst fra Bredebro, der skulle lede mindehøjtideligheden. Jens Møller fra Det tyske mindretal fordrede at han sammen med en anden præst samt at lektor Rosent, Aabenraa blev fjernet fra landsdelen.

Den 26. marts meldes om et bundt brandbomber på Harres mark, der brændte ud. Ved Lovtrup faldt også et bundt, som ikke kom i brand. Maskinen gik ned ved Obbekær.

Den 19 maj var der dagangreb på Kiel og Flensborg. En dansk børnehave i Nystaden rammes. 15 børn og to lærerinder omkommer.

Den 1. juni er der sabotage mod 6 lokomotiver i Tønder. På broerne i Brede sogn var der nu tysk sabotagevagt.

 

Tysk skole brænder helt ned

Torsdag den 17 juni lidt før klokken seks er der ild i den tyske privatskole i Bredebro. Den nedbrænder total. Årsagen er antagelig utæthed i skorstenen. Der havde været fest til ud om natten. Man fyrede med aviser. Men tyskerne mente, at det var tale om sabotage. Skolen blev nu indrettet i den tyske kros pakhus.

Den 29. august blev en række kendte mennesker anholdt. Pastor Schülein var en af dem, der blev arresteret.

Den 26. september var der sabotage på jernbanen ved Døstrup og Visby.

I 1944 averterer J. Brodersen i aviserne om lastbiler til tyskerne. Han arbejdede for Organisation Todt.

Den 17. april starter den tyske skole igen i en nybygget ejendom. Dagen efter blev forsamlingshuset igen frigivet.

Den 28. august ankom 12 store antiluftskytskanoner og 3 haubitser til stationen. D blev i første omgang slæbt til Svanstrup Skov. Flere gange holdt Zeitfreiwillige øvelser i Løgumkloster plantage.

 

Sabotører tortureret på kro

Mandag den 9. oktober blev en sabotørgruppe i Bredebro revet op. Ved midnat blev postbud Jørgensen afhentet og mishandlet på kroen. Han blev ført til videre forhør i Kolding.  Fem andre blev ligeledes arresteret. Man havde gemt våben og sprængstoffer i Svanstrup Skov og i Jepsens tømmerlager. Lærer Jessen var så ”venlig” og hjælpe Gestapo med det praktiske.

Den unge frue på kroen kunne ikke holde ud at bo der mere på grund af skrigene fra de torturerede.

 

Gestapo – aktion ved Stjernen

Den 11. oktober kom Gestapo fra morgenstunden. Tre mand slap væk i sidste øjeblik. Man truede med at springe bilmekaniker Delas hus i luften, hvis han ikke viste sig inden middag. Fru Dela fik ”nervechok” og måtte med ambulance på sygehus.

Pastoren måtte i hemmelighed vie et par. Brudgommen var en politibetjent fra Grenå, som også var sabotør i Horsens.

Den 12. januar 1945 blev 300 mand sendt fra Frøslevlejren syd på. Der var en del fra Brede sogn.  Fra 1. februar blev alle søndags – tog aflyst.

Den 3. februar var der Gestapo – kontrol på ”Stjernen”. Lederen var i Sommer-uniform og dansktalende. Bilerne blev standset og undersøgt. Den 17. februar blev de første tyske flygtninge anbragt i private tyske hjem.

Den 18. marts var de ”Zeitfreiwillige” på gaderne i Bredebro efter en øvelse. Den 11. april kom en hel masse rekrutter til byen. Byen skulle nu være garnison med uddannelse.

 

Vagtmandskabet sov på stationen

Den 15. april var der luftangreb mod stationen. Et sporskifte syd for stationen blev ødelagt. Dagen efter blev der foretaget en sprængning på jernbanestrækningen mellem Bredebro og Døstrup. Dette betød en forstærkning af banevagterne.

Slusen ved Ballum var blevet lukket af militæret. Vandet i åen stiger. Fra 29. april blev al regelmæssig jernbanetrafik indstillet. Vagtmandskabet var igen blevet udskiftet. 100 mand lå i ventesalen på stationen.

Den 20. april var det Hitlers fødselsdag. Hagekors-flaget var hejst på Kommuneskolen ganske vist med hovedet nedad. Efter sognefogedens henstilling blev flaget over til den tyske skole.

