Nazister skulle ikke have adgang til danske læreanstalter. Derfor skulle man på Det tyske Gymnasium ikke have lov til at gennemføre eksamen. Modstandsbevægelsen stillede store krav. Stadttheater blev til Hotel Monty og Håndbog i Kaninavl blev fundet frem. Bernadotte overnattede på Brundlund Slot. Leipzig lå i havnen med kanonerne vendt mod byen. Udenrigsministeriets repræsentant måtte ikke modtage englænderne og Festung Blume blev indtaget.

 

Den første hjemmetysker opgiver

Allerede midt i april måned kapitulerede den store hjemmetysker, Fürsen ude ved Skelbækken. Han fjernede det store hagekors på hans gavl ud mod Hovedvej nr. 10. De næste, der kapitulerede var NDAP – N’ s to korps.  Korpsene afleverede deres våben og uniform, samtidig med at dyrlæge Møller og hans lille politiske råd ved et møde på Dibbernhaus den 22. april besluttede at træde i  “Ruhestand”

 

Leipzig og to skydestillinger

I havnen lå den beskadigede Leipzig med flygtninge. Den kunne let bestryge Sdr. Chausse, når de allierede kom. På Nørretorv –  ud for Blumes Kiosk og ved Skolen i Nygade havde tyskerne fuldendt bygningen af to skydestillinger, der ragede ud midt på vejen.

 

Bernadotte på Brundlund Slot

Gennem byen kørte hvide busser ustandselig med KZ – fangere. Og denne Bernadotte, som fik æren for de hvide busser, var hædersgæst ude på Brundlund Slot. Amtmand Refslund
Thomsen havde hentet greven ved grænsen og budt på frokost. Det var den 22. april. Greven aflagde også et visit i Frøslevlejren. Obergruppenführer Kaltenbrunner havde ellers forsøgt at
lægge alle mulige hindringer i vejen. Mens Brigadeführer Schellenberg på alle mulige områder havde hjulpet med at få danske og norske fangere fri.

Men sandheden om de hvide busser var, at det var danskere og nordmænd, der egentlig startede hele evakueringen af de danske KZ – fangere, men af en eller anden grund var det svenskerne, der fik hele æren.

 

Frits Clausen fik penge

Denne brigadefører oplyste senere under Nürnberg – processen, at han under besættelsen havde forhandlet med Frits Clausen og andre ledende danske nazister. Gennem hans kontor udbetaltes der månedligt 12 – 15.000 kr. til anvendelse for Frits Clausens virksomhed. Over for brigadeføreren havde Fritz Clausen udtalt, at han ønskede at blive statsminister og erklæret sig villig til at bistå tysk spionage. Men det var vel ikke rigtig nogen, der troede på Frits Clausen. Hans dødsfald i fængslet i København er også omgivet af megen mystik.

 

Var det Gestapo?

Man var gået til ro kl. 22. på Brundlund Slot. Men ved 3 – tiden blev amtmanden vækket ved støj nedenunder. Man hørte højrøstet tale. Det var Gestapo, troede man. Men det var stuepigen. Det var telefon til Bernadotte fra Stockholm.

 

Kapitulations – rygter

Masser af kapitulations – rygter bredte sig hurtig i Aabenraa. Folk begyndte at hente cigarer og flasker frem fra deres gemmer. Og folk stimlede sammen uden for Hejmdals ruder. Man havde hørt, at der kom en ekstra udgave næste morgen. Men ind gennem sprækkerne kunne man kun se to personer tale i telefon.

Store tyske transporter var gået nord på gennem byen, men standset i Havnegade og dirigeret ind på markedspladsen.

Fra Stubbæk var en ekspedition blev udrustet med præst og skolelærer i spidsen. De ankom til Rådhusgade tidsnok til at komme med i den almindelige panik, der opstod, da tyske vagtposter gav sig til at skyde i luften for at jage mængden bort. Delegationen fra Stubbæk blev spredt for alle vinde. Men de blev dog samlet inden hjemkomsten ikke meget klogere.

 

Var det Brundlund Slot, der alarmerede?

Aktiviteten i luften blev mere nærgående. Luftalarmerne fulgte hastigt hinanden. Nervøsiteten bredte sig, al toggang og trafik var næsten standset. En historie går på, at det danske udenrigsministerium modtog kapitulations – budskabet fra slottet i Aabenraa. Det skulle angivelig være den daværende afdelingschef Franz Hvass, der via Udenrigsministeriets direktør og Fru amtmand Thomsen fik beskeden. På slottet havde man hørt det glade budskab i radioen fra BBC.

 

Endelig kom englænderne

Næste morgen ringede Skt. Nikolai og Skt. Jørgens klokker. Frihedskæmpere med armbind og maskinpistoler dukkede frem. Hel byen flagede, selv Festung Blume. Hele dagen blev der ventet på englænderne. Først hen mod aftenen dukkede en lille fortrop op. Ved 19 – tiden opholdt englænderne sig i haveanlægget ved den gamle danske højborg, Folkehjem. Her opholdt sig også et par hundrede lokale.

I begyndelsen bestod englænderne kun af fem mand, tyve personer og fire officerer. To af vognene led af diverse motorskader. Englænderne virkede lidt udmattede. De trængte til hvile. Og det blev skaffet dem hvile i Hotel Danmark – meget passende, skulle man mene.

 

Så kom General Blücher

Mandag middag drog Ørkenrotterne for alvor gennem byen. Man parkerede på pladsen over for Grand Hotel, hvor tyskerne endnu holdt til. Major Carryer sendte bud til den tyske General Blücher, der hade grænsebevogtningen under sig, og bad ham komme til forhandling. Generalen lod svare, at Majoren kunne komme til ham. Carryer gav så en panservogn ordre til at køre frem foran hotellet med skytset pegende mod generalens vinduer. Så kom Blücher.

