Bov Sogn-folkeminder-sagn og bare historier

Der blev taget og givet efter 1920. Masser af kampe ved Nyhuus Sø. Frøslevstaven. Haraldsdal-Hvorfor hedder det sådan. Kirken skulle have ligget i Smedeby. Inden Første Verdenskrig kun 50 mand i Padborg. En trold skabte Frøslev Polde. Røverhøvdingen Elfing. Bommerlund Kro i ”Den lille Hornblæser”. Derfor hedder det Ellund. Tyvvejen – en del af Hærvejen. Den forkrøblede tjørn ved Simondys. Engang en kæmpe høj ved Ellund. Da man byggede en kirke i Hanved. De spanske soldater i Frøslev. Den frygtelige heks i Ellund. Et genfærd i Simondys. Man vidste 60 år før, at jernbanen kom. Når en person ikke skulle gå igen. Når man blev indbudt til bryllup. Fjernelse af bylder og vorter i Bov Sogn.

 

Der blev taget og givet

Måske lander vi uden for sognet i denne historie. Dengang var det jo noget, der hed Vis Herred og det gik jo syd for grænsen. I 1920 mistede sognet jo både Kobbermøllen, Wassersleben (Sosti) og Nyhuus, som nu danner Harreslev Sogn.

Til gengæld kom der til Bov Sogn den store by, Frøslev som hidtil havde hørt til den 1 mil derfra billigende Handeved. I mange år fortsatte folk fra Frøslev at blive jordfæstet i familiegravstederne pa Handeved Kirkegård.

 

Masser af kampe ved Nyhuus Sø

Og hvorfor hedder det egentlig Bov? Ja de kloge historikere siger at det er udledt af den mystiske angelsaksiske helt – ”Beowulf”.

Ved Nyhuus Sø lå en stor borg bygget af Grev Clavs. Det var til værn mod Valdemar Atterdag.

I ældgammel tid har stedet her været genstand for mange kampe. Her har været mange kæmpe høje. De fleste er med tiden blevet ødelagt. På begge sider af Hærvejen er der foregået oldtidsbegravelser.

 

Frøslevstaven

Engang lå der Padborg en villa, der hed Paddehatten. Her fandtes kromand Thomsens Mark og her var en kæmpehøj med en stav med runer – den såkaldte ”Frøslevstav”. Den er kun 19,5 cm lang og befinder sig på et museum syd for grænsen.

 

Haraldsdal – hvorfor hedder det sådan?

I Haraldsdalen skal der have været et slag. Og det handler om Harald Klarks flugt til Frankerne og hans dåb 826. I engen findes Kongekilden, af hvilken strømmer sort sand. En smuk skov strækker sig langs Nyhus Sø. Det var godt nok noget, der imponerede os, da vi var flyttet til Padborg – dengang.

 

Kirken skulle have ligget i Smedeby

Under svenskekrigen 1659 og 1660 led Bov i udstrakt grad. Kirken blev ødelagt og berøvet sit blytag. Og selvfølgelig er der knyttet et sagn til Bov Kirke. For kirken skulle egentlig have ligge i Smedeby. Natlige forstyrrelser af byggearbejdet måske fra troldenes side, forvoldte at man valgte den nuværende plads. Fra dette sagn skal hidrøre talemåden:

• I Guds navn byggede de Bov Kirke

Det er provst Rønnekamps ihærdige bestræbelser man kan takke for det høje smukke granittårn. Ved den gamle hærvej er der rejst en mindesten om ”Slaget ved Bov”. Men se det slag har vi allerede skrevet om.

Og så er det jo også Valdemarstoft og Oldemorstoft. Dette har vi også skrevet om. Men vi har sikkert glemt at Christian den Fjerde har overnattet på den ene af gårdene den 19. december 1616.

