Aabenraa omkring 1900

Man sang smedeviser. Vi kigger på Rektorskolen og politi – Matzen, der gik med sabel. Jo spanskrøret blev flittig brugt i Aabenraa. Så kunne man lære at cykle på en cementbane. Og så var det hurtigere at komme til Hamborg, end til Flensborg med Kreisbahn. Bødker Thøgersen gik midt under en koncert. Byen havde to fængsler. Den ene fangevogter kunne godt lide en Gewessen. Man kunne se meget fra vinduet, også de fulde. Dem, der ikke kunne rejse sig tog Politi – Matzen med. Her i byen lå masser af købmandsgårde.

 

Lærlinge havde travlt                 

Lærlingene skulle fylde skufferne med alt muligt dengang hos byens mange købmænd. I kælderrummene blev vin fyldt på flasker fra ankre. I store glasskabe stod en masse spændende chokolade, fyldte chokolader, gule grønne og blå. Finere bolsje – arter stod i selvstændige glasbeholdere. Der var også bolsjedåser under disken.

Der var i den grad store fristelser for børnene, når de besøgte Aabenraas mange købmandshuse dengang. Og disse købmandsgårde var vel nærmest også isenkrambutikker.

 

Varerne skulle hentes ved toget eller ved dampskibet

Midt på dagen var der travlest. Men allerede klokken seks om morgenen åbnede man, og først om aftenen klokken 21 var det lukketid.

De mange gårdkarle gik i træsko, blå busserand, med blå kasket og blåt forklæde. De havde travlt og lavede næsten alt muligt. Oppe på kornloftet var der opbevaret en masse korn. Og så skulle der hele tiden hentes varer ved toget eller nede ved dampskibet. Det skete enten med trækvogn eller med hest og vogn.

 

Mange markedsdage i Aabenraa

Markedsdage var der mange af i Aabenraa. Så blev der solgt luftballoner, honningkager og legetøj. Ja så var der jo også karruseller. Salgsboderne stod helt nede fra begyndelsen af Storetorv og op forbi rådhuset. Engang var der en to – etagers karrusel. Og også den blev trukket af en hest, der gik rundt og rundt. Oppe i Bjerrings Gård var der en Wiegenschankel. Om aftenen foregik der ting og sager, der var forbudt for børn.

Så kom Cirkus Lobe også til byen. De fik opstillet deres heste i diverse stalde rundt omkring i byen. Det var imponerende at se små piger gå hen ad en lang tynd snor. Og så lavede de luftakrobatik på hesteryg. Selvfølgelig var der også klovne og dumme August.

 

Den skønne og den grimme

Det var dengang da den smukke dyrlæge Fru Schmidt boede i Ramsherred. Og modsætningen til hende var Peter mæ æ Gesicht. Han hed sådan, fordi han ingen næse havde. Man kaldte ham også for Pæ Daidi.

 

Drengene løb efter Tumbe – Andersen

På gaden tog man altid hatten af for Provsten og Pastor Grønning.

Drengene løb altid efter Tumbe – Andersen, Meinberg eller Sile – Drea. Og så kunne man slet ikke finde ud af, hvem der var dansk eller tysk.  Men de danske børn fik at vide, at de skulle holde på, at de var danske.

Jo Politi Matzen gik skam med sabel.

 

Man så en masse fra vinduet

Om vinteren kunne man få meget fornøjelse af, at sidde oppe fra vinduet og kigge ned på Storegade. Her var en livlig færdsel. Der var masser af flotte køretøjer. Og når der var sne, kunne man opleve kaner. Kusken stod bag på med en ordentlig pisk. Foran på hestene var der smukke bjælder, der sad på noget, som lignede brudeslør.

Lige over for lå Qvæseum, hvor der blev holdt session og kontrolmøder over for de værnepligtige.

 

To fængsler

Der var også hele tiden mange fulde folk. Engang imellem kom Politi – Matzen efter dem, der var faldet om på gaden. Han læssede dem så op på en trækvogn, som han lånte i nærmeste opgang. Så blev de kørt op på fængslet bag rådhuset.

