Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Bloddrenge og unge nazister

Oktober 1, 2017

Bloddrenge og unge nazister

En SS-uniform koster i dag 75.000 kr. 4.500-6.500 var unge nazister i Danmark. Og så var der flere ”næsten nazistiske” organisationer herhjemme. Og det var dengang, da KU var uniformeret. Man skulle være tro over for Gud, Fædreland, Folk og Fører. Vi kigger på den nationalsocialistiske opdragelse og væbnerprøven. Man fik efterhånden sort uniform. Den nye musik nedbrød respekten for egen kultur. 40 pct. af medlemmerne havde været Konservative. Forældrene var ofte uvidende. Og tyskerne ville uden om det hele oprette ”Germanske Ungdom”. Og så var det Bloddrengene og Blodfanen. Schalburg var nærmest en religiøs besættelse. Mottoet var også ”Forrest i faren og sidst i ly”. Et medlemskab havde sin pris. Mange kom med i terrororganisationer. Men nazister oplevede en politisk skueproces i restopgøret. Mange oplevede personlig og social isolation.

 

En SS-uniform til 75.000 kr.

Det er endnu nogen, der mindes krigen. De var SS-frivillige, medlemmer af Frikorps Danmark eller måske medlem af N.S.U. Poul Sommer, manden bag Sommerkorpset var på et tidspunkt formand for et mindested ved Gudenåen. Den har vi omtalt i en anden artikel. Men det er også ”Sammenslutningen af 2. juli”. Det er netop den dag, hvor Schalburg faldt i nærheden af Leningrad i 1942.

Jo, der er også penge i de gamle rekvisitter fra dengang. Derfor er der blevet stjålet fra arkiverne, ja og derfor bliver vi i den grad overvåget, når vi er der.

Frits Clausens privatarkiv er solgt for 1,1 millioner kroner. En original Waffen SS-uniform kan købes for 75.000 kr. Men man kan sandelig også købe nye kopier af naziuniformer, medaljer, jernkors, gasmasker, stålhjelme og armbinde. Gad vide, hvad ”Blodfanen” ville gå for, hvis den stadig findes?

 

4.500-6.500 var unge nazister

Mellem 4.500 og 6.500 unge danskere var i årene 1932-1945 medlem af National Socialistisk Ungdom (N.S.U.) Og et stort antal af disse meldte sig frivilligt til østfronten. Her kæmpede de ideologisk skolede unge med stor fanatisme.

 

Flere ”næsten nazistiske” organisationer

Snart samarbejde man også med Hitler Jugend og sendte folk syd på til yderligere skoling. Nu fik moderpartiet DNSAP aldrig den helt store tilslutning herhjemme. Men der var jo også flere. Således også den fascistiske og nationalistiske inspirerede parti LS, som fik over 100.000 medlemmer. Søsterorganisationen Jord, Arbejde, Kapital (J.A.K.) fik 35.000 medlemmer. Ja så var det vel 5-6 andre nationalsocialistiske organisationer.

 

Dengang KU var uniformeret

I slutningen af 1930erne gik KU væk fra den tysk inspirerede SA-stormtrup-linje. Pludselig faldt medlemstallet. Eller var det den italienske fascist-linje, der domminerede i 1930erne.

I 1933 dannede KU et uniformeret korps med olivengrønne uniformer, ridestøvler og skrårem. Måske var det en efterligning af de italienske sortskjorter. Målet var at udvikle et militærlignende korps. Der stod de, 500 mand på Gentofte Kirkeplads. ”General” Hollbøll var tydeligvis stolt af sine 7 kolonner ”konservative stormtropper”.

De havde sandelig også sommerstævner med politisk skoling, marchøvelser og eksercits. Ja og mange KU’ er meldte sig da også senere til Frikorps Danmark. Men dennegang er DNSAP og KU det gælder.

 

”Hellige Krigere” i Nazismens tjeneste

DNSAP blev oprettet i 1930 af ritmester og Spejderbevægelsens stifter Cay Lembcke. Ved valget i 1939 fik DNSAP tre mand i Folketinget. Og omkring 12.000 fulgte med til den endelige kapitulation. I starten af 1943 var der endnu 21.500 medlemmer.

I en periode fra 1939 skiftede ungdomsafdelingen navn til Danske Drenge for at trække flere unge med. Nu skyldtes det også, at Wilfred Petersen kaldte sin ungdomsorganisation for N.S.U.