 

Tyskerne ville ikke i Hipo

Rekrutterne skulle aflægge faneed på skolens legeplads, hvor også en hagekorsdekoration var sat op. En del ”tysk – arbejdere” gik ledige på gaden. De turde ikke meretage til Skrydstrup flyveplads på arbejde. General Lindemann kom gennem byen. Han har vel været ved slusen for at se på oversvømmelses – foranstaltningerne.

Den 23. april ved 19 – tiden kom ca. 15 allierede flyvemaskineri forholdsvis lav højde. De fulgte hovedvejen nordpå og beskød alle lastbiler.

De tyske hjemmeværnsfolk havde valget at gå ind i Hipo eller hjemsendes. De valgte det sidste.

 

Den tyske dyrlæge chikaneret

På Gasse – højene blev der nu anlagt befæstninger. Den 2. maj blev vinduerne slået ind hos den tyske dyrlæge. Under en tur i hestevogn blev han presset ned i en vejgrøft.

Den 3. maj blev 4 mand banket op og taget med af det tyske feltpoliti til Aabenraa. Garnisonen blev alarmeret og marcherede ud til Gasse – stillingen.

Den 4. maj kl. 20.45 kom meldingen om den tyske kapitulation. Flagene gik til tops. Gaderne blev fyldt med glade mennesker.

 

Kommandanten valgte det fornuftige

Den 5. maj kl. 8 rejstes en flagalle med guirlander ved hovedgaden syd på med transparent ”Wellcome to Denmark”. Der gik rygter om, at en ung SS- løjtnant var ankommet med en sprængningstrop. De skulle have lagt sprængladninger under broen og landminer langs åen. En række personer fra Bredebro gik til den tiltalende kommandant. Han tilkaldte løjtnanten og bad ham fjerne sprængladningerne og uskadeliggøre landminerne.

To Hipo – folk fra Tønder var løbet tør for benzin ved Vollum og bad om benzin i Bredebro. Men de fik ikke noget. De gik så til fods til Ribe. Og her blev de arresteret.

 

Man havde 70 på en liste

Søndag den 6 maj blev der afholdt befrielsesgudstjeneste med en stopfuld kirke med 500 deltagere. Hjemmetyskerne var nedslåede og afventende. Den 10. maj var en stor menneskemængde forsamlet for at tage imod englænderne. Men der kom kun en enkelt soldat i en bil. Men han modtog til gengæld en kæmpe hyldest.

Frihedskæmpere blev hyldet. 22 hjemmetyskere blev afhentet under folks mishagsytringer og kørt til Tønder i rutebil. Derfra blev de kørt til Fårhuslejren.

Man havde ellers 70 navne på listen. Det var bl.a. to politibetjente ”under jorden”, der havde lavet listen. Men ledende folk i byen mente, at nu kunne der være nok med disse arrestationer.

 

Endelig kom 30 engelske soldater

I den tyske kro var der indrettet en lejr for 85 russere. De var blevet anvendt til arbejdstjeneste. Der var også en afdeling ungarer i byen. De vendte på hjemsendelse. Natten til den 12. maj lå et regiment i bivuak her i sognet på march syd på.

Den 16. maj kom tyske tropper på gennemmarch syd på i bivuak natten over. Kaptajnen havde kvarter i præstegården. Men præsten viste ham ud næste morgen. Han ”havde krænket gæsteretten”.

Dagen efter kom en engelsk afdeling på ca. 30 mand i 5 vogne fra Skærbæk. Der blev et optog gennem byen med afsluttende bespisning på hotellet. Allerede klokken 16 kørte englænderne videre mod Ballum.

 

Flygtningene forlod Bredebro

Den 5. juni rejste alle de indkvarterede tyske flygtninge hos hjemmetyskerne til Oksbøllejren. Endnu var der lejre i Bredebro, i forsamlingshuset, i gymnastiksalen og to klasseværelser. I kroen var der stadig tyske drenge og 80 russere og polakker.

Den 5. juli blev flygtningene fra skolen flyttet til baraklejren nord for Tønder. Russerne i kroen var rejst. Og drengene skulle til Hohenwarte ved Højer.

 

Præstens brev – om forsoning

Præsten Jens Holdt lagde ikke fingrene imellem, hvad han mente om hjemmetyskerne. Men han var dog også forsonende, da besættelsen var over. Måske er der nogen, der kan lære af ham. Han beskrev i enkeltheder borgerne, som var anholdt i Brede Sogn, som var i blevet indsat i Fårhuslejren. Det var dog især 5 personer, som han mente ikke skulle hjemsendes:

  • Til hr. dommer Blehr, Løgumkloster

 

På en cykeltur i den forløbne uge har jeg haft lejlighed til at drøfte interneringsspørgsmålet med en del ledende mænd i grænselandet, præster, politikere, forhenværende (danske) internerede (civile og militære), alle med tilknytning til modstandsbevægelsen.

