Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945 (revideret 31. 10. 2022)

I 2017 udgav vi en bog ”Grænsen er overskredet”. Bogen blev ikke særlig godt modtaget i lokalområdet. Man mente, at vi manglede beviser på vores påstande og at vi var fulde af konspirationsteorier. Det handler om Asmus Jensen, der blev myrdet med to nakkeskud på nært hold. Dette bekræftes af ligsynsrapporten. Men Den danske Brigade fastholder, at han blev skudt på meget lang afstand på flugt ind i Tyskland. Dette skete kort tid efter besættelsen. Vi fandt en masse falske rapporter, afhøringer m.m.  Nu er det nyt i sagen. Vi har fået navnet på ham, der har anmeldt Asmus Jensen til Modstandsbevægelsen. Han stod ikke på nogen liste. Vi har fået bekræftet, at har blev tortureret i Vejbæk. Ejendommen består endnu. Et spor knytter sig til daværende ejendoms ejer. Efter at Asmus Jensen blev myrdet i Vejbæk blev han begravet på Søndermosevej. Da englænderne interesserede sig for sagen, blev han flyttet til Simondysvej. Og det var 200 meter inde i Tyskland, at han blev fundet. Det var derfor englænderne var rasende. Englænderne kaldte politimesteren til møde, hvor han skulle gøre rede for mordet på en række personer. Desuden skulle han fortælle englænderne, hvor Asmus Jensen befandt sig. Var det politimesteren, der beordrede den falske rapport fra Den Danske Brigade? Som vi tidligere har nævnt, står der i engelske arkiver, at Asmus Jensen var engelsk spion. Men Modstandsbevægelsen og politiet i Padborg anså ham for at være nazist og spion for tyskerne. 

 

Henvendelse fra familien

I 2017 udgav vi en bog, der hed ”Grænsen er overskredet”. Hovedhistorien handlede om Asmus Jensen fra Kiskelund nede ved Padborg, der blev skudt efter besættelsen. Det var familiemedlemmer til ham, der havde henvendt sig. Vi fik lov på familiens vegne og gå ind og efterforske sagen. Men ret hurtig måtte vi erkende, at myndighederne spændte ben for os.

I historiebøger stod der, at han var blevet skudt, da han forsøgte at flygte over grænsen. Men ret hurtig fandt vi ud af at dette ikke kunne passe. Vi har under vores efterforskning været i meget tæt kontakt med Asmus Jensens datter og kone. Sidstnævnte er i mellemtiden afgået ved døden i Frankrig.

 

Medierne var interesseret 

Det viste sig, at i begyndelsen var medierne meget interesseret i vores projekt. Men nu ville vi ikke røbe, hvad vi havde fundet frem til. Vi bad om et samarbejde med nogle af dem. Men de kørte bare på og kom frem med deres egne undersøgelser, som ikke passede nogle steder hen. De foretog deres egen mangelfulde research.

 

Mange var ikke interesseret i at få sagen opklaret

For at få afklaret begivenhederne har vi talt med en masse ældre mennesker i det gamle Bov Kommune. Men det var bestemt ikke alle steder vi var velkomne. Og mange steder i lokalområdet oplevede vi endda fjendskab. Det var tydeligt, at mange ikke ville have, at sagen blev opklaret.

I lokalområdet var det langt fra alle, der var interesseret i vores efterforskning. I begyndelsen var medierne det. Og da bogen så udkom, hindrede arkivloven os i at offentliggøre diverse dokumenter. Nogle af disse blev afleveret på det lokale arkiv. Men dette fik så lokale til at kalde vores bog for udokumenteret makværk. Vi blev også beskyldt for at vi havde troet for meget på familien.

Efterfølgende har professionelle historikere begået en sober artikel om Asmus Jensen med mange af de ting som vi har belyst. De er dog ikke gået så vidt som os. Der kom en artikel i Sønderjysk Årbog.

 

Hindringer lagt i vejen

PET og Politiforeningen forsøgte fra starten, at lægge hindringer i vejen for, at vi fik noget som helst at vide. Vi forsøgte også dengang at anmelde hændelsen som mord. Men et par timer efter ringede Aabenraa Politi, ar sagen var afsluttet allerede i 1947. Det vidste vi nu udmærket.

I forbindelse med sagen fandt vi også en masse andre mistænkelige dødsfald i området. Det var tydeligt at nogen havde forsøgt at slette diverse spor. Men åbenbart havde de glemt at slette kommentarer i kirkebogen.

 

Vi fremlagde nye beviser 

Nu var det ikke uden grund, at vi anmeldte et mord til Politiet i Aabenraa. Vi havde trods alt fundet frem til nye beviser. Og det er sikkert beviser som politiet har haft kendskab til i årevis,  Men nu kunne vi sa fremvise meget klare beviser. Således passede ligsynsrapporten overhovedet ikke til den rapport som tre mand fra Den Danske Brigade havde underskrevet. Dette var antagelig den rapport, som skulle tilfredsstille englænderne. De sønderjyske politimestre måtte stå skoleret over for englænderne på et stede i Wassersleben syd for grænsen på en bestemt dato.

 

Lokale viste meget foragt

Vi nåede at finde frem til en masse materiale, inden det hele stoppede. Og det viser manipulerede afhøringsrapporter, undersøgelser og forsøg på at indsætte falske beviser.

Efter gennemgang af sagen forstår vi måske godt, at de to organisationer ville stoppe for vores undersøgelser. Men vi var forbavset over at de lokale viste så stor foragt over for vores undersøgelser.

Det er kun myndighederne, der kan komme med de afgørende dokumenter i sagen. Vi har faktisk ikke adgang til de dokumenter, som vi referer til. Men vi har kendskab til dem. Og såfremt disse skal offentliggøres, ja så kræver det tilladelse fra øverste sted. Indtil da må stadig leve med beskyldninger for at komme med udsagn, der minder om konspiration.

Der er medier, der ikke vil omtale vores bog ikke en gang den gang i 2017. Men som det efterhånden er kendt, så forsker vi stadig i sagen. Og det er heldigvis stor interesse fra læserne. Siden har vi fået værdifulde informationer, som egentlig har opklaret hele sagen.

 

Vi lagde undersøgelserne ud efterhånden

Familien til Asmus Jensen har aldrig modtaget en undskyldning. Efter mordet på Asmus Jensen var stor interesse for at hjælpe familien bl.a. fra medlemmer af modstandsbevægelsen.

Måske erkendte de, at det var en stor fejltagelse at skyde Asmus Jensen på nært hold med to nakkeskud. Det står der i ligsynsrapporten, som ikke er manipuleret som alle de andre papirer i denne sag.

De københavnske medier var ikke så interesseret i vores bog, men det var en del af de sønderjyske medier. Derfor har vi også lagt vores efterforskning ud efterhånden som vi fandt ud af mere og mere.

 

Arkiverne er stemplede

Det ville måske være interessant at forske i de andre mystiske dødsfald som vi fandt begået lige efter besættelsen i Bov Kommune. De mennesker det gik ud over efterlod sig også familie lige som Asmus Jensen.

Men det er svært at komme til bunds i sagerne, når også myndighederne er indblandet. På arkiverne er mapperne stemplet med mange advarende budskaber. Vi har fået at vide, at det skyldes gerningsmændenes efterladte. Men hvad så med ofrenes familie?

Du kan læse en masse artikler om sagen.  I slutningen af denne artikel giver vi dig en oversigt over, hvad vi har skrevet om dette.  Vi vil ikke her gentage os selv.

 

En modstandsmand svigtede os

En modstandsmand, som hvis nok var den sidste i området havde lovet os, at aflevere et brev til sin advokat, hvor han ville nedfælde alt om, hvad der virkelig skete dengang. Han er nu afgået ved døden.

 

En kendt person anmeldte Asmus Jensen

Men nu har en søn til en person med forbindelse til modstandsbevægelsen afleveret en besked til os fra sin far, som også er afgået ved døden.

 

• Asmus Jensen blev anmeldt til Modstandsbevægelsen af en meget kendt person i Kiskelund med anklage om spionage for tyskerne

 

Vi vil ikke nævne navnet. Da undertegnede i sin tid boede i Padborg kendte jeg familien til denne person. Men det skal understreges, at han ikke var med til torturen og efterfølgende nedskydning.

Der var meget kort proces. Om der var hold i beskyldningerne var Modstandsbevægelsen lige glad med. Meget tyder på, at Asmus Jensen var udsat for tortur, inden han blev skudt. De tog i den grad fejl. Asmus Jensen spionerede og det var til fordel for englænderne. Det gik så først senere op for både modstandsbevægelsen og det lokale politi.

 

Likvideret i Vejbæk

Dette har vi også senere fået bekræftet. Man påstod, at efter at han var blevet bortført af modstandsfolk, så var han blevet ført til Fårhuslejren. Man kørte godt nok også ad Tønder Landevej men man drejede her til højre til Vejbæk.

I en lade eller stald i denne lille by er Asmus Jensen blevet tortureret og efterfølgende dræbt af navngivne modstandsfolk. Der skulle have været fem mand til stede. Vi har også navnet på den person i hvis lade/stald forbrydelsen fandt sted. Og denne person var også til stede.

 

Englænderne kom for tæt på

Asmus Jensen er af modstandsfolk blevet flyttet på en tysk militærmotorcykel, På dennes sidevogn var der anbragt en dør, hvorpå liget af Asmus Jensen blev anbragt. Man er så kørt til adressen Søndermosevej 85 – 87, hvor han blev begravet.

Men modstandsfolkene var ikke glade for, at englænderne nu spurgte til Asmus Jensen. Og selv om stedet, hvor Asmus Jensen lå begravet dengang var meget afsides mente man, at han skulle flyttes. Både første og anden gang blev han begravet i en kunstgødningssæk, der ikke var helt let at få fat i dengang. Dette indikerede at en bonde og ejeren af stald/lade i Vejbæk var indblandet.

Hvorfor kendte englænderne til Asmus Jensen? Det var fordi, at han fortsatte med at levere oplysninger til englænderne. Han har åbenbart haft et deltidsjob som gartner omkring villaerne i Kollund Østerskov. Disse villaer blev betegnet som Werner Bests sommerhus. Men her var inden dette skete opholdssted for ledende topnazister. Ubekræftede oplysninger fortæller at han også var taxachauffør. Til tider kørte han tyske officerer fra banegården til disse villaer.

 

Arbejde i Tyskland 

Som vi tidligere har forklaret har Asmus Jensen arbejdet som bager i Hamborg. Han blev opfordret af de danske myndigheder at søge arbejde hernede. Det var her han lærte sin kone at kende. Hende som vi også har talt med. Han kom i forbindelse med danske modstandsfolk hernede og begyndte at arbejde for englænderne. Senere arbejdede Asmus Jensen som bager i Flensborg. Her opfandt han et system så brød kunne holde sig længere i u – både. For dette blev han rosende omtalt i tyske militærblade.

Den arbejdsgiver, som han arbejdede for havde en ejerandel i to villaer i Kollund Østerskov. Her arbejdede Asmus Jensen en gang imellem som gartner. Disse to villaer blev brugt af topnazister bl.a. Werner Best. Efter krigen skete der også mange spændende her i skoven, hvor både det danske og engelske efterretningsvæsen arbejdede.

 

Begravet – 200 meter inde i Tyskland

To mand flyttede ham nu til Simondysvej. Her troede modstandsfolkene at han var mere i sikkerhed. Men stedet blev brugt til at opbevare heste, som man havde taget fra tyskerne i Kruså. Her var der ikke mere plads, så man brugte nu Simondysvej. Men faktisk blev han begravet 200 meter inde i Tyskland. Og det var under engelsk kommando. Men på intet tidspunkt var englænderne blevet informeret.

 

Hurtig udrykning

Og da Asmus Jensen så endelig blev fundet ilde tilredt, var myndighederne udmærket klar over, hvem det var. En ligbil kørte også over i tysk område og var ret hurtig til stede. Retsmedicinsk Institut rykkede utrolig hurtigt ud. En ligsynsrapport blev udarbejdet. Og den skulle vi nok ikke være kommet i besiddelse af. For den sagde noget helt andet end de officielle forklaringer.

Asmus Jensens lig blev anbragt i kapellet i Bov. Og Asmus Jensens far blev tilkaldt. Hvordan kunne de vide, at det var ham. Med faderen kunne kun genkende ham på jakken. Hovedet var sendt til Retsmedicinsk Institut i Aarhus. Her blev det nøje undersøgt.

 

Hovedet blev aldrig afhentet

I mellemtiden havde Asmus Jensen familie fået at vide, at liget af ham skulle begraves næste dag mellem kl. 17 og 18. Der var ingen valgmuligheder. Myndighederne havde talt.

Politimesteren i Gråsten havde tre dage efter fået at vide, at undersøgelserne af hovedet, hvor underkæben manglede, var tilendebragt. Og nu kunne det afhentes. Men det blev aldrig afhentet. Og ifølge graveren på Bov Kirkegård var der aldrig blevet tilføjet noget.

Da vi ringede til Retsmedicinsk Institut var de meget imødekommen og ville gerne undersøge de nærmere omstændigheder. Men da vi så ringede et par dage efter, var der fuldstændig tavshed. Nu ville man ikke en gang oplyse om de havde et hoved.

 

Hvorfor var den Danske Brigade indblandet

Men selv med disse nye oplysninger undrer det os stadig, hvorfor Den Danske Brigade forholdt sig som de gjorde. De udarbejdede en falsk rapport, der endte med at tre navngivne personer skrev under på, at de skød Asmus Jensen under flugt over grænsen til Tyskland. Dette passer slet ikke med ligsynsrapporten.

De tre personer, der skrev under, fik senere store stillinger i Bruxelles.

Antagelig er det politimesteren i Gråsten, der har bedt Den Danske Brigade om at medvirke til en falsk rapport, som skulle overdrages til englænderne. Man var i begyndelsen meget venlige over for os hos Den Danske Brigade, da vi ville undersøge sagen. . Men da vi gik tættere på for at få en forklaring  blev røret lagt på.

 

Vi kiggede i engelske arkiver 

Vi har forsøgt flere gange at få en forklaring på dette. Men det vil man ikke tale med os om. Vi har selvfølgelig haft familiens tilladelse til at gå i arkiverne. Men da myndighederne opdagede, hvad vi havde gang i, var det lukket.

Men så var det jo de engelske arkiver i udlandet, som indeholdte interessante oplysninger. Og de indeholder sikkert endnu flere oplysninger.

Men man kan jo så undre sig over, hvorfor de danske myndigheder ikke havde de oplysninger med, som vi har fundet frem til. Masser af de rapporter som vi har gennemlæst vidner om nogen der er fabrikeret til lejligheden. Vi har pligtskyldigt afleveret nogle af disse til det lokale arkiv. Nogle af disse har vi så ikke afleveret af respekt for familien.

Hvis du vil læse mere om sagen, så se her. Masser af det er gentagelser. Du kan måske nøjes med at læse de artikler, der er understreget med sort.

 

Hvorfor indrømmer man ikke?

I begyndelsen af 1970’erne rettede Gråstens politimester henvendelse til Folketinget og spurgte, hvordan han skulle forholde sig. Nu var pressen igen på tæerne. Sagen blev lukket allerede i 1947. Hvorfor? Ja det har vi så nu fået en forklaring på.

Og hvorfor genoptager man så ikke sagen?

I denne sag har man taget hensyn til gerningsmændene og deres familie og slet ikke til ofrets familie. Vi har i vores bog skildret, hvad de har været udsat for.

 

Politimester kaldt til møde 

Den 3. juli 1945 blev politimester Ivar Møller kaldt til et møde med de engelske besættelsestropper i Waldeck i Wassersleben. Englænderne ville bl.a. have at vide, hvad der var sket med følgende personer:

–  Richard Christensen, Poul Hansen, Albert Wille, Hubert Claus, og de ville vide, hvor Asmus Jensen befandt sig 

Politimesteren bedyrede, at det vidste han overhovedet ikke noget om. Men det troede englænderne ikke på. Man måtte finde på noget i hvert fald m.h.t. Asmus Jensen. Det var derfor, at man fik hjælp fra Den Danske Brigade til at forfalske en rapport.

Hvordan politimesteren forklarede de to tyskers nedskydning på tysk område vides ikke. De er skudt ved Rønsdam. Og hvordan han forklarede nedskydningen af Richard Christensen og Poul Hansen vides heller ikke. Men vi har herfra fundet ud af, hvordan de blev skudt. Richard Christensen blev skudt midt på Østergade i Padborg, hvor han fik lov til at ligge i ret lang tid. Han forsøgte at komme over den grønne grænse ved Haralddalsvej. Men han blev opdaget af bevogtningen. De løb efter ham og skød ham på Østergade.

Richard Christensen havde arbejdet for tyskerne som vagt. Han havde fået et barn med en servitrice. Han var også blevet dømt for det. Vi fandt ud af, at han optrådte i sort uniform. Om han var i Sommerkorpset eller HIPO vides ikke. Antagelig ville Richard Christensen flygte over grænsen.

Poul Hansen arbejdede i Bolderslev. Han var kun 17 år. Han arbejdede på en maskinfabrik. De havde arbejdet for tyskerne. Da modstandsbevægelsen mødte op mente Poul ikke at have noget med dette at gøre på grund af sin unge alder. Derfor flygtede han men blev ramt i ryggen af modstandsbevægelsens kugler.

Asmus Jensen blev først fundet den 19, juli på tysk område. – 16 dage efter mødet med englænderne. Dette har vi indgående berettet om i vores bog og i tidligere artikler. Antagelig er englænderne blevet informeret af tidligere danske SOE – medlemmer fra Hamborg, hvor han også arbejdede for dem. Nogle af disse har informeret faderen i Kiskelund. Ifølge Asmus Jensens kone, som vi talte med, havde de søgt efter ham.

 

Man anerkendte ikke Den Danske Brigade dengang 

Ifølge vores kontakt , så anerkendte den engelske militærattache kun Den Danske Brigade som grænsebevogtning. Den Danske Brigade tilbød at arbejde for englænderne. Dette kan skyldes denne episode med Asmus Jensen. Men også med en anden episode, hvor en dansk krigsforbryder var flygtet til Haderslev. Fra dansk side nægtede man at udlevere ham. Vi arbejder videre med om påstanden m.h.t Den Danske Brigade er rigtig.

 

Vi forstår nu bedre Politimesteren 

I 1974 skrev politimester Ivar Møller til Folketinget. Medierne var ved at komme for tæt på. Han har med stor sandsynlighed haft kendskab til modstandsbevægelsens fejltrin og Den Danske Brigades falske rapport. Ganske givet kendte han også til tortureringen af Asmus Jensen. Et par af hans folk var med til det.

Politimesterens højre hånd fulgte ham som politimester. Åbenbart blev embedet ikke opslået. Var det for at dække over denne historie. Vi tør ikke at hævde dette af hensyn til injurier.

 

Buskmose . hvad skete her?

Under vores efterforskning dukker Buskmose ved Rinkenæs op flere gange samt en politiassistent Jensen fra Gråsten. Vi har endnu ikke kunnet fastslå en direkte forbindelse med vores sag om Asmus Jensen .

Der var endnu flere mystiske dødfald i området. Også det arbejder vi videre med. Vi har fundet ud af, at meget af historien her i Grænselandet bygger på løgne. Der er nogle af de store, der beskytter hinanden. Den lille mand, der ikke havde nogen som kunne beskytte sig  blev anklaget og blev udsat for trusler. Nogle gange blev disse trusler alvorlig.

 

Vi forstår godt at myndighederne ville nægte os adgang 

Vi forstår godt, at myndigheder vil nægte os adgang. Det er også dem, der sidder med de bedste kort på hånden. Det er dem, der i sidste ende skal give os adgang til de dokumenter vi referer fra. Men hvis de erkender, at de har begået fejl, så er der nogen, der skal stilles til ansvar. Og så skal den familie, som man har fyldt med løgn, have erstatning. Det er så meget lettere at mene, at det er os, der ude på et sidespor.

For os giver de nyeste oplysninger mere mening. Og her tænker vi på de samtaler, som vi har haft med familien. Historikere, der har kontaktet os, mener at de er fulde af løgn. Måske, når tiden er moden til at åbne arkiver så finder man ud af, at vi alligevel har ret.

 

Har familien ikke ret til sandheden? 

Asmus Jensens familie er stor. Hans kone har været gift flere gange, efter han blev myrdet. Der er mange franske familiemedlemmer, der er interesseret i denne sag. Datteren Renate (Vi anvender ikke det rigtige navn) har oversat store dele af vores historie. Og også de franske medier har vist interesse.  Vi forstår godt, at Asmus Jensens kone efterlod en seddel, da hun rejste tilbage til Frankrig. Her gav hun udtryk for skuffelser for den måde, politiet behandlede hendes sag.

