Ballade under Treårskrigen i Tønder

Amtmand Hansen var imod kommissionen. Protestmøde på amtshuset. Pligt og samvittighed. Bekendtgørelse ville fremkalde anarki. Pligt og samvittighed. Amtmand Hansen blev fyren. Baron Hugo von Hessen skule overtage. Denne ankom til Flensborg. Hansen have igen indkaldt til protestmøde. Så Plessen havde travlt. Han skulle forhindre dette. Han sendte et brev til den højst kommanderende. Kommissionen befalede at militæret i Tønder skulle sørge for ro og orden. Meningen var at Plessen også skulle varetage politiforvaltningen i byen. Major Wussow red imod Plessen men han fortog ikke specielle militære foranstaltninger. Til sidst måtte han bekende at militæret i Tønder ikke anvende vold. Folkemængden voksede. Der var larm og piben og stenkastning. Adskillige vinduer blev knust. Plessen besluttede nu at tage tilbage til Flensborg. Kusken fik et dybt sår i panden. Optøjerne fortsatte efter Plessens afrejse. Drøhse fik også ødelagt adskillige vinduer. En gæstgiver mente at have set preussiske soldater deltage i optøjerne. 80 embedsmænd skrev under på en ny protest. De blev alle sammen fyret. En amtsforvalter overtog midlertidig amtmands-funktionerne. Drøhse blev Tønders nye borgmester og politimester.

 

Amtmand var imod kommissionen

Under De Slesvigske Krige var der ikke kun kamp ved fronterne men også blandt embedsmændene. Og det var ikke kun i Tønder, der var ballade.

I Flensborg var stemningen overvejende loyal, mens den i Tønder var slesvig-holstensk. Kommissionens anordninger blev ikke fulgt af amtmand A. Hansen som var slesvig-holstensk orienteret.

 

Amtmand friere indstillet end embedsmænd

Han var økonomisk uafhængig. Han var friere stillet end andre embedsmænd, der måtte tænke på deres levebrød i deres gøren og laden.

Embedsstanden i Tønder by og amt havde støttet statholderskabets proklamation.

 

Møde på Amtshuset

En morgen afholdt amtmanden et møde på amtshuset med gejstlige og verdslige embedsmænd samt sognefogeder og befuldmægtigede dog ikke fra øerne. Han fik fuld opbakning til støtten.

 

Pligt og samvittighed

De var også helt enig med ham deri, at han havde afvist offentliggørelsen af kongens proklamation, fordi kongen af Danmark talte til slesvigerne som sine undersåtter

• Altså anser hertugdømmet Slesvig som inkorporeret i kongeriget Danmark

Endelig blev der vedtaget en erklæring, selvsagt dikteret af

• Pligt og samvittighed

De ville holde fast ved statholderskabets, deres retmæssige regerings proklamation. De protesterede mod enhver inkorpomæssige regerings proklamation. De protesterede mod enhver inkorporation af Slesvig eller dele af Slesvig i Danmark og mod al ophævelse af forbindelsen mellem hertugdømmerne. Denne erklæring fik 66 underskrifter.

 

Anordning ville fremkalde anarki

Også magistraten havde nægtet at publicere kongens proklamation. Kommissionen fastholdt dog at man skulle offentliggøre den.

Snart kom der nye protester bosiddende embedsmænd fra Tønder. Heri hed det bl.a.:

• At anordningen ville fremkalde almindeligt anarki

Og gøre opretholdelsen af lovlig ro og orden umulig. Hertugdømmernes rettigheder og interesser krænkedes:

• På det dybeste

 

300 Tønder – borgere skrev under

En lang række præster og offentlig ansatte samt 300 borgere i Tønder støttede protesten. De 300 borgere følte sig krænket i deres:

• Dyreste og helligste rettigheder

 

Amtmand Hansen blev fyret

Kommissionen kunne nu ikke gøre andet end at sørge for at hovedmanden bag protesterne, amtmand Hansen blev fyret.

 

Plessen ankom til Flensborg

Det skulle så være baron Hugo von Plessen, der skulle overtage jobbet som amtmand i Tønder. Men for at dette kunne lade sig gøre, skulle der garanteres en større militærstyre til Tønder.

Von Plessen ankom først til Flensborg for at få nærmere instrukser, inden det gik videre mod Tønder. Der gik nu en melding til Tønder om at byens garnison skulle øges med ½ eskadron husarer. Kommandanten i Tønder fik besked om at amtmand Hansen var blevet afskediget og Hugo Plessen konstitueret som amtmand. Kommandanten blev anmodet om den sidste militære bistand. To dage senere modtog general Malmborg en lignende meddelelse med opfordring til at stille militær til den nye amtmands beskyttelse.

 

Hansen havde indkaldt til nyt protestmøde

Amtmand Hansen havde indkaldt til nyt protestmøde efter sin fyring. For at forpurre dette var Hugo Plessen taget mod Tønder sammen med sin tjener, kancellist Wöldicke, der også medgivet ham som sekretær.

 

Et brev til den højst kommanderende i Tønder

Aftenen før havde kommissionen sendt en stafet med besked til den højest kommanderende i Tønder, major Wussow, om at gøre det muligt for Plessen at udføre sit erhverv.

Dette erhverv bestod bl.a. i form af overtagelse af amtmandsembedet, afsættelse af borgmesteren evt. indskriden mod genstridige embedsmænd samt opløsning af den indkaldte forsamling.

 

Kommissionen forlangte at militæret skulle gribe ind

Kommissionen pålagde majoren i tide at sørge for, at der ikke forekom sammenrotninger, piben og skrigen på gaderne. Plessens hverv skulle ikke hindre på grund af demonstrationer. Wussow blev bemyndiget af kommissionen til, om straks, at gribe til de yderste midler, brug af våben og eventuelt erklæring af belejringstilstand.

 

Plessen skulle også stå for politiforvaltningen

Plessen fik af kommissionen foreløbigt også overdraget politiforvaltningen i Tønder. Justitsråd Dröhse, der i sin tid på grund af sin kongetro indstilling var afskediget som herredsfoged af de provisoriske, havde man åbenbart tiltænkt borgmesterembedet. Plessen sendte med stafetten til Wussow et brev til Dröhse, formodentlig angående dette.

 

Ingen militære foranstaltninger var taget

Da Plessen nærmede sig Tønder og var nået til Stemmild mødtes han med en ordonnans, udsendt af den for tiden øverstkommanderende i byen, kaptajn Schlieben. Denne meddelte at Wussow var i Husum og henstillede om Plessen ville vente med at tage til Tønder, indtil han i dagens løb (om aftenen) vendte tilbage.

Nogen som helst militære foranstaltninger i anledning af Plessens ankomst var åbenbart ikke truffet. Plessen skrev tilbage, at hvis Schlieben ikke var villig til ubetinget at yde ham fornøden militær assistance, måtte han opgive rejsen. Han ville give ham tid til at svare derpå. Men da han formentlig derved kom for sent til at udføre den ham pålagte opløsning af den indvarslede forsamling, anmodede han Schlieben om at gøre dette.

 

Major Wussow red imod Plessen

Men major Wussow var kommet tidligere tilbage til Tønder end ventet. Han må have fået besked om Plessens forventede ankomst. Han red ham selv i møde og traf på vejen ordonnansen med Plessens brev til Schlieben., som han fik.

Samtalen mellem Wussow og Plessen resulterede i, at først galopperede ordonnansen til Tønder med Wussows ordre om at træffe militære foranstaltninger.

 

En voksende folkemasse protesterede

Men ak, da Plessen kl. 12.30 ankom til Tønder var der ifølge hans beretning ikke truffet nogle militære foranstaltninger:

• Ledsaget af en pibende og skrigende, stedse voksende folkemasse, at hvilken de derimellem stående preussiske soldater syntes at have megen fornøjelse, kørte vi gennem gaderne.

 

Måtte ikke komme ind i huset

Ankommet til majorens hus, så de denne i gang med at berolige folkemængden. De måtte et stykke tid vente på dørtærsklen, for beboerne i huset ville ikke lade dem komme ind. Og der stod de så foran den larmende folkemasse.

Da folkemassen stormede mod trappen, lykkedes det dem at slippe gennem døren, selv om Plessens betjent mistede hat og taske.

 

De ville ikke have andre embedsmænd

En halv times tid måtte de opholde sig i gangen, da husbeboerne – det var rådmand Angels hus – nægtede dem adgang til værelserne. Endelig indfandt Wussow sig igen. Efter at militær på Plessens anmodning var posteret foren huset, og pøbelen var trængt noget væk, begyndte en forhandling mellem Plessen og majoren.

Først synes dog forskellige deputationer at have fået foretræde for majoren. Også nogle deputerede samt rådmand Angel indfandt sig. De besvor Plessen om igen at forlade byen eller at love, at ingen embedsmænd skulle afsættes:

• De ville ikke have andre embedsmænd, end dem der var der

 

Plessen ville have sikkerhed

Forhandlingerne mellem Plessen og Wussow bragte et resultat. Plessens krav om nødvendige militære foranstaltninger skabte klarhed over, at det preussiske militær forment at træffe sådanne, der kunne sikre kommissionens bestemmelser.

Før Plessen indlod sig på at søge sit hverv gennemført, ville han nemlig af Wussow have sikkerhed for, at den påkrævede militære assistance ydedes ham.  Han stillede derfor tre spørgsmål herom, og Wussow svarede beredvilligt ja til dem alle, hvad der fremgår af en protokol.

Derpå blev det besluttet at Plessen skulle begynde med at overtage amtmandsembedet. Imidlertid gik det nogen tid med at hente Plessens hat og uniform fra vognen, der var kørt et andet sted hen.

 

Wussow mente at de godt kunne gå til Amtsgården

Larmen havde igen taget til i styrke. Sort-rød-gyldne faner blev stukket ud af vinduerne, også fra Wussows hus, lige over Plessens hoved. Wussow mente, at Plessen trygt kunne gå med ham til amtmandsgården. Det ville ikke ske ham noget ondt.

Plessen krævede først mængden splittet ved brug af våbenmagt, og de tyske flag fjernet. Wussow gik nu igen ud på gaden for at få mængden væk. Han befalede hvis nok også at geværerne blev ladet. Men intet skete. Han turde ikke kommandere ”Skyd”, da officererne erklærede at de ville stikke deres sabel i skeden. Larmen voksede. De tyske faner blev hængende.

 

Wussow gik til bekendelse

Da Wussow endelig kom ind igen, bebrejdede Plessen ham, at han ikke efterkom, hvad han nylig havde lovet at splitte sammenrotninger.

Nu gik Wussow til bekendelse:

• Jeg kan ikke handle anderledes, jeg har andre instruktioner, der forbyder mig at anvende magt, før vores tropper selv angribes.

Plessen svarede:

• Det glæder mig at høre. Så ved vi, hvad vi har at rette os efter.

 

Plessen tog tilbage

Han medelte nu, at han ville tilbage til Flensborg. Han bad om at der blev rekvireret to vogne. Han bad om beskyttelse og gentog sine anmodninger om lovens opretholdelse men intet skete.

Wussow tilbød at tage med, hvilket Plessen sagde ja tak til. Men en officer der stod ved siden, sagde til Plessen:

• Se bare til, at De kommer afsted.

 

Larm og stenregn

Plessen steg ind i vognen. Under larm og en skrækkelig ”stenregn”, kørte vognen ud af byen. Kusken fik et dybt sår i panden. Alle ruder blev slået itu. Man medbragte stenene som en slags souvenir.

 

Plessen protesterede mod manglende beskyttelse

I sin beretning skrev Plessen at det preussiske militær ikke ”kunne, ville eller turde” værne ham. Han krævede i sin beretning til kommissionen de to højest-kommanderende draget til ansvar og straffet.

De nu skildrede begivenheder i Tønder kaldte slesvig-holstenske skribenter for ”tragikomiske”.

