Barndomsminder fra Aabenraa

Jeg blandede mig i for meget. Ikke aabenraaer – men dog sønderjyde. I 1930’erne kun 10.000 indbyggere. Man startede med Fadervor og morgensang. Man fik rugbrød og mælk i skolen. De danske børn følte sig bedre. Massive rygter. Man handlede ikke i tyske forretninger. Tre gule spejdertropper. Ulveunge i Aabenraa. Som Skovmand hjalp man politiet. Masser af idrætsforeninger. Mange år inden en socialdemokrat fik lov til at tale på Folkehjem. Her har jeg holdt tale.

 

Blandede sig i meget

Hvornår er man fuldblods-Aabenraaer? Er det når man hele sit liv bor i byen, er født og taler sproget? Jeg boede der selv i 15 – 16 år. Med sproget havde jeg ingen problemer. Jeg er opvokset i Tønder og talte vest – sønderjysk.

Problemet var nok snarere at jeg blandede mig i alt. Og det var sandelig ikke altid lige populært i en by som Aabenraa. Så kan man nu engang ikke være lige populær alle steder.

 

Ikke aabenraaer – men dog sønderjyde

Jeg beundrer ofte min gamle nu afdøde chef, boghandler Koch, der skulle toldere, at diverse folk kom ind i butikken og brokkede sig højlydt over mine anderledes meninger.

Men selv om jeg ikke er aabenraaer, så er jeg dog sønderjyde. Og så taler jeg stadig sønderjysk og har holdt en del sønderjyske foredrag. Endnu den dag i dag kan man imponere københavnerne i at tale sønderjysk.

Og det er selvfølgelig ikke mine egne barndomsminder, som jeg gengiver her. De er fra Tønder og ikke Aabenraa.

 

I 1930’erne kun 10.000 indbyggere

I 1930’erne var der endnu kun 10.000 indbyggere i Aabenraa. Dengang foregik undervisningen på en lidt anden måde ind i dag. Deroppe ved tavlen stod læreren og messede de-e-de, hav-de. Måske var metoden ikke så dum alligevel.

 

Man startede med Fadervor og morgensang

Der var Fadervor og morgensang fra skoledagens start, klaprende pulte, blækhuse, kongepenne eller elastikpenne. Og så var det mælk i det store frikvarter. I de første år suppleret med rugbrødsmadder med smør (eller var det margarine?) og uden pålæg. Det var smurt af pedellens kone og indtaget klassevis.

 

Man fik rugbrød og mælk i skolen

I en by af Aabenraas skole gik alle selvfølgelig i samme skole de første år. På det punkt var der ingen klasseforskel. Og alle fortærede i skøn samdrægtighed rugbrødet og mælken. For mange har det sikkert drejet sig om et højst tiltrængt kosttilskud.

Dette med at alle gik i samme skole var naturligvis en sandhed med en vigtig modifikation. ”Alle” vil sige alle danske. De tyske børn havde deres egen.

 

De danske børn følte sig bedre

Danskerne i Sønderjylland kaldte sig sønderjyder. Det gjorde tyskerne ikke. De kaldte sig nordslesvigere. Og de danske børn følte sig meget bedre. De kunne ikke forstå, at de tyske børn ville ”Heim ins Hitlers Reich”. Og sådan havde de fleste tyske børn det fordi deres forældre sagde det.

Senere mente mange af Aabenraa – børne at man i ”det gammel la`n” havde været alt for imødekommende over for tyskerne.

 

Masser af rygter

Der gik rygter i Aabenraa om at Stauning havde givet hjemmetyskerne det tyske gymnasium på Nørre Chaussé (Haderslevvej), som fungerede som nazistisk udklækningsanstalt i 1930erne. Det var som led i en studehandel, da Stauning havde brug for de tyske valgmandsstemmer efter landstingsvalget i 1928.

Den historie hørte Aabenraa – børnene dog først mange år senere. Om det er rigtigt ved vi ikke. Og om det ligefrem var en udklækningsanstalt – det er nok overdrevet.

 

Man handlede ikke i tyske forretninger

Adfærdsmønstret mellem danske og tyske i Aabenraa mellem lå efterhånden i ret faste rammer. Men de var til gengæld indviklede. At en dansk landmand solgte sin gård til en tysker, blev betragtet som helligbrøde. Det var ikke bedre hvis en dansk aabenraaer solgte sin villa til en hjemmetysker.

Man handlede ikke i tyske forretninger. Men på den anden side var det ikke noget galt, hvis man boede til leje hos en hjemmetysker. Men så kunne man ikke have en flagstang.

 

Tre gule spejdertropper

Ungerne i Aabenraa kunne undgå at høre Hitler i radioen. Det store spørgsmål var, om han næste gang ville proklamere Sønderjylland – heim ins Reisch. Der var en kærkommen lejlighed til at vise hjemmetyskerne, at danskerne var der. Måske var det derfor at der var hele tre gule spejdertropper.  – den ene endog med orkester. I mange børns øjne kunne dette godt måle sig med Vagtparaden.

Der blev marcheret gennem Aabenraa med gallasløjfer og med Dannebrog i spidsen, så snart der var lejlighed til det.

Det kunne være når byen fejrede et eller andet, ved Skt. Hans med kurs mod Galgebakken, hvor der var bål for alle aabenraaerne. til Storetorv omkring 1. december, når byens juletræ skulle tændes, og – sidst men ikke mindst – til Nytårsparaden.

 

Ulveunge i Aabenraa

Her var det helt afgørende uanset eventuelle kuldegrader at kunne møde op i korte spejder-bukser, hvis man skulle undgå syrlige bemærkninger. Men derhjemme var mor altid bekymret for om ens poder nu blev forkølet. Så forud for nytårsparaden var der ofte lange diskussioner for at blive fri for ”pludderbukserne”.

Inden man blev spejder, var man ulveunge. Og i Aabenraa sang man:

• Når man er ulveunge, og man er fra Aabenraa
• Så er man nær det meste, man på denne jord kan nå.
• Så rask en dreng, så skøn en by man ingen steder ser.
• Når altså vi skal si’ det selv, så er det her, det sker!
• Ulveunge, fyld din lunge
• Vi en sang med klang til flokkens pris vil sjunge.

Som spejder havde man Ørnepatruljen, hvor man med Carl Bo Bojesen som patruljefører et par år senere, vandt vildsvinetanden i divisionstuneringen i Pamhule Skov. Derefter kom man i Ravnepatruljen.

 

Som Skovmand hjalp man politiet

Ja så kunne man blive Skovmand, hvor man så blev medlem af Spejdernes Hjælpekorps og mødte op til ordonnanstjeneste, når der var luftalarm. Først i kommandocentralen under politistationen, hvor politi, læger osv. var parat, hvis der skulle ske noget.

Man mødtes 5. juledag til frederiksklubbens arrangement på Folkehjem, hvor der var børnejuletræ. Her kunne man vinde den store præmie – et fotografiapparat.

 

Masser af Idrætsforeninger

Der var ikke så meget industri i Aabenraa dengang. Var det andet end Callesens Motorfabrik – det var hvert år den sikre finalist i årets turnering i firmafodbold.

I Aabenraa var der dog også en masse idrætsforeninger. Der var A.G.S. Arbejdernes Gymnastik – og Sportsforening (det må vel være oversat fra tysk. Her havde man hvis nok ikke nogen skarp profil men et orkester med piber og trommer.

Så var der også Aa. A.K., hvor Valli Schmidt var det store brydenavn. Han blev jysk mester i letvægt i 1939.

 

Mange år inden Socialdemokrat holdt tale på Folkehjem

Det var også i Aabenraa at Axel Larsen skulle have holdt en brandtale og revet et hagekorsflag i stykker.

Socialdemokratiet var byens største part. Slesvigske part var det næststørste. Men det var den borgerlige Holger Fink, der var byens ubestridte borgmester. Weiss var den socialdemokratiske viceborgmester.

Det må have været så sent som i årene lige før udbruddet af den anden verdenskrig, at en socialdemokrat for første gang talte ved et nationalt møde på Folkehjem, nemlig det Aabenraaske folketingsmedlem hans Hinrichsen. På det tidspunkt var der altså etableret en fælles national opslutning, der også omfattede socialdemokratiet.

 

Der har jeg holdt tale

Ved lejlighed kan undertegnede dog ”prale” med at jeg holdt 1. maj tale på det legendariske Folkehjem uden dengang at være medlem af et parti. Måske var det fordi, jeg blandede mig i så meget. Efterfølgende fik jeg sandelig også et tilbud, så jeg måske var kommet til at sidde i byrådet. Men på det tidspunkt var jeg på vej til at forlade byen. Så jeg sagde pænt ”Nej tak”.

Men se det var jo mange år efter disse erindringer.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Litteratur Nørrebro
• dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.840 artikler
• Under Aabenraa finder du 182 artikler
• Aabenraa i 1930’erne
• En frihedskæmper fra Aabenraa
• Aabenraa under Besættelsestiden
• En dobbeltagent fra Aabenraa
• Aabenraa maj 1945