Der var mange måder for adspredelse. Bare ikke under pietismen, da var det på mode, at hænge med hovedet. Man kunne få adspredelse, når man gik til
maskerader, opera, linjedans, og på skydebaner, værtshuse, traktørsteder, vin-bar eller te – og kaffehuse. Adel og titler fik privilegier, det gav adspredelse. Og adspredelse var det også i prestige. Og prestige var det også i at eje mange parykker og mange tjenestefolk. Fester gav også adspredelse. Engang måtte man lade sig bære hjem. Men ak, de store fester var aftagende.

 

Måtte lade sig bære hjem

I gamle dage samlede man det der kaldes forlystelser og adspredelser på årets faste festedage. Det kunne jo også ske at man blev inviteret til Trolovelse, bryllup, barsel eller begravelse. Ofte var disse fester overdådige, med det tog efterhånden lidt af.

Den ene officer i Barselstuen undrer sig over, hvordan gamle Moder aftager:

• Naar man kom og besøgte Folk i gamle Dage ved saadan Occasion, blev man saa trakteret, at man maatte lade sig bære Hjem

 

Man bestemte over folks opdragelse

Dengang ville regeringen hele tiden bestemme over folks opdragelse. Således udtalte en svensk gesandt i begyndelsen af Christian den Femtes regering:

• Al Uorden her kommer af, at man ikke først overlægger en Ting nøje, inden man sætter den i Værk. Der findes næppe noget Kongerige eller nogen Republik i Verden, hvor der gives så mange Ediketer, Love og Forordninger som her, og hvor de mindre overholdes. Jeg kan med sandhed sige, at ingen kgl. Forordning, der er udgaaet i Trykken i de 14 Aar, jeg har været her, er bleven overholdt og har staaet ved Magt mere end 5 eller 6 Dage efter Offentliggørelsen, naar undtages Forordninger om Flæske – og Kornskatten.

 

Alt var dyrere end i Paris

Allerede i 1680 udtalte en fremmed beboer i byen, årsagen til at der fandtes så få rige købmænd i byen:

• De Danske samle sig ikke Rigdomme, fordi de er ligegyldige, elske Magelighed og alligevel føre et stort Hus. Næsten alle holde Vogn og have et højt
  besat Bord, hvilket koster overordentligt, da al Ting er meget dyrere end i Paris

I 1730 benytter en Dansk Mand i en afhandling, at komme ind på samme emne:

• Vore Kræmmere blive sjælden rette Købmænd, fordi de begynde at handle, inden de ere udlærte, og holde op, naar de have tjent en Snes Tusind Daler
  eller mindre for at søge Karakter og Titler for sig og Bestillinger for deres Børn.

 

Titler og adel banede sig vej

Den danske magelighed stammer vel tilbage fra vikingetiden. Befolkningen fandt sig i, at titler og adel banede sig vej til privilegier, som almindelige borgere ikke kunne få. Kundskaber og dygtighed var ikke altid nødvendig. Smidighed, rang og titler erstattede dette.

Ja man talte ligefrem om Tidens utrolige Væddeløb efter Rang og Titler. Der lå en masse snobberi over alt, hvad der blev importeret. Ofte blev det danske sprog tilsidesat på grund af dette.

Under Christian den Sjette blev det danske sprog nærmest fortrængt i de borgerlige kredse. Holberg sagde det noget så rammende:

• Dette Land er fast det eneste paa Jorden, hvor man finder Folk, som gøre sig en Ære af ikke at forstaa deres Modersmaal.

 

Parykker i alle afskygninger

I begyndelsen af Frederik den Fjerdes tid var parykker ret almindelig. Når man i en retssag, så en mand bære sit eget hår, vidste man, at det var en mand af den fattigste arbejderklasse. Der var parykker af alle størrelser og udformninger. Man bar kort paryk til daglig brug og bølgende Alonge-paryk til galla. De unge lapse gik en overgang med Pungparyk i nakken.

 

Moden bredte sig til møblerne

Og moden, jo man skulle være med på den sidste modetrend. Så  var det lige meget, om det var praktisk. For det at være med på  moden skabte respekt og anseelse.

Også  boligerne blev præget af moden. I stedet for de gamle solide møbler, der stod og faldt med huset, kom nu Rokokoens små krumme, tynde og subtile
Borde, stole og Kanapeer. Der kom mangfoldige spejle og marmorkonsoller, kostbare sengeomhæng og silkebetræk på væggene.

