Søfart har det været i Aabenraa, lang tilbage. Og kirken er er viet til de søfarende. Masser af fisk har det også været i fjorden. Den første langfart er fra 1692. Det var Frellsen, der tog til Rusland. Og det var også  et Aabenraa – skib, der som det første danske handelsskib rundede Kap Horn. På et tidspunkt var 40 skibe fra Aabenraa på vej til vestkysten. Men sejlskibs – kaptajnerne ville ikke investere i jern – og dampskibe. Da Jebsen nærmest fik monopol på disse, man han søgte hjælp i Tyskland.

 

Søfart kendt fra før 1257

En skibro  omtales allerede i 1257. Og byens kirke, Skt. Nikolaj, der blev opført i løbet af 1200 – årene, var viet til de søfarendes skytshelgen. Dette tyder på, at der blev drevet  søfart før byen fik sine købstadsrettigheder. Fjorden har været rig på fisk. Dette fremgår af Johs. Meyer, der i by-krønikken fra 1635 skriver, at fisk blev fanget i overflod til nytte og næring for byens borgere.

I tidsrummet 50 – 100 år før dette årstal blev der fanget så  mange fisk, at Aabenraa ligefrem eksporterede saltede fisk til andre Østersø – byer. Siden 1421 har der været tre makreller i byens segl. Og Fiskergade er antagelig byens ældste gade. Og der var masser af tømmer i byens skove.

 

I strid med Tønder

Nu var Aabenraa ikke just en storby omkring år 1500. Der var 600 indbyggere, fordelt på 108 husstande. Byens problem var tilkørsels – forholdene på landjorden. De høje bakker, helt
op til 70 meter, der omkransede byen, gjorde det ikke let for den kørende trafik.

Allerede tidligt fik munkene i Løgum Kloster toldfrihed, når deres fartøjer anløb havnen. Fra gammel tid havde Tønder – borgerne udskibningsret. Det var man i Aabenraa ikke så tilfreds med. Denne strid blev først løst i 1620 mod at borgerne fra Tønder skulle betale de almindelige told – og bropenge. Omkring 1645 havde skibe fra Sønderborg og Aabenraa en tredjedel af Gotlands – farten.

 

Den første langfart fra 1692

Den første egentlige langfart stod Hinrich Frellesen for, da han i 1692 sejlede af sted mod Rusland. Han vendte først tilbage til Aabenraa syv måneder senere. Det var Flensborg – købmænd, der fik fat i Aabenraa – skibene. I 1735 berettes det om, at handelen i Aabenraa er så ringe, at skibene må søge udenbys. De største skibe blev brugt af det islandske kompagni i København.

De mellemstore skibe sejlede til Finmarken. Det var mest byggemateriale, de sejlede med.

 

Mange borgere involveret

Aabenraa – flåden var langt større end den beskedne bys transportbehov. Hurtig var der udviklet en flåde, der var relativ stor. Omkring 1750 kunne de første Aabenraa – skibe træffes i fart på Middelhavet. Trekantsejlads mellem Norge, England og Østersøen var også noget Aabenraa – skibene deltog i. Midt i 1700 – tallet var Aabenraa – borgere involveret i både fragt, og køb og salg af varer for egen regning i fremmede havne.

Allerede i 1710 var 38 pct. af de 170 registrerede søfolk. I 1748 var Aabenraa – flåden nået op på i alt 115 skibe. Allerede i 1765 forsøgte Aabenraa – skibe at forsøge sig inden for Vestindien – farten.

 

Optur blev til nedtur

Men udviklingen vendte. Tonnagen svandt ned til det halve. Baggrunden var restriktioner i både England og Sverige. Krigen mod England fra 1807 til 1814 blev skæbnesvanger for Aabenraa. Af byens samlede flåde dengang på 40 skibe, kaprede fjenden allerede i krigens første år, 11 skibe. I 1815 var der kun 25 skibe tilbage i Aabenraa.

Det så ikke godt ud for Danmark dengang. Statsbankerotten, tabet af Norge og en halvering af handelsflåden.