Der var også et andet fængsel oppe i Storegade. Dette kunne man se nede fra Maden. Her sad rigtige onde mennesker, der havde myrdet, stjålet og begået en masse andre synder.

 

Fangevogteren fik også en til sidebenet

Men fangevogter Liebenau havde for det meste styr på det men ikke altid. Når han kom gående med fangere, der havde været ude i byen, kunne han godt være så fuld, at knægtene løb efter ham.

 

Postvogn og hippodron

Man kunne sandelig få meget med her oppe fra vinduet.

Der var også postvognen, der kørte mod Gråsten. Marcus Rasmussen fra Nygade kørte denne vogn.

Engang imellem besøgte hippodronejer Haberjahn Aabenraa. Her kunne man så få en ridetur som i en mange i cirkus. Her kunne der også ride damer. For nogle af hestene var forsynet med damesaddel. Så fik damerne bundet et langt skørt om sig inden de kom op på hesten.

Og tænk, så kunne man tage skibet til Eliselund eller endnu længere til Varnæs eller Ballebro. En af dampskibene hed Rota.

 

Fattigforstanderen producerede sodavand

I Skibbrogade boede Senater Andersen, der lavede sodavand. Og her færdedes Tumbe – Andersen. Det var nemlig sådan, at Senater Andersen havde byens fattigforsørgelse under sig. Og Tumbe – Andersen var lem på fattiggården.

 

Dansk – tyske misforståelser

Ikke langt derfra lå Rektorskolen i Fiskergade. Og her foregik det meste på tysk. Ja det var så lige det med det tyske og det danske sprog. Der forekom nogle sjove misforståelser.

Pastor Grønning holdt en lig prædiken, hvor han kom til at sige:

• Ja denne kone har haft et kort liv og hun har haft meget ondt i sit liv. Hun havde dog en sød ende, og nu ligger hun her på sin bare.

Og pastor Grønning sagde også engang:

• Vi skulle hjælpe vor næste ved hans nødtørft (Notdürftigkeit).

Lignende misforståelser forekom også på skolerne dengang

• Er zog den Degen aus der Scheide (Han trak kården ud af skeden). Det blev oversat til ”Han trak degnen ud af skidtet”.
• I den tyske tekst til Glade Jul forekommer udtrykket ”Holder Knaben in Lockingen Hahr (Hulde dreng med krøllede hår). Dette blev oversat til Hold drengen i krøllerne.
• Ich erwarte meine Mutter mit Sehnsucht (Jeg venter min mor med længsel), ja det blev oversat til ”Jeg venter min mor med Ti – Toget”.

 

Kejser Wilhelm var over det hele

Skolerne var prøjsisk statsinstitution. I hver eneste klasseværelse hang et billede af Kejser Wilhelm og af hans bedstefar, samt af Bismarck.

Og ikke nok med det. På første side af skrive og kladdehefter var der et billede af kejseren.

På skolepladsen stod en sort og hvid malet flagstang. Her blev det flaget med det prøjsiske statsflag med den griske ørn.

 

Spanskrøret blev flittigt brugt

På Aabenraa’ s skoler blev spanskrøret flittig brugt. Dumhed blev straffet lige så hårdt som andre forseelser. Og hjalp dette ikke, så bandede og svovlede den gamle rektor Nicolaisen på Rektorskolen, så savlet flød ned på hans vest.

Han havde lejlighed i ejendommen, og hen på eftermiddagen bad han en elev åbne døren. Så skreg han til alle i ejendommen kunne høre det til hans yngste datter:

• Mische Kom mit dem Kaffee.

 

Slåskampe og blodtud

I Aabenraa var der dengang endnu en kommuneskole, den såkaldte borgerskole, hvor man ikke betalte skolepenge. Her lærte man heller ikke fransk eller engelsk. Til gengæld lærte man en masse bibelhistorie og så skulle man lære vers udenad. Og denne skole klarede sig alt bedst, når børnene skulle høres i konfirmationsundervisningen.

Forholdet mellem rektorbanditterne og borgerskoleeleverne var ikke særlig gode. Det ente ofte i vilde slåskampe og blodtud.