 

Politiet og Efterretningsvæsnet kan jo let tjekke vores oplysninger 

Sagen blev lukket i 1947. Antagelig fordi man ville skjule noget. Og hvorfor siger vi det. Jo, man kunne jo, ligesom englænderne burde have gjort sammenligne ligsynsrapporten, som ikke var forfalsket med rapporten fra Den danske Brigade. Som allerede nævnt afviste en flink betjent fra Aabenraa Politi at modtage en anklage for mord, trods vores argumenter.

 

Fik vi for meget at vide?

Vi tror, at vi ved en fejl har fået fat i for meget. Når vi holder tingene tæt på kroppen, forekommer det også meget mystik om den måde familien til Asmus Jensen blev behandlet på at visse personer i kommunen. Vi fortsætter vores research. Allerede efter bogens udgivelse har vi fundet ud af meget. Der er kommen en del andre interessante historier frem. Og vi ved godt at myndighederne holde øje med os. Så måske er det en god ide, at holde lidt igen med vores afsløringer.

Vi kunne jo godt tænke os at få at vide, hvad det skete med de sønderjyske politimestre, da englænderne opdagede, at de fik fabrikeret en falsk rapport for at skjule mordet på Asmus Jensen. Vi skal nok holde dig orienteret, såfremt vi vurdere, at nu vil vi offentliggøre vores nyeste opdagelse.

Vi har hørt fra endnu et arkiv 

Mange kender sikkert Deutsche Dienststelle i Berlin. Det er et militær arkiv. Men de har også en civil afdeling. Og en del af denne er “Die Geschichte in Flensburg”. Her har vi fundet materiale om Asmus Jensen. Dette bekræfter det som vi fandt i et engelsk arkiv:

– Asmus Jensen blev ikke skudt under flugt som hævdet af den Danske Brigade, men myrdet efter tortur af medlemmer af den lokale modstandsbevægelse. 

Det er kun den omtalte rapport, som vi mener er forfalsket, der fastholder, at Asmus Jensen blev skudt under flugt. Vi skal da også henvise til ligsynsrapporten, der taler om nakkeskud.

Asmus Jensen talte åbent om den opdagelse, som han havde lavet omkring at brød kunne holde sig længere i ubåde. Han opfattede ikke selv det at være noget særligt. Men det gjorde de i den lokale modstandsbevægelse. Her mente man, at man gjorde englænderne en tjeneste ved at at myrde ham. I Flensborg arbejdede Asmus Jensen for et industribageri, der leverede brød m.m. til de tyske ubåde. Modstandsbevægelsen i Padborg og Omegn havde ikke selv henvendt sig til englænderne for at få bekræftet, at Asmus Jensen var engelsk meddeler.

Det var også af englænderne, han havde fået at vide, at Hamborg ville blive bombet. Derfor rejste de hjem. Både ham og hans forældre blev opfattet som “halvtyskere”. Derfor er mordet på ham måske også at betragte som et hævnmotiv, som vi skrev i vores bog.

Vi kan i det omtalte arkiv se, at mange tyske soldater mistede deres liv, da de forsøgte at passere grænsen, hvor de ikke måtte. Således var det besluttet, at de kun måtte gå over grænsen ved Kruså og Sæd. Hvis de ikke med det samme parerede ordre, ja så sad fingeren løs på det danske bevogtningsmandskab. Hvor mange tyske soldater på den måde er omkommet, har vi endnu ikke overblik over.

En anden ting som vi endnu ikke har fået nærmere undersøgt, ja det var at man fra dansk side satte medlemmer af Det Tyske Mindretal ind i Ladelund. Men dette satte englænderne hurtig en stopper for.

– Hold øje med denne artikel – Her opdaterer med nye oplysninger. 

 

 

Kilde:

– Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet.

• Diverse dokumenter og kilder offentliggjort i bogen
• Vi har gjort brug af anonyme personer både nord og syd for grænsen. Vi respekterer fuldt ud deres ønske om at være anonyme
• Nye dokumenter fra udenlandske arkiver

 

Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler)

• En villa i Kollund
• En villa i Kollund – endnu mere
• Mord i Padborg 1-4
• To skæbner i Kiskelund

Under Sønderjylland (213 artikler)

• De Mystiske Mord ved Grænsen 1-2

 

Under Besættelsestiden Før/under/efter (373 artikler)

• I Kollund Østerskov lå to villaer

 

Under Grænsen er overskredet (6 artikler)

• Forord (1)
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Var det en hævnmotiv