August og Marie
En bog om August og Marie Krogh er udkommet. De var vel på højde med Niels Bohr. Men det var kun August Krogh, der fik Nobel – prisen. De havde en kurvekuffert med insulin – opskrift med fra Toronto. Det var starten til Novo Nordisk. En bog på 440 sider. August friede pr. brev. Medalje givet til Finlands-hjælpen. Flere laboratorier blev sponseret. Venskab med Niels Bohrs bror røg. Sympatisk indtryk af Marie Krogh. August beskrevet som en vanskelig person. Dramatisk besættelsestid. Et flittigt ægtepar. Verden burde måske have lyttet til August Krogh. En let forståelig bog, der også beskriver videnskabelig forskning.
På højde med Niels Bohr
Vi har læst en ganske interessant bog om et ægtepar, som man aldrig taler om mere. De var bl.a. vores største videnskabsfolk og burde måske have været indstillet til Nobelprisen. I bogen skriver forfatteren at de var Danmarks svar på Pierre og Marie Currie.
August Krogh var nok en af Danmarks største videnskabsfolk – vel nok på højde med Niels Bohr.
Det er bogen ”August og Marie – Dansk Videnskabs glemte stjerner” af Hanne Sandbæk, som vi har læst.
Kurvekuffert med opskrift
August Krogh og Marie Jørgensen fandt ud af, hvordan lungernes optagelse af ilt og udskillelse af kuldioxid forgår. Men af lige så stor betydning var det at insulinopskriften kom til Danmark. Det var ægteparret, der skaffede denne. De brugte sikkert prestigen, som en Nobelpris berettiger til.
Den 12. december 1922 gik ægteparret i land fra Amerika-færgen i København. Hustruen havde en lille kurvekuffert i hånden indeholdende starten på opskriften på insulin
Det var sammen med diabeteslægen H.C. Hagedorn de udviklede en brugbar insulin og en produktionsmetode. Blot tre måneder efter deres landgang blev de første danske diabetespatienters liv reddet med den nye medicin.
Starten til Novo Nordisk
Det var på deres initiativ, det lykkedes at få skandinavisk eneret til at fremstille insulin ud fra bugspytkirtler.
Ja og det var så starten til Novo Nordisk. Marie fik selv diabetes og blev behandlet med insulin fra 49- års alderen.
Da det hele kørte på skinner med insulin – produktionen vendte August tilbage til sin forskning inden for fysiologi.
En bog på 440 sider
August Krogh fik Nobelprisen – men det gjorde Marie ikke! Havde hun ikke fortjent dette? De løste lungens gåde sammen- det i sig selv burde have indbragt en Nobelpris. Det er en bog på 440 sider, som er meget detaljeret. Vi kommer både tæt på forskningen, ægteskabet og vennekredsen.
August friede pr. brev
Hun var mindst lige så nysgerrig ambitiøs som August. Selv da han i 1904 i et brev firede til hende, nølede hun af frygt for at ægteskab og børn kunne sætte en stopper for hendes karriere.
Efter en vis tøven overgiver hun sig.
Medaljen givet til Finlands – hjælpen
August satte sin medalje på aktion ligesom Niels Bohr til fordel for hjælpen til Finland i krigen mod Rusland i 1940. Gennem livet nægtede han at modtage ordener.
Universiteterne i USA stod nærmest i kø, da han i 1922 tog på forelæsningsturne derover.
Flere laboratorier sponseret
Nu er det ikke den første biografi om dette ægtepar. Og her på siden har vi netop skrevet vores anden artikel om Finsen, der også modtog Nobelprisen. Mange mener så, at dette var uberettiget.
Han fik smigrende tilbud fra USA men sagde pænt nej tak. Amerikanske Rockefeller Foundation bidrog til bedre laboratorieforhold: Det betød i 1928 etableringen af et større kompleks af laboratorier – det såkaldte Rockefellerkompleks på Østerbro.
Venskab med Niels Bohr’ s bror røg
De havde et godt venskab med Niels Bohrs bror indtil August Kroghs forskning underminerede nogle af genialiteter denne havde fundet frem til. De mister mange af deres venner som forholdsvis unge. Og et barn mister de også.
Men nu fik de dog seks børn
Sympatisk indtryk af Marie Krogh
Der bliver tegnet et meget sympatisk indtryk af Marie, der også optrådte i radioens barndom med råd og tips om sundhed og ernæring. I 1943 døde Marie af kræft.
De havde hver deres laboratorium. Hun blev landets fjerde kvindelige dr.med. Det var i 1914, året inden kvindernes stemmeret.
August beskrevet som en vanskelig person
August bliver beskrevet som en vanskelig person med hang til koleriske anfald og urimeligheder. Når han var sammen med Marie, var han mere rolig. Han nægtede at tale tysk, når han her var til kongresser. Det kan undre for mange af hans artikler var på tysk.
Dramatisk besættelsestid
Besættelsestiden var dramatisk. Ægteparrets søn, Erik var i modstandsbevægelsen og taget af tyskerne. En af August Kroghs nære medarbejdere var også modstandsmand og blev taget og tortureret af besættelsesmagten.
Man mente at August Krogh selv var i fare. Tyskerne havde med at bruge kendte som gidsler. Meget modstræbende fik man ham til at flygte til Sverige.
Han meldte sig ud af Videnskabernes selskab på grund af deres ”sløve” politik.
Et flittigt ægtepar
Denne bog er i høj grad baseret på brevudvekslingen mellem de to. Nogle gange har man nærmest det indtryk af at handlingen er fiktion.
Til stor fortrydelse for forældrene blev de borgerlig viet og August forlod folkekirken, mens Marie forblev. De var begge særdeles aktive. Marie udgav 69 artikler og August 299 artikler. Maries interesser var inden for stofskifte og ernæringsfysiologi.
August var født og opvokset i Grenå. Det er vel ikke uden grund, at han er blevet udnævnt som æresborger i byen. Begge to kom fra forholdsvis beskedne kår i Jylland. Det var intet der tydede på, at disse to senere blev blandt de betydeligste forskere, som Danmark har opfostret.
Verden burde måske have lyttet på dette
Måske burde Verden have været mere opmærksom på August Kroghs opdagelse dengang. Han påpeger at kuldioxidindholdet i atmosfæren er stigende, og at den mest oplagte årsag var menneskets stigende afbrænding af kul. Han foreslog, at man skulle gøre en international indsats for at holde øje med udviklingen, for det kunne være, at kuldioxidindholdet i atmosfæren kunne skabe en drivhuseffekt på jorden.
En let læselig bog
Forfatteren har siden 1998 skrevet bøger om erhvervslivets top bl.a. også om Novo Nordisk. Novo Nordisk Fonden har støttet den bogudgivelse med et anseeligt beløb.
En meget interessant bog, der også for ikke videnskabelige kompetente mennesker kan give en masse ny viden. Vi kan godt anbefale den. Og i øvrigt er det mærkeligt at vi glemmer så hurtig.
Kilde:
- Hanne Sandbæk: August og Marie – Dansk Videnskabs glemte stjerner – Politikens forlag.
- dengang.dk – diverse artikler
- ugeskrift.dk
- sciencereport.dk/kultur.dk
- wikipedia.org
- videnskab.dk
- Hvis du vil vide mere
- dengang.dk indeholder 1.916 artikler
- Under Andre Historier finder du 83 artikler
- Under Nørrebro finder du 312 artikler:
- Novo på Nørrebro