Bommerlund – Snaps, Kro og Skov (3)

Det kaldes ”Paradiset”. Du kan se stendigerne. Kongeligt privilegeret kro. Rastesteder. Masser af kroer. Under Stoltelund Gods. Skipperen Peter Schwennesen kommer ind i billedet. Han havde succes. Serveret med blomme. Ikke lev og behageligt at færdes på Hærvejen. Masser af rejsende dengang. Den franske dragon. Kroen brændte i 1836. Produktion flyttet til Søgård og Flensborg. Enken overdrager rettighederne. Gyldne dråber får et minde.

 

Det kaldes Paradiset

Dette er vores tredje afsnit om dette tema. Det er muligt at vi kommer til at gentage nogle ting. Her har Hærvejen krydset åen i århundreder. Først som vadested sidenhen som en flot dobbeltbuet kampestensbro.

Stedet kaldes Paradiset fordi når stuedriverne kom hertil, så blev studene ført ind i lejefoldene og tog sig af det grønne græs og de friske lyngtoppe. Alt imens gik studedriverne ind på Bommerlund Kro og tog for sig af retterne der. Det rene paradis for alle.

 

Du kan se stendigerne

Langs Hærvejen her ved Bommerlund kan velbevarede stendiger stadig opleves. Stendigerne fungerede som afgrænsning af lejefolderne til studene. Digerne adskiller i overført betydning ”Horn fra Korn”.

Her finder du også en mindesten skænket af firmaet Dethleffsen i Flensborg og rejst i 200 året, hvor Bommerlund kroen blev kongelig privilegeret med tilladelse til snapsebrænding – 27. juni 1760.

 

Kongeligt privilegeret kro

Begrebet ”kongeligt privilegeret kro” stammer fra 1283, hvor Kong Erik Klippinge besluttede, at der skulle oprettes kroer på de såkaldte kongeveje, samt ved færgesteder. Dem kunne de kongelige benytte, når de rejste rundt i landet i embedes medfør.

Ved skæbnens ironi blev kong Erik Klippinge tre år senere myrdet i en lade i Finderup ved Viborg, hvor han måtte overnatte, fordi der ikke var en kro i nærheden.

Dronning Magrethe den Første påbød i 1396, at der skulle være en kro for hver fire mil. Fire mil er lig med 28 km. Det svarer til en normal dagsrejse for belæssede rejsende.

 

Rastesteder

I senere århundreder lå kroerne dog væsentlig tættere. Det gælder ikke mindst langs Hærvejen, hvor de var uundværlige rastesteder, da vejen gik gennem øde egne. I 1700 – tallet var der her jævnt hen en kro for hver mil. De lå ofte ved vejkryds eller vadesteder.

Således mødte man den nordligste sønderjyske hærvejskro ved Immervad, hvor den egentlige hærvej langs vandskellet igen begyndte, efter at trafikken var søgt andre veje omkring Kongeåen.

En mils vej længere sydpå lå så den berømte Røde Kro. Endnu en mil mod syd var der et trafikknudepunkt, hvor vejen fra Ribe stødte til. Her lå gården Toldsted, der også fungerede som kro. Nu var der mindre end en mil til Stenbjerg Kro og ikke meget syd for den fulgte Pouls kro, der som Immervad lå ved et vigtigt vadested.

 

Masser af kroer

Fortsatte man endnu en mil mod syd var der et nyt vadested og en ny kro – Gejlå. Og en mil syd herfor lå så både gården Oldemorstoft, der havde gamle kroprivilegier, og Bov kro, der var af noget yngre dato.

Man kunne så synes, at behovet for kroer så var dækket ind. Ikke desto mindre opstod der nye kroer i det sene 1700 – tal og op i 1800 -tallet. Man kan bl.a. nævne Padborg Kro lige syd for Bov og Lygtekroen nord for. Nu havde man hvis noget grænsen for, hvor mange kroer, der kunne være her.

Vi har da også her på siden tidligere bragt artikler om mange af de omtalte kroer.