Jo, de kaldte sig også ”Hellige Krigere” i nazismens tjeneste. De ville stifte et herrefolksutopia på jorden i Hitlers ånd-uden jøder og kommunister.

 

Vær tro mod Gud, Fædreland, folk og fører

Man valgte ”Thors Hammer” som symbol. Det var nordisk tegn for styrke. Danske Drenges kampblad hed ”Hammeren”. Og snart blev organisationen igen ændret til N.S.U.

For at blive medlem af N.S.U. skulle man være indforstået med Ridderloven:

  1. Vær tro mod Gud, Fædreland, Folk og Fører
  2. Vær en tro og god kammerat
  3. Vær god mod dyrene
  4. Vær hjælpsom og høflig
  5. Vær arbejdsom og sparsommelig
  6. Vær sund, modig og stærk

Man skulle besegle loven ved at sige:

  • Jeg lover at gøre mit Bedste for at holde ”Ridderløftet” og for at blive en god dansk Mand.

 

Da Schalburg var landsungdomsfører

Bortset fra det med føreren var lovene mere eller mindre hentet fra Spejderbevægelsen. Og det mindede N.S.U. vel også om i begyndelsen. Det var jo også en spejderleder, der havde oprettet bevægelsen. Men der kom snart andre boller på suppen.

I 1939 udnævntes Christian Frederik von Schalburg til landsungdomsfører. Med ham kom der en ny kampånd ind i bevægelsen. Nu kom der også et tjenestereglement og appelsang.

I Fædrelandet den 18. september 1940 gav han sin beskrivelse af de sørgelige forhold, der herskede på ungdomsområdet i Danmark. Han mente, at der skulle en helt ny opdragelse til. Og dette skulle han nok sørge for i N.S.U. Han mente også, at organisationen skulle være en forskole for Waffen SS. Men dette brød Frits Clausen sig bestemt ikke om.

 

Renthe-Fink var godt tilfreds med N.S.U.

I 1941 kunne Rethe-Fink konstatere, at N.S.U. s opbygning stort set svarede til Hitler Jugend. I juni samme år roste Renthe-Fink kaptajn Lærum for sit engement med at skaffe medlemmer til N.S.U. Men nu var det vel ikke mere end 1.500-2.000 medlemmer på daværende tidpunkt.

  • Konservativ Ungdom (KU) kunne i 1940 mønstre 12.600 medlemmer
  • Den Socialdemokratiske Ungdom (DSU) havde 23.000 medlemmer
  • Venstres Ungdom (VU) havde 53.000 medlemmer
  • Radikal Ungdom havde 5-6.000 medlemmer
  • Og Kommunistisk Ungdom (DKU) havde 2.000 medlemmer.

 

Væbnerprøven

Man skulle gennem en væbnerskole, som førte til væbnerprøven. Man skulle også bestå en idrætsprøve. Så var det også lige Dannebrogs historie, som man skulle fortælle. Ja og Kong Christian skulle også afsynges. Ja og af arisk slægt skulle man også være, og ens fire bedsteforældre skulle også være ariske.

 

Egen uniform

N.S.U. havde deres egen uniform. Man skulle bære brun skjorte, brune korte benklæder og et hvidt hagekors i et rødt cirkelfelt på venstre overarm. I 1940 indførte Schalburg en sort uniform. Uniformsjakken var også sort. Huen var i udformning lige som hærens felthue bare med en kvast. Ja og så skal vi ikke glemme en sort livrem med skrårem.

 

Gradstegn

Man havde forskellige gradstegn. Og det var til hirdefører, storhirdefører, stammefører, bannerfører og storbannerfører. Når man var 18 år, blev man overført til partiet. Overførsler skete to gange om året, den 1. april og den 12. november. Sidstnævnte dato var fordi det var Frits Clausens fødselsdag.

 

Den nationalsocialistiske ungdomsopdragelse

Den nationalsocialistiske ungdomsopdragelse skulle føre til at skabe en ungdom af ideologiske medkæmpere. Man fik både en teoretisk og praktisk undervisning. Man kopierede Hitler Jugend med en ugentlig hjemmeaften, en ugentlig sportseftermiddag og en kortere eller længere udflugt hver anden weekend.

I Mein Kampf sagde Hitler, at det var ens ideologiske pligt at pleje og træne sit legeme over for race, folk og fædreland. I N.S.U. fortolkede man, at der findes en uafviselig pligt til at bevare slægten så sund som muligt.