 

På vej til Fårhuslejren

Slag i slag foregik begivenhederne, mens den tyske udmarch var i gang. Det tyske Gymnasium, Dibbernhaus og Stadtteater blev beslaglagt af Modstandsbevægelsen. Anholdelserne
tog fart. En stor menneskemængde stod opstillet ved Politigårdens port for at se et glimt af de anholdte, når de blev ført i arrest. I politikredsen var der hen ved 700 personer, der
skulle en tur ind. Og så gik det ellers i pendulfart til Fårhuslejren

 

Hotel Monty

Der blev også tid til at fejre befrielsen på Friluftsscenen på Knapstien den 13. maj i strålende sommervejr. Og på Stadtteater fejrede de engelske soldater. Straks blev teatret omdøbt til Hotel Monty. Englænderne fejrede også på Folkehjem, hvor Frihedsbevægelsen havde installeret sig.

Håndbog i Kaninavl blev nu fundet frem igen. Det var bogen om Jomfru Fanny og hendes forudsigelser, som havde været forbudt under krigen.

 

Krav fra Modstandsbevægelsen

Da modstandsbevægelsen skulle modtage englænderne, ville udenrigsministeriets repræsentant, der befandt sig på Brundlund Slot gerne være med. Det var amtmand Refslund Thomsen, som man nede ved grænsen havde truet med at anholde.  Men det sagde Modstandsbevægelsen nej til. Og det var også Modstandsbevægelsen i Sønderjylland der stillede nogle krav lige efter kapitulationen. De krævede:

1. at alle særlige Rettigheder, der er tilstaaet de tyske Nordslsvigere i deres Egenskab af nationalt Mindretal, straks ophæves
2. at alle tyske Statsborgere, der har haft Opholdstilladelse i Danmark, og som af fri Vilje har handlet mod danske Interesser, straks udvises
3. at alle af det tyske Mindretal, der i Besættelsestiden har baaret tysk Uniform, har været Stikkere, Marinevægtere, Sabotagevagter, eller som ved tysk Ausweiss eller paa anden Maade har skaffet sig en saadan retsstilling, at de ikke har kunnet unddrage sig Dansk Retsforfølgning fratages deres danske Statsborgerret og udvises af Danmark. For Krigsforbryderes vedkommende skal Straf afsones før Udvisning. Som Forudsætning for Udvisningskravet kræver vi, at den danske Stat ved Fredsforhandlingerne søger gennemført Krav om, at Tyskland forpligtes til at modtage de tysksindede Personer, der udvises af Danmark
4. at alle tysksindede Embeds – og Tjenestemænd i Statens, Amternes og Kommunernes Tjeneste i Nordslesvig straks afskediges, medmindre de godtgør at have været loyale over for danske Interesser, og at der, for saa vidt de i henhold til de i øvrigt fremførte Krav udvises, fratages dem Pensionsret
5. at det tyske nazistiske Parti og alle dertil knyttede Foreninger og Organisationer opløses, og at Formue og Ejendom beslaglægges af den danske Stat. Der henvises i den Forbindelse ogsaa til de Midler, der er tilfyldt Partiet gennem Procentsatser af Entrepriser i Besættelsestiden
6. at tyske Forsamlingshuse, Skoler og lignende overtages af den danske Stat
7. at den danske Stat overtager alle Ejendomme og Værdier tilhørende Kreditanstalt Vogelgesang, Höferverwaltungsgesellschaft og andre lignende tyske Kreditfinansieringsvirksomhede
8. at der umuliggøres udenlandske Statsborgere og Institutioner direkte eller indirekte at erhverve Jord eller anden fast Ejendom i de sønderjyske Landsdele.

Lokalkomitéerne arrangerede rundt om i landsdelen møder, hvor man udbredte disse krav. Og de fandt bred anerkendelse i befolkningen.

I det berømte eller berygtede retsopgør fik modstandsbevægelsen mange af deres krav gennemført, men dette kan du læse om andre steder her på siden.

 

Nazister skulle ikke have adgang

I Aabenraa beklagede man over for ministrene over, at det tyske gymnasium havde fået tilladelse til at afholde studentereksamen, og derved give Nazister Adgang til danske Læreanstalter
og dermed til danske Embeder.

 

Englændere på kirkegården

Ja englænderne havde også tid til at besøge deres kammerater på Aabenraa Kirkegård. Det skete sammen med den deputation fra byrådet med borgmester Holger Fink i spidsen. Hele 132 allierede flyvergrave var der her.

Efter at borgmesteren havde talt, var det den gamle præst Kallenbach – Pedersen, der havde været med til de første Englænder – begravelser. Dem, der gerne ville med til disse begravelser blev nægtet adgang af tyskerne. De måtte fra en nærliggende mark stiltiende tage del i højtideligheden. Som tavse vidner stod de der, indtil tyskerne var borte. Så samlede pastoren den trofaste lille skare i Kapellet. Der fortalte han det, han ville have sagt ved selve begravelsen.

 

Kilde: Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

• På www.dengang.dk kan du finde 1.783 artikler 
• Under Aabenraa kan du finde 169 artikler 
• Under Besættelsestiden (før, under og efter) kan du finde 362 artikler 
• Fritz, Nazister og et kartotek
• Aabenraa – under de to krige
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Jomfru Fanny – myter eller virkelighed
• Løjt – mellem dansk og tysk og mange flere artikler