 

Det var prestige at eje kinesisk porcelæn

Særlig i København fandtes der mange kostbare kinesiske møbler, Silketøjer og Porcelæner, som Asiatisk Kompagnis skibe havde bragt hjem derude fra. Efterhånden bestilte man tingene med københavnske motiver. Jo det var skam prestige, at eje sådan noget.

 

Prestige i at eje tjenestefolk

Der var også prestige at eje sin egen vogn. Og havde man fire heste foran, ja så var man virkelig noget. Men på den anden side. Dette skabte beskæftigelse. Og det var det også prestige i, at have ansat et stort tjener – personale.

Lærredskræmmer Herman Kønnemann, Amagertorv 20 havde i 1728, foruden sin krambodssvend, 2 piger, 1 kusk og 1 dreng.

Hofapoteker Becker, der efter branden boede Amagertorv 8, havde også en del personale. Huset hed Den blaa Haand. Han havde en Præceptor – i velstående huse, blev børnene undervist hjemme. Desuden havde vores apoteker, 2 apotekersvende, 3 drenge, 1 gårdskarl, 1 tjener og 4 tjenestepiger.

En fornem mand som Overkrigssekretær Revenfeld, der boede Amagertorv 6, havde 1 kammerpige, 1 Francaise, 1 husholderske, 1 stuepige, 1 amme, 1 barnepige, 1 kokkepige, 1 kok, 4 lakajer, 1 kusk og 1 gårdskarl.

Og selv om folk var fine og fornemme, så var det nu ikke altid, at folk fik deres løn. Hos Baron Rodsten, der døde i 1714, havde kammertjeneren ikke fået
sin løn i 15 år, og en af de otte lakajer havde ikke set sin løn i otte år. Det hjalp når gæster kom i huset og gav drikkepenge.

 

Det danske køkken var ikke fint nok

Som vi antydede i indledningen så var de store ædegilder gået af mode. Det kunne skyldes, at retterne og drikkevarerne var blevet dyrere. Det var normalt at unge adelsfolk, som led i deres uddannelse rejste udenlands, lærte det udenlandske køkken at kende. Så var det gammeldags danske køkken ikke mere fint nok.

 

Vinstuer

Så  var det godt, at der var fine vinstuer i København. Det var det berømte Baccharach på hjørnet af Skindergade og Nørregade. Og det var også Blasen på det andet hjørne af denne gade og Gammeltorv. Vi kan nævne Dyrkøb i Skindergade 36. Og så var det stedet med det flotte navn, Capo de bonne Esperance på hjørnet af Løvstræde og Købmagergade. Og lige over for denne lå De tre Rømere.

 

Te –  og kaffehuse

Der var også Te – og kaffehusene. Disse søgtes livligt af københavnerne. Og det mest kende af disse, var Bihls i Fortunstræde, hvor Københavns første klub, Det Pavelige Kollegium holdt sine møder. Og så var det et utal af Gæstgivergårde fordelt overalt i byen. Mange af disse har vi omtalt i tidligere  artikler.

 

Luksus ved begravelser

Ved begravelse blev der stadig udfoldet stor luksus. Man havde forsøgt, at imødegå dette med forordninger om, hvad man måtte og ikke måtte. Men heller ikke det overholdt man. Det var dog en hvis tilbageholdenhed med hensyn til svir og lystighed.

Holberg omtaler Vaagestuer og Sørgestuer. Han siger endda, at det var sjover at være med til dette end bryllupper. Sørgestuer holdtes endnu. Her delte man sørgevers ud til alle, som kom for at kondolere de efterlevende.

Havde konen mistet sin mand, måtte hun lægge sig på en sort Paradeseng i Paradesorg for at tage imod. En fremmed, som ikke kendte denne skik, troede at enken virkelig var syg, men fik at vide, at

•  det kun var en ceremoniel Syge, som alle fornemme Enker her til Lands for Anstændighedens Skyld maa synes at have over deres Mands Død.

 

Juleglæder

Med hensyn til de årlige fester, var der forandringer på vej. Julestuen med de gamle juleglæder med julebuk og lege var nu ikke gået helt af mode. Men dette blev dog forbudt på offentlige steder i 1735. Det kneb med et styre sig, og gav anledning til uorden og spektakel.

