Anekdoter fra det gamle Aabenraa

Her var både en kongeborg og en bispeborg. Her skete ting og sager ved midnatstid i Hjelm Skov og her kom Dannebrog i land. Her fik man fat i en landsforræder og Æ Kykelhahn var landsdelens bedste øl. Humlen kom fra Præstens Humlehave. Hør også om, hvor Æ Holm lå

 

En enestående natur

Pludselig befandt vi os i Åbæk Bugt. Vi kom fra vandvejen. Og et par dyk blev det også til. For cirka 4 meter nede havde vi anbragt en kæmpe spand med øl. Vandet var bare helt klart. Hvor var det pragtfuldt. Sikke en natur.

Gå en tur ud af Knapstien, rundt om knappen, over Åbæk, hjem gennem Jørgengård Skov. Via Oldemors trapper, måske gennem Dambjerg. Det er en idyl.

Eller gå en tur ud af Forstallé forbi skovriderboligen, forbi Peterslund ud ad Vestermarksvej gennem Hjelm skov til Hjelmallé. Og man kunne blive ved. Nyd udsigten fra Galgebakken. Naturen omkring Aabenraa er enestående.

 

En ulæselig bog

For dyre penge skrev Vilhelm Marstrand en bog om det middelalderlige Aabenraa. Bogen er næsten ulæselig, og handler mere om bydannelsesprincipper og Urnehoved Ting. Meget i bogen er genoptryk af Claus Organists(Claus Møller) bog fra 1620. Han forstod, at bruge sine øjne.

 

Det ældste kvarter

Den ældste by har ligget ved den åbne strand, hvor nu Skibbroen ligger, og det ældste bebyggede kvarter var derfor Skibbroen, Skibbrogade, Fiskergade og Gildegade. Men nogle mener også, at omkring Nymølle lå et endnu ældre kvarter. Det har eksisteret allerede i vikingetiden, før år 1000.

 

En kongeborg

Byens første kirke hed St. Andreas Kapel. Den lå ude ved Bolbro. Det var der, hvor slusen førte vandet under Søndergade. Kapelbjerget er den forhøjning, hvor Søndergades mølle senere lå..

Der hvor Sct. Nikolaj Kirke nu ligger, blev kaldt Kirkebjerget. Her siges det, at kongen byggede en borg. Da Mutter Stahlboms hus i 1949 blev nedrevet, opdagede man under en opfyldning. Der havde ligget en voldgrav på stedet. Denne voldgrav fulgte den retning som i dag hedder Store Pottegade, Lille Pottegade, Kirkepladsen sydlige del og Storegades østlige ende. En kongeborg må have eksisteret allerede ca. 1025. I år 1148 brændte venderne by og borg af. Fiskelejet og kongeborgens tid sluttede.

 

Byens nye midtpunkt

Bispen i Slesvig fik opgaven at bygge byen op igen. Bykernen blev flyttet lidt op og ind i landet. Hans midtpunkt blev det vi i dag kalder Storetorv. Vi fik gadenavne som Østergade (nu Skibbrogade), Søndergade og Vestergade. Sidstnævnte var helt ny og førte lige ned til den nyopførte borg, Aabenraahus.
Den lå på hjørnet af Nygade og Vestergade i dag.

En ny stadsgrav blev gravet ind fra Kilen, sådan hed den inderste del af fjorden. Den har fulgt den retning som nu Rådhusgangen har.

 

Sct. Knuds Kirke

Sct. Andreas Kapel var ikke nok for bispen. Derfor blev Sct. Knuds Kirke opført. Den har måske ligget omkring Skibbrogade 7. Her er der i flere omgange fundet menneske-knogler. Det er nok ikke tilfældigt at kirken fik dette navn. Knud Lavard var Slesvig – bispens særlige helgen. Sct. Knuds-gildet i Slesvig
har sikkert haft en finger med i spillet. Vi ved, at der i Aabenraa har været et Sct. Knuds Gilde. Det er ikke utænkeligt at Gildegade har navn efter et Sct. Knuds gilde – hus, som her har ligget tæt ved Sct. Knuds kirke.

 

By-rettigheder

Borgen har sikkert været godt befæstet. Vi ved, at kongen i år 1252 bortskænkede den gamle borgtomt på bakken, og her opførtes Sct. Nikolai Kirke. Kirken blev indviet til fiskernes og de søfarendes helgen.

Efterhånden blev bispestaden for snæver. Der blev bygget op af Langegade, som Storegade først hed, helt op til nuværende Pottegade. Da Mutter Stahlboms hus faldt, fandt man i udgravningen trærester, der kan forklares som rester af en gammel gadebro, ad hvilken man fra Langegade har kunnet komme over graven og ud af den sammenhængende bebyggelse. Uden for denne bro er så senere Ramsherred opstået. Nu var byen så stor, at den måtte have by-rettigheder. I 1249 havde den allerede sit eget tingsted.

Den 1. maj 1335 er den ældst bevarede by-lov, bys-skrå, underskrevet. Men den er en latinsk oversættelse af en dansk affattet ældre bys-skrå. Antagelig stammer den tilbage fra 1260.

 

Nyt slot opførtes

Efterhånden gik fæstningsværkerne så småt i forfald. I 1411 rev dronning Margrethe Aabenraahus ned og opførte Brundlund Slot. Den kom til at ligge uden for byen i Kongs-lund.

Det mærkelige var, at både kongens borg, bispens borg og nu den nye dronningeborg blev placeret uden for byen.

Nu blev der pludselig plads til nye gader. Nybro og Nygade og senere Slotsgade blev opført uden for byen. Det har stillet krav til mængden af mursten. Det er nok fra den tid Klinkbjerg stammer. Det var en teglværksbakke, hvor der blev lavet klinker.

 

Aabenraa – i Christian den Fjerdes tid

I Christian den Fjerdes tid bestod Aabenraa af Skibbroen, Fiskergade, Skibbrogade (Østergade), Søndertorv, dele af Søndergade, Storetorv, Vestergade, en lille del af Nybro, Nygades østligste side, bebyggelsen omkring Sct. Nicolai, Store Pottegade, Kirkegangen (nu Lille Pottegade), Vægterpladsen, Klinkbjerg, Nørretorv, Ramsherred, Storegade og Barkmøllegade.

Byen udviklede sig til en rigtig havneby, og Wallenstein overvejede i 1628 at omdanne havnen til en tysk krigshavn.

 

Protester mod nedrivning

Da Mutter Stahlboms hus blev revet ned, var der store protester. Men huset stod ikke til at redde. Indvendig var bygningen meget forfalden. Byen havde ikke midler til at genrejse huset på forsvarlig vis. Her har været både kro, melhandel og apotek.
Hjelm Skov – ved midnatstid

Går man ved midnatstide gennem Hjelm skov, kan det hænde, at man hører hundeglam og jægerhorn. Og måske et råb:

• Jag man to, Bruder Andreas, jag man to.

Det er Günderoths glade jagt, der er i gang.

Sagnet fortæller, at amtmand Günderoth på Brundlund og hans broder Andreas elskede at jage i Hjelm Skov, hvor der dengang havde været meget vildt.

Den fromme og ædle amtmand var sikkert ked af at hans kære hustru ikke havde skænket ham nogen arvinger. Hans broder, Andreas var uden kone. Grunden skulle have været ulykkelig ungdomskærlighed. Amtmanden og broderen havde skænket en masse penge til alderdomsstiftelsen og skolestiftelsen i Nygade, og slægtningene følte sig bedraget for en rig arv.

Kigger man efter i historiebøgerne var det dog ikke amtmand Günderoth, men en anden Günderoth, der havde skænket disse penge, men historien er dog god nok alligevel.  Under en jagt var han blevet opsøgt af slægtninge, der bebrejde ham, at han ikke tænkte på dem.

I det samme kom en ung pige i bondedragt. Hvad vil du mit barn, spurgte amtmanden. Med pigen var en lyslokket dreng. Hun fortalte, at hun kom fra sin døende søster, der var mor til drengen. Hun skulle bede amtmanden om, at bære god ved drengen, hvis far var en af amtmandens slægtninge. For længe siden var denne ophørt at efterkomme sine forpligtelser.

Amtmanden vendte om og kiggede på sine klagende slægtninge:

• Der ser I. Dette barn vil jeg tage mig af, og sørge godt for, hvad vor slægt har forbrudt.

Slægtningene drog bort i vrede, men pigen faldt på knæ, og takkede amtmanden for sin godhed. Hun ville bede Gud skænke amtmanden, hvad han allermest hold af.

Han svarede, at han ønskede at kunne jage i skoven til evig tid.  Så næste gang, du går en tur i Hjelm Skov ved midnat så lyt efter. Det kan være du hører råbet:

• Jag man to, Bruder Andreas.

 

Dannebrog gik i land

Et andet sagn fortæller om at Kong Valdemar efter sejren ved Reval i 1219 stævnede ind af fjorden ved Opnør. Han kom så langt ind som muligt. Turen skulle gå videre til Urnehoved.

For enden af de lange grønne enge mellem Forstallé og Hjelmallé helt ud til Hjelm Skov, ligger en lille høj, som i daglig tale kaldes Kongens Forhøjning
eller Kongehøjen. Her gik Kong Valdemar i land.  Hans båd havde i stævnen et flag, der faldt ned fra himlen under slaget. Flaget var et symbol, et korsbanner,
der signerede hans sejr i Gudherrens navn. Og det var jo selvfølgelig Dannebrog.

I Hjelm Skov modtog hans hjemmeværende mænd ham. Rygtet var ilet forud for kongen. Og her mødte ”danernes flagdug” første gang dansk jord. Aabenraa er Dannebrogs første by.

 

En landsforræder i Aabenraa

Kong Valdemar den Store havde to sønner. Den ældste Knud var allerede i faderens levetid kåret til hans efterfølger på rigets trone. Den yngste var udset til at blive hertug i Sønderjylland. Han hed Valdemar.

Mens han var umyndig skulle hans slægtning biskop Valdemar af Slesvig som statholder styre Sønderjylland. Men 17 år gammel overtog prins Valdemar sit høje embede som grænsevagt. Men nu viste det sig, at biskop Valdemar ikke ville lade sig fraviste den magt, han som statholder havde siddet med. Han havde langt højere planer.

Denne biskop Valdemar var illegitim søn af prins Knud Magnussen, altså sønnesøn af kong Niels. Han krævede sit kongelige blod respekteret, og da han var en yderst snedig højtbegavet mand, forstod han at spille på Danmarks vanskeligheder. Han søgte forbindelse med den tyske kejser, der rejste krav om, at kong Knud Valdemarsøn skulle anerkende, at Danmark var et tysk len. Han søgte venskab med greven af Holsten, og grev Adolf var – som alle holstenske grever i tidens løb har været det – gerne til sinde at skaffe sig fordele på Danmarks bekostning.

Han søgte forbindelse med den nordtyske gejstlighed – især ærkestedet i Bremen, der ikke ønskede for stor selvstændighed i det danske rige. Han rejste også
til Norge, og her lykkedes det ham, at samle en flåde på 35 krigsskibe. Med disse truede han det danske rige.

Samtidig faldt hans forbundsfælde Grev Adolf ind over Slesvigs sydgrænse. Det tør nok siges, at den ikke engang 20 – årige gamle hertug Valdemar fik nok at se til.

Biskoppen søgte til Aabenraa. Man havde gættet på årsagen. Måske ville han herfra til tinge på Urnehoved. Måske kaldte han sig allerede konge af Danmark. Men danske konger skulle vælges på tinge, og det havde han tænkt sig, skulle ske fra Urnehoved.

Rent lovmæssigt skulle dette dog ske fra Viborg, men det så han vel bort fra. Men han tog ind på borgen, som i sin tid lå, hvor nu Nybro og Vestergade skærer hinanden. Her overraskede den unge hertug ham, fangede og lænkede ham på hænder og fødder. Han blev sendt over til sin broder, kong Knud den Fjerde, der lod bispen sætte i fængsel på Søborg Slot.

Hermed blev Danmarks skæbne afgjort. Den 8. juli 1191 blev der således skrevet danmarkshistorie i Aabenraa. I 14 år sad landsforræderen fængslet. Lige så snart han blev løsladt begyndte hans rænkespil igen, men det slap han ikke godt fra. Pavens banderole ramte ham.

 

Aabenraa – omkring 1800

I årene 1797, 1798 og 1799 foretog den tyske geograf Carl G. Küttner en ”Reise durch Deutschland, Dänemark, Schweden, Norwegen und ein Theil von Italien.

Denne rejse beskrev han i et stort værk på tre bind, formet i breve. Nogle af disse breve beskrev Aabenraa:

• Aabenraa er en temmelig anselig, smuk, folkerig og meget velhavende by. Det var en søndag aften, på hvilken jeg i gaderne traf en mængde mennesker, som alle var såre velklædte. Den største velstand viser sig i husene, indvendig og udvendig. De er over-mådige renlige, omhyggeligt og nyligt kalkede. Her og der endog malede og kort sagt helt i hollandsk stil.
• I de fleste vinduer stod blomsterpotter, fyldt med en masse blomster. Man bor her næsten udelukkende i stueetagen, vinduerne stod hyppigt åbne, og det gav mig megen morskab at gå rundt og se ind i værelserne. Jeg fandt også disse yderst renlige, fulde af gode møbler af enhver art og alt metal
  strålende pudset. Jeg troede ligefrem at se en bolig, tilhørende en hollandsk borger af middelstand.
• Byen har en mængde butikker, og dens handel skal være ret anselig. Dog er dette mere kramhandel og mellemhandel end sø-handel eller udbredt skibsfart: thi i denne henseende kommer Aabenraa ikke i betragtning ved siden af Flensborg. Desuden mangler havnen tilstrækkelig dybde. Desto skønnere er udsigten fra denne havn, der befinder sig ved enden af den fjord, der strækker sig helt op til byen. Den er omgivet af bakker, der er temmelige høje og smukt bevokset med løvskov. Disse bjerge strækker sig dybere ind i landet, bliver højere og højere, så at de bagerste hæver sig over de forreste, og danner med deres skov så skønne syn, at jeg troede at se flere store engelske landsæder ved siden af hverandre.

 

Præstens humlehave

Da Sct. Nickolai Kirke blev opført i 1252, blev kirkegården også flyttet herop. Jorden, hvor Skt. Knuds Kirke havde stået blev solgt til borgere som kålhaver, dels overladt præsteembedet som en del af lønnen. Gennem hele middelalderen kaldte man området for Præstens Humlehave.

Humle var i det gamle Aabenraa en meget stor handelsartikel. Den brugtes bl.a. i ølbrygningen. Den Aabenraaske øl Kykelhahn var brygget på præstehumle. Det var af særdeles god kvalitet og meget velsmagende.

 

Æ Holm

Arealet ud mod Østergade, som den øverste del af Skibbrogade hed i ældre dage, blev solgt fra. Her blev der i meget gammel tid bygget huse. Skibbrogade var en af byens vigtigste gader, hoved-færdselsåren fra havnen. Byens kerne var middelalderen igennem Skibbrogade, Fiskergade, Søndergades øverste del, Gildegade. Denne del af byen kaldtes æ Holm.

 

Krise i 1864

Byen blev hårdt ramt i 1864 og årene derefter. Endnu i 80’erne var der næsten intet nybyggeri. Den 1. december havde byen 6.215 indbyggere. Heri var iberegnet de garnisonerede soldater. I november 1884 var indbyggertallet sunket til 6.066. Faldet skyldtes at erhvervsvirksomheder flyttede. Også mange beboere fraflyttede af nationale grunde. Skibsbyggeriet stagnerede og ophørte helt. I 1895 var indbyggertallet kun 5.564.

 

Byggeboom omkring 1900 – tallet

Omkring 1900 – tallet begyndte indbyggertallet at stige. En stor byggevirksomhed opstod. Adskillige af byens forretningsvirksomheder er opstået i denne periode.

• I 1901 opførtes Kreishaus (Det gamle Amtshus)
• I 1905 opførtes Königlische Realschule med rektorbolig ved Forstallè (Statsskolen)
• I 1907 opførtes Königlisches Amtsgericht mit Gerichtsgefängnis ved Nørre Chausse (Politigården med arresthus ved Haderslevvej)

Hertil kom en masse anden byggevirksomhed.

Vi skal heller ikke glemme Reichsbank (Sparekassen) og sygehusets første afsnit. Der blev bygget på det opfyldte Karpedam, store dele af Gammel Kongevej,
Bjerggade, den indre del af Kolstrup, Forstallé, hele Møllegade, del af Sønderchausse (nu Flensborgvej). Også Callesensgade blev bebygget.

Den Nordslesvigske Folkebank byggede sit hus på hjørnet af Storegade og Kirkepladsen. Folkehjem blev skabt på grundlag af det gamle Schweizerhalle. Sankt Jørgens Kirke blev opført på en del af Folkehjems grund. Advokat Schmidt opførte en villa, der senere blev tysk konsulat og senere Aabenraa Børnehjem. Skibsrederne Jebsen og Jessen byggede villaer ude bag Lindsnakke.

Lige inden krigen blev man færdig med at bygge Präparandenanstalt i Callesensgade (Statsskolens anneks og pedelbolig).

 

De tre store byggeperioder

I Aabenraas historie er der tre store byggeperioder.

Den første var fra 1740 til 1790. Her var det gavlhusene og gavlkvisthusene. Den anden periode er monumentalbyggeriets og villaernes periode. Det var fra 1900 – 1914. Den tredje periode er tiden efter anden verdenskrig, og er hovedsagelig andelsbyggeriets og de mindre en – og to – familie-husets periode. Den prægede efterhånden byen med Rugkobbelkvarteret, Hjelmgården, Strandgården, Solgården, Lindsnakke-husene og de mange mindre huse i byens udkant.

Der blev selvfølgelig også bygget uden for disse perioder. Grand Hotel, Post – og telegrafvæsnets store ejendom på H.P. Hanssensgade, Grænsekommandoen – tidligere tysk privatskole. Landsarkivet er fra mellemkrigstiden.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 

Redigeret 6.02.2022