 

Dröhse berettede om urolighederne

Optøjerne fortsatte efter at Plessen var kørt. I et brev til kommissionen skrev den kongetro justitsråd Dröhse, at efter Plessens afrejse væltede ”den vilde folkehob” sig senere mod hans og flere andre beboers huse.

I de tre nederste stuer af hans hus blev vinduessprosserne og ruder ødelagt ved bombardement af 4 til 5 – punds store sten. Da Wussow netop kom forbi lykkedes det ham dog at standse uvæsnet:

• Men min familie sammen med mig tilbringer hvert øjeblik i den store spænding. Gerne ville vi give de embedsmænd, der ansættes her, ophold, men desværre kan vi ikke yde dem beskyttelse. Kan de blot selv skaffe sig den nødvendigste beskyttelse, så tager vi gerne og venligt imod dem.

Dröhse troede heller ikke, at der kunne ventes nogen hjælp af det i Tønder garnisonerede preussiske militær. De menige levede delvis i alt for stor fortrolighed med beboerne, til at de var villige til at skride ind for alvor. Enkelte af dem skulle endda selv have kastet sten.

I slutningen af brevet omtaler Dröhse, at han er født i Sydslesvig. Han mente, at der skulle indføres kraftige forholdsregler i Tønder.

 

En gæstgiver mente, at preussiske soldater deltog

Preussiske soldaters deltagelse i optøjerne omtales desuden fra en gæstgiver i Tønder. Han nævner, hvor glade kongens hengivende undersåtter i Tønder havde været ved våbenstilstanden, men desværre havde de stadig megen grund til klage. <også hans hus var blevet bombarderet med sten, ja endog spidskugler og ruderne var slået ud. Preussisk militær havde været med i hoben.

 

80 embedsmænd fra Tønder protesterede

Det af amtmand Hansen berammede embedsmandsmøde fandt sted uden at det preussiske militær lagde hindringer i vejen for det.

Ca. 80 embedsmænd og kommunerepræsentanter fra Tønder amt underskrev en protest mod kommissionens bekendtgørelse. Den faldt i tre punkter.

Den førstegik ud på, at embedsmænd med slesvig-holstensk sindelag umulig kunne efterleve kommissionens bekendtgørelse. Dens publikation ville fremme anarki i stedet for den hidtidige ro og orden.

Punkt to gik ud på at Slesvig på voldsom eller uretmæssig vis rives ud af sin statsretslige forbindelse til Holsten efter de tilstedeværendes opfattelse.

Punkt tre gik ud på at bekendtgørelsen krænkede hertugdømmernes rettigheder og interesser.

Amtmand Hansen skrev til kommissionen at folket var vågnet og at mange embedsmænd hellere ville underkaste sig et danske regime end at blive fyret.

Hansen nævner også ”Folkeopstanden mod Plessen”. Han nævner at Amtshuset var omringet af militær. Det hed sig, at Plessen skulle indtage sin stilling under militærbeskyttelse.

Der fulgte flere protester. Kommissionen har sikkert følt det ubehageligt.

 

Alle underskrivere blev fyret

Kommissionen valgte at afskedige alle underskrivere. Amtsforvalter Lassen skulle indtil videre overtage amtmandsforretningerne, mens justitsråd Dröhse var konstitueret som Tønders borgmester, politimester og by-sekretær.

Formentlig samme dag bad kommissionen Wussow om at arrestere Hansen. Om aftenen skulle et svensk-norsk troppekorps overføre ham til Sønderborg, hvor videre retsforfølgelse skulle foretages.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Holger Hjelholt: Sønderjylland under Treårskrigen – et bidrag til dets politiske historie 2

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.238 artikler
• Under Tønder finder du 383 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 21 + 27 artikler

 

• Pastor Hjorts oplevelser i Tønder 1864
• Tønders udvikling 1864-1920 (3)
• Tønders Udvikling 1851- 1864 (2)
• Tønders Udvikling 1840-1851 (1)
• Det Prøjsiske Seminarium 1864-1920
• Tønder – egnen 1848-1858 (2) (b)
• Tønder 1864
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Ulrich – en fysikus fra Tønder
• Dagbog fra Møgeltønder
• 1864 i Tønder