 

Skolekasketter

Og på rektorskolen havde man efter prøjsisk tradition såkaldte skolekasketter. Jo højere man kom op i klasserne jo mere spraglede blev de. Måske skal det lige nævnes at frikvarterne også var voldsomme. Her var der ingen gårdvagt på den tid.

Man gik i skole fra 8 – 12 og igen fra 13.30 til 15.30. onsdag og lørdag eftermiddag havde man fri.

 

Da maveindholdet kom op

Nu var alle timer ikke lige kedelige. Således mente Heine Schmidt, at han kunne holde et ordentligt stort stykke skipperskrå i munden i en hel time. Det gik nu ikke ret længe, så kom både skrå og Heine’ s maveindhold sprøjtende over skolebordene.

I stedet for en endefuld med spanskrøret fik han lov til at gå hjem.

 

Da bødker Thøgersen havde fået nok

Tænk engang, dengang var der hele to orkestre i byen. Det ene var blevet ledet af Gamle Knack. Og det andet blev ledet af musikdirigent Barth.

Et stort musikban skulle besøge Aabenraa dengang. Han hed Willy Burmesiter. Han var et kæmpe navn og havde udgivet en række plader. Stadttheater var stoppet og også bødker Thøgersen var mødt op. Men ak, koncerten blev indledt med at den berømte musikers medspiller fortalte, at hvis Willy Burmeister havde vidst, hvilken lille flække (Nest), han skulle optræde i, så havde han aflyst koncerten, men nåde skulle ske ret.

Måske var det ansporet af denne bemærkning at bødker Thøgersen midt under forestillingen gik højlydt hen til indgangsdøren og bankede med sin pibe. Højlydt forkyndte han:

• Nej må vi så be om æ Varieté, som vi æ vant te.

Og så gik bødker Thøgersen sin vej.

 

Selskabelig Forening og Kogeforeningen

I Aabenraa var der også en Selskabelig forening. Det var dæknavnet for Frederiksklubben. Men efter Aabenraa – forhold var både kontingent og deltagelse ret eksklusivt. Måske var det kun for det bedre borgerskab.

Der var også Kogeforeningen. Hovedformålet var at få borgerskabets fruer til at give noget af deres overflod til de fattige, så de kunne få noget at spise. Det var enkefrue Rothe, der stod for dette. Opgaverne var næsten det samme som den tyske Frauenverein.

Udleveringen af mad juleaftensdag foregik fra kaptajn C.C. Fischers hjem i Slotsgade. Men forberedelserne var foregået hjemme hos de enkelte damer.

Ja så havde man også Sprogforeningen, hvor navnet Sønderjylland var slettet af censuren. Prøjserne forbød, at man brugte dette ord.

 

De rigtige knægte holdt til ved havnen

Og nede ved havnen holdt de rigtige knægte til. De store trælagre kunne bruges til meget. Og måske stødte man på nogle af de ældre kaptajner, der kunne fortælle mangt og meget ude fra søen.

 

Den store oversvømmelse

Nytårsdag 1904 var der en stor oversvømmelse i Aabenraa. Vandet stod helt op til Rådhusgade og ned til Søndergade. Op mod 1000 stykker kvæg, der stod opstillet i de store karantænestalde, inden de blev sendt syd på, druknede.

 

Den langsomme kredsbane

Man havde fået den såkaldte Kredsbane. Men den lavede så mange buer og man skulle gennem mange omveje på Løjt Land inden man kom til Løgumkloster. Man sagde dengang, at der tog lige så lang tid, at komme fra Aabenraa til Løgumkloster, som fra Aabenraa til Hamborg.

I kupeerne på kredsbanen fød det med skråtobak, pibekradsning og brede spytklatter.

 

Lær at cykle

På Storetorv lå en cykelhandler, der var meget opfindsom. Han arrangerede kurser i at lære at cykle. Og dette foregik på en cementbane. Cyklen blev spændt til en stang og så kørte man ellers i kreds. At damer også cyklede var ganske ualmindeligt i Aabenraa.