Friluftsliv, sol og vind var en del af var en del af sundhedslæren hos N.S.U. Med militær disciplin blev man tjekket, om man var renvasket, havde renset negle og kæmmet hår.

 

Værne om land og folk

Hitler understregede vigtigheden af den fysiske træning i ungdomsopdragelsen. Han mente heller ikke, at ungdommen skulle blive ”en generation af bogorme”. Fysikken skulle have forrang. Mandens vigtigste opgave var at værne land og folk. Kvindens opgave var at føde og opfostre. N.S.U levede fuldt op til disse værdier.

Drengene blev udsat for klassisk gymnastik. Man gik mere op i kampsport og atletik end i boldspil. Brydning og boksning var noget, som man gik meget op i.  Drengene skulle satse på ”styrke, kraft og udholdenhed”. Hos pigerne var det ”ynde, koordination og balance.

Man kunne også få feltsportsmærket. Så skulle man mestre 40 kilometers march på under 8 timer og 15 km orienteringsløb på under to timer med melding. Dertil kom forskellige terrænøvelser.

Hitler Jugend havde doneret svævefly til N.S.U. Og disse flyvninger foregik fra Lundtofte Flyveplads. Der var selvfølgelig også skydetræning.

 

Germanerne havde størst værdi

Hvor jødedommen var det største racemæssige fjendebillede var kommunisterne de største politisk-ideologiske fjender.

Germanerne var den sprogstamme, der havde størst værdi. De åndssvage blev brugt som skræmmebilleder på samfundets fejldisponeringer. Danerne var overlegne. Ja vi er efterkommere af en hårdfør, smuk og stolt race. Jo og så var SS-soldaterne ”Vikingernes sande efterkommere”.

Gennem helteskildringer skulle ungdommen begejstres og motiveres. Og der var masser af helte i Danmarkshistorien. Knud det Store, Valdemar Sejr, Niels Ebbesen, Absalon, Tordenskjold, Niels Juel m.m.

 

Den nye musik nedbrød respekten

Den ny musik, der strømmede til især fra USA truede med at nedbryde respekten for Danmarks fortid og kulturhistorie. Værdifulde kulturgoder var folkedans, Folkedragter, Folkeviser og gamle skikke.

De såkaldte ”Svingpjalter” var modsætninger til N.S.U. Det var dem, der elskede swingmusik. Homoseksualitet var en dødssynd. Urskovshyl, negerskrål og angorasokker var langt fra den vikingeånd, man søgte at fremelske i N.S.U. Her så man også med bestyrtelse på spejderlejernes indianerlejre.

Børn bliver ødelagt ungdomslitteratur. N.S.U, opbygget egne biblioteker. Man lavede lister over godkendt litteratur. Egne sangbøger producerede man også. Således udkom der i 1942 en sangbog med 77 sange.

 

Nære forbindelser til Hitler Jugend

Man havde også Førerskoler. Her lev kønnene adskilt, når der blev undervist. Omgangstonen mellem kønnene skulle være sund og naturlig.

Hitler Jugend ønskede, at have nære forbindelser til N.S.U. Tyskerne var dog også meget hjælpsomme. I Bovrup-arkivet findes der således også korrespondance mellem Frits Clausen og Hitler Jugends repræsentant i Danmark.

Frits Clausen var bange for, at SS ville overtage N.S.U. og DNSAP. Frygten var vel heller ikke helt ubegrundet.

 

40 pct. af N.S.U. havde været Konservative

De andre ungdomsorganisationer blev moppet, og der kom da også til konfrontationer, når man mødte hinanden. KU blev kaldt for ”Kagekonernes Ungdom og DSU blev kaldt for Balforeningen DSU.

Men egentlig havde 40 pct. af DNSAP’ s medlemmer før besættelsen været medlemmer af De Konservative eller KU. En hel KU-trop i hovedstadsområdet skiftede i 1930erne over til N.S.U.

Den 3. maj 1942 kunne man Fædrelandet læse, at Søren Kam var udnævnt som stabschef for N.S.U.

 

Forældrene var ofte uvidende

Forældrene var ofte ikke vidende om deres børns tilknytning til N.S.U. Børnene turde ikke indvie dem i deres aktiviteter. For mange af de unge var det pompøse en slags tiltrækningskraft. N.S.U. var godt klar over problemet. De udgav to pjecer, der henvendte sig direkte til ”Danske forældre”.