 

Inden Første Verdenskrig kun 50 mennesker i Padborg

Inden Første Verdenskrig var Padborg bare en ubetydelig stationsby med bare 50 indbyggere med et par kroer, mølle, en større byggematerielhandel samt en bankfilial. Men i løbet af få år voksede byen. Ikke langt derfra har vi så Frøslev. Og så er det jo lige Frøslev Polde. Og også her har vi et herligt sagn.

 

En trold skabte Frøslev Polde

En trold vestpå blev opbragt over den påbegyndte kirkebygning i Bov. Han fyldte en sæk med sand og begav sig på vej mod Bov, for at ødelægge værket. Undervejs gik der hul på sækken og sandet dryssede og dannede ”Frøslev Polde”.

Disse skyder sig frem i retningen fra nordvest mod sydøst. Ved Ryttergabet, passet med de høje lyngklædte banker, skal i sandflugtens dage en rytter have fundet døden. Fra denne tildragelse skal navnet stamme. En anden banke bærer navnet Valdemars Sandbjerg.

 

Røverhøvdingen Elfing

Før i tiden var her til dels skov og til dels mose. Her skal en røverhøvding Elfing eller Eflund have drevet sit spil. Den højeste klint hedder Eflunds stenbro og på Slotsbjerget findes murbrokker. Kragelundgårdhørte vistnok til herresædet, som blev ødelagt med sine ryggesløse beboere. Nu bærer poldene navnet Frøslev Polde. Frøslevnavnet udledes af navnene Frø eller Frejr.

 

Bommerlund Kro i ”Den Lille Hornblæser”

Vi skal måske lige nævne Bommerlund Kro, for det var her overkommandoen lagde planerne for sejren ved Bov. I den kendte ”kult – bog” ”Den Lille Hornblæser af H. P. Holst hedder det bl.a.:

• Hvad ned til Bov den tunge vej henslæber sig i sandet.

der ligger kroen Bommerlund bekendt i hele landet

Der er den bedste danske snaps.

Jo og dengang, der var masser af fisk i søen ved Kruså Vandmølle var der amtmanden, der havde eneret til fiskeriet

 

Derfor hedder det Ellund

Da Gottorp Slot ved Slesvig var bygget, skulle der lægges vandrør i jorden. Disse render skulle for at kunne holde længst mulig være af Elletræ. Det var lettere sagt end gjort. I nærheden af Slesvig var der ingen skove, hvor der groede Elletræer.

De store Elletræer lå, hvor landsbyen Ellund ligger. Og man siger, at det er derfor, at byen har sit navn ”El-lund”.

 

Tyvvejen – en del af Hærvejen

En gammel vej, som kan følges fra Frøslev og nord på samt syd på havde navnet Tyvvej. Tyvvejen skilte Harreslev og Gotrupel jorder og gik videre over Hanved Sogns jorder. Engang har vejen været bredere, men så blev den forsynet med jordvolde ved dens sider. Men i mange år var vejen ikke blevet benyttet som færdselslov. I 1880erne henlå den overgroet med Lyng og Gyvel og de spor som vognhjul tidligere havde sat. Jo i ældre tid havde dette været en færdselsvej.

Tyvvejen er nok et navn af nyere dato, men ”Stine Kagku’n” kunne i 1890erne fortælle et sagn om denne vej. De Harreslever og Hanved Sogns mænd kunne ikke enes om skellet mellem deres jorder. De beskyldte hinanden gensidig for at de stjal deres jorder. For at gøre ende på striden blev den kaldt for Tyvevejen.

Et andet sagn fortæller at vejen i de ældste tider var en del af Hærvejen både mod syd og nord før Hærvejen kom til at ligge øst for den. At vejen har været kendt i ældre tider, vidner også de mange gravhøje ved vejens sider.

 

Den forkrøblede tjørn ved Simondys

På Harreslevs jorder ved den vej, som menes før at have været Hærvejen ved Søndermose i nærheden af Simondys findes der en forkrøblet tjørn. Og ved denne tjørn spøges der. Ikke alene ses der to mennesker gå omkring. Men her rider der også mænd til hest forbi. Disse ryttere ser alle til den side, hvor tjørnen gror.