 

Under indtryk af disse samtaler tør jeg vist fremsætte følgende som det almindelige syn på spørgsmålet. Som udeforstående kan og skal jeg naturligvis ikke blande mig i den kriminelle side af sagen, men denne har også en politisk side, som jeg gerne vil sige lidt om.

 

Det synes så, som om det psykologiske øjeblik for hjemsendelse af de menige internerede nu er inde. Sindene er kommet noget til ro og begynder at kunne se sagen også fra modpartens side. Vi kan ikke være tjent med at få disse vore hjemmetyske landsmænd gjort til politiske martyrer og forbitrede modstandere, når vi dog siden skal leve sammen med dem og eventuelt håbe at vinde dem med tiden.

 

Når endvidere enkelte af deres fæller allerede er blevet hjemsendte, må det virke som dansk vilkårlighed, at de selv stadig sidder og måske slet ikke er kommet i forhør. Dertil kommer at høsten er begyndt, og de fraværende landmænd savnes stærkt på deres ejendom. Man behøver vist ikke at frygte for, at den løsladte forsvinder, hvis hans sag på nærværende tidspunkt ikke kan færdigbehandles.

Med hensyn til Heimwehr-folkene som i og for sig vel må bedømmes hårdere end de frivillige ved fronterne tør det vist hævdes, at disse aldrig ville være trådt i aktion på det sene tispunkt af krigen.

 

En enkelt skulle før sin internering have udtalt, at man i april 45 alle nægtede at lade sig sende til fronten, hvorefter den militære ledelse dekreterede deres hjemsendelse.

 

Der må i spørgsmålet muligvis tages hensyn til hjemsognenes stilling i national henseende. En mere rent dansk sogn absorberer lettere de hjemsendtes ressentiment end et mere blandet, og han derfor også bedre magte opgaven straks og på en gang. Tiden synes i hvert fald at være inde til, at de menige blandt de internerede hjemsendes nu – for så vidt på samme tidspunkt som modstandsbevægelsens folk  

 

Det var hvis nok kun et rygte

At der skulle have kørt motorcykler foran med hjemmetysker som guider er nok mere et rygte end sandhed. Ved Aabenraa stod der godt nok nogle hjemmetyskere og dirigerede færdslen dengang den 9. april.

 

Kilde:

  • Sønderjysk Månedsskrift (diverse udgaver)
  • Sønderjyske Årbøger (diverse udgaver) (Jens Holdt)
  • Henrik Becker-Christensen: Det tyske mindretal i Nordslesvig 1920 – 32
  • Johan Peter Noack: Det tyske mindretal i Nordslesvig under besættelsen
  • Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen
  • Litteratur Besættelsestiden (under udarbejdelse)
  • Artikler på www.dengang.dk
  • Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 222 artikler om Besættelsestiden Før/under/ efter herunder:

  • april aldrig mere
  • Alarm i Sønderjylland – 8. april 1940
  • Optakten til 9. april 1940
  • Sønderjylland – 9. april 1940
  • Kampene – 9. april 1940
  • Rømø – under besættelsen
  • Sommerkorpset
  • Sønderjylland besat
  • Danskerpak og tyskerpak
  • Da Nazismen kom til Sønderjylland
  • Tyske flygtninge i Nordslesvig
  • Modstand og sabotage i Sønderjylland
  • Den Sønderjyske politiadjudant
  • Det mystiske mord ved grænsen
  • De fem lange år i Sønderjylland
  • Modstand i Sønderjylland
  • Modstand i Kolding
  • Mindretal i brændepunktet
  • Det tyske mindretal
  • Opgøret efter 1945
  • Retsopgøret i Sønderjylland
  • Efter Besættelsestiden
  • Da hagekorsflaget blev hejst i Tønder
  • Besættelsestiden og befrielsen ved grænsen
  • Krigsårene i Tønder 1940 – 1945
  • En frihedskæmper i Tønder
  • Tønder og Omegn – 9. april 1940
  • Tønder – maj 1945
  • Sabotage i Tønder
  • Bombeangreb mod Tønder
  • Tønder – under besættelsen
  • Da tyskerne kom til Tønder
  • De dødsdømte i Tønder og meget mere

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden