Aage Rosenkjær – modstandsmand fra Tønder
Han viste os en vej at gå. Kender de unge i dag denne person? Fruen fik først besked halvanden uge efter dødsfald. En hård tid i Husum Svesing. En af de første sabotagegrupper i Sønderjylland. 24 år ved Tønder Statsskole. God matematik – og gymnastiklærer. Han nåede ikke at fejre Statsskolens 25 års dag. En mindefond. En mindegudstjeneste i Tønder.
Han viste os en vej at gå
Vi har omtalt denne person før i forbindelse med ”Fodbold og Modstand i Tønder” – ”Modstand i Tinglev” og i vores beskrivelse af udelejren Husum-Svesing, hvor han døde. Og så har vi valgt at læge denne artikel under Tønder i stedet for besættelsestiden.
På førstesalen i den gamle skolebygning hang/hænger en mindeplade for Aage Rosenkjær. Når jeg skriver det på den måde, så hang pladen der sidste gang, jeg besøgte Statsskolen. Og det var med bøger fra Andersen & Nissens Boghandel for masser af år siden.
Indskriften på denne plade slutter med ordene:
- Han viste os en vej at gå
En sætning, som i al sin enkelthed siger sandheden on en af skolens store lærere.
Kender de unge denne person?
Spørger man nuværende elever om navnet siger dem noget, vil de nok sige nej. Men spørger man nogle, der har haft noget med idræt, gymnastik og fodbold at gøre i Tønder så kan det sagtens være, at der husker ham.
Fruen fik først besked halvanden uge efter dødsfaldet
Først den 1. december 1944 fik Fru Rosenkjær besked om lektor Rosenkjærs død den 18. november var død i udelejren ved Husum.
Det var den 11. december 1943 at Rosenkjær blev taget af Gestapo. I næsten et år sad han som fange i Kolding, i Vestre Fængsel, i Horserød, I Frøslevlejren og til sidst i Tyskland.
Han blev 15. september 1944 overført til KZ Neuengamme og derfra til udelejren Husum – Svesing, hvor han døde af dysenteri.
En hård tid i Husum – Svesing
Efter 15. oktober 1944 var der ca. 100 danskere i denne lejr. Hver dag marcherede lejrens mandskab gennem byen Husum ud i marsken, hvor man skulle grave grøfter. 2.20 meter dybe skulle grøfterne være. Man stod i vand til knæene.
Da tyskerne frygtede en snarlig invasion fra England, pressede man på for at få arbejdstempoet sat op. Der blev også slidt i det om søndagen.
Man skulle fuldende ”Friservolden” og i dette arbejde pådrog mange fanger alvorlige sygdomme på grund af den dårlige påklædning og den elendige næring. Kommandanten Griem stjal også mad fra fangerne. Og hvad det værste var, så blev kommandanten aldrig dømt. Han var også leder af udelejren Ladelund.
En af de første sabotagegrupper i Sønderjylland
Rosenkjær var medlem af en af de første aktive sabotagegrupper i Sønderjylland. Han voksede op i et lærerhjem i Øster Snede. Han var student fra Sorø Akademi i 1909. Han tog lærereksamen på Jelling Seminarium i 1912. Derefter var det Ollerup Gymnastikhøjskole. Efter et studieophold i Frankrig blev han cand. Phil.
24 år på Tønder Statsskole
I 24 år viede han sine kræfter på Tønder Statsskole. Han gjorde det som inspektor og han gjorde det som faglærer, men han gjorde det først og fremmest som opdrager. Han havde praktisk sans og organisatoriske evner. Han ordnede eksamener, sportsopvisninger og fester lige let og sikkert.
Et sådant arbejde blev lagt i hans hænder. Han ledede stævner for Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og da han blev formand for Tønder Amts Idrætsforening.
Han forbandt idrætten i Tønder med kampen mod nazismen. Fodbold var en af Aage Rosenkjærs kæpheste, Han blev en af Tønder Boldklubs første ledere og målmand på første – holdet. Han fik Det Unge Grænseværn op at stå.