Det fortælles, at de krigere, som rider her, slog en fjende i det store slag, som en gang blev udkæmpet ved Simondys. Rytterne rider syd over Tyvevejen mod Skovkroen. Jo det var på denne vej, de red syd over, da de havde slået fjenden.

 

Engang en kæmpehøj ved Ellund

Tæt op til Grænsen mellem Tyskland og Danmark ved Ellund er (var) der en kæmpehøj. Den er desværre næsten ødelagt med en plov. Noget mod vest for kæmpehøjen var der en fodsti. Den benyttes nu ikke mere efter at grænsen satte et skel mellem Frøslev og Ellunds jorder. Men før var der en ”skolefodsti” fra kolonihusene Julianneaa (Julianehåb) på Frøslevmark, da børn herfra gik i skole i Ellund.

På denne kæmpehøj spøger det i midnatstimen, Der er mange, som har set, når de kom gående på fodstien, at der stod en kæmpe på højen. Kæmpen var klædt i rustning, Han holdt en dragen sværd i sin hånd og spejdede syd over efter Ellund. Omkring kæmpehøjen hørtes der våbenalarm. Det var larmen fra denne kæmpes krigere, der engang kæmpede mod fjenden oppe i Sønderjylland, da der stod et slag her.

Kæmpen, der streg her, faldt i slaget. Han blev gravlagt med fuld rustning i kæmpehøjen, som hans krigere bar jorden sammen til i hjelme på Ellund – Nørager.

Hver nat rejser kæmpen sig. Han træder ud på kæmpehøjen og holder vagt der. Han spejder efter fjenden, han venter, skal komme syd fra, for at han til rette tid kan kalde sine mænd under våben.

 

Da man skulle bygge en kirke i Hanved

Da man skulle bygge en kirke i Hanved kunne man ikke blive enige om, hvor den skulle ligge. I lang tid diskuterede man det. Så blev man enige om at der skulle spændes to stude for en bjælke. Hvor de fandt de to stude og bjælken ville man bygge kirken.

Og de fandt de to stude og bjælken på en bakke. Og der skulle kirken bygges.

 

De spanske soldater i Frøslev

Engang lå en masse spanske soldater i lejr i Frøslev. De spanske soldater rapsede uldtøj såsom uldne skjorter, strømper og andet tøj, der varmede. Beboerne satte vagt på. Hos Jørgen Post holdt en pige vagt. Da soldaten så pigen trak han sablen og gik løs på hende. Hun flygtede men fortalte hendes husbond, hvad der skete.

De sendte bud til Hans Post på Nørvang. Det er en gård nord for Frøslev. Hans Post var en kraftkarl, som det ikke var godt at nappes med. Hans Post lovede at ordne det med den spanske soldat men sagde:

• Æ kommer, vinner æ ær færre, æ vil føst ha’ min grøer

Længe varede det heller ikke, så var Hans Post på pletten. Han blev sat ind i sagerne. Den spanske soldat var endnu til stede. Han kunne åbenbart ikke finde det, som han søgte. Da soldaten så den stærke bonde studsede han lidt. Men så tog han sin sabel og gik løs på Hans Post. Men denne lod sig ikke kyse, lynsnart greb han med den ene hånd fast om sablens æg og ved hjælp af den anden hånd frarev han spaniolens sabel og tvang ham til at sætte ham på en stol:

• Forholder du dig rolig, så sker det dig ikke noget.

Den spanske soldat rystede som et espeløv, så forskrækket var han over den medfart Hans Post havde givet ham.

Det rygtedes snart blandt spaniolerne i Frøslev over hvilken tort, der var overgået en af deres kammerater, at en simpel bonde afvæbnede en af deres egne. Kom Hans Post siden gående og så spanioler i nærheden, så forsvandt de skyndsomst. Dog var det bedste af det hele, at fra den dag blev der ikke mere stjålet ulden tøj i Frøslev.

