Blågårdens mange ansigter

Der lå en masse ejendomme på Blågårds jorde. Hovedbygningen lå nærmest i ruiner. Men en masse andre ejendomme blev solgt. Det var tiden efter seminariet. Vi er i 1830erne og 1840erne. Hvordan så det ud? Vi har tidligere berettet om en masse historie om Blågården. Det var nok ikke et slot, nok snarere en lystgård. Staten overtog ejendommene. Det er området omkring det nuværende Slotsgade, Korsgade, Stengade, Baggesensgade, Blågårdsgade. Sidstnævnte var blot en smal jordvej. Hovedindgangen til Blågården. Den morsomme politiassistent. Da Brdr. Price blev gift. Da teatret brændte Her boede Grev Holck og Støvlet Cathrine. Foreningen ”Holbergs Minde”. Wroblewski købte en ejendom og renoverede den. Stald indrettet til beboelse. Loft over stald – gemmested i 1807. Boghandler Steen købte en ejendom. En række familier boede her. Voksfabrikant Schorn. Den spæde start til en af Nordens største fabriksvirksomheder. Jernstøberi fyldte meget. Den Ulrichske Stiftelse. Et kendt blomstergartneri. Stenhuggeri. De første bygninger i Korsgade. Vildænder, harer, væsel, mår og ræve.

 

En masse historier om Blågården

Vi har skrevet en del om Blågårdens historie og om Blågårdkvarteret. Historien om Blågården kan føres tilbage til Frederik den Fjerde. Snart var den privatejendom og snart tilhørte den personer fra kongehuset. Datidens Billedblad ville kunne få mange spændende historier herfra.

Vi har også tidligere berettet om, da prins Carl ejede bygningerne. Og da Støvlet Cathrine raserede bygningerne.

 

Nok ikke et slot men snarere en lystgård

Man benævnte stedet som et slot, men hovedbygningen levede næppe op til benævnelse. Det var en lystgård indeholdende 7 rum. Det var af denne benævnelse vi fik navnet Slotsgade. Her kom senere Ludvigsen og Hermanns Jernstøberi til at ligge.

Det skønne ved Blågården var den mægtige park, der strakte sig lige til søerne. Her var mægtige alleer og skønne blomster-anlæg. Noget af det sidste, der var tilbage af Blågården var en stensætning bærende en hovedløs krop af en Sphinx eller løve.

 

Staten overtog ejendommen

I slutningen af det 18. århundrede overtog staten hele ejendommen. Hovedbygningen blev udlejet til privatfolk, der her anlagde forskellige manufakturindustrier. Til sidst var der blevet indrettet et seminarium i lokalerne. Efter englændernes overfald i 1807 blev det flyttet til Jonstrup.

Fjenden havde indrettet lazaretter i bygningerne. Blågården blev solgt til et par af Frederik den Sjettes adjudanter, som havde planlagt at udstykke ejendommen. Men de opfyldte ikke rigtig salgsbetingelserne.

 

Slotsgade, Korsgade og Stengade

Rentekammeret udparcellerede og bortsolgte efterhånden den betydelige ejendom. Og ejendommen var egentlig en firkant, der blev begrænset af Nørrebrogade, den nuværende Griffenfeldtsgade, Ladegårdsåen og Peblingesøen.

Ved en auktion i 1827 købte Otto B. Wroblewskis far parcellerne nr. 36 Litra L og N. Det er omtrent der, hvor vi i dag har Slotsgade, Korsgade og Stengade.

 

Blågårdsgade blot en smal jordvej

Den nuværende Blågårdsgade var dengang blot en jordvej, der dengang blev kaldt Blågårdsvejen. Den blev ejet af 4 – 5 lokale grundejere. Den første bygning på den anden side af Blågårdsvejen var en meget elegant pavillon, en etage med Mansardtag – af massiv grundmur. Det var en tidligere funktionærbolig. Den lå omtrent der, hvor Nørrebrogade 41 ligger i dag. Det er på hjørnet af Slotsgade og Nørrebrogade. Engang blev bygningen ejet af en slagter – det var i 1830erne.

En et – etages bygning med et sædvanlige tag af blå glaserede sten lå mellem (Nørrebrogade 41-43-45).

 

Hovedindgangen til Blågården

Der hvor Slotsgade udmunder i Nørrebrogade var hovedindgangen til Blågården. Det blev markeret med to mægtige stenpiller, som kronedes af en gesims med en svær kugle og indbyrdes forbundet med en svær jernstang.

Stabler i pillernes indre sider viste, at der formentlig har været gitterporte, så man kunne lukke for den åbne plads lige indenfor. Først i 1850erne er disse piller forsvundet.

Tomten af Blågårdens hovedbygning lå med gavlen mod Nørrebrogade på den ene side. Og mod Baggesensgade lå den anden side. Til sidst var der ingen tag på mere. Også alle vinduer og døre var taget ud.

 

Den morsomme politiassistent

To mindre bygninger med røde tage lå her, muligvis opført efter hovedbygningens forfald. I den ene af dem boede i mange år politiassistent Gamborg. Han var kendt i vide kredse for sin tørre lune og morsomme fortællertalent. I den anden boede en Lysestøber.

 

Da brødrene Price blev gift

Så var det lige Pantomimeteatrets brand. Bygningen lå foran ruinen og var opført af Petoletti. På denne scene optrådte de to unge søstre Flora og Rosa Levin sammen med artisterne Adolf og James Price. De to boede hos voksdugsfabrikant Schorn. Denne ejede Blågård nr. 36 Litr. C (Nuværende, Nørrebrogade 49).

Snart blev det to ægtepar ud af de fire kunstnere. Først skulle de dog tilhøre samme religion. De to brude tilhørte den mosaiske trosbekendelse. På en søndag lod de sig døbe, på den næste blev de konfirmeret og på den tredje blev de viet.

 

Da teatret brændte

En tidlig morgen blev en del beboere på Nørrebro vækket af piber, trommer og brandråb. Der var aftenen før været fyrværkeri i teatret, hvorfra ilden formenes at stamme. Naboer hjalp med vand til brandslukningen. Og hos naboerne sprang ruderne, så hedt var det.

Petoletti opførte Vesterbros Teater og familierne Price drog til Morskabsteatret på Vesterbro.

 

Her boede Grev Holck og Støvlet Cathrine

Parallelt med den allerførst nævnte pavillon-bygning til Nørrebrogade lå en pavillon, det må være omkring nutidens Baggesensgade 32. Dengang blev den ejet af krigsassessor Koop. Til denne bygning knytter minder om Christian den Syvendes ”dårlige” periode. Hans yndling Grev Holck havde boet i denne pavillon. Det var også her Støvlet – Cathrine havde haft bolig. Vi har tidligere skrevet om hende.

Bygningen havde flotte elegante værelser. Og i den høje flotte hvælvede kælder fandtes også baderum.

 

Foreningen ”Holbergs Minde”

Her havde forskellige foreninger i 1840erne haft deres selskabelige sammenkomster. Det var bl.a. foreningen ”Holbergs Minde”. Om sommeren mødtes selskabet i det tilhørende lysthus.

Meget berømt var major Garbrechts taler og hymner til borgerdyd, krigerdåd og venskab.

Den såkaldte Litra L var ligeledes en statelig et – etagers bygning med det traditionelle blanke blå tag og råt udkastede mure. Den havde tretten brede fag og rummelige hvælvede kælderværelser under dele af ejendommen.

 

Wroblewski købte en ejendom og renoverede den

Lige ved siden af lå så den bygning som Wroblewskis far overtog i 1827. Den var rimelig forfalden ved overtagelsen. Men alligevel virkede bygningen meget solid og luksuøs. Her var også store solide kælderrum. Der hørte en 1 ½ tønder land stor have til, der nærmest lignede et vildnis.

Nu var han ansat i rentekammeret så det gav ham en fordel. Han indrettede to lejligheder i ejendommen og den ene udlejede han. Der var udhus og stald til ejendommen. Og familien holdt da også køer, hest, grise og fjerkræ. Der var også en lille fiskepark.

Familien var selvforsynende med mælk, æg, frugt og grøntsager. Ja selv foder til kvæg og heste producerede man selv.

Man havde indrettet sig med en ovn efter skotsk princip. De kakkelovne man overtog, var ubrugelige. Men her var altid lunt om vinteren.

 

Stalden indrettet til beboelse

I 1855 blev ejendommen solgt til et konsortium bestående af fabriksejer og senere etatsråd Anker Heegaard og oberst Petersen. Kun stalden, som Wroblewski havde indrettet, stod tilbage som en beboelsesejendom. Men tidens tand havde sat sine spor. Denne ejendom har ligget omkring Baggesensgade 38 – lige over for Stengade.

Men den blev dog senere revet ned så Nørrebrostræde (også kaldet Gyden) kunne blive ført igennem til Stengade. Så var der direkte forbindelse fra Nørrebrogade til Korsgade.

 

Loftet over stalden – gemmested i 1807

Det fortælles at der her i 1807 havde været et udfald mod englænderne. Danskerne var blevet trængt tilbage og en major Tronier havde søgt tilflugt på loftet over stalden. Han kunne senere flygte derfra uden at blive opdaget.

 

Boghandler Steen købte en ejendom

Parallelt med Blågårdens hovedbygnings tomt til højre i den nuværende Slotsgade men langt tilbagetrukken fra gadelinjen og med en have foran, lå en lang stor bygning omtrent i samme stil som de øvrige bygninger, dog ikke i samme luksuøse udførsel.

Det har sikkert været en økonomi – eller funktionærbolig eller en til beboelse indrettet fabriksbygning (36 Litra I). Den blev ejet af boghandler C. Steen til sin død i 1861.

 

En række fattige familier boede her

Bag ved denne bygning lå en bred gårdsplads og ved den lå en lav bygning. Her boede en række fattige familier. Huset havde kun en etage med en række kvistvinduer i taget. Senere var der blevet tilbygget en tagetage.

 

Voksfabrikant Schorn

På den nordlige side af Nørrebrostræde lå parcellen 36 Litra C. Bygningen lå ud til Nørrebrogade og i dag vil det svare til nr. 49. Denne ejendom blev ejet af voksfabrikant J.A. Schorn. Han havde erhvervet denne ejendom længe før udparcellering i 1826 – 1827 fandt sted. Det er muligt, at han allerede havde købt ejendommen af de føromtalte adjudanter hos Frederik den sjette.

Han startede sin fabrik allerede i 1815. Så vidt vides havde denne bygning ikke noget at gøre med Blågård Lystgård at gøre. Men den lå dog på Blågårds – terrænet. Ejendommen strakte sig i en linje fra Baggesensgade til Bangertsgade. På gårdspladsen lå en ganske lille murstensbygning med kedel og fyrsted. Om denne er rester af en farvemølle, der var anlagt her eller af Schorn, vides ikke.

 

Den spæde start til en af Nordens største fabriksvirksomheder

Denne bygning var vuggen til en af Nordens største fabriksvirksomheder. For i 1839 udlejede Schorn den til en indvandret Holstener, Hans Henrik Baumgarten, der var maskinmester i det Berlingske Bogtrykkeri. I samarbejde med trykkeriets faktor, Althans kogte han i den omtalte indmurede kedel farve til trykkeriets brug.

Dette var Baumgartens beskedne begyndelse på selvstændig virksomhed. Snart blev den omtalte kedel for lille. I 1843 begyndte han sin egentlige virksomhed som mekaniker og maskinsmed på Købmagergade, senere i Møntergade, indtil han i 1846 sammen med etatsråd Burmeister stiftede firmaet Baumgarten & Burmeister.

Burmeister udtrådte af firmaet i 1863, hvorefter englænderen Wain indtrådte. I samarbejde med Burmeister omdannede de senere firmaet til Burmeister & Wains Jernstøberi.

 

Jernstøberiet fyldte meget

Nu er vi ude af selve Lystgårdens ejendom, men vi kan da lige nævne nogle andre ejendomme. På begge sider af omtalte Blågårdsvej lå enkelte bygninger

Det Hegengaardske jernstøberi lå der med værksteder og have. Den var omsluttet af de ikke eksisterende Baggesensgade, Todesgade og Bagergade, sidst nævnte eksisterer ikke mere. Men ellers omfattede arealet den nuværende Slotsgade mod Nord og Korsgade mod vest.

 

Den Ulrichsenske stiftelse

5-6 ejendomme lå på den anden side af Blågårdsvejen, små privatboliger beboet af embedsmænd, pensionister og enker, som her fandt billige boliger i landlige omgivelser fjernt fra byens larm.

Blandt flere ejede drejermester Ulrichsen et lille sted her, der blev ombygget til en større fribolig for ”trængende Borger – og Embedsmænds Døtre (Den Ulrichsenske Stiftelse).

 

Et kendt blomstergartneri

Først efter 1834 købte gartner Peter Hansen parcellen 36 Litra F. Det var på hjørnet af Nørrebrogade og Blågårdsvejen. Her anlagde han et bekendt blomstergartneri. Det var en af de bedste i landet. Han frembragte bl.a. den berømte vandlilje ”Victoria regia”.

 

Stenhuggeri

Efter 1834 erhvervede stenhugger Jochumsen en del af 36 Litra, der lå mellem søen og Blågårdsvejen. Her byggede han lidt tilbagetrukken fra vejen en ejendom med værksteder og beholdninger af færdige dels igangværende gravmonumenter. Havfruer, vaser og ornamenter foruden trappesten m.m.

 

De første bygninger i Korsgade

Det øvrige terræn lå hen som marker og enge. I 1840erne kom de første bygninger i Korsgade (dengang kaldet Korsveien). En gartner Holmgren anlagde et mindre gartneri mellem Korsgade og Ladegårdsåen. Måske er det derfor det kom til at hedde Gartnergade.

 

Vildænder, harer, væsel, mår og ræve

Hele det store terræn ud til Peblingesøen lå hen som et uopdyrket land, der til dels stor i vand om vinteren. I frostvejr betød dette at det var en sand tumleplads for folk der var øvede eller uøvede i skøjteløberkunsten.

Her fandtes også nogle smådamme, der var overgroet af siv og rør. Langs søens bredder, der gik ud og ind mellem sivene stod en sparsom række piletræer. Her var vildænder, hare, væsel og mår. Der var også ræve, der gik efter høns i området.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Carl Bruun: Kjøbenhavn
• Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse 1-6
• Otto B. Wroblewski: Nørrebro i Trediverne
• Bokkenheuser: Vandringer på Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.208 artikler
• Under Nørrebro finder du 336 artikler

 

• Blågårdens storhedstid
• Anker Heegaard og hans Jernstøberi
• Omkring Blågårdsgade
• Blågårdsgade – dengang
• Blågård Seminarium
• Blågårds Plads på Nørrebro
• Blågårdskvarteret gennem næsten 200 år
• Blaagaarden – på en anden måde
• Livet i Rabarberlandet – dengang
• Rabarberlandet
• Slaget på Blågårds Plads 1935
• Blågårds Plads på Nørrebro
• En brand i Stengade
• Andesteg fra Peblingesøen og mange andre