Bov Kommune – under besættelsen

Man kunne mærke, at Flensborg var tæt på. Mange fly passerede over kommunen. Sabotage på jernbaneanlægget var hyppige. Efter krigen modtog man et væld af flygtninge. Og så var der en invasion af cirka 3.000 tyskere, der skulle bygge en voldgrav fra Sønderhav til Nordsøen.

Man havde vidst det et stykke tid. Forbipasserende havde set troppebevægelser syd på, og jernbanepersonalet i Padborg havde fået meldinger fra deres kollegaer sydpå.  Men alligevel kom de tyske troppers indtog som en overraskelse.

 

Tre gendarmer dræbt

En dramatisk episode natten til den 9. april skete ved Viadukten på Nørregade i Padborg. Tre gendarmer så to mistænkelige personer, som senere viste sig at være to tyske civilklædte SA – soldater. Pludselig åbnede de to ild mod gendarmerne Birk, Hansen og Albertsen. De to døde øjeblikkelig, den tredje døde
senere. Dr. Due kunne ikke gøre noget. Tyskerne havde troet, at gendarmerne havde til opgave, at sprænge viadukten.

Dansk militær havde faktisk forberedt en sprængning af viadukten under jernbanen. Der var boret dybe huller ind i cementen.

 

Andagt

Boghandler Møller i Nørregade samlede familien og de ansatte fra boghandlen og den anden butik han ejede ved siden af, Tatol, og holdt en lille andagt, inden dagenes arbejde, begyndte.

 

Hagekors – flaget fjernet

Allerede tidlig om morgenen kørte tyske tropper ind fra Kruså og Padborg. På Nørregade kunne man se en flok unge mennesker, der på en af lastbilerne sad og sang og spillede mundharmonika.

Den rullende krigsmaskine – lastvogne, panservogne, skyts og motorcykler var ikke et rart syn. De fleste tyske soldater var strunke og tillukkede. Men der var dog hjemmetyskere, der hilste på dem, som befriere.

På toldstedets flagstang ved Oksevejen smældede det tyske hagekorsflag, men ikke ret længe. Det blev pillet ned og flagstangen blev fjernet af den energiske danske toldforvalter Schytt.

 

Dramaet i Frøslev Mose

Fra 1920 var den dansk – tyske grænse blevet bevogtet af Grænse-gendameriet. De havde fået at vide, at de ikke skulle indlade sig i kamphandlingerne. Det var centralt for besættelsesmagten at bevogtningen skulle forblive i danske hænder.

Begivenhederne den 29. august 1943 betød ingen ændringer. Men den 19. september 1944 blev korpset afvæbnet i forbindelse med Operation Möwe. 291 af korpsets folk blev interneret i Frøslevlejren. 141 blev deporteret til KZ– lejre, 38 kom aldrig hjem.

Disse grænsegendarmer kom ud for lidt af hvert. En råkold tåget nat var en gendarm på vej gennem den uvejsomme Frøslev mose, da han pludselig hørte svage stemmer. Han så to mennesker nærme sig. Han anholdt dem, og førte dem ind mod Padborg. En kollega kom nu til stede. Men i løbet af et kort øjeblik tog den ene af de anholdte en bajonet op af sin støvle, og huggede den i halsen på den ene gendarm, og knuste kæben på den anden.

Men det lykkedes for den ene gendarm, trods det at han var hårdt såret at trække pistolen. Han tømte magasinet på den ene anholdte. Manden døde på stedet. Bajonetten havde ramt millimeter fra halspulsåren. Det viste sig, at den ene af de anholdte var en deserteret tysk soldat.

 

Mælkemanden havde spændt Lotte for

Overtalt var der pludselig grønne uniformer og støvletramp. Under viadukten var der konstant placeret vagter. Efter et par dage var der sorte rullegardiner
overalt. Tyskerne havde beslaglagt alt benzin. De erhvervsdrivende var nødt til at få påmonteret en gasgenerator, som blev fyret med træ. Men mælkemanden spændte hesten Lotte foran bilen.

Værnemagten kunne bruge det hele. Snart var hylderne tomme i butikkerne. Nu skulle man pludselig til at vende sig til rationeringsmærker.  På banegården ankom særtog med fjendtlige diplomater på vej syd på.

 

En kold vinter

Det blev en meget kold vinter. Og mange gjorde lige som i gamle dage, at grave tørv i Frøslev mose, Smedeby mose og Kollund mose. Man lærte nye metoder til, hvordan man kunne brænde kaffe, tørre blade til the, og koge sæbe selv. Nogle forsøgte sig med hjemmelavet tobak.

 

Spærreballoner fløj over Kollund og Padborg

Fra Padborg kunne man se, når spærreballonerne kom op. De blev fastholdt med stålwire. En gang imellem gjorde disse spærreballoner sig selvstændig og fløj mod Kollund eller Padborg.

Ofte blev beoerne vækket af luftalarmer. Overalt i området havde tyskerne oprettet antiluftskyts. Kanonerne drønede, og masser af vinduer er gået på den bekostning. Sprængstykker drattede hyppigt ned i området. Lyskastere, kanonbatterier, flakbatterier og lytteposter var placeret rundt om i kommunen. En primitiv tysk feltflyveplads blev oprettet i Fårhus.

 

Angreb mod lyskaster

En nat blev et allieret fly fanget i lysstrålen fra en lyskaster over Kruså Møllesø. Flyet vendte om og gik i en glidende bevægelse nedad til angreb på stillingen. Lyskasteren gik ud, og der døde flere soldater i stillingen.

 

Øvelser på fjorden

Allerede før krigen hørte man skyderi i sognet. Der blev holdt øvelsesflyvning over fjorden. Man skulle ramme torpedoer i fjorden. Når det blev mørkt tændtes ”grønne og hvide sole” over fjorden.

 

Børn og voksne dræbt

Det skete også at englænderne fra deres bombefly ramte forkert. Og banelinjen var ofte mål for englændernes bombardement. Når de engelske fly skulle bombardere Flensborg, gik de meget lavt ind over Padborg. Det skete også da skibsværftet i Flensborg blev ramt. Mørke røgskyer steg til vejrs. Desværre gik
det også ud over en børnehave, hvor børn og voksne blev dræbt.

 

Sabotageaktioner

Sabotører var der også i kommunen. Der var også en gruppe i Frøslev. Her fik man i fuldt dagslys transporteret våben under viadukten til Frøslev. En gruppe i Bov var der også. Og illegale aviser blev distribueret rundt i kommunen.

En dag fik indehaveren af en kiosk i Kruså en seddel, om at kiosken ville blive sprængt, hvis han fortsatte med at handle med tyskerne. Han fortsatte og kiosken blev sprængt.

I Kruså lå også en større hvid villa, den blev under krigen brugt som tysk skole. En dag hørte tyske soldater, at nogle modstandsfolk havde planer om, at sprænge den i luften. For at undgå sprængning arresterede tyskerne nogle ledende folk i kommunen blandt andet sognerådsformanden og indlogerede dem i villaen. Den blev ikke sprængt.

Ved Padborg Station skete der ofte sabotageaktioner. Ved reparationer af disse ødelæggelser, anvendte tyskerne ofte russiske krigsfanger. Disse var i den strenge vinter kun iført en pyjamas – lignende dragt.

Ofte kom der flymotorer til stationen, og så gik man rundt med en jernstang og drejede rundt så ledningerne kortsluttede. Det gik som ofte 8 – 10 dage, så blev motorerne returneret fra Aalborg til Tyskland. Med fuldt overlæg lavede man hårde rangeringer for at ødelægge tyskernes mandskabsvogne.

 

Cigaretter, tobak og chokolade til gendarmerne

Da Frøslevlejren blev etableret blev vejen til Fårhus spærret for gennemkørsel. Beboerne herude måtte være indstillet på at blive undersøgt af tyske vagter, når de kørte i området. Og så blev man advaret mod stikkeren Mads Pelving. Beboerne vidste udmærket, hvor han opholdt sig i Fårhus.

Købmand Svend Jacobsen gjorde sit til, at gendarmerne skulle få en behagelig rejse, da de blev ført bort fra Frøslevlejren. Den ene bil var kørt ind til købmanden, og da den kørte derfra smed Jacobsen masser af cigaretter, tobak og chokolade op til gendarmerne, der var på vej til en ukendt skæbne.

 

Evakueringsplaner

I tilfælde af evakuering havde kommunen udsendt en blanket, hvor man skulle oplyse om hvilke værdier man havde i huset. Ligeledes blev alle bilejere orienteret om, at de skulle have en ekstra familie med, når de flygtede.  Flygtningene strømmede til Flensborg. Byen havde næsten fordoblet sit indbyggertal.

 

Karantænestationer i Padborg og Kruså

En karantænestation blev anlagt i Padborg i efteråret 1943. Det skulle være en gennemgangslejr for alle dem, der arbejdede i Tyskland. Det var ikke forbudt at arbejde, at arbejde i Tyskland, men efterhånden var det ikke så populært.

Man behandlede kønssygdomme, smittebærende kropslus og lungetuberkulose. Man anlagde stationen ved godsbanen. De ikke kørende lokomotiver leverede damp til aflusningen.

I efteråret 1944 blev karantænestationen suppleret med fire barakker, beregnet til 50 personer hver. Da det hele var overstået havde ca. 15.000 fangere passeret modtagestationerne i Kruså og Padborg. I perioder måtte man også tage togvogne til hjælp. Et langt vogntog var rangeret ud på Smedebybanen. På Krusågårds jorder var der anlagt barakker, og kort før krigens slutning blev vandmøllen i Kruså indrettet som karantænestation for tyske flygtninge.

 

”Farlig” stanniol

Bønderne på egnen var blevet advaret mod de såkaldte Windows, Det var stanniol-strimler, der blev kastet ned for at forstyrre de tyske radarsignaler. Man mente, at det var for at forgifte kreaturerne. En af landmændene slikkede på strimlerne og sagde til sine børn:

• Hvis jeg ikke dør, så behøver vi ikke længere at samle dem ind.

Det skete selvfølgelig ingenting, og bønderne holdt op med at samle strimlerne ind.

I 1943 blev Rønshoved Strandhotel nærmest jævnet med jorden af en bombe. Det var en temmelig stor bygning på tre etager. Den rummede på daværende tidspunkt en række uniformerede Hitler Jugend drenge fra Hamborg.

 

Masser af krigshandlinger

Den 2. december 1943 passerede general Rommel grænsen i et specialtog på vej nordpå for at inspicere de tyske værnemagtsanlæg langs vestkysten.

Den 15. februar 1944 styrtede et engelsk fly ned i Rinkenæs. Men inden fik den kastet sine brandbomber, og en af dem ramte en gårdsplads på Holbøl Mark. Den udviklede så meget varme, at vindueskarmene begyndte at brænde.

Den 27. august 1944 blev der kastet 5 sprængbomber ned i Frøslev Plantage. Bomberne stammede fra et allieret fly, der var beskadiget af tysk antiluftskyts. Piloten lettede maskinen for sin bombelast over det øde område. Maskinen styrtede hvis nok senere ned på Als.

 

Udtynding i plantager og skove

Den 16. november 1944 udstedte den tyske værnemagt 72 dekreter på pligthugst af 915.000 tankgravpæle (ca. 90.000 m3) samt 17.500 m3 tømmer. Noget af den hugst gik ud over Frøslev – og Bommerlund Plantage.

I Kelstrup Plantage havde skovfogeden flere gang forsøgt at undgå denne hugst. Men han blev truet med en pistol af en SS – soldat. 200 russiske fangere hjalp til med hugsten i Kelstrup Plantage.

 

Tyske soldater på ferie

Kollund Strandhotel fungerede som en oase for de tyske soldater, der var tilknyttet Flakregiment Flensborg. Hver 8. – 10. uge kunne mandskabet komme på et 2 – dages ferieophold på hotellet. Rigtige senge i hotelværelser, kaffe af rigtige bønner med ægte dansk fløde. Det var næsten som at være i paradis, selv om det kun lige var på den anden side af grænsen. Frokost, middagslur, eftermiddagslur og en spadseretur i områdets dejlige natur. En af de store fornøjelser under opholdet var at købe danske varer som flæsk og fløde hos købmand Filskov i Kollund.

 

Smuglerier

Der skete en omfattende smugling af danske fødevarer til Tyskland. Ofte var disse fødevarer gemt i gasgeneratorerne på bilerne. Når chaufførerne kom til Kobbermøllen solgte de kødet til tyskerne for gode priser. Tolderne havde ikke lov til at kontrollere militære forsendelser. Her skete der også en omfattende smugling af danske fødevarer.

 

Pansergrav

I januar 1945 skulle der graves en pansergrav gennem Sønderjylland og Slesvig. Den blev påbegyndt i Bov Kommune. Der skulle pludselig skaffes kvarter til 3.000 mennesker. Samtlige skoler blev lukket og indrettet til indkvartering. Da skolerne blev forladt var de i en forfærdelig forfatning.

Pansergraven skulle graves fra Sønderhav til Klangsbøl ved Nordsøen. Den var 4 meter bred og 2 ½ meter dyb. Al jord blev opkørt med trillebør 15 meter fra graven til 1 meters højde. . I tilknytning til graven blev der bygget flere skyttegrave. Graven gik gennem hele Bov sogn ind i Medelby sogn. Det var mænd fra de bomberamte byer Hamborg Altona, Kiel, Lübeck og Neumünster, der kom som såkaldte schippere.

 

Uheldig nedskydning

Den 12. januar blev en gård på Kollundbjerg ramt af en bombe. Det viste sig senere, at det var en magnetisk sø-mine
nedkastet i faldskærm. Sandsynligvis var det tale om et Halifax bombefly, der blev skudt ned over Flensborg Fjord, der havde kastet minen.

Om eftermiddagen den 5. marts kom et troppetransporttog ind på Padborg Station. Pludselig kom et par tyske jagere drønende over toget, i næste øjeblik styrtdykker en af jagerne direkte ned mod toget. Mandskabet ved luftværnskanonerne på toget blev grebet af skræk og kanonerne blev rettet mod flyveren. I forvirringen troede man, at det var fjenden, selv om det var tydelige tyske nationalmærker på flyet. Det lød en række skud, og de ramte så præcis, at flammerne
i næste øjeblik står ud af maskinen, og den styrter til jorden med et brag.

 

Skideri på Padborg Station

Når troppetransporter ankom til Padborg var der ikke nok toiletter til de tyske soldater. De tyske soldater væltede ud af togene og satte sig det første bedste sted. Det kunne være 600 soldater i sådan et tog. Det var stort set ingen mulighed, så det hastede, når de nåede stationen. De to toiletter på Padborg
Station rakte slet ikke.

Det gav noget værre svineri.

Efter krigen kom der også et tog med  tyske soldater til Padborg på vej hjem. De havde også dårlig mave, og satte sig mellem sporene for at klare sagerne. Men det mente de engelske soldater ikke kunne være rigtig. De kommanderede de tyske soldater til at fjerne afføringen. Gik det for langsomt skød englænderne i
gruset bag tyskerne.

 

De hvide busser

Hele Padborg var fyldt op med busser inden afgangen. De var parkeret overalt. På sportspladsen, veje, p – pladser og baneterrænet. Alle vogne var forsynet med brændstof, mad, spiritus og tobak.

Den 20. april 1945 kl. 6.45 rullede de af sted i kolonner af 15 stk. Først kørte de hurtige svenske busser. Kl. 18.30 rullede den sidste af de i alt 120 busser af sted.

Omkring mejeriet i Kruså blev der indrettet en modtagelseslejr til de hvide busser. Også ved selve grænsestationen blev der stillet barakker til rådighed. Sønderborg Hospital havde lavet store junger med en sammenkogt ret beregnet til svage maver. Mejeriet selv kogte havregrød, skænkede mælk og uddelte håndmadder. Der var tale om en mægtig kø, da busserne kom hjem fra Tyskland. Ikke alle busser var egnet til transporten.

I alt lykkedes det at hjemføre 17.000 fangere, heraf 7.000 danskere og nordmænd, og 10.000 af andre nationaliteter.

Det var en stor og farlig opgave. Chaufførerne kørte med livet som indsats nat og dag gennem de sønderskudte byer og ødelagte veje. De blev ofte standset af luftalarmer, og de blev også beskudt.

 

Skud ved Jernbanen

En dag i april kom et allieret jagerfly ind over Padborg. Nogle unge tyske soldater skød efter flyet. Det vendte om og beskød jernbaneterrænet hele tre gange. En tysklandsarbejder fik sin arm skudt af, men de unge soldater, der havde skudt mod flyet, slap uskadte.

 

De to ”Spøgelsestog”

Den 22. april 1945 troede man, at nu kunne man se en ende på alle anstrengelser i Kruså og Padborg med arrangementet med de hvide busser. Men det var ikke slut. Meningen var, at der skulle hentes syge kvinder i Ravensbrück. Men kommandanten her, meddelte, at man kunne tage alle med, da lejren skulle evakueres.

Man havde sendt 15 ambulancer. Der kunne presses ca. 15 personer i hver. 112 personer ankom til Padborg. Men der var behov for afhentning af mange flere personer.

Det såkaldte Spøgelsestog fra Ravensbrück ankom efter store problemer med hele 56 godsvogne fyldt med 4.300 til Padborg. Det ankom den 30. april. Man havde frygtet det værste. Seks dage havde toget været undervejs.

Ganske uanmeldt kom der den 2. maj endnu et spøgelsestog med 60 godsvogne. De kom fra Neuengamme. I nærheden blev det bombet, så man frygtede det værste. I rasende fart blev der organiseret mad til flygtningene. Fra mange hjem blev der leveret mad.

Mange af disse lignede ikke mennesker Mange var døde under transporten. De udsultede kvinder løb efter ankomsten rundt i haverne i nærheden af banegården for at finde noget spiseligt. Da kvinderne skulle i bad frygtede de det værste. De troede, at det var gaskamrene, de skulle ind i.

 

18 ejendomme ødelagt i Kollund

Kollund blev den 3. maj ramt af 8 sprængbomber. Der skete materiel skade på 18 ejendomme, samt på et vandtårn og en transformerstation. Det halve af skolen blev ødelagt. Den 5. maj var karantænestationen i Padborg vært for de løsladte fra Frøslevlejren

 

195.000 tyske soldater ud-marcherede

Da tyskerne nåede Kruså grænse blev de visiteret. En masse effekter blev taget fra de tyske soldater og lagt på Krusågårds marker. Efterhånden lignede disse marker en losseplads. Ja faktisk ud-marcherede 195.000 tyske soldater.

Også heste blev konfiskeret og lukket ind i en indhegning.

Den 6. maj kom et tog med tyske telefondamer til Padborg. De blev nødt til at gå til Kruså. De slæbte hver tre – fire store kufferter. Et par fiskekasser blev fremskaffet. Med dem forsøgte de at trække deres store kufferter. De nåede ikke langt før de blev nødt til at sortere. Efterhånden blev de nødt til at efterlade mere og mere. Den 12. maj drev 6 nøgne lig i land i Kollund. Flere af dem var stukket i maven med en kniv. Man havde en ide om, at der var tale om flygtninge.

 

Grænsebevogtning

Lige efter krigen blev grænsebevogtningen foretaget af Den danske Brigade fra Sverige. Ved Sønderborg Landevej blev der oprettet barakker til dem.

Efter et par måneder overtog genindkaldt mandskab fra garden bevogtningen. Efter dem kom genindkaldte værnepligtige. Der blev opstillet barakker ved Pluskær, Simondys, Kristiansminde og Frøslevmark.

Til sidst kom grænsegendarmerne. Barakkerne blev senere flyttet og delvis udskiftet

 

Kilde: Se

• Litteratur Padborg/Bov/Kruså 
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet 
• www.dengang.dk – diverse artikler 
• Besættelses – Litteratur diverse 
  

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler
  
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 
• Under Besættelsestiden Før/Under/Efter finder du 362 artikler 
• Mord i Padborg 1- 4
• Asmus Jensen – opdateret 2020
• Asmus Jensen et mord efter 5. maj 1945 – opdateret 2- 10 – 2021
• Dansk agent skyld i gendarmers død
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Sandheden om de hvide busser
• KZ – lejr Ladelund
• To skæbner i Kiskelund
• Militære efterretninger i Grænselandet
• Straffelejren
• Dagligliv i Frøslevlejren
• Dramaet ved viadukten
• Harreslev – dengang
• En sønderjyde krydser sine spor
• Syd for grænsen efter besættelsen
• Grænsen dengang (b)
• Under krigen i Bov Kommune
• Afnazificering og hungersnød
• Dramaet ved Viadukten
• Dramaet ved Viadukten – endnu mere
• Sandheden om karantænestationerne 1 – 2
• Myten om de hvide busser
• Holocaust – fornægteren fra Kollund
• Lige syd for grænsen 1940 – 1949.
• I Kollund lå to villaer
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov
• Kæmp for alt hvad du har kær, Chr. Friis
• De hvide busser nok engang og mange flere artikler 

Redigeret 27. – 02. – 2022