Fædrelandet og National Socialisten kunne fortælle om drabelige konfrontationer.

 

Tyskerne ville oprette ”Germansk Ungdom”

Fra tysk side mente man efterhånden, at DNSAP havde udspillet sin rolle. Man mente også, at det gik alt for langsomt med hvervningen til fronten. Men det var også som om, at SS fik mere indflydelse under Hans Jensens lederskab. Men SS satsede faktisk på en organisation helt uden om N.S.U. og DNSAP.

Man ville oprette en afdeling af ”Germanisk Ungdom”. Organisationen skulle ledes af prominente danskere. Samarbejdet skulle begynde meget forsigtigt. SS regnede med, at man efterhånden kunne sende 120 unge til militærtræning i Tyskland om måneden.

Egentlig skulle Werner Best kun sørge for 1/5 af beløbet. Og det beløb kan godt virke astronomisk højt. Hele 2,1 millioner kr. om måneden. Åbenbart havde den militære øverstkommanderende i Danmark, Herman von Hanneken givet tilsagn om at skaffe alle pengene, da SS mod forventning ikke selv kunne skaffe midlerne.

Aftalen skulle underskrives i midten af oktober 1943. Men i lyset af folkestemningen i Danmark efter august 1943 blev denne ordning aldrig gennemført.

 

N.S.U blev udskilt af DNSAP

Den 15. september 1943 blev N.S.U. udskilt fra DNSAP. Det var i første omgang for at holde ungdommen væk fra interne stridigheder. Og disse stridigheder var der konstant. Alene fra 1935 og frem til adskillelsen i 1943 har der været mindst syv udbrydergrupper fra DNSAP.

Besættelsesmagten var også glad for adskillelsen fra DNSAP. Nu regnede man med, at kunne få mere indflydelse.

 

Ønskede N.S.U. som en del af Schalburgkorpset

På et tidspunkt mente Werner Best, at N.S.U. skulle være en del af Schalburgkorpset. Men det mente hverken Frits Clausen eller landsungdomsfører Hans Jensen.

Tyskerne øgede deres tilskud til N.S.U. Og nu begyndte man også på tyskundervisning. I stigende grad begyndte man at sende unge i førerskoler i Tyskland. N.S.U.’ er, der var gamle nok, blev opfordret til at melde sig til Waffen SS. Og retorikken blev også kraftigere:

  • Der findes ingen skønnere Død end at falde forrest i Kampen for de Idealer, man har svaret Troskab.
  • Drenge-Vi skal dø engang, Lad det ske som mænd og ej som Pjalte.

 

Endte i engelsk krigsfangelejr

I alle nazistiske blade og skrifter blev de frivillige fremstillet som helte. Mange gange blev der sendt N.S.U.’ er sendt til de såkaldte WE-lejre syd på. Så sent som den 7. april 1945 blev 16 N.S.U.’ er sendt til Seeboden i Østrig.

Da skoleopholdet sluttede den 5. maj var infrastrukturen brudt fuldstændig sammen. De unge fik nu stukket et gevær i håneden og fik et tre dages lynkursus hos Waffen SS. Det var fordi, at de russiske tropper nærmede sig. Og alt kunne bruges. De fleste drenges skæbner er ukendt. De danske drenge, der undslap tilbragte de næste 12 måneder i russisk krigsfangelejr.

I Bovrup-arkiverne fremgår det, at 177 unge deltog i de germanske WE-lejre. Men listerne er særdeles mangelfulde. Det rigtige tal er nok 675.

402 navngivne N.S.U.’ er meldte sig til tysk krigstjeneste. Men også dette tal er antagelig væsentlig højere.

 

”Bloddrenge”

En særlig gruppe blev kaldt ”Bloddrenge”. De kom fra ”Absalons Banner” i København, og det var Schalburgs egen distrikt. Ja navnet kom af, at disse drenge under et stævne i Kolding kom op at slås med ”De Røde”. De medbragte en fane, som blev plettet af blod. Derefter dømte Schalburg drengene for ”Bloddrenge” og fanen for ”Blodfanen”.