Efter 9. april 1940 gik Rosenkjær ind i terrænsporten og derfra ind i modstandsbevægelsen. Han betalte prisen derfor.
God matematik- og gymnastiklærer
Som matematiklærer var Rosenkjær dygtig, som gymnastiklærer var han enestående. Han fulgte Niels Bukhs system. Ikke slavisk, men sådan som det passede hans elever. Og for ham selv. Han fik alle til at yde, hvad de kunne.
Rosenkjær lavede også meget frivilligt arbejde. Han ville udvikle eleverne til viljestærke og pligtopfyldende danske mænd og kvinder. Det var aldrig gennem moralprædikener men gennem krav, han stillede dem og sig selv. Han fik det bedste frem i dem.
De første 14 dage af sommerferien samlede Rosenkjær 60 – 70 af skolens elever og gamle elever i Tønderkahytten ved Vejle Fjord. Stilfærdigt og myndigt ledede han denne lejr.
Ved det store gymnastikstævne i Tønder i 1942 sagde han til de mange hundrede gymnaster, da de stod opstillet på Statsskolens legeplads:
- Gå nu jeg gang gennem vores grænseby i tavshed og i ydmyghed men med præg af den glæde og frejdighed, der skabes af bevidstheden om, at det er dansk jord, vi skal gå på.
Han nåede ikke at fejre Statsskolens 25 års dag
I de sidste år var det hans kone og hans søn og så troen på Gud som gav ham styrke, så han også i koncentrationslejrene kunne være noget for dem, han der havde om sig.
Han havde håbet at kunne være med ved Tønder Statsskoles 25. år. Det håb fik han ikke opfyldt. Jo han gjorde også meget for Tønder Statsskole.
En mindefond
Til ære for, hvad Rosenkjær gjorde for dansk ungdom, Tønder Statsskole og ikke mindst vores landsdel blev der stiftet en mindefond. Fondets renter skal komme dansk ungdom i Sønderjylland til gode.
Jo det var gamle elever, der startede indsamlingen til denne fond. Og midlerne uddeles til personer som i Rosenkjærs ånd har ydet en indsats for det frivillige, folkelige idrætsarbejde. Når man nu ser på dem, der har modtaget midler fra denne fond, så har man dog afveget lidt fra dette.
En mindegudstjeneste i Tønder
Rosenkjær blev mindet til forældremøde samme dag at meddelelsen var kommet ti Tønder til forældremøde den 1. december 1944.
Dagen efter samledes eleverne straks kl. 8 i festsalen. Rektor holdt en tale til ære for ham. Ved siden af stod en elev med skolens fane. Der var ingen undervisning den dag.
Rosenkjær var lagt i en grav sammen med 8 andre uden klokkeklang. Og uden medvirken af en præst. Den 12. december blev der holdt en mindegudstjeneste i Tønder med mindst 1.200 mennesker.
Provst Christensen prædikede, hvorefter der blev talt af en lang række af dem, der havde stået Rosenkjær nær. Der var solosang, korsang og fællessang. Den smukke mindehøjtidelighed sluttede med en af de sange, Rosenkjær holdt mest af:
- Se nu stiger solen af havets skød.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- modstand.natmus.dk
- Meddelelser fra Tønder Statsskole
- Tidsskriftet ”Pigtraad”
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.148 artikler
- Under Tønder findes 364 artikler
- Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 416 artikler
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 62 artikler
- Modstand i Tinglev
- Modstand og Fodbold i Tønder
- KZ – Udelejr Husum – Schwesing (Svesing)
- Ladelund og beskyttelse af forbrydere
- Ladelund – hvorfor og hvordan?
- KZ Lejr Ladelund
- Tønder Seminarium – under besættelsen
- Besættelsestiden i Abild
- Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
- En frihedskæmper i Tønder
- De dødsdømte i Tønder
- Tønder – Maj 1945
- Flygtninge i Tønder
- Flygtninge i Tønder – endnu mere
- Tønder -efter krigen
- Nazister i Tønder
- Besættelse og befrielse ved grænsen
- Tønder Statsskole fra slutningen af 1920erne
- Tønder Statsskole – dengang