 

Gifte kvinder gik med Kapothat

Dengang gik damerne endnu med lange nederdele, der slæbte hen af jorden. Men i regnvejr kunne man bruge kilterbånd med små klemmer i. Dette arrangement holdt nederdelen løftet så meget fra jorden, at den ikke slæbte i vandpytterne.

Gifte kvinder gik med Kapothat med bånd under hagen. Hvis man var enke havde hatten en antydning af hvid farve. Dette betød, at man over sørgeperioden.

 

Ny realskole

Snart kom det frem, at Rektorskolens dage var talte. Nu skulle man have en realskole i byen. Det var også tale om, at byen skulle have en marinestation. Men den kom til at ligge i Sønderborg. En kasserne for Landarmeen blev heller ikke til noget.

Men realskolen blev bygget ude på Kirkegårdsvejen. Foreløbig blev det til en forskole og to almindelige klasser.

 

De dansksindede holdt møder

I disse år blev der også bygget en ny sal ude på Folkehjem, som Sprogforeningen havde købt. Før hed stedet Sweitzerhalle. Her blev afholdt regelmæssige sommerkoncerter i haven. Og ellers mødtes det danske borgerskab her til foredrag og andre arrangementer.

 

En populær smædesang

Og skal vi da ikke slutte denne artikel med en smædesang, der kan synges på melodien ”Det haver så nyligen regnet”. Denne smædesang var særdeles populær især i de danske kredse i Aabenraa. Vi mangler noget i tredje vers, men jeg håber, at læserne lige bære over med dette:

 

• Sønderjyden har underlige Vaner

Han er stiv, han er stædig som en hund

Og forgæves de ”sittliche Germaner”

Lægger Laas for hans pæredanske Mund.

Lære Tysk vil han ej

Og han gør ”viel Geschrei”

Naar en Tysker ham hjælpe vil paa Vej.

 

• Hvorfor vil I dog ikke være glade

Thi det Tyske lyder dog så flott

Hvorfor vil I ej sige ”Apenrade”

”Hadersleben” – ”Ach ja Du lieber Gott

Flaget sot, rødt og hvidt.

Bør I hejse ret lidt

• Tænk det sorte blot væk, og det er dit

 

• ”Rothenkrug” ”Düppel Mühle” ”Insel Alsen”

Det er ”Wunderschöner Klang” i disse Ord

Og af den Grund til at faa dem galt i Halsen

Er det ikke de allermindste Spor

 

• Syng kun ”Schlewig Holstein meerumschlungen”

Brug som valgsprog det beskedne: Gott mit uns

”Hoch der Kaiser” lod rulle over Tungen

Tøm for Bismarck ”som manchen” Skaal til Bunds

Straks den tyske Gendarm

Med sin kraftige Arm

Vil jer trykke til sin ”zünftige” Barm

 

• Tysken haver sig nydeligt forregnet

Han var ”ganz gewiss” gjort ”Rechnung ohne Wirt”

Sønderjyden ej er egnet

Han endnu ej har Verdenssproget lært

”Sehr Famos” er hans svar:

Jeg er dansk som min far

Og min søn, han bliver, hvad hans Fader var.

 

Melodien er en gammel dansk folkemelodi. Og den oprindelige tekst er skrevet af en lærer på Efterslægtens Skole i København, Johan Ottosen. I sin ungdom havde han været meget engageret i det sønderjyske arbejde i Studenterforeningerne.

 

Den sønderjyske kampsang

Sangen blev hurtig sønderjydernes kampsang under den prøjsiske undertrykkelse. Den blev da også forbudt af prøjserne. Oprindelig havde Den Blå Sangbog sangen med. Men efter, at den blev forbudt, var der en tom side, der hvor sangen skulle have været.

Sangen blev under besættelsestiden udbredt over hele Danmark, som en protest mod tyskerne.

 

Melodien frembringer stadig følelser

Og sangen kan stadig frembringe følelser. Da min afdøde kone havde produceret en film om computersproget Comal 80, brugte hun melodien som underlægning. Men det ville TV Syd ikke være med til. De vil ikke vise filmen med den underlægningsmusik. Hun blev så nødt til at fjerne musikken, som var indspillet af en Aabenraa – musikker.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 113 artikler om det Gamle Aabenraa og Omegn