 

Fastelavnsløben

Også den vilde Fastelavnsløben blev indskrænket efterhånden. Nu kendtes skikken kun som Børns Løben – om i Husene. Fra 1733 kunne københavnerne med Hoffet i spidsen ikke længere tage ud på Amager og se bønderne slå katten af tønden og trække Halsen af Gaasen. Dog blev der endnu kastet Fastelavnsbrød i
Grams fra Børstrappen og Købmandsdrengene ”briksede” hinanden.

Men i nyere tid er traditionen på Amager hvis nok taget op igen.

 

Ud til kilderne

Vi har også tidligere beskæftiget os med københavnernes valfart til kilderne nord for byen. Og det var Skt. Hans – aften, at tilstrømningen var størst. Man sagde, at det var slemme Ting, der foregik derude ved kilderne. Og det skulle Godtfolk holde sig fra.

 

Hofdamerne kom oppe at slås

Men ak og ve. Vi ved, at det gik ud over de københavnske vinduer, når Christian den Fjerde tog sig en lystig tur i det københavnske natteliv. Man mødtes og tog livtag i de fineste kreds, drak og sloges. Det fortælles også, at hofdamerne kom i klammeri med Stadens Kommandant, Frederik von Ahlefeldt. Fint skulle det være, men det var det nu ikke altid.

 

Stort gæstebud

Kongens og dronningens fødselsdage blev fejret med stort gæstebud. Snart foregik det på Rosenborg, snart hos enkedronningen på Sophie Amalienborg eller hos Gyldenløve på Charlottenborg. I 1686 begyndte kongen visse aftener om ugen at holde åbent hus, hvor enhver kunde spille og underholde sig, som det skete i Frankrig.

De fremmede gesandter og adelen fulgte med, og snart gik det lystigt med Assembléer, Maskerader, Dans og Spil. Borgerfolk kom også med efterhånden og danselærere gjorde gode forretninger.

 

Nord for byen

Om sommeren tog københavnerne til Gyldenlund (nu Charlottenlund), hvor der fra 1663 var værtshus med forskellige forlystelser, ligesom

•  man kunde faa baade Karosser og Lystbaade til Leje.

Ved siden af Gyldenlund og Frederiksdal var Jægersborg et yndet udflugtssted lige ved slottet, som i 1761 blev revet ned. I 1730 omtales det nylig anlagte lille men prober lysthus ved Gyldenlund.

 

Lystigheder i byen

Men så langt behøvedes man ikke at tage. Nærmere byen opstod der også traktørsteder, som de efterhånden blev kaldt. Det var blandt andet Vodrufgård, Ladegården og Ravnsborg. Her kunne man dyrke boldspil og her var keglebaner og skydebaner. Og sidstnævnte fandtes for eksempel ved Kongens Fiskerhus, der lå tæt ved Kongens Fiskedamme. En rest af disse var den legendariske Aggersborg Sø.

 

Skydebaner

En anden skydebane var indrettet hos Gabriel Baumands på Vesterbrogade 37. En tredje var Det Danske Kompagni, der i 1694 kom til live efter en dvale på omkring 50 år ude på Nørrebro ved Tagenshus. En fjerde skydebane var Statz`s Have mellem Sølvgade og Klerkegade. Og ude i Store Kongensgade 77 lå Mester Daniels Have. Om denne findes endda en gammel vise:

• Jeg lader mig skære
• en sorte-brun Trøje
• og lader den fore
• med Melankoli
• Om nogen mig spørger,
• hvorfor jeg sørger,
• da vil jeg ham svare,
• min Kærest` er død.
• Jeg lod ham begrave
• i Mester Daniels Have
• og der skal han ligge
• til Sommer igen

 

På Toldboden

Et meget yndet traktørsted var i begyndelsen af Christian den Femtes tid, Vinhuset på Toldboden, Hvorfra man kunne nyde udsigten over havnen og kongens skibe. Stedet lå bag Søndre Toldbod, mellem denne og Amaliegade. Toldbod Vinhus bestod indtil Frilager – bygningen blev opført i 1880. Lige over for fik en gammel toldbetjent J.S. Brok tilladelse til at holde Udskænkningssted. Dog måtte han kun sælge øl og dansk brændevin. Stedet hed Brokkensbod.

 

Landligger – liv

I det 18. århundrede begyndte Landliggeriet. Omkring 1759 anslås det, at 200 – 300 ejede lyststeder uden for byen. Mange lejede også værelser om sommeren,
eller boede et par dage hos bønderne omkring i landsbyerne. Således holdt Pastor Plum i Gentofte sin have åben for skikkelige Folk fra København, hvorfra fruentimmer i hobetal kom for at spise kirsebær.

 

Maskerader og opera

Under Frederik den Fjerde kom maskeraderne i mode. Skuespil af tilrejsende tyske eller franske trupper havde man allerede haft under Christian den Femte. Men antallet voksede under Frederik den Fjerde. I 1703 begyndte Operaerne på Operahuset i Bredgade. Og i 1722 startede danske skuespil på Capions og Monaigus Teater i Lille Grønnegade(Ny Adelgade). Endelig i 1727 oplevede man de første koncerter. Capion havde også bevilling på at holde offentlige maskerader på teatret. Men de blev atter forbudt af regeringen på grund af københavnernes lyst til at spille hasard, en lyst, som de særlig søgte at tilfredsstille på maskeraderne.

 

Den stærke mand og linjedans

Folk, der yndede mere grove forlystelser kunne “gaa paa den stærke Mand”, der fra 1720 optrådte i et Fjælehus på Nytorv og senere på sit eget teater
på den anden side af Peblingesøen ved Skt. Hans Torv (ham har vi beskrevet i artiklen De vilde på Nørrebro).

Ellers kunne man se Marionetter eller Linjedans. Man kunne også opleve Hidsebane. Det var hvor en tyr eller en bjørn hidses mod hunde). Det var noget man yndede især på slottet Blågården.

Og så var det Perspektivmaskine, eller falde ned i en kælder til et glas og en Senkenef eller Trøjedus. Og dette har noget at gøre med terningespil.

 

På mode – at hænge med hovedet

Da Christian den Sjette blev konge, skete der store forandringer i borgerlige kredse. Det var i Pietismens tid. Højeste mode var simpelt hen, at hænge med hovedet. I 1748, da man igen begyndte at muntre sig, skrev Holberg:

• For 20 Aar siden dansede den hele Stad, saa man maatte forskrive Musikanter , hvorpaa Landet udi saadan Tilstand havde stor Mangel. Straks igen blev den hele Stad musikalsk, men ingen vilde danse. Man haver nu en Tid set Indbyggerne lystige som Kalve, en anden Tid ærbare og alvorlige som gamle
  Katte.

 

Utugt og ulovlig kærlighed

Men København var selv under Christian den Sjette fuld af Dragedukker, det var kvindfolk, der drage og lokke skikkelige godt Folks Tjenestepiger til sig og forlede dem til Utugt og deraf følgende forbrydelser,

• De holder aabent Hus for Tjenestepiger og Karle, der var alt for unge. Unge drenge og piger elskede hinanden paa en ulovlig og utilbørlig Maade.
• Tjenere og tjenestepiger løb til Dans og Lystigheder, naar de havde faaet deres Herrer og Fruer til
  Sengs og Rolighed. De kunne holde ud til den
  lyse Dag.

 

Fuldbyrdelse af ulovlig kærlighed

Ja så var det også præsten på Ladegården, Hr. Dietrich Rup. Han påtog sig at fuldbyrde en mængde hemmelige ægteskaber. Sådanne var dengang ikke så sjældne. Dette var måske en lidt speciel form for adspredelse.

 

Kilde:

• Litteratur København
• www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• Om Adspredelse i det Gamle København:
• På www.dengang.dk finder du 1.783 artikler 
• Under København finder du 191 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 

 

Under København:

• Det var på Frederiksberg
• Flere gamle værtshuse i København
• Forlystelser i København
• Frederiksberg – dengang
• Frederiksbergs Lystigheder og Folkeliv
• Den lovbeskyttede usædelighed
• Gamle Værtshuse i København
• På Vesterbro
• Sidder på et værtshus
• Strøgets Historie
• Tivoli

 

Under Østerbro:

• Fra Klampenborg til Frederiksdal
• Langelinje dengang
• Nord for Østerbro
• Fra Østerbro til Klampenborg

 

Under Nørrebro:

• Blaagaarden – på en anden måde
• De vilde på Nørrebro
• Forlystelser på Nørrebro – dengang
• Historien om Nørrebros Teater
• Solitude – en lystgård på Nørrebro
• Spiritusprøve på Fælledvejens Politistation
• Det lystige liv på Nørrebro

Redigeret 09.01. 2022