 

Den frygtede heks i Ellund

For mange år siden boede der i Ellund en led heks. Hun var frygtet, for hun var en af de værste. Det var mange, der havde set hende ridende på et kosteskaft Skt. Hans nat på Korsvejen vest for Harreslev. Hun havde det ikke godt med småbørn.

Vidste hun, at der et sted var født et barn skulle hun besøge barselskonen. Mange af de børn som heksen havde rørt ved var pukkelryggede eller blev syge på anden måde.

Børn skulle vende om, når de mødte heksen. Kom hun til et hus, hvor børn var selv hjemme skulle børnene med det samme låse døren. Jo Ellund – heksen var frygtet og kendt langt ud over Hanved Sogns grænser.

 

Et Genfærd i Simondys

I begyndelsen af 1700-tallet boede der på den sydligste af de to gårde, der kaldtes Simondys en mand, der hed Jespersen. Og han fortalte, at der her opholdt sig en genfærd eller et spøgelse.

Han holdt til i hestestalden. De heste, som stod på stald, gik løse hver morgen. Folkene på gården kunne binde hestene fast til krybben på forskellige måder men alligevel var de løse hver morgen. Desuden var de våde af sved. Der stod en damp omkring dem. Det var et genfærd/et spøgelse, der havde fat i dem.

Til sidst blev hestene staldet op et andet sted. Her kunne de holdes bundet. Om morgenen var de ikke badet i sved. Men det bedste var at der på gården ikke mere var spor af et genfærd/et spøgelse.

 

Man vidste 60 år før – at jernbanen kom

Bejl kaldes et engstykke vest for Ellund. Her var også noget mose. Og vejen, der første hertil blev kaldt Bejlvej. Der hvor vejen drejede, kunne man ofte se to lys komme farende fra vest mod øst – snart var de på vejen og snart var de ved siden af den. De der levede dengang sagde:

• Her anlægges der en jernbane

Det var forvarsel for togforbindelsen fra Tønder over Tinglev til Sønderborg. Dette forvarsel var kommet 60 år før, der her blev anlagt en jernbane.

 

Når en person ikke skulle gå igen

I området var der en bestemt skik. Når et menneske havde taget sig selv af dage eller forset sig mod sine medmennesker og ikke havde gjort bod, før det døde og som dermed ikke kunne finde ro i sin grav, ja da skulle en nær slægtning hjælpe den døde.

Den dag, der var begravelse, skulle en nær slægtning til den døde før liget blev bragt fra hjemmets grund tage vand og kaste det over liget. Da var den døde udfriet for helvedes pine og gik derfor ikke igen.

 

Når man blev budt til bryllup

En gammel bryllupsskik fra Hanved Sogn er som følger. Traf den, der skulle byde til bryllup ikke nogen hjemme, så skulle ”Bydemanden tage fat i taget over husets dør og rive noget af taget ned, så det hang ned over døren. Så kunne man se, at man var indbudt til bryllup. Man må så håbe, at de vidste, hvem der havde indbudt.

 

Fjernelse af bylder og vorter i Bov Sogn

Hvordan kommer man af med vorter og bylder i Bov Sogn? Ja det kunne da være praktisk at vide.

Hvis en var plaget af vorter, så kunne man komme af med dem ved fuldmåne. Dog skulle det gøres uden at andre vidste det. Der skulle slås et kors over vorterne med hånden og kigges op til månen mens der siges:

• Va æ se’er å, tejer te, va æ stryger å, de tejr aw

Den der er plaget med bylder, kan bruge følgende råd.

På et stykke rugbrød skal der stryges materie fra bylden. Er det gjort skal dette placeres udendørs så høns ikke kan komme til at spise det eller hakke det i stykker. Men fugle må gerne gøre det. Og hvis de gjorde dette, forsvandt bylden og fremover vil man heller ikke få nye bylder.

Ja sådan kunne vi blive ved med mere eller mindre sande historier, folkeminder og sagn. Vi må vende tilbage til flere ved en senere lejlighed.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Bov Sogns Historie
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.048 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 66 artikler