Mindst 30 ”Bloddrenge” meldte sig til fronten og fanen var selvfølgelig med. Det var den også, da Schalburgs lig skulle hentes ude på kamppladsen. Og det kostede endnu flere døde. De optrådte som en selvbestaltet hird omkring den karismatiske førerskikkelse, Schalburg. Ja, de havde nærmest et religiøst forhold til denne

  • Vi kunne have stormet helvede, hvis det blev nødvendigt

 

Beundrede, feterede og misundte

Ja sådan formulerede ”Bloddrengene” det. Men egentlig var de kun 12 stykker, men historien bliver hele tiden gradbøjet. De kom fra Gentofte, Charlottenlund og Ordrup.

I de danske nazisters militære hierarki er ”Bloddrengene” meget beundrede, feterede og misundte. Schalburg dyrkede begrebet. Han udnævnte en af disse knægte til ”Æresbloddreng”. Så kunne man hvis ikke nå længere!

Schalburg var tydeligvis stolt af sine drenge. Han fungerede som vejviser og samlingspunkt for dem. Disse ”Bloddrenge” var en slags martyrer. De var i offerrollen. Måske var døden for dem vejen i paradis. Ja blandt disse blev det godt nok kaldt Valhalla. ”Blut und Boden” var en slags stammefællesskab for dem.

 

Forrest i faren og sidst i ly

Deres motto var ”Forrest i faren og sidst i ly”. Ja dette kom også til at koste de fleste af bloddrengene livet.

Schalburg havde forklaret dem, at ”Krigen var stor og skøn”. Men de fandt ud af, at:

  • Krigen var beskidt, brutal, nådeløs og stinkende-af blod, lort, svovl og lig i forrådnelse. Den er vanvittig smerte, lidelse, elendighed og oceaner af tårer over de døde og de levende og de flænsede, den er anested for had, grusomhed og koncentration af menneskets laveste instinkter i et spejlbillede af dyrisk afsindighed.

Ja sådan udtrykte en af ”Bloddrengene”, Erik Herlev Nielsen det mange år senere. Han kom til at sidde ret lang tid i russisk fangenskabt, ja hele 9 år. Han blev taget af russerne i 1944-hårdt såret. Først i 1953 blev han løsladt.

 

Schalburg fik nærmest en statsbegravelse

Schalburg var på det tidspunkt leder af Frikorps Danmark. Og i N.S.U. så man op til ham som en slags ”Overhelt”. Han fik nærmest en statsbegravelse med radiotransmission og deltagelse af statsminister Buhl, udenrigsminister Scavenius, forsvarsminister Brorson og hærchef Gørlitz. Men dette vil man helst glemme i dag.

 

Søren Kam – også en af dem

En af dem, der blev optaget i ”Bloddrengene” var Søren Kam. Han er nok den dansker, der er den højst dekorede blandt danskere i Waffen SS. Derfor så man op til ham i N.S.U.-kredse. Han blev egentlig aldrig straffet for sine handlinger, mord m.m. Men fra dansk side var man nu ikke særlig energiske med at få ham udleveret.

 

Et medlemskab havde sin pris

Et medlemskab af N.S.U. kunne have sin pris. Kun de færreste undgik forfølgelse. Forfølgelse og chikane kom fra ikke nationalsocialistiske danskere. National Socialisten havde i sensommeren 1942 denne overskrift:

  • Da 200 Voksne, deriblandt flere Berusere overfaldt 44 Drenge

Det var en beskrivelse af et overfald ved Frederiksdal Kro den 9. august 1942.

 

Førere blev tilbudt våbentilladelse

Efter 1943 blev det almindeligt, at alle førere i N.S.U. blev tilbudt Waffenschein (Våbentilladelse). Landsungdomsføreren havde endda livvagt på. For modstandsbevægelsens side var hjemvendte N.S.U er fra fronten også mål for likvideringer, ja det var det efter 1944 for alle uniformerede i tysk tjeneste.

 

En mislykket aktion

Den 7. oktober 1944 gennemførte modstandsbevægelsen en aktion mod Breidablik i Holte. Ud over våben ville modstandsbevægelsen sikre sig et kartotek. Aktionen startede også godt nok for de 20 modstandsfolk. Men åbenbart havde man ikke taget højde for, at nogle af de tilstedeværende fra N.S.U. havde været frivillige ved østfronten.

Det udartede sig til en regulær ildkamp, hvor modstandsfolkene måtte tage flugten. De efterlod sig kartoteket og de fleste våben.

