Baupflege Tondern
Ja egentlig hedder det Baupflege Kreis Tondern. Og foreningen er næsten glemt. Egentlig er det endnu en af Tønders attraktioner. Gennem en årrække prægede Tønderegnens arkitektur både den tyske og den danske byggekunst. Foreningen blev oprettet i 1908.Og det var stor aktivitet. Landråd Rogge udførte en stor arbejdsindsats. Men han havde også to aktive mennesker med, da foreningen blev startet – Godsinspektør Hans Christian Davidsen og arkitekt Lauritz Thaysen. Det var nærmest tale om en kulturhistorisk strømning. Bevægelsen slog også igennem på landet og i landsbyen. Hvad kendetegner byggestilen? Bevægelsen eksisterede i 10 år. Sårbar over for ændringer og tilføjelser. Bygninger i Tønder og Møgeltønder og andre steder, som fremhæves. Den regionale tradition blev videreført efter 1920. Dansk og Slesvig-holstensk byggeskik nærmede sig. Emma Gad klagede over smagløse landbohjem. Danske arkitekter begejstret af Møgeltønder. ”Ned med Italien – Leve Møgeltønder” ”Det skal ikke være for frisisk” Tyske advarsler.
Oprettet i 1908
Vi kunne også have kaldt artiklen ”Heimatschutz” eller ”hjemstavnsstil”. Når vi nu har valgt den overskrift, som vi har skyldes det at i Tønder blev der oprettet en forening med dette navn. Det var i 1908. Og det var bl.a. landråd Rogge, der tog initiativ til dette.
Endnu en attraktion i Tønder
Tønder er i gang med at samle historiske milepæle såsom Wegner – museet, Zeppelin-hallen, Den gamle havn m.m. Men de har allerede en attraktion, som de kan servere for byens besøgende nemlig ”Bauplege Tondern”
Foreningen var en del af en række nationale reaktioner mod den ”Europæiske Historicisme i Tyskland. Dette gav bl.a. udtryk i dannelsen af ”Bund deutscher Heimatschutz i 1904 og kort tid efter ”Baupflege – bevægelsen”.
Heimatschutz blev indført i Tyskland i slutningen af 1800-tallet.
Stor aktivitet
I Tønder startede man med et bombardement af fotografier og opmålinger af gamle lokale bygninger som ”Vorlegeblätter” udgivet fra foråret 1908 bragte efterfulgt af ”Baupflege-tage” – for håndværker i 1909. Man lavede et specielt informationskontor. Så udgav man slesvig-holstensk Bau – Katechismus. I løbet af kort tid lykkedes det at få stort set alle til at bygge i gammel ”Møgeltønder – stil”.
Stor arbejdsindsats fra landråd Rogge
Landråd Rogge fik gennemført en lovgivning mod skræmmende nybyggeri i værdifulde landskaber. Han fik også ændret byggeloven af 1878.
Allerede i 1911 ville Rogge sammen med byrådet overlade det gamle portnerhus til lokale historieinteresserede til et museum. Men en verdenskrig kom i vejen. Planerne blev først til virkelighed i 1923.
Landråd Rogge var kendt som kompromissøgende og omgængelig. Han tiltrådte i 1904 og var kendt for sin store arbejdsindsats
I 1909 var der allerede indført censur af alt nybyggeri i Tønder kreds. En tilsvarende ordning fandt sted i hele Nordslesvig.
Godsinspektør Hans Christian Davidsen var medstifter
Medstifter var bl.a. godsinspektør Hans Christian Davidsen fra Møgeltønder. Han blev inspireret af foreningen og tegnede en række smukke huse, der var selvstændige og smukt tilpasset byggeskikken i Møgeltønder.
Han var en af de mange dansksindede, der blev arresteret og interneret i Nordslesvig, da Første verdenskrig brød ud. I fangenskab tegnede han sine medfanger. Det kom der et ”Forbryderalbum” ud af.
Allerede i 1897 var Davidsen begyndt at fotografere gamle huse på egnen.
Arkitekt Lauritz Thaysen en anden medstifter
Et andet markant medlem var arkitekten Lauritz Thaysen, som vi allerede har skrevet en artikel om. Han opførte en række smukke bygninger i Tønder. Hans første markante værk var Statsskolen. Hans bygninger er af høj kvalitet, fine detaljer og forståelse for den regionale byggeskik.
Typiske eksempler på dette er den forhenværende landbrugsskole, Ribelandevej 12 fra 1912. Denne bygning er i dag fredet. Men også en række ejendomme på hovedgaden, for eksempel Vestergade 38 fra 1909. Men der er også villaer i de nye kvarterer for eksempel Ribelandevej 37, men også en række dobbelthuse i Strucksalle – kvarteret skal nævnes.
En kulturhistorisk strømning
Stilen er kendetegnet af den lokale byggeskik som f.eks. gavlhusene i Tønder og Slotsgade i Møgeltønder. Stilen er ikke en bygningstype men snarere en kulturhistorisk strømning. Et typisk eksempel er Amtshuset – opført i frisisk – hollandsk byggestil i 1907.
Landråd Rogge udskrev en konkurrence i 1905 om opførelsen af Amtshuset.
Stilen blev anvendt i både offentlige byggerier og i villaer og enfamiliehuse. Bygningsdele og materialer er knyttet til den traditionelle byggeskik, men som anvendes i ny skala og nye sammenhænge.
Rogge holdt Baupflege Tondern uden for Heimatschutz – forbundet. Måske var det for neutralitetens skyld.
Bevægelsen slog også igennem på landet og i landsbyen
Også på landet og i landsbyerne slog bevægelsen igennem. Man kan se det i opførelsen med skoler, villaprægede gadehuse samt forsamlingshuse.
Hvad kendetegner byggestilen?
Men hvad kendetegner byggestilen?
- Grundmurede i røde blødstrøgne tegl – ofte med fyldte skrabefuger
- Fint bearbejdede stik og murværksdetaljer
- Hvidkalkede detaljer – gesimser m.m.
- Hvidmalede døre, vinduer og skodder
- Teglhængte tage med røde vingetegl, bæverhaler eller cementtagsten (stråtage forekommer også)
- Kviste og tagvinduer
- De små typiske flagermuskviste i tagfladerne
- Reference til de traditionelle murankre omkring dørene i indgangspartierne
Der er sikkert mange andre lighedspunkter. Men nu er undertegnede ikke arkitekt eller uddannet historiker.
Baupflege Kreis Tondern eksisterede i ca. 10 år
Baupflege blev en officiel byggestil som rigsmyndighederne i Kiel og de lokale myndigheder benyttede sig af.
Bauplege Tondern eksiterede i ca. 10 år. Foreningens arbejde havde en uvurderlig indflydelse i mange år fremover. En lang række bygninger i området er opført med inspiration fra Baupflege Kreis Tondern, f.eks. husmandssteder og villalignende gavlhuse.
I Danmark arbejdede man med lignende projekter. Mest kendt er nok ”Bedre Byggeskik”.
Sårbare for ændringer og tilføjelser
Byggeskikken fra Tønder er særlig sårbar over for ændringer eller tilføjelser. Det er vigtigt at bevare bygningerne egenart. Mange af disse ejendomme er fredet. Alle ændringer udover almindelig vedligeholdelse kræver forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Ofte er der også en Lokalplan, man skal tage hensyn til.
Andre ejendomme er ligefrem ”bevaringsværdige”.
Bygninger i Tønder som fremhæves
Tønder fik tidligt grundmurede huse. Ældst er gavlhuset Torvet 11 fra ca. 1550. Husrækken på Kirkepladsen 7 – 9 er fra 1646 (ombygget 1750). Latinskolen er fra 1612 og har sokkel af kvadre fra den nedlagte Sankt Laurentius Kirke.
Mod Torvet ligger det gamle rådhus som blev bygget som renæssancegavle 1643 – 47. Desværre blev meget fjernet i ombygningen i 1867,
Barokken slog igennem i Drøhses hus, Storegade 14. Det er fra 1672. Og så har vi Østergade 1, som er to sammenbyggede gavlhuse fra 1670. Men ellers er det også værd at kigge i Smedegade, Søndergade, Uldgade men også den østlige ende af Østergade samt Nørregade og Spikergade.
Baupflege Tondern lod sig inspirere af disse bygninger men også af Møllehuset fra 1598. Møllebygningens fundament stammer fra det nedbrudte franciskanerkloster.
En mølle omtales allerede i 1436. Det var oprindelig en kornmølle med salg af korn og foderstoffer. I 1799 blev møllen købt af familien Bachmann, der ejede den frem til 1980. I dag er Visemøllen fredet. De øvrige bygninger blev nedrevet ned i 1970erne.
Vajsenhusets hospitalsbygning ud mod Østergade 67 har et tårn med urskive. Tårnet er fra 1798.
Det prægtige gavlhus Digegrevens Hus, der ligger i Vestergade 9 med den flotte facade er et af de bedste eksempler på en senbarok bygning. Den er fra 1777 og var i mange år borgmester og købmand Carsten Richtsens privatbolig. Siden har der boet flere digegrever her. Bygningen blev fredet i 1921.
I 1700-tallet kom langhusene til Tønder. Blandt disse finder vi Frigrunden 2 fra sidst i 1700 – tallet ombygget i 1828. Også nr. 7 skal nævnes med 2 karnapper. Amtmandsboligen som blev opført 1767 – 68 på Jomfrustien 6. Det er et palæ med en etage.
I 1768 blev der anlagt offentlige promenader med Liebestempel med søjler og kuppel (ca. 1800). De såkaldte Tønderkarnapper, der er helt i træ, ses mange steder i byen.
Den fredede villa, Allegade 24 fra 1910 skal nævnes, den har både hjemstavnsstil og moderne detaljer.
Bygninger i Møgeltønder
En opmåling af Kirkestien 4 i Møgeltønder blev udført i 1909 som led i Foreningen af 3. december og publiceret i 1911. Huset på Kirkestien med kvisten og de to karnapper blev efterlignet over hele Danmark.
En af de gårde, der blev model for to landes nationale byggeskik, var Sønderbyvej 21 i Møgeltønder. Gården er fra 1775 og blev fredet i 1921.
På Sønderbyvej 3 og 5 i Møgeltønder kan man se både original og kopi lige ved siden af hinanden. I nr. 5 maler Gregersens hus fra 1700 og i nr. 3 godsinspektør H.C. Davidsens ældst kendte hus i hjemlig stil fra 1910.
Også rækken af husene i Slotsgade i Møgeltønder fremhæves
Andre bygninger
Brinks Gård, Vinkelvej 18, Rørkær bliver også fremhævet med murankrene fra 1912.
Ballum Slusekro blev opført i 1915 som kombineret hovedkvarter for digelaget og kro for færgefarten til Rømø er trods ændringer en af hjemstavnsstilens perler i det vestslesvigske.
Den regionale tradition blev videreført
Efter 1920 blev den regionale tradition videreført, for eksempel plejecentret på Leosalle fra 1939. Og så kan vi også nævne Tønder Kaserne fra 1935 – 36 og Hotel Tønderhus fra 1943, som er opført som en firlænget gård med røde tage og mure, sprosse. vinduer, karnapper mv.
Dansk og slesvig-holstensk byggeskik nærmede sig
Den dansk – sønderjyske arkitekt Jep Fink fra Aabenraa sagde i 1920:
- Nu skal alt tysk smag udryddes.
Men dansk og slesvig-holstensk arkitektur og byggeskik har nærmet sig i forbløffende grad. Den gamle byggeskik fra 1700 – tallet i Vestslesvig var populær.
Emma Gad klagede over smagløse landbohjem
Allerede i 1904 have Emma Gad klaget over smagløse urbaniserede landbohjem og de skønhedsforladte nye byer på landet. I 1906 var der blevet nedsat et udvalg ”Bedre Byggesæt på Landet”
Danske arkitekter begejstret af Møgeltønder
Unge arkitekter fra Danmark var begejstret for Tønder – egnen og var flere gange hernede for at fotografere og opmåle. En af dem, Svend Sinding skrev i 1908 om Møgeltønder:
- En saadan Landsby findes der simpelthen ikke Magen til i Kongeriget. Den stilfærdige Ynde, der er over disse lave og uanseelige Huse med deres blomsterfyldte Karnapper, dette Præg af Forfædrenes Kultur er ved at blive en sjælden Vare i Danmark.
Ned med Italien – leve Møgeltønder
Redaktøren af ”Architekten”, arkitekt Kristoffer Varming skrev i 1910 følgende:
- Ned med Italien, leve Møgeltønder
Det skal ikke blive for frisisk
Begge nationaliteter kunne enes om Møgeltønder som forbillede. Men for den ene part var det tale om en dyrkelse af det regionale. For den anden part et stykke dansk kultur fælles med kongeriget.
I den forbindelse var det en lokal kommentar til bygningen af Ballum Slusekro i 1915:
- Det skal ikke blive for frisisk – vi vil ikke sidestilles med det tyske.
Tyske advarsler
Og fra tysk side kom der advarsler om ikke at blive for dansk. I en opfølgning af en ellers meget rost dansk arkitektur og kunstindustriudstilling i Berlin i 1910 skrev ”Neudeutsche Bauzeitung i 1912 om danskernes ”fine, renfærdige og beskedne” bygninger.
I 1907 fik vi to nye foreninger med meget forskellig sigte. ”Danmarks Naturfredningsforening” og Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- de.wikipedia
- nordschleswiger.dk
- slks.dk
- trap.lex.dk
- Sønderjysk Månedsskrift
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.211 artikler
- Under Tønder finder du 378 artikler
- Omkring det gamle rådhus i Tønder
- Lauritz Thaysen – en arkitekt fra Tønder
- Sygehus, Arbejderanstalt og Bormestergård i Tønder
- Storegade 14 i Tønder – opkaldt efter en anden Drøhse
- Vajsenhuset i Tønder 1-2
- En amtmandsbolig i Tønder
- En vandmølle i Tønder
- Carsten Richtsen og Digegrevens Hus