År Nul – En fortælling om 1945
Dette er anmeldelse af en fantastisk læseroplevelse: Ian Buruma: År nul – en fortælling om 1945. Lang tid vil det gå, inden læseoplevelsen er fortrængt. Når man er færdig med bogen, siger man ”Hold da op”. Vi oplever en masse dramatik og bliver ført rundt i verden, dog ikke til Norden. Egentlig var det meningen, at tavlen skulle vaskes ren. Men det blev den aldrig. Læs bogen – det er en ”thriller” uden lige.
Det er en gribende oplevelse
Det er en gribende oplevelse. Verden forsøger igen at blive normal, men det er bestemt ikke let. Vi oplever Nürnberg – processerne. Det skulle være det endelige opgør med nazismen. Men blev det også det?
Hævn
Man ønskede en verden uden frygt, og egentlig måtte man starte helt forfra. Men man havde lige glemt det lille ord, Hævn. Ja denne hævn er endnu ikke slut. Jagten på 92 – årige krigsforbrydere er endnu ikke afsluttet. Og det skat for, at retfærdigheden sker fyldest. Men hvorfor har man så ikke foretaget det store fra dansk side de sidste 70 år?
Dyriske mennesker
Forfatteren, Ian Buruma tager afsæt i hans egen families historie. Hans far blev deporteret til Berlin som tvangsarbejder. Han oplevede rædslerne i arbejdslejrene. Faderen ønskede inderligt at det hele igen blev normalt.
Men hele verden havde oplevet det dyriske menneske. Kulturen var sunket i grus. Og det dyriske kommer hele tiden frem i bogen.
Staten skulle først have afklaret alt med kollaboratøren. Ja egentlig kunne det være svært at få øje på forskellen mellem retssalen og gadens parlament. Regnskaber skulle gøres op.
Fredsaftalerne i Jalta og Postdam gjorde ondt værre. Der kom nye overgreb, flere folkeforflytninger med millioner af fordrevne hjemløse.
Talrige voldsorgier
Japanerne var også mestre i dyriske forbrydelser, men dette hører vi ikke så meget om. Tropperne begik talrige voldsorgier. Kvinder i alle aldre blev voldtaget og myrdet. Spædbørn blev smadret mod vægge. Mænd blev lemlæstede for sjov og derefter massakreret.
I Japan tog man ikke retsopgøret som så mange andre steder. En tidligere KZ – leder blev premierminister. Den krigeriske Japanske kejser blev af strategiske grunde blev helt fritaget for skyld.
Civilisationen skulle genoprettes
Hospitaler blev plyndret. Buruma siger det meget rammende, at det gjaldt ikke kun om at genoprette lov og orden men også civilisationen. Men han påstår også at alene en mistanke kunne betyde en kontant afregning.
Buruma går frisk til den, og kommentere rask væk domsafsigelser. Han er kritisk over for retsopgøret mod nazisterne. Men han udtrykker dog også en hvis retfærdighed.
Blodrus i Frankrig
Ifølge forfatteren så improviserede man sig frem og forsøgte at afnazificere og demokratisere Tyskland.
Særlig i Frankrig opstod en blodrus. Dette resulterede i mord på adskillige kvinder, der havde haft en tysk soldat som kæreste.
Tra gange så mange kønssygdomme i1945
Jo og de allierede soldater oplevede også en masse. De velnærede canadiske og amerikanske soldater blev nærmest betragtet som halvguder. Og så havde de en masse herlige varer med.
Tilbedelsen af disse soldater udviklede sig til en erotisk besættelse.
Således blev der i 1945 i de parisiske hospitaler indlagt fem gange så mange kvinder med kønssygdomme som i 1939.
I Holland blev der født 7.000 uægte børn i 1946. Det var tre gange så mange som i 1939.
Læbestift i Bergen – Belsen
I KZ – lejren Bergen – Belsen husker oberstløjtnant Gonin, at alle kvinder lå med læbestift, afmagrede uden sengetøj eller natkjole. Man så dem gå omkring med et tæppe men med meget røde læber. Men de var nu mere end et nummer. De var ved at komme tilbage til civilisationen.
Uret var gået i stå
Det var dog som om, at Verden ikke kom videre. Uret var sat i stå. Der måtte en udrensning i gang for, at man kunne komme videre. Men den kom aldrig, hævder forfatteren. Sår blev til ar. Traumerne blev siddende.
Bogen er fra første side meget gribende. Den er meget markant, og man glemmer den ikke lige med det samme. Ja man fristes til at sige, at bogen er stærk moralsk.
Vi befinder os i en verden, hvor mange byer ligger i ruiner. De overlevende søgte efter deres slægtninge og håbede til det sidste. Andre havde mistet deres værdighed.
Fantastisk indlevelsesevne
Selv om det er grumme ting, som vi har med at gøre, ja så flyder læsningen i et letflydende sprog. Forfatteren ikke alene skriver godt. Han har også den indlevelsesevne, der skal til for at formidle denne del af historien.
Man ville hurtigst mulig væk fra krigen, derfor lukkede man også øjnene for grusomheder. Det skulle gå hurtigt med at komme tilbage til normaliteten. Men menneskerne var blevet forandret. Det normale liv kunne ikke bare genoptages.
Bombarderet med skæbner
Vi bliver i den grad bombarderet med skæbner. Der er sindsoprivende dramaer, dog uden dansk deltagelse. Til gengæld er vi rundt i hele verden med et særligt blik på Kina og Sydøstasien.
Freden sænkede sig ikke over Verden i 1945 og tavlen blev aldrig helt visket ren. Bogen er fuld af paradokser og moralske gråzoner. Udrensninger fortsætter af tjekkerne. Em sovjetisk dommer, der havde deltaget i Stalins udrensning bliver anklager ved Nürnberg – processerne. Eliten slap for videre tiltale.
Demokratiets nyetablering var enorm besværlig og præget af mange studehandler.
Ian Buruma: År nul – en fortælling om 1945 – Gyldendal (400 sider)