 

Mange var med i terrororganisationer

En af de mest berygtede folk fra N.S.U. var Ib Gerner Ibsen. Han blev leder af den berygtede Schiøler- gruppe. Gennemgangen vaf retsopgøret viser også, at nogle af de ældre N.S.U er tilsluttede sig Schalburgkorpset og HIPO. De var også at finde i Landstormen, ET og SD. Et tidligere medlem var også i den berygtede Birkedal-Hansen gruppe.

 

Politisk skueproces

Mange af medlemmerne af N.S.U., som kun havde været medlemmer af organisationen og ikke andet, blev også dømt i retsopgøret. Man mente, at medlemskab af N.S.U. kunne sidestilles med at være medlem af et vagtkorps for besættelsesmagten. Dette blev så takseret til 2 års fængsel.

For de danske nationalsocialister var retsopgøret en politisk skueproces, hvor de blev dømt for deres politiske overbevisning.

En unge kvindelig nazist, der havde lavet skansearbejde ved Seest og skrevet en artikel om sport i et af de nazistiske blade fik også to års fængsel. 10.000 af danskere, der havde lavet skansearbejde slap ellers for fængsel.

 

Personlig isolation

For mange nationalsocialister betød befrielsen også personlig isolering, ja og også en social udelukkelse fra det omgivende samfund. Nogle af de nazister, der havde fundet arbejde oplevede, at politiet dukkede op og fortalte arbejdsgiveren, at han havde ansat en landsforrædere.

Ja samfundet indledte også tjenestemandssager mod nazister. For var man sådan en, så havde man med garanti arbejdet sammen med tyskerne.

 

Opbakningen var ringe

Opbakningen til N.S.U. i Danmark forblev ringe. I Danmark var det meget begrænset del af ungdommen, der var udsat for nationalsocialistisk påvirkning. Men hvor det skete, bed ideologien sig fast med overvældende styrke og fremmanede troen på nationalsocialismens rigtighed og ufejlbarlighed.

Det var helt almindelige unge ofte fra velbjergede hjem. De fik et helt andet indblik inden for rammerne for handlinger og holdninger inden for kunst, politik, sport, kultur, menneskesyn og verdensopfattelse.

 

Kilde:

  • Mikkel Kirkebæk: Beredt for Danmark-Nationalsocialistisk ungdom 1932-1945
  • John T. Lauridsen: Over Stregen-under besættelsen
  • Niels Alkil m,fl,: Besættelsestidens Fakta 1-2
  • Besættelsestidens Hvem, Hvad, Hvor
  • Ole Helmer Jensen: 2. verdenskrigs hvornår skete det
  • Hans Kirchhoff m.fl.: Dansk Besættelsestid 1940-1945
  • Claus Bryld: Hvilken befrielse
  • Claus Bryld m.fl.: Besættelsestiden-som kollektiv erindring
  • Malene Djursaa: DNSAP-De danske nazister 1930-45 (1+2)
  • Harley Foged m.fl.: Flugtrute Nord
  • Adolf Hitler: Min Kamp 1-2
  • Guido Knopp: Hitlers Børn
  • Peter Øvig Knudsen: Efter drabet
  • Jacob Meile m.fl.: Kildekunst 1-2, festskrift til John T. Lauridsen
  • Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920-56
  • John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45-og derefter
  • Anders Monrad Petersen: Schalburgkorpset
  • Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen
  • Artikler på www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 202 artikler om tiden før, under og efter besættelsestiden herunder:

  • Sommerkorpset
  • B. matinsen-portræt af en forræder
  • Da Frits Clausen kom til middag
  • Flugt gennem Danmark
  • Politiet-under besættelsen
  • Bovrup-kartoteket
  • Niels Bukh-og hans sympatier for Hitler
  • Hagekorset i Parken
  • Skal alle krigsforbrydere ikke straffes
  • Frits Clausen-den tredje historie
  • Søren Kam og hans erindringer
  • Kryssing og Frikorps Danmark
  • De dødsdømte fra Tønder
  • Nazister i Tønder
  • Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
  • Overvågning i Sønderjylland
  • Jens Møller, folkefører eller folkeforfører
  • Mindretal i brændpunktet
  • Den sønderjyske efterretningstjeneste
  • Det tyske mindretal
  • Frits, nazister og et kartotek
  • Frits Clausen-lægen fra Aabenraa
  • Tilfældet-Søren Kam
  • De danske nazister
  • Danskere i tysk terrors tjeneste
  • Danskere i Hitlers tjeneste
  • Dansk agent skyld i gendarmers død
  • En sønderjyde krydser sine spor og mange flere

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden