At arbejde i Aabenraa 1916-1919

Kinder-Kirche-Küche. På arbejde i Kredsspare- og Kommunalkassen. Højtidelig hilse-ceremoni. De havde glemt at aflevere deres guldur. Land-råd forventede underdanighed og anstand. Understøttelse til krigskoner. Alt foregik med hovedregning. En fyrstelig månedsløn på 15 mark.  Forsyningsproblemer. 19 mark i julegratiale. Revolution skaffede Marie en løn på 700 mark. Ansatte havde første ret til tøj-stoffer. Disciplinen blev mere afslappet. De fornemme herrer rejste syd på.

 

Kinder-Kirche-Küche

Hvordan var det at arbejde i Aabenraa under Første verdenskrig? Vi skal følge Marie. Mange unge piger fik en uventet chance inden for erhvervslivet i den tid.

Hun var kun 16 år, da hun blev antaget som den yngste medarbejder i Kreisspar – und Kommunalkasse i Aabenraa. Nej det var ikke alle, der fulgte mottoet:

• Kinder, Kirche, Küche

 

Kredsspare – og Kommunalkassen

Kredsspare- og Kommunalkassen lå i amtshuset bag de tre store vinduer under kredsudvalgets mødesal (Sitzungssal). Jo her var ansat mange fornemme mennesker, eller nærmere folk, der ville behandles sådan og forventede det.

I ekspeditionslokalet herskede chefen ”Rendant König” og de to pensionister Sewecke og Sievert. De bar de fornemme titler ”Rechnungsrat” og ”Rentemeister”. De havde fået tjenesten forlænget på grund af mangel på arbejdskraft. Alle var der indvandret sydfra og kunne kun tysk.

 

Højtidelig hilse- ceremoni

Hver morgen oplevede Marie den meget højtidelige hilse ceremoni. Det lød således:

• Guten Morgen Herr Rendant
• Guten Morgen Herr Rechnungsrat, wünche wohlgeruht zu haben
• Wie geht es der Frau Gemalin?
• Danke gut.

Så kom Rentemeisterens tur. Han havde alt imens befriet sig for sin store Kaisermantel , en frakke med slag og sine galocher. Lige som sine kollegaer afførte han sig også den pæne hjemmejakke og tog en kontorjakke af alpaka på – det gode tøj skulle skånes. Så kunne dagens gerning begynde.

Om formiddagen fik Maries afdeling besøg af Rechnungsratens søn, som havde sit arbejde i amtshuset. Så lød atter den fornemme tyske hilsen:

• Guten Morgen Herr Papa. Wie geht es der Frau Mama?
• Bestell bitte einen herzlichen Gruss der Frau Mama

 

De havde ikke afleveret deres guldur

 

De fine herrer gik altid med jakken pænt tilknappet – så kunne man nemlig ikke se deres guldurlænker. Disse burde nemlig som loyale understøtter have skænket som bidrag til krigens finansiering.

En sådan offervillighed blev belønnet med en jernkæde og et diplommed teksten:

• Gold gab ich zur Wehr. Eisem nahm ich zur Ehr.

 

Land-råd forventede underdanighed og anstand

Den øverste chef var land-råd Simon. Han var en meget mere fornem herre end alle de andre. Han var så fornem at han ikke så det almindelige personale, når de mødte ham. Han så lige gennem dem. Hans ansigt var meget vansiret af ”Schmisse”. Det var ar, han havde fået ved mensur (dueller) i sin studentertid.

Over for Land-råden måtte alle vise den største underdanighed og anstand. Når König forelagde sager for land-råden, havde han altid i forvejen skiftet til den pæne jakke og efterlod alpaka-jakken på kontoret.

 

Understøttelse til krigskoner

I et værelse ved siden af ekspeditionslokalet sad Jens P. Holm fra Kværs og to unge piger på ca. 28 år. Så var det også lige fru Kirschstein. Hun var svigerdatter til den gamle fru Kirschstein, som Marcus Lauesen havde skildret som fru Hagemeier i ”Nu venter vi på skib”.

Fru Kirschstein udbetalte hver 14. dag understøttelser til de koner, hvis mænd var indkaldt til krigstjeneste. Mange trængte hårdt til pengene. På udbetalingsdagen var der altid en lang kø, når kontoret åbnede kl. 8. De mere velhavende mødte først op senere på dagen.

 

Alt foregik med hovedregning

Marie arbejde i et lille kontor for sig selv. Her fandtes også boksen med de kontante beløb. Hver morgen blev den åbnet af König og Gulløve med hver sin nøgle. Der var et stort kartotek over sparerne og deres konti. Meget tid gik med renteberegning. Den normale rentesats var 4 pct. Alt foregik som hovedregning uden regnemaskine. Kontorets eneste tekniske hjælpemiddel var en gammel skrivemaskine i bagkontoret.