Omkring 1820 overtog Hamborgs handelshuse en væsentlig del af vareudvekslingen mellem Europa og de tidligere spanske og portugisiske kolonier i Latinamerika. Hermed skabtes en blomstrende fragtfart til glæde for åbenråerne. Det betød en stor fremgang for Aabenraa – flåden.

 

40 skibe på vej til den amerikanske vestkyst

Rio de Janeiro blev en vigtig destination for Aabenraa – skibene. Senere blev det almindelig at fortsætte rundt om Kap Horn. I sommeren 1841 kunne lokalavisen Freia fortælle at hen imod 40 skibe fra byen var på vej til den amerikanske vestkyst. Destinationen blev efterhånden afløst af kinesiske destinationerne.

 

Aabenraa – skib rundede først Kap Horn

Det første danske handelsskib, der rundede Kap Horn og anløb den sydamerikanske vestkyst var Aabenraa – briggen, Perlen, ført af Hans Detlef Bruhn.

I 1855 levede 7,5 pct. af indbyggerne af søfart. Men der var 487, der levede af skibsbyggeri, og yderligere 433 der var delvist afhængige af skibsbyggeri. Men andre var også afhængige af søfarten i Aabenraa, og det var malere, bødkere, slagtere og bagere, som med familie omfattede 321 personer.

 

Tilbage – efter 1879

I 1863 havde Aabenraa flere store skibe på 100 cl. eller derover end både Sønderborg, Flensborg og Haderslev tilsammen. Toppunktet blev opnået i 1879, hvor Aabenraa havde 7.156 cl. fordelt på 43 store sejlskibe. Men derefter gik det hastigt tilbage. Endnu i 1885 havde man dog støre lasteevne end i 1864. Grunden var, at man for sent havde set dampskibenes udvikling. Og det havde man i Flensborg.

 

Det kneb med lokale investeringer

Nedgangen kom meget hurtig i Aabenraa. I 1890erne måtte de sidste store sejlskibe afhændes. Den eneste, der faktisk nåede at sadle om i Aabenraa var Michael Jebsen. Han nåede at få produceret jerndampere. Han bevarede sit lokale monopol på maskindreven søfart indtil midten af 1890erne. Men det var ikke den store lyst i at investere i dampskibe i Aabenraa, således måtte man henvende sig til venner og forbindelser i Hamborg, Kiel og Essen.

I sejlskibstiden i Aabenraa var der relativt få partshavere bag hvert skib. Med omlægningen til damp og jern faldt disse bort. Man forsøgte at dele damperne op i småparter. Men det lykkedes kun delvist. Af 158 parthavere i Hansen og Closters første damper, Alpha var der kun 58 partshavere fra Aabenraa.

Sejlskibs – kaptajnerne fra Aabenraa og Løjt var ikke interesseret i at investere i dampdrevne jernbåde.

 

18 dampskibe i 1914

Konkurrencen fra damperne begyndte for alvor efter at Suez – kanalen stod klar i 1869. Aabenraa – skibene blev klemt ude på Kina – kysten. I 1914 omfattede Aabenraa – flåden 18 dampskibe. Det lyder måske beskeden, men tonnagen overgik sejlskibstonnagen fra 1880. Men atter engang blev søfarten hårdt ramt i byen. Størstedelen af flåden gik simpelthen tabt under 1. verdenskrig, enten som følge af krigsforlis eller beslaglæggelse.

Ved “Genforeningen” i 1920 var der kun nogle få småskibe og en enkelt damper tilbage.

 

Fremragende skibe og søfolk

Man kan så spørge sig selv – Hvorfor kunne en lille by som Aabenraa sådan begå sig på verdenshavne? Det skyldtes, at man byggede fremragende skibe i byen. Og søfolkene fra Aabenraa og Løjt var også af høj kvalitet. Det så ud som om Aabenraa – skibene foretrak lokale søfolk. En fordel var vel så, at kommandosproget ombord var på sønderjysk.

 

Et farligt erhverv

Det var dog et farligt erhverv. Mindst en fjerdedel af de unge, der gik til søs i sejlskibstiden mistede livet, inden de var fyldt 40 år. Mange omkom ved forlis, blev dræbt eller lemlæstet ved fald fra mast og rig eller gik overbord og druknede. Mindst lige så stor var risikoen dog for at blive offer for diverse epidemier.

 

Man kunne ikke finde Guds hus

Og søfolkene var ikke særlig religiøse. Det fik engang Pastor Matthiesen til at over for en af Bruhn’ erne, at sige:

• I store kaptajner kan finde et vist lille rum på skibet, selv i den mørkeste nat, men I kan ikke finde Guds hus ved højlys dag.

 

Skibsbyggeri

Skibsbyggeri finder vi spor af langt tilbage i byens historie. Aabenraas store brand i 1610 var forårsaget af en bådebygger og hans medhjælpere. I 1670 klagede borgmester, rådmænd
m.m. til hertugen over, at nogle af deres medborgere opbygger skibe og så snart samme er færdige, sælger dem til fremmede steder. Man mente, at dette kunne skade byens egen søfart.

Mellem 1721 og 1746 blev der i Aabenraa kun bygget 19 nye skibe. Men i 1750 etablerede Jacob Paulsen et værft i Aabenraa. Dette værft kom til at bestå i 130 år. Selv om Aabenraa var omgivet af skove kunne man ikke bare hugge skoven ned.

Og en af kendte historier fra Aabenraa er dengang da Jørgen Bruhn købte et skibsvrag i 1820 og med store midler fik det bragt flot, så han kunne måle skibets dimensioner. Det var et amerikansk skib. Og i samarbejde med Paulsens Skibsværft fik Bruhn fremover fremstillet skibe efter amerikansk byggeteknik. Det første skib, der blev fremstillet efter denne model var Caravane på 90 cl fra 1820.

Senere fremstillede Bruhn sine egne skibe på værftet i Kalvø. Det mest berømte skib var vel nok Cimber (2) fra 1856 på hele 570 cl.

I 1831 etablerede Thorkild Andersen et værft. Det videreførtes i 1862 af sønnen Skifter Andersen. I 1841 var det så Mads Michelsen der etablerede et værft. Også Boy Bendixen og Reimars etablerede skibsværfter. Efterhånden opnåede Aabenraa et godt ry med deres skibsbyggeri. I 1856 averterede den østrigske krigsmarine således i lokalavisen Freia efter en direktør for deres
skibsbyggeri.

 

Kaptajn snurret fast til stormast

Der kunne hurtigt opstå interesse – konflikter ombord. Kaptajnen havde fordel af skibets omsætning øgedes. Og dette kunne betyde ringere forhold for de ansatte. De skulle arbejde hårdere. De fik ringere kost, mindre fritid og lavere løn. Mindst en Aabenraa – kaptajn er blevet snurret fast til stormasten af besætningen. Han blev først løsladt efter at have afgivet løfte om mådehold i fremtiden og være lidt mere overbærende over for besætningen.

 

Inspireret af Tyske Socialister

Og tænk i foråret 1873 blev tømmermændene på byens skibsværfter inspireret af Tyske socialister. De nedlagde arbejdet. Kravet var nedsættelse af arbejdstiden og højere løn. Kravet blev afvist. Efter ni dage med arbejdsnedlæggelse gik værftsejerne med til at nedsætte arbejdstiden med en time om dagen og hæve lønnen en lille smule.

 

”Ukydsk liv førte til sundhedsruin”

Mange reddere blev meget rige, men den mest velhavende var nok Jørgen Bruhn. Han nød livet. Således udtalte hans søn, Hans Bruhn:

• Faders største Feil og vistnok også Sundhedsruin var efter min Mening den, at han underholdt fleere Fruentimmere, med hvem han førte et ukydsk Liv. ….

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Løjt
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler

 

• Om Søfart i Aabenraa –
• En skibskaptajn fra Aabenraa
• Aabenraa – som søfartsby
• Skibe fra Aabenraa
• Flere skibe fra Aabenraa
• Aabenraa – før prøjserne
• Briggen Chico fra Aabenraa
• De Tre Makreller fra Aabenraa og mange flere 

 

Hvis du vil vide mere: Om Løjt:

 

• Anekdoter fra Løjt
• Løjt Land – fra begyndelsen
• Løjt Land – nordøst for Aabenraa
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land og mange flere 

Redigeret 21.11. 2021