 

Under Stoltelund Gods

Det var en datter af kromand Peter Jürgensen i Kliplev i 1760 blev gift med kromanden i Gerrebæk. De fik en ejendom ved Bommerlund syd for Gejlå. Ejendommen hørte under Stoltelund gods. Der blev givet tilladelse til at drive kro på stedet.

 

Skipperen Peter Schwennesen kommer ind i billedet

Den nybagte kromand døde dog allerede året efter. Enken drev kroen videre til 1764, hvor hun giftede sig med Aabenraa – skipperen Peter Schwennesen.

Der er lidt usikkerhed om hvornår præcis kroen åbnede. Men et er sikkert. Brændevinsbrænderiet som ”fast produktion” blev sat i gang den 27. juni 1760.

 

Han havde succes

Han kastede sig straks over hvervet som kromand og havde efter alt at dømme succes med det. Hans søn skrev i hvert fald senere:

• Intet gæstgiveri ved den store vej var den tid mere interesseret i at forstå og opfylde sine gæsters ønsker eller formåede i samme grad at holde alt i mønstergyldig orden. Derfor drog næsten ingen rejsende kroen forbi. Alle fra greve til bonde tog derind og alle følte sig godt tilpas og velbetjent hos ”der ehrliche Schwennesen”

 

Serveret med blomme

Nu var rygtet også gået, at man her kunne få en velsmagende snaps. I tidligere tider blev Bommerlund snapsen serveret ved at overhælde en blomme i et glas. Med en lille gaffel stikkes der huller på blommen så spiritussen trækker ind i blommen. Snapsen drikkes og den spiritusmættede blomme spises med stor nydelse.

Bommerlund kro var i sådan grad knyttet til den jyske hærvej, at det kan forsvares at sige, at den levede og døde med Hærvejen.

 

Ikke let og behageligt at færdes på Hærvejen

Da man i 1870’erne anlagde efter datidens målestok en fin og imponerende bred hovedvej fra Flensborg til Aabenraa var Hærvejens rolle som trafikåre i realiteten udspillet. Dermed faldt samtidig klokkerne i slag for den gamle Bommerlund kro. Digteren H. P. Holst skrev i 1849 følgende:

• Hvor ned til Bov den gamle Vej
• sig bøjer bred og sandet,
• der ligger Kroen Bommerlund
• bekjendt i hele Landet!

Vildt og ensomt var der i disse tider langs Hærvejen. I en gammel krønike omtales passet ved Bommerlund kro således:

• Udi stærk Hede lider den Vejfarende meegen U-behag af Sved og Støv, thi kun sagtelig kan Vognen fremskride. I Blæst er denne Passage en Piine for Øje, Næse og Mund, da det fiine Sand i Vejens Spor oprøres og bliver til en Støvsky, da her er slet ingen Læ.

 

Masser af rejsende dengang

Det var bestemt ikke romantisk at være kromand på Hærvejen. Den jyske Hærvej har været besøgt af mange krigsmænd. Og disse har udvist brutalitet. Således berettes om en kromand, der gennem øret blev sømmet til sin egen dørstolpe, fordi han var ”kommet for skade” at blande rigeligt af vand i brændevinen. Man må altså dengang har gjort sig nogle tanker om styrkegraden af en regulær snaps.

De fleste kroer trivedes nu godt nok. Der var masser af rejsende dengang på Hærvejen. Det var dårlige transportmidler med ringe fart, Vejene var også elendige.

Når mørket sænkede sig, var det forbundet med både uhygge og fare at befærde vejene.

 

Kongen befalede lys

Kongen beordrede derfor i 1779 at der på vejstrækningen fra Oksekjær til Bov blev opstillet tre ledefyr. Så ville det måske være muligt for rejsende at finde vej.

En mark lidt syd for Bommerlund bærer endnu navnet Løjtekromark (Lygtekromark). Her lå i længst forsvundne dage Løjtekroen (Lygtekroen). Det var et mindre gæstgiversted, som vi også har skrevet om.

 

Den franske dragon

En fransk dragon var kommet til kroen. Han var syg og blev plejet af familien. Åbenbart var det et længere sygeleje. Der tales især om kromandens blonde datter, der plejede dragonen. Hende har vi ikke navn på. Han kunne ikke betale sin regning. I stedet fik de en recept på en snaps med hele 26 krydderier deriblandt anis

Peter Schwennesen var nok ikke helt klar over, hvor god en handel han her havde gjort, men han fornemmede nok mulighederne. Og måske er opskriften ikke så hemmelig. Peter Schwennesen afskrev recepten og sendte den ud til familien. På det Kongelige Bibliotek skulle det efter sigende være et brev med opskriften/recepten.

Bommerlund-snapsen er brygget på roer i modsætning til Aalborg – snapsen, der er brygget på kartofler. Nu er Bommerlund heller ikke så skarp som ”den røde Aalborg”.

 

Kroen brændte i 1836

Da Peter Schwennesen dør overgår opskriften til han søn, Marcus Schwennesen. Denne gifter sig med en kromandsdatter fra Kliplev, som var hans kusine. Men ak, han dør allerede efter 7 måneder.

Efter tre år gifter enken sig med Marcus Bendixen Møller. Til sin store sorg må de se kroen brænde op i luer i 1836. Men han er en foretagsom mand. Inden sin død i 1839 oplevede han at se kroen genrejst med brændevinsbrænderiet placeret i en særskilt bygning, der var tækket med tegl.

 

Produktion flyttet til Søgård og Flensborg

Marcus Bentzen arvede kroen og brændevinsbrænderiet efter sin far.

Hans flytter først snapsebrænderiet til Søgård i 1850’erne og senere i 1886 til Købmandsgården, Norderstrasse 86 i Flensborg.

Kroen ved Bommerlund holder ud til 1880 og bliver brækket ned omkring 1900.

 

Enken overdrager rettighederne

Produktionen blev væsentlig forøget. Den blev også eksporteret til Amerika. Og den var med på verdensudstillingen i 1904 i Chicago. Enken Josephine Møller førte produktionen videre.

Den danske konge Frederik den Femte gav familien privilegium til at fremstille snapsen til 1911. Så blev opskriften solgt til firmaet Dethleffsen i Flensborg for 40.000 guldmark. Welt og andre medier påstår at enken fik 400.000 guldmark, men det er nok urealistisk. De fremstiller snapsen til 1997. Og fra år 2000 af firmaet Berentzen, Haselünne i det sydvestlige Niedersachsen.

 

Gyldne dråber får et minde

Kroen er for længst lukket, men navnet Bommerlund lever videre i den klare væske. I 1960 rejstes en sten på stedet, hvor kroen stod. Den er udført af billedhuggeren Walther Rössel, Kiel, og viser en træt rytter, der bliver budt en snaps af forsvarlig størrelse.

Det er nu ikke mange gyldne dråber, der får sådan et minde.

 

 

Kilde:

• tidsskrift.dk
• dengang.dk – diverse artikler
• dvl.dk
• whiskyworld.de
• welt.de
• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Sprogforeningens Almanak
• P. Sørensen, Chr. Stenz: Bov Sogn
• Dansk Vejhistorisk Selskab

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.844 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
• Under Aabenraa finder du 182 artikler
• Under Sønderjylland finder du 215 artikler

 

• Bommerlund – Hærvejens snaps (1)
• Bommerlund – Snaps, kro og skov (2)
• Gejlå – broen
• Povls Bro på Hærvejen
• Hærvejen til grænsen
• En tolder – familie fra Hærvejen (b)
• Toldsted på Hærvejen
• Hærvejen i Sønderjylland
• Da Aabenraa fik sin Hovedvej
• Oldemorstoft
• Omkring Bov Kirke
• Lygtekroen i Bov Sogn
• Urnehoved – et Tingsted syd for Aabenraa (1)
• Mere om Urnehove (2)
• Mysteriet i Ensted
• Immervad Bro
• Mellem Hjordkær og Rødekro Og mange flere