 

En fyrstelig månedsløn på 15 mark

Marie fik den flotte løn af 15 mark pr. måned. Ret ofte var det overarbejde med Jens Peter Holm. Det gav ekstrabetaling. Arbejdstiden var oprindelig fra 8 – 12 og fra 14 – 18. Senere blev dette ændret fra 8 – 15 for at spare på lyset.

Kl. 12 indtog man den medbragte mad, Marie indtog to stykker brød med Simon – marmelade på. Denne herlige spise var opkaldt efter land-råden. Den kunne købes i en forretning ved Nørreport. Ingredienserne var mest roer. Hvad resten var, vidste man ikke. Og det var måske bedst sådan.

 

Forsyningsproblemer

Forsyningsproblemerne kunne man godt mærke i Aabenraa. Rationeringen var stram. For at købe brød skulle man have brødkort, som man hentede på rådhuset. Bagerne kunne atter aflevere brødkortene på ”Kreisausschuss. Så fik de i stedet udleveret melkort.

Kød fik man næsten ikke. Alt kød blev brugt også det ringeste. Syge kreaturer blev slagtet bag arbejderanstalten i Persillegade. Vægter Schubert bekendtgjorde så i byen at nu var det kød at hente på ”Freibank”.

 

10 mark i julegratiale

Varemanglen var især ubehagelig op mod jul. Krigsjulen var ikke rar. Alle havde en eller anden i felten. Marie fik hele 10 mark i julegratiale. Hun havde ved Magasin set et forklæde til 10 mark. Det skulle være julegaven til mor.

Men det kunne man ikke bare gå hen og købe. Først skulle man aflevere et ”Bezugsschein” som bevis på at Marie ikke havde fået et forklæde det sidste år. Så gik turen til rådhuset. På kartotekskortet fremgik det, at hun ikke havde fået et forklæde inden for det sidste år. Glad gik hun nu til Magasin. Forklædet blev hendes. Og det blev jul.

 

Revolutionen skaffede Marie en løn på 700 mark

Da krigen nu lakkede mod enden, kom revolutionen. Arbejderrådet greb ind og sørgede for lønudbetaling til de ansatte uden om Rendant König. Marie fik 700 mark. Det var rigtig mange penge.

 

Ansatte havde første ret til tøj-stoffer

I amtsrådssalen oven over kontoret samlede de to ledende i arbejderrådet, murer Ewald og en mand ved navn Meltzer, som var ansat ved flyvestationen et større lager af stoffer. Her fik ansatte første ret til at købe, og bagefter var der adgang for andre. Marie var lykkelig over den kjole, hun fik stof til her – det var den første nye kjole gennem lange tider.

 

Disciplinen blev mere afslappet

Med revolutionen slappedes også disciplinen en del. Knudsen, der havde været bud på kredshuset, blevet ansat ved sparekassen. Han havde været mariner. Han var ikke villig til at underordne sig Rendant König. Det gav masser af sammenstød. For de andre, der var vant til den stramme orden, var der helt nye toner.

 

De fornemme herrer rejste syd på

Marie blev den 1. november 1919 ansat hos Hejmdal. Snart efter blev Kredssparekassen sammenlagt med byens sparekasse. Nu flyttede også König og Rentmeister og Rechnungsrat sydpå.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.157 artikler
• Under Aabenraa finder du 224 artikler
• Under Tønder finder du 366 artikler
• Under Sønderjylland finder du 265 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 62 artikler

 

• Aabenraa under Første Verdenskrig
• Aabenraa i begyndelsen af 1900-tallet
• Når man ikke ville drage i krig
• Da Barsøerne blev arresteret
• Aabenraa under de to krige
• Da krigen brød ud
• Fangelejren i Løgumkloster
• I Ildlinjen
• Russiske krigsfanger i Nordslesvig
• Krigsfanger i Sønderjylland
• Første Verdenskrig i Nordslesvig 1-2
• Aabenraa omkring 1900
• Zeppeliner i Tønder 1-8
• Sikringsstilling Nord 1-2
• Familien Filskovs fængselsoplevelser
• Lorens Filskovs bedrifter
• Haderslev under Første Verdenskrig
• Haderslev 1917 – 1918
• Sønderjyder i Første Verdenskrig
• Første Verdenskrig i Bov
• Flugten over Grænsen 1914-1918
• Dengang ved fronten
• Max Vallentiner – en ubådskaptajn fra Tønder
• Revolutionen i Tønder 1-2
• Var der egentlig en præsident på Als?
• Da Als var en republik
• Da arbejderne i